A Knight's Tale

I middelalderen opstod en sport.

Lige populær hos adel og bønder,

skønt kun riddere kunne deltage. Sporten var ridderturneringer.

For en af disse riddere, en ældre, tidligere mester

var det enden.

Men for hans væbner, William, var det blot begyndelsen.

- Skal vi hjælpe ham? - Han må tilmeldes om to minutter.

- Ellers må han opgive. - Lån mig dem.

- Højre, venstre. - Tak.

- Død. - Hva'?

Tre-nul efter to lanser.

Falder Sir Ector ikke af sadlen, har vi vundet.

Han er død.

- Hvad mener du? - Hans livsgnist er smurt ind i lort.

Hans sjæl er væk, men stanken er tilbage. Forstået?

Nej, nej… Nej, han sover, væk ham!

Vi har sejren. Jeg har ikke spist i tre dage!

- Det har ingen af os! - Vi må hente en præst.

Nej, han er ikke død! Vågn nu, kom så!

Kom så!

Forbandede idiot!

Roland…

Sir Ector må melde sig nu eller tabe kampen.

Han er på vej.

Jeg rider i hans sted. Tag rustningen af ham.

Jeg rider i hans sted.

Hold op, jeg rider i hans sted. Hjælp mig.

Hvad er dit navn, William?

William Thatcher, sig mig dit navn!

Det er ikke Sir William… grev, hertug eller Kong William.

- Det er jeg klar over. - Kun adelsmænd må deltage!

En detalje. Det handler om mad. Vil du spise eller ej?

Finder de adelige ud af det, er fanden løs!

Så bed til, de ikke gør det.

Visiret. Vi kommer for sent.

Stillingen er tre lanser mod nul i Sir Ectors favør.

Lord Philip af Aragon, er De rede?

Sir Ector, er De rede?

- Rede? - Ja, jeg har dystet mod Sir Ector.

Som hans måltavle. Du måtte ikke ramme ham.

- Fri mig for detaljer. - Bliv siddende på hesten.

Han skal have 3 point, så han skal slå dig af hesten.

Jeg kender reglerne, Roland.

Jeg har ventet hele mit liv på dette øjeblik.

På at Sir Ector skulle skide sig ihjel?

- Ind i vuggen… - Ind i vuggen!

- William, lever du? - Vi vandt!

Væk! William, kan du høre mig?

- Vi vandt! - Han trækker vejret!

Sir Ector.

Sir Ector, tag hjelmen af.

Deres Nåde, det sidste stød trykkede hjelmen fast på hovedet.

Han siger, det sidste stød…

Sejrherren, Deres Nåde.

- 20. - Nej, 10.

- 15. - Top.

- Tak. - Selv tak.

15 sølvfloriner. 5 til William…

5 til Wat og 5 til Roland, som skal lige hjem til England.

Jeg skal lige på kroen. Åletærte, brieost,

tansykager med pebermyntecreme.

- Vi kan gøre det. - Vi gjorde det og vandt.

Nej, vi kan gøre det her. Vi kan blive mestre.

Giv mig jeres mønter.

Giv mig nu jeres mønter.

En til dig.

Og en… til dig.

Så har vi 13 tilbage.

13 til træning og udstyr.

Der er turnering i Rouen om en måned, vi kan dele en større præmie.

Om en måned kan vi være på vej til ære og rigdom.

Eller ligge i en grøft med Sir Ector. Nej tak, jeg vil hjem.

Tansykager, kalveboller med dild. Jeg vil have min andel nu!

Vent! Du går den gale vej!

- Du kan ikke engang dyste. - Man skal bare turde.

Mod har jeg. Og teknikken? Den har jeg en måned til at lære.

Og nævn en, der er bedre med sværdet.

- Til træning. - Du er ikke af adelig byrd.

Vi lyver. Hvordan mon adelsmændene blev adelige?

De tog titlen med sværspidsen. Jeg gør det med en lanse.

- En stump lanse? - Ja! Man kan ændre sin skæbne!

Jeg vil ikke leve resten af livet som ingenting.

Det er ingenting. Der ender æren.

Vi er sønner af bønder. Ære og rigdom er ikke for os!

Men en fuld mave, den drøm kan gå i opfyldelse!

Hvis I kan tage mønterne, så rejs til England og spis kage.

Hvis ikke, følger I med mig.

Se, penge betyder ingenting!

- Der kan du se, hvor sulten jeg er. - Fanden tage din mave, Wat!

Roland, jeg beder dig.

Med 13 sølvmønter kan tre mænd ændre deres skæbne.

13 er et uheldigt tal.

De var 13 ved den sidste nadver, og se, hvordan det gik.

Udmærket. Vent her.

Så er der 12.

Kom nu. Kom nu!

Skulle du absolut nævne aftensmad?

Jeg er med.

Roland?

- Gud elske dig, William. - Ja, ingen andre vil.

Uheldigt.

- Han bliver værre. - Ja.

Skift!

Skift.

Ære og rigdom. Ære og rigdom!

- Kom så. - Nej, nej.

Kan du se, hvor farligt det er?

Hurtigere… hurtigere, Roland. Brug nu benene!

- En forbier. - Han har gjort det snesevis af gange.

Det betyder vel, vi må gøre det igen.

Kom.

- Kom så, små heste. - Mul ham.

- Hurtigere, hold balancen! - Nej, langsommere, hold den lige.

Jeg fik den! Se, jeg fik den! Jeg fik…

Nu varer det ikke længe…

- Ja, bedre! - Godt!

Vi har brug for en fane.

Vores emblem.

Jeg overvejer en fugl Føniks.

Hvorfor spilde penge på det? Vi har sir Ectors hvide hjort.

Nogen vil måske genkende den.

Vi må genfødes. Som en fugl Føniks, der løfter sig af asken.

En løve.

- Liggende med løftet hoved. - Den skal gå med højre pote løftet.

Hvad med, at den går på bagbenene?

- Med al vægt på venstre ben? - Nej, højre.

Nej, alle bruger løver.

Kan I ikke forstå symbolikken med føniksen?

Den genopstår. Ligesom jeg selv.

Hvis det kun handler om dig, så vælg du bare.

Det er dig, der er ridderen. Vi er bare tjenere.

Jeg mente, at Føniks var som os tre, ikke bare mig.

Så skal det være tre Fønikser.

Så bliver det tre.

Og måske holder han en løve i sine kløer.

Overvej det lige.

- Det er min tur til at ride. - Nej, vi er ikke ved milmærket.

Og det er ikke klogt. Sæt en anden ridder ser min væbner ride.

Det giver jeg ikke en heksetand for! Det er min tur nu!

Ingen bør ride. Hesten er ikke, hvad han har været. Og vi har brug for ham.

Godt.

Godmorgen.

- Godmorgen. - Sir?

- Hvad laver De dog? - Trasker.

Trasker. At traske:

Den langsomme, deprimerede, men målrettede gang

hos en mand, som har mistet alt undtagen lysten til at holde ud.

Er De blevet udplyndret?

Interessant spørgsmål. Ja, men samtidig et rungende nej.

Det er snarere et slags ufrivilligt fattigdomsløfte.

Men trasken repræsenterer dog stolthed.

Stolthed, beslutsomhed og troen på Gud Den Almægtige.

Gode Gud, red mig fra mine…

…trængsler.

Hvem er De?

Lilium inter spinas. Liljen blandt tornene.

Geoffrey Chaucer af navn, forfatter er gavn.

Chaucer? Geoffrey Chaucer, forfatteren?

- En hvad? - En hvad? En forfatter.

Jeg skriver med blæk på pergament. For en penny skriver jeg alt.

Stævninger, dekreter, påbud, fuldmagter, adelsbreve…

Jeg skriver tilmed digte, hvis musen viser sig.

I har nok læst min bog "Hertugindens fortælling".

- Nå, den var også en allegori. - Det skal ikke ligge dig til last.

Sagde du adelsbrev?

Ja, det gjorde jeg.

Og De er, mine herrer?

Jeg er Sir Ulrich von Lichtenstein fra Gelderland.

Og dette er mine tro væbnere: Delves fra Dodgington.

Og… Fowlehurst fra Crewe.

Richard Løvehjerte, mig en fornøjelse.

Nej, Karl den Store, nej, Johannes Døberen!

Var Deres tunge, sir, eller mist den.

Se, det tror jeg på, Sir Ulrich.

Tak… Geoff.

Har De mere at sige, hr. Nøgen, eller kan vi gå videre?

- Skal I til turneringen? - Det er vejen til Rouen, ikke?

Ja, det er et spørgsmål. De begrænser feltet i Rouen.

Ædel byrd i fire generationer på begge sider af familien kræves.

Adelsbrev må kunne fremvises.

Hør her. Giv mig tøj, sko og giv mig for Guds skyld mad.

Lad mig ride den hest lidt, og du får dit adelsbrev.

- Adelsbrev. - Vi behøver ham.

- Lad mig klare det. - Vær nu flink.

Flink, flink…

Hvis du… forråder os,

skal jeg vende vrangen ud på dig,

til dine indvolde bliver udvolde!

Jeg skal vride… alle…

Smerter!

Mange smerter!

Turneringspladsen Rouen

Må jeg præsentere Sir Ulrich, hvis morfader var Shilhard von Rechberg

søn af hertug Guelph af Saksen, søn af Ghibellines, søn af Wendish.

- Wendish arvede… - Tak, herold.

Seks generationer er mere end nok. Vis mig adelsbrevene.

Vis, i hvilke discipliner Lord Ulrich skal deltage.

Han møder først Roger Lord Mortimer.

Mange tak.

Utroligt, du gjorde det jo, Chaucer! Tak, jeg troede ikke på det.