Let's Make Love

En af verdens største formuer

begyndte her i udkanten af Tours i Frankrig i det 17. århundrede.

Jean-Marc Clement var landmand, men ikke særlig dygtig.

Selv med fed jord og masser af vand kunne han ikke lave mudder.

Det gjorde ikke noget. Mens han hyppede kartofler, fandt han en kiste guld.

Det er her, udtrykket "masser af kartofler" kommer fra.

Fra da af dyrkede Jean-Marc penge.

Den anden Jean-Marc i Paris var den type mand,

der kunne danne et syndikat i et tomt lokale.

Balloner var sidste skrig i Frankrig.

Jean-Marc købte en ballonfabrik og nød stor fremgang.

Han var fuldt ud helliget og interesseret i balloner af enhver art.

Han døde i 1777 og efterlod sig over 300000 franc.

Dødsårsagen var "overdreven interesse i balloner."

Den tredje Jean-Marc Clement ejede tilfældigvis en Våbenfabrik.

Han leverede Våben til den franske hær.

Han var så retfærdig, at man sagde, at han også leverede til fjenden.

Han havde stor fremgang, indtil fabrikken en dag sprang i luften.

Desværre var det en af de få dage, Jean Marc var på arbejde.

Han efterlod sig millioner og var den første Clement, der døde stående.

Den fjerde Clement videreførte familiens grundlæggende traditioner,

det vil sige et fornuftigt ægteskab og en stærk interesse i balloner.

Interessen førte til en duel. Officielt endte duellen uafgjort,

men Jean-Marc tog på en længere ferie i New York.

Der købte han 320 hektar jord.

De lå i et billigt område, der dengang var kendt som Wall Street.

Han tog tilbage til det muntre liv i Paris og spildte sit liv.

Hans affærer med rige enker indbragte mindre end en million franc om året.

Den femte Clement rejste på første klasse.

Han elskede jernbaner. I 1855 ejede han 43 af slagsen.

Og dampskibe. Han ejede i alt 19 ruter.

Hans fremgang endte det følgende år,

da forhandlinger om købet af Atlanterhavsruten brød sammen.

Den sjette Clement var en sand patriot.

Han var pioner for Frihedsgudinden

og overtalte Mr Eiffel til at bygge en slags sightseeing-tårn.

Dengang ejede Jean-Marc alt stål i Frankrig.

Han døde i 1890 og efterlod sig 400 millioner.

Hans søn begyndte straks at tjene penge.

Han mødte en, der lå inde med nogle gamle arkitekttegninger.

Patentretten til tegningerne indbragte en lind strøm af penge,

mere end nok til at dække hans spillegæld på galopbanen

og hans kvinder, som han oftest gjorde kur til på yachten Harem.

Og så var der selvfølgelig familiesvagheden for sightseeing-tårne.

Jean-Marc byggede 700 af slagsen nær Waco i Texas.

Han døde under mystiske omstændigheder 91 år gammel om bord på Harem III.

Efter de almindelige fradrag

efterlod han sig en formue på cirka en milliard dollars.

For de af jer, der ikke har en milliard dollars,

skal det siges, at renters rente på en milliard er 70000 dollars om ugen.

Dette er verdensfirmaet Clement Enterprises' New York-kontor.

Den nuværende Jean-Marc Clement lader til at holde alle familietraditionerne i hævd.

Gode egenskaber og, ifølge kynikere, måske også et par dårlige.

Jeg kan også lide den,]eg hørte i Paris i går

om en mand, der lærte sin hund at spille poker.

Men hunden var en forfærdelig korthaj,

for hver gang den fik gode kort, logrede den med halen.

- Den er sjov! - Fantastisk.

- Pragtfuld. - Farvel.

En god fortæller. Og måden, han fortæller på, er sandelig...

Hej. Jeg er Coffman fra presseafdelingen nedenunder.

Det var Dem, der havde en hastesag.

Mr Wales venter Dem.

Hvad er det for en hastesag, der angår Mr Clement?

Det er en avisartikel. Jeg tænkte, De gerne Ville se den.

Jeg har ikke læst noget i dagens avis om Mr Clement.

Det er ikke en almindelig avis. Det er Variety, teateravisen.

Hvorledes angår teatret Mr Clement?

Vær venlig at læse det der.

- Følg mig. - Så gerne.

- Godmorgen, George. Nyd synet. - Hvad, flere? Hvor meget?

- Kunst måler man ikke i penge. - Jeg gør.

Det er Meister-samlingen, som Louvre og Nationalmuseet Ville have.

- Overbød du to regeringer? - Det var en fornøjelse.

Jeg hænger Renoir'en i lejligheden i Paris.

Matisse tror jeg, vi hænger på Hong Kong-kontoret,

og Van Gogh...

Jeg tror, den vil passe perfekt på yachten.

- Goddag. - Det er Alexander Hoffman... Coffman.

- Presseafdelingen. Vores. - Goddag.

Jean-Marc...

Det er alvorligt. Det kan jeg høre på dit åndedræt.

Der bliver sat et teaterstykke op, og du bliver fremstillet i det.

Virkelig? Jeg er yderst smigret.

Hør her. "Greenwich Village-revyen karikerer de kendte på Theateround."

"Nogle af de kendte, der gøres grin med, er Maria Callas, Elvis Presley, Van Cliburn

og Jean-Marc Clement, blandt andre."

De gør dig til grin.

Kan Coffman vente udenfor et øjeblik?

Selvfølgelig.

Nej. De må hellere gå derind. Tak.

Jeg Vidste, der Ville ske noget i den retning.

Alle de kvinder du går ud med. Det her er resultatet.

Jeg er ikke Vild for at gå ud med dem. Men de vil ikke blive indendørs.

Din far er her ikke længere til at Værne om dit navn.

Jeg har ansat den unge mand

til udelukkende at holde dit navn Væk fra pressen.

Du må tage ham alvorligt. Du skal starte med det samme.

OK, og prøv på ikke at bekymre dig så meget om mig.

Jeg har bekymret mig for dig, fra du blev døbt i Notre Dame.

- Det må gerne ændre sig. Coffman! - Ja, sir?

Hvad betaler vi Dem for? Er det god pressedækning?

- Nej. sir. - Det skal stoppes. Forstået?

Det er krænkelse af privatlivets fred. Hvis De ikke kan stoppe det, kan jeg.

- Stemmer det? - Absolut.

Tak. Af sted med Dem.

Farvel, sir.

Jeg skal straks tage mig af det.

"..Da de har besluttet at opløse samarbejdet..."

De kan bruge den private elevator.

"Derfor…"

- Mr Coffman? - Ja?

De bedes komme tilbage til Mr Clements kontor.

Ja, sir?

Smukt, ikke?

Jo. Meget.

Jeg er ikke så sart på grund af en vittighed, der måske fortælles om mig i teatret.

Men hvis det er noget pinligt om piger, kan det være alvorligt.

Tag plads.

Skulle jeg hellere lukke forestillingen?

Sir, De løber risikoen for at få endnu mere dårlig pressedækning,

hvis De gør noget i den retning.

Ja, det er muligt.

Det er da et meget lille teater, ikke?

Der er ikke mange, der ser et off-Broadway-stykke, vel?

Hvis det er en succes, bruger folk som Ed Sullivan

tit stof fra dem på tv.

Blade som Life, Look, Paris Match omtaler det måske,

især når de bruger Deres navn.

Måske er jeg mere sart, end jeg troede.

Jeg nyder ikke at være til grin.

Ja? De tænkte på noget. Sig frem.

Jeg ved ikke, om De vil synes om det, men…

Ville De overveje at se en prøve af forestillingen, sir?

- Hvad hjælper det? - Det Ville tage brodden af det, de laver.

Det Ville afvæbne dem. Hvis De Viser dem, at De har humor

og kan grine af Dem selv, er resten af latteren godhjertet. Det mener jeg.

- Er det ikke underligt, hvis jeg er der? - Det er helt naturligt.

De har læst, De er med i forestillingen og er kommet for at se, hvordan De er.

De Ville være smigrede. Jeg har været presseagent på et teater. Jeg ved, jeg har ret.

- Lad os komme af sted. - Nu?

- De øver nu, ikke? - Jo, sir.

Tid er penge, og jeg spilder ingen af delene.

Kom så.

- Er det et teater? - Det fri teater, sir. Meget uformelt.

Undskyld mig.

Her er personaleindgangen.

Stikordene til lys er indviklede. De skal rammes helt præcist.

Sænk den blå.

Drenge!

Jeg hedder Lolita

Og jeg må ikke

Lege med drenge

Nej!

Lys! OK, alle sammen! Op med jer. Fantastisk. Rigtig godt.

- Alle dobbeltgængere på scenen. - Elvis Presley, Van Cliburn,

Maria Callas, Jean-Marc Clement, træd nærmere.

Maria Callas herovre. Tak. Jean-Marc Clement, Elvis Presley, Van Cliburn...

Coffman.

- Ja, sir? - Byd hende på middag.

- Middag? - Kør hende hjem til mig. Klokken 20.

Du aflægger prøve som Clement, ikke?

Det er ret godt. Det du lige gjorde.

Det er præcis så dum, han ser ud.

Du ligner ikke nogen. Du kan godt gå.

Op på scenen, unge mand. Du har noget.

Presley, hvad så? Kom i gang.

Dan grupper af tre. Og piger, Maria Callas'er...

- Hej, Coffman. - Davs.

- Miller. - At. Hvad laver du her?

I store teaterfolk kommer da ikke på de billige rækker.

Jeg er ikke længere i teaterbranchen. Jeg arbejder som industriel presseagent.

Stram jer an. Clement'er? Stil jer sammen.

Kom så. OK.

Så, Presley'er. Kom så, Elvis.

Tak.

Tak.

- Det er nok. - Undskyld mig. Jeg er Jean-Marc Clement.

- Jeg tænkte, om De måske... - Sig noget mere.

Kom nu.

- Hvadbehager, sir, jeg er bange for… - Hør ham lige.

Utroligt. Jeg så Clement i nyhederne. Du rammer ham Virkelig.

Kom herover. Jeg vil lige se noget.

Stil dig ved siden af ham her.

Sådan. Nej. Du stiller dig i midten.

Sådan. Præcis. Ikke dårligt.

- Der er ingen tvivl. - Tag ham, Kerry.

Dig i midten, du bliver. I to andre kan gå.

Nu vil jeg gerne se Van Cliburn'erne.

- De er da fransk, er De ikke? - Jo.

Også i den grad.

- Har De boet her længe? - Jeg rejser meget.

Min familie er ganske transatlantisk.

Det er godt for rollen.

Jeg har hørt, at de rigtigt vil gøre ham til grin.

- Hvem? - Clement.

Jeg kan ikke komme mig over ligheden.

- De er selvfølgelig meget rarere. - Tak. Hvorfor tror De det?

Man ser ham altid kun hoppe ind og ud af sportsvogne,

- eller når han igen sagsøges af en pige. - Det bryder De Dem ikke om?