Happy Ending

Hej, mor.

Og hej med dig, lille bi.

— Hej, mormor. Hvor ser du godt ud. — Ja, i lige måde.

Ad, mor. Der hænger græs ud af din mund.

— Er det ikke flot? — Nej.

Ja, nu kan du ikke slippe uden om det længere, Peter.

Som I alle sammen ved, så har Peter jo været kongen over det her —

i næsten 40 år. 40 år.

Det, Peter har begået, er et livsværk, så skal vi ikke lige ...

... give ham en hånd?

Ja, vi har jo en lille afskedsgave, så Peter og Helle, kom herop.

Her kan du sidde i fred og i ro og nyde livets efterår —

— med en god flaske Beaune Ramonet og Helle naturligvis, —

— som jeg er sikker på glæder sig rigtig meget til at få dig hjem igen.

Tak for lån, Helle.

Jeg synes, vi skal tage ud at rejse.

Bare et par måneder væk. Lidt ligesom dengang, vi lige havde mødt hinanden.

Hvor vi bare tog på togtur ned igennem Europa med rygsæk.

— Hmm. — Ej Peter, kan du huske Kreta?

— De der. — Kommer der nogen?

Fri højre. De to betjente, der ville arrestere ...

— Kommer der nogen? — Fri højre.

Ja ja, jeg er ikke døv, Helle.

Vi kunne også tage på sådan en luksusretreat. Altså ...

Du kunne da også tage en tur ud at rejse med Linda.

Ej, vil du holde op? Ej.

Nej, jeg synes, det er dig og mig, der skal ud at opleve verden sammen.

Jeg tror, det er vigtigt at holde fast i at gøre ting hver for sig.

Det er sådan, man holder et ægteskab i live.

Altså man holder et ægteskab i live ved ikke at være sammen?

Nej, det var da ikke det, jeg sagde.

Nu er det vores tur. Nu kan vi endelig nyde at være sammen, —

— uden at være mast af dine åndssvage 60—timers arbejdsuger.

Mine åndsvage 60—timers arbejdsuger har betalt for det her hus.

Hvordan holder du dig så slank? Jeg spiser ingenting, og det vælter ud.

— Vil du da holde op? Du er så flot. — Jeg har været på skrump siden 92.

Ej, men se lige her.

— Vi kommer til at savne jer herude. — Så flyt med. Køb noget inde i byen.

— Det kunne da være skide hyggeligt. — Vi flytter aldrig fra det her hus.

— I må da have lagt nogle planer. — Ja. Ja, det har jeg da også.

— Men Peter er bare så ... — Ja.

Han bed af mig, da jeg foreslog, vi skulle tage ud at rejse.

Jamen det er hårdt for mænd at gå på pension.

Så har de ikke flere kampe, og så aner de ikke, hvem de er.

Du skal bare give ham tid til at vænne sig til det.

Det er noget stenalder—noget, vi ikke behøver forstå.

Den har lidt mere syre den her. Måske skal den have lidt ilt eller gemmes.

— Det er okay at være vred. — Jeg er ikke vred.

Jo da. De pensionerede dig mod din vilje.

Jeg er ikke pensioneret. Jeg er først lige begyndt.

— På hvad? — Jeg har nye planer. Store planer.

Var det lige sådan én, Peter gik og drømte om?

— Skal den længere? — Ja, den skal da ind i baghaven.

Nå, så er freden forbi.

— Hej med jer. — Goddag i stuen, som man siger.

— Det er der ikke nogen, der siger. — Hej, Helle.

— Hej, Linda. — Hej, Jess.

— Jeg kommer om fem. — Ja.

— Jess har fået sklerose. — Nå, sikke da noget møg.

— Øv bøv. — Den er helt galt med benet.

Han siger, han ikke kan mærke det.

— Kan du ikke tjekke ham? — Det kan jeg da ikke blive ved med.

— Du er jo læge. — Øre—, næse—, hals—læge.

— Sig bare, at han ikke fejler noget. — Kan Helle ikke gøre det?

— Jeg ved ikke noget om sygdomme. — Du har da arbejdet på hudklinik.

— Ja, hvor jeg tog telefonen. — Det lærer man også noget af.

— Ah men, ved du hvad. — Nå Peter, hvad skal der ske nu?

— Hvad? — Hvad skal der ske nu, Peter?

— Er han blevet døv? — Ja.

— Og han kan heller ikke huske noget. — Det er Linda, der mumler.

— Det gør du, skat. — Hvad skal der ske nu?

Med livet? Med jer?

Lad os nu se. Der er meget, der står åbent.

— Nå, hvad er det, der står åbent? — Bare det ikke er tivoli.

— Som man siger. — Det er der ikke nogen, der siger.

— En typisk Jess. — Var det ikke døren?

— Ej, det smager skønt. — Peter.

Peter.

— Nå. — Hvorfor har du bestilt al den vin?

Jeg troede først, det kom i næste uge. Skal jeg hjælpe med at bære ind?

Kan du?

Hvorfor ikke ...? Selvfølgelig kan jeg det. Idiot.

Lime. Æble. Meget frisk. God syre.

Østrig kan noget særligt på grund af terroiret. Jordbundsforholdene.

Der er en særlig mineralitet i strukturerne.

Og man kan næsten ikke smage kølervæsken.

Det var i firserne, det skal vi ikke hænge os i nu.

— Må jeg se? — Ja.

Hvad skal du egentlig med en hel palle østrigsk vin?

Ja.

Jeg ville have ventet med at fortælle det.

Men nu kom vinen mig i forkøbet, så nu kan jeg lige så godt afsløre det.

Du spurgte før, hvad der skal ske nu, Linda. Med livet.

Jeg har købt en andel i et vinhus, der hedder Garten Eden.

— Edens have. — Fedt.

Cirka 50 hektar, og de her flasker er smagsprøver fra huset.

— Du ejer et vinhus. — Nej, jeg ejer en andel.

Ja, eller vi gør. Jeg har eneretten til at forhandle vinene i Danmark.

— Kan det ikke være lidt risky? — Nej, det er en kæmpe chance.

Skat, jeg har taget en Viagra.

Nå.

Nå, ja.

Vent lige lidt.

Hvad skal du?

— Jeg har lige skiftet sengetøj. — Ja ja. Skidt med det.

Det kan du sagtens sige. Det er jo ikke dig, der lægger det i blød, vel?

Jeg troede, vi skulle starte på et nyt kapitel.

— Ja, det skal vi også. — Nej, ikke ... længere nede, ja.

Skal du så arbejde lige så meget som før?

Man får kun sådan en chance én gang i livet.

— Hvad kostede den andel? — Kan vi ikke snakke om det i morgen?

— Hvor meget har du brugt? — Det, det koster.

Fra vores fælles opsparing? Eller hvad?

— Jeg ved, hvad jeg laver. — Hvorfor må jeg ikke vide det?

Du har aldrig interesseret dig for vores økonomi.

Nej, nu må du saftsuseme holde op!

Du kan selv tjekke jeres konti på netbank.

Jo, men det er Peter, der står for den slags.

Jeg har ikke helt styr på, hvordan man gør det.

— Men I har fællesøkonomi? — Jo. Vi har været sammen i 49 år.

Det er vores opsparingskonto, jeg bare ville høre, hvad står på ... i.

— Eller hvad der er. — Jeg er med.

Hold da op. Hvad har I købt?

Det kommer selvfølgelig ikke mig ved.

I bliver ikke afpresset, vel? Åh gud, tænk, hvis I gjorde!

— Hvad er der blevet hævet? — Jamen 400.000.

— 400.000? — Og 600.000.

Og så 800.000.

Altså 1,8.

1,8?

Millioner. Kroner.

Der er 113 kr. tilbage.

Helle, hvad ...?

— Du har brugt hele vores opsparing. — Nej, den er investeret.

— Du har overhovedet ikke spurgt mig. — Nej, men du ville jo bare sige nej.

— De penge var til os. — Ja.

Men hvis vi skal være helt ærlige, så er det jo mig, der har tjent dem.

Det er jo ikke, fordi vi mangler dem lige nu, vel?

Vi har rigeligt med ratepensionerne. Huset, det er nærmest betalt ud.

— Er du klar over, hvad det er værd? — Skal du til at sælge huset?

— Nej. — Hvad så?

Det ved jeg ikke, altså ... måske. Hvorfor skal vi bo så dyrt?

— Det hus... — Drømmer du aldrig om noget andet?

Et mere spændende liv. At der er mere derude.

Hold nu op. Se dog at komme ud af den åndsvage investering —

og få dine penge tilbage.

Ja. Den åndsvage investering, den har ...

Den har givet mig gnisten tilbage. Jeg føler mig i live.

Jeg har sgu ikke været så glad i hundrede år. Jeg ...

Det er nu, jeg kan bygge mit eget.

Skat, du er 71 år. Du skal da ikke til at bygge noget som helst.

— Hvad skal jeg så? — Du er færdig på arbejdsmarkedet.

Nu skal vi ...

Nu skal vi ud at rejse sammen.

— Dig og mig. — Det gør vi, når vi bliver gamle.

— Peter, vi er gamle. — Nej.

Vi er gamle.

Vi er gamle.

Jeg tror, vi skal ... Jeg ...

Jeg synes, vi skal holde en pause.

Man kan da ikke holde pause, når man er gift.

Det er noget, jeg har gået med et stykke tid.

Jeg finder et andet sted at sove i nat.

Nej. Nej, det gør du ikke. Du kommer med mig hjem nu.

Vi må snakke om det her på et andet tidspunkt, når du er faldet lidt ned.

— Han vil holde pause. — Nå?

Peter. Fra ... fra mig.

Er det ikke noget, man gør, når man er 20 år og ikke ved noget?

Nej, ad.

Træk vejret helt ned i maven.

— Ja. Jeg blev skilt for to år siden. — Vi er ikke skilt.

Vi er på pause.

Jeg skulle ikke have ladet ham gå. Jeg skulle have tvunget ham med hjem.

Nå ja. Åh gud, jeg gjorde alt det, man ikke må gøre. Jeg var en idiot.

Ej, det fik jeg ikke noget ud af.

— Jeg tror, jeg ringer til ham. — Nej. Giv mig den. Kom.

Det er mit nummer. Så inden du brænder jeres hus ned, —

— inden du klipper hans tøj i stykker og sender ham perverse billeder, —

så ringer du til mig.

Og så se at komme op, du har siddet der længe nok.

— Hej, mor. — Hej, skat.

Hej.

Mor, han er her.

— Hvem er her? — Far.

Far, han er her.

Hvad laver han her?

Han spurgte, om han måtte overnatte et par dage.

Hvad ville du have, jeg skulle gøre?

Mor, stop. Så henter jeg far, og så finder vi ud af det her.

Far, kom.

Så. Så, far, kom.

— Hej. — Nu synes jeg, I skal snakke sammen.

Det er også dumt at holde pause. Det er for dumt, altså.

I er da også for gamle til sådan noget rod.

Far, tag du med mor hjem nu og snak det igennem.

— Vi skal ikke holde pause. — Nej, vi skal ej.

Jeg synes, vi skal blive skilt.

Nej, nej nej. Nej, det skal I ikke.

— Vil du skilles? — Nej, selvfølgelig vil han ikke det.

Undskyld. Jeg kom til at sige pause, men det mente jeg ikke.