The Swindle (Il bidone)

SKURKEN

Min kære baron!

Klokken er 10.30. Skal man altid vente på jer?

Hvor har I været?

Vi fandt ikke Roberto i morges. Han har en kvinde i hver by.

Hvor er her smukt!

Der er kun ti kilometer. Vi kunne have været fremme.

- Det ligner et Corot-maleri. - Her. Nu kan du hænge dig.

Her har du kortet. Træet er markeret.

Skatten ligger otte skridt fra træet.

- Forstået. - Skal du have gule sko på?

- Ingen ser dem under dragten. - Giv mig krucifikset.

- Her. Hvad er det for tal? - Halvanden meter under jorden.

På jordoverfladen ser man ingenting.

Det er bare at grave. Det bør være klart før aften.

Sørg for, at idioten ikke prøver at charmere damerne. De er snu.

En ting til, pas på hundene.

- Hvor er ringen? - Jeg har den!

Hvad er der med dig i dag? Er du nervøs?

Ser alt ud, som det skal?

- Hvad er der med Augusto? - Gamlingen er ikke i form.

Er der ikke fint her, Augusto?

Monsignore!

Hop ind, nu kører vi!

Goddag, signora.

Kan De ikke kalde på hundene?

Her, Flock.

Er der en Stella Fiorina her? Er det her?

Hvad vil De? Det er mig.

Det er hende, monsignore.

Goddag. Pax et bonum.

Mig en glæde, signora Fiorina. Er det Deres ejendom?

Vi har noget konfidentielt at meddele Dem.

Kardinalen har sendt monsignore De Filippis fra Rom.

Monsignore...

Kan jeg tale med Dem i enerum?

Kom ind, monsignore. Undskyld rodet.

- Ud med dig. Ud! - Sød lille en.

Lukker De døren, don Pietro?

På sit dødsleje har en synder bekendt en forfærdelig hemmelighed.

Et mord. Under krigen, da frontlinjen gik her på egnen-

-flygtede afdøde og en ven efter at have røvet en by.

Derefter dræbte han vennen og gemte kroppen på Deres jord.

Vokser der et enkelt træ midt på marken?

Ja, bag vinmarken.

Det er stedet.

Det er min opgave at begrave resterne i indviet jord.

De må bistå mig i arbejdet for at skænke hans sjæl fred.

- Er det langt? - Nej, lige efter vinmarken.

- Hvad vil De gøre? - Sig mig...

Er det et fredfyldt sted, eller kan man blive set?

Jeg vil helst arbejde om dagen. Det varer ikke længe.

- Og vi klarer os uden Deres hjælp. - Skatten.

- Skatten. - Ja, den var jeg ved at glemme.

De stjålne smykker er vist gravet ned sammen med resterne.

Det er en rigtig skat. Her er hele fortegnelsen.

Vi vil ikke have skatten.

Den afdøde ønsker, at jordejeren beholder den.

Det er Dem.

Bortset fra en sum til hans begravelsesmesse.

De kan vel bevare en hemmelighed? Det er i Deres interesse.

Regeringen kunne gøre krav på den.

- En skat? - Ja, men vi vil bare...

...begrave resterne.

Her har vi træet. Otte skridt mod vinmarken.

- Jeg skridter dem af. - Er det her?

Lige et øjeblik.

En, to, tre, fire, fem, seks, syv, otte.

Otte...

Det burde være her, monsignore. Lige her.

Godt.

Skal vi gå i gang? Har vi Deres tilladelse?

Ja.

- Gå bare i gang. - Straks, monsignore.

Pas på!

- Please... - Kom med mig, signora.

Jeg er færdig. Og hvis der ikke er noget?

- Jeg tager en lille hvilepause. - Giv mig den.

Vær forsigtig, Stella.

Kom, monsignore!

Hun har fundet den.

- Se, monsignore! - Han talte altså sandhed.

Arme sjæl.

- Se her... - Requiem aeternam.

Forsigtigt nu, Roberto. Jeg tager den.

Hvad er vi egentlig? Velsignet være Herren.

- Se alle de knogler! - Hellige Guds moder!

Hvad er det for en knogle?

- Jeg ser noget! - Requiem aeternam dona eis, Domine.

Monsignore!

- Se, hvad der er her. - Vi har fundet den.

Et guldhalsbånd med brillanter og rubiner.

En guldbarre på to kilo.

- Og en guldbroche... - Er alt ægte?

Det skulle man tro. Jeg mener...

Ellers ville det være sort efter så lang tid i jorden.

Det må være en 5-6 millioner værd.

- Hvor meget sagde De? - Kan man få et glas vand?

Ja, omkring seks millioner.

Eller mere, prisen på guld er gået op.

Det er rigtigt. Det må være syv millioner værd.

- Skal vi dele det med Dem? - Under ingen omstændigheder.

Alt er Deres.

Fader...

'Til den det angår...'

'I anger over min forfærdelige dåd-

-og i frygten for at skulle sone mine synder i helvedesilden-

har jeg bestemt, at den formue-

-som ligger nedgravet sammen med den mand, jeg dræbte-

-skal overlades til jordejerne på et eneste vilkår...'

Jeg læser fra testamentet.

'På et eneste vilkår: Jordejerne skal lade læse 500 messer-

for min sjæls frelse.'

- Skal vi betale for dem? - Landsbypræsten kan læse dem.

Nej, det er bedre, hvis jeg gør det i Peterskirken.

500 messer a 1.000 lire er ikke meget.

Det er alligevel 500 tusindsedler.

'Hvis jordejerne ikke vil tage imod det forbandede guld-

skal det deles ud som almisser.'

- Skal vi betale på en gang? - Sådan lyder testamentet.

Vi har at gøre med en meget tragisk hemmelighed.

Det er et mord, og De kan blive indblandet.

- Vi har ikke så meget. - Sælger vi okserne, klarer vi det.

Vi kunne tage guldbarren, men den er så meget mere værd.

Mindst 1,5 million lire.

Absolut ikke! Vi må finde en anden løsning.

Indtil da må kardinalen i Rom tage sig af alt. Han ved råd.

Skal vi gå?

Kan De vente et øjeblik? Jeg vil tale med min søster.

Kære Roberto, hold op!

Klokken er allerede fem. Vi burde gå.

Se, hvem der er her. Hej med dig! Du ligner en lille djævel.

- Hvor gik kvinderne hen? - De tog til byen.

Hvad skulle de der?

'Falsk monsignore i 50-årsalderen fængslet.'

Han er mest bange af alle.

Her kommer de.

De har en mand med sig.

Der er 400... 425.

- Vi kunne ikke samle mere. - Er det nok?

- Tak for alt! Må Herren belønne Dem. - God rejse.

Farvel. Selv tak!

Stop. Jeg stiger af her. Hej.

Vi ses i morgen. Hej, Augusto.

Iris! Klæd Silvana på og kom ned. Vi spiser ude og går i biografen.

- Vi spiser allerede. - Vi spiser ude i stedet for!

Far... Hej, far!

Min skat... Kom hen til far.

- Hej, far! - Min lille skat.

- Hvor har du været, far? - Kram nu far.

Man spurgte i Viterbo, om jeg kender en pige i Rom, som hedder Silvana.

- Og se! - Den grønne taske!

Sikke mange kys far får. Bed mor om at komme nu.

Mor!

Se, hvad far gav mig. Han siger, at den er fra en kvinde i Viterbo.

Men det tror jeg ikke på.

Klæd dig på, og så går vi ud og spiser.

- Hvad var der i tasken? - Karameller.

Den her må du selv tage på.

- Nu går vi! - Nu er vi parate, Carlo.

- Carlo... Endelig. - Hvordan har du det, skat?

Skulle du ikke komme hjem i går?

- Jeg forklarer senere. Se her. - Er den til mig? Hvad kostede den?

- Synes du om den? - Jeg vil også se!

Kom, så du kan se, Silvana.

- Hvor skal vi spise henne? - Du må vælge.

Hvor er den smuk. Sikken fin gave.

Du kunne have sendt et telegram.

Jeg kunne ikke få fat i dig.

Sådan arbejder en repræsentant. Men jeg solgte alt.

Augusto ville prøve på det der marked.

Så vi tog derhen og solgte alt sammen. Det hele.

Vi fik kontant betaling.

- Er alt vores? - Selvfølgelig.

- Hvor meget er der? - 100.000... Restauranten får ti.

- Har nogen ledt efter mig? - Nej.

- Hvordan gik det? - Vi solgte godt.

Restauranten får ti, og også din mor.

20 til restauranten. Og til bageren og de andre-

-så jeg kan vise mig ude, uden at de skuler efter mig.

- Ja. Du kan vel tage dig af dem? - De vil vare måneden ud!

Og du kan male i fred og ro.

- Hørte du? Du skal male. - Ja.

Du må se de steder jeg har set!

Landskaber, som hollænderne bare kan drømme om.

Sikken stakkel.

- Hej, piger! - Her kommer pengene!

- Tag imod! - Tak.

Kom lige her.

- Og den bedste champagne? - Cordon Rouge, Perrier-Jouet...

Jeg tager Perrier-Jouet!

- Giv dem også noget at drikke. - Skål!

Hvem har De nu gjort ulykkelig?

De bestilte champagne.

Alt vel, signor Rocca?

Roberto! Så du hendes Cadillac? Hun er stenrig.

- Do you like Italy? - Yes, very much.

- Arbejder De her? - Undskyld?

- Er De danserinde? - Jeg medvirker i forestillingen.

- Er De tysk? - Nej, engelsk.