Home Again

Jeg er født i sommeren 1977 i Los Angeles, Californien.

Min far, John Kinney, fik besked om det to dage senere pr. Telegram -

- på den græske ø Mykonos, hvor han var ved at instruere en film.

Det var lige begyndt at regne, så telegrammet var vådt og på græsk.

Filmfotografen oversatte det: "Tillykke."

"Hun vejer 3100 gram, og hun hedder Alice."

Efter sigende sprang propperne som et helt festfyrværkeri den aften.

Min far lavede personlige film, der indkapslede tidsånden.

Han skildrede soveværelsets sandhed, kærlighedens smerte -

og humoren i det hele.

I hans nekrolog kaldte New York Times ham "en humoristisk poet" -

og det ville han have elsket.

Min fars arbejde gav ham glæde, respekt og succes -

- og succesen gav ham råd til den her bil og det her hus -

hvor jeg var hver anden weekend.

Min fars privatliv var dog ikke den store succes.

Han giftede sig med mange kvinder og boede sammen med endnu flere.

Men han indrømmede blankt, at det altid var ham, der ødelagde det.

Det gjaldt også forholdet til hans sidste kone, min smukke mor, Lillian.

Min mor var 22, da hun mødte min far, og dermed 26 år yngre end ham.

De havde et stormfuldt forhold...

...der umuligt kunne holde.

Mine forældre blev skilt kort efter min fireårsfødselsdag.

Desværre for min mor lagde det kimen til nogle af hans bedste film.

Men han sagde, det var mig, der fuldendte hans tredje akt.

Min ellers usentimentale far elskede min fødselsdag.

Han sagde altid det samme: "Det her er din dag, dit år."

"Gør klar, Alice. Fremtiden er din."

- Mor, er du derinde? - Ja. Øjeblik.

- Mor, husk, der er tørke. - Nå ja.

- Mor, luk nu op. - Kommer nu.

- Tillykke! - Ih, altså. Kom her.

- Er alt i orden? - Det kan I tro.

Jeg har fødselsdag, og jeg elsker jer.

- Hvem vil have pandekager? - Mig!

Nå, piger.

- Ny skole. Er I er nervøse? Spændte? - Helt klart spændt.

Meget nervøs. Kan børn få et slagtilfælde?

Nej da. Men jeg kan godt forstå dig.

Vil du høre din yndlingssang? Drøfte skemaet for at afbøde angsten?

Ingen psykologlege! Kan jeg ikke bare få antidepressiva som alle andre børn?

Isabel, for 117. Gang, du er ikke depressiv.

Helt ærligt, mor, jeg er udkørt, modløs og angst.

- Intet gør mig glad længere. - Spil noget musik!

Depression rammer faktisk 20 mio. Amerikanere, og jeg er amerikaner...

- Hvor ved du det fra? - Lykkepillereklamen selvfølgelig.

Du overdramatiserer altså. Nu går du bare ind i klassen...

- Hvad har du nu glemt? - Min bograpport.

Bare rolig. Jeg sætter jer af, og så kører jeg tilbage efter den.

- Prøv nu at være lidt mere tjekket. - Ja, ja.

- Bare mail den, så printer jeg den ud. - Der kan du bare se.

Hvis altså jeg har tid til det og får lov.

Så er vi der. Det bliver alle tiders.

Den er meget pænere end skolen i New York. Her er træer og solskin.

- Tjek vægmaleriet. Skal jeg gå med? - Nej!

Modtaget. Enstemmigt. Vi får os en fødselsdagsis efter skole.

- Og I sover hos bedste i nat. - Sig til hende, at min sengetid er ni.

Det er vistnok kvart i ni, frøken, men jeg skal nok sige det til hende.

Hej, søde skat. Hav det godt.

- Velkommen. - Hej.

Isabel?

Du kan godt. Dit tøj er supersmart.

Du er skæg og klog. Du er en cool storbypige.

- Mor...! - Du skal nok falde til.

Ja, ja, men lige nu vil jeg allerhelst bare hjem.

- Du kommer snart hjem igen. - Jeg mente til New York.

- Tillykke med fødselsdagen, mor. - Tak, skat.

Hav det godt.

- I har ikke betalt husleje. - Bare giv os fem timer.

Lad os beholde vores ting her, så skal vi nok skaffe pengene.

Det er altså ikke nogen varmestue. Ud.

Vi taler forbi hinanden. Vi har betalt for to uger -

- og regnede ikke med at blive længere. Jeg skaffer pengene i dag.

Ud med jer. Nu!

Jeg synes, du er utrolig vanskelig og endog en smule irrationel.

- Hvad nu? - Nu ringer jeg til politiet.

- Nå? - Jeg må i tøjet. Vi er sent på den.

- Hvad sagde han? - Han er bindegal. Indere hader mig.

- Teddy, har du pakket? - Hvad med planen?

- Den går lige der. - Fokuser nu på mødet.

Vi må hellere øve salgstalen som en slags rollespil.

- Jeg spiller Sam. Du spiller Jane. - Jeg spiller Sam i filmen.

Fint, så spiller jeg Jane.

Vi skal bare stå fast. Jeg har hørt grufulde historier -

- om fede manuskripter, der blev maltrakteret af de der typer.

- De typer, der skal støtte vores film? - Det passer altså.

Og de skal ikke tale os fra at optage den i sort -hvid.

- Enig? - Ja. Du kan godt droppe det blik der.

Vi kommer til at styre for vildt. Er I klar til kamp?

- Hvor skal vi bo? - Ser jeg bekymret ud?

Alice Kinney er ejer af og chefdesigner i Alice Kinney Designs.

Alice er...

...en deprimeret, nysepareret -

taber.

- Hallo. - Der har vi jo hende californiatøsen.

- Er det en god fødselsdag? - Hektisk. Det er jo første skoledag.

Du har ringet til pigerne, ikke?

Det behøver du skam ikke... at minde mig om.

- Okay, har du så ringet eller ej? - De hører fra mig i løbet af dagen.

Jeg ringer bare for at ønske dig tillykke med de 40 år.

Det er slet ikke så slemt, vel?

Det går fint. Jeg er ved at forberede mig til samtalen om jobbet i morgen.

Nå ja. Held og lykke.

Tak.

Er der noget nyt om dine flytteplaner? Pigerne spørger konstant -

- hvornår du flytter herover. Jeg løber snart tør for svar.

Jeg med. De har vist fundet en til at lede det derude, så det er jo godt.

Så snart de har hyret en, falder resten på plads.

- Austen, så er de klar. - Kommer.

- Alice? - Ja.

Nu må du ikke blive sur, men...

Jeg savner dig.

Der har vi jo drengene! Sådan!

Du sagde jo, vi skulle komme til L.A., hvis vi mente det, så her er vi.

Undskyld, at det trak ud, men vi er midt i den jødiske højtid -

- og det er bare en helt vild årstid. Nå, skal vi komme i gang?

Brødrene Dorsey, George Appleton. Instruktør, forfatter, stjerne -

- i "Ung og vild", den bedste kortfilm, nej, den bedste film på South By.

- Siden har Paul fablet om jer. Jason. - Og Jason.

Dobbelt op på Jason. Langt ude, ikke? Vi har nogle fede ideer til -

- hvordan vi forvandler jeres kortfilm til en spillefilm. Jeg er vild med den.

Jeg så den igen i morges på løbebåndet.

Du bryder igennem i den rolle, Teddy. Du skal ud til auditions.

George, dit manuskript sidder lige i skabet.

Jeg er vild med hende Joan. Hvem har ikke kendt en Joan?

- Tak. Hun hedder Jane. - Kunne du tænke dig at skrive serier?

- Helt sikkert. - Hvad er næste skridt for vores film?

Først skal vi koble en producer på. Der er allerede en, der har meldt sig.

Jeg kom vist til at sende jeres film til Justin Miller, og han elsker den.

- Justin Miller? - Ham med horrorfilmene?

Han vil gerne lave noget mere menneskeligt. Han er knivskarp -

- og hans horrorfilm er det helt store.

- En producer elsker jeres film. Fedt. - Ved han godt, manus er ufærdigt?

Ja, og Justin vil gerne udvikle det sammen med jer.

- Der fik jeg lige dræberblikket. - Nej, nej.

Hans assistent siger bare, at de ikke er meget for, at den er i sort -hvid.

Helt fint, vi...

- Måske kan vi få ham med på den. - Hvis det kikser, finder vi en anden.

Men Justin kan få jeres film op at stå, så vær nu lidt friske, ikke?

Vi er så friske.

- Værsgo. - Tak.

- Ja, han er din bror... - Teddy Dorsey fra "Ung og vild"?

Her prøver jeg at gå i byen som en helt almindelig fyr, og så kommer du...

Kan vi lige snakke om det med det sort -hvide?

- Jeg skal bare lige have afløb. - Stol nu på mig.

Jeg vil gerne udbringe en skål for vores fantastiske rejse og os...

- Halløjsa. - Hej.

- Det var en smuk og rørende skål. - Jeg elsker L.A.

- Åh, undskyld. - Det gør ikke noget.

- Kan du lide det? - Du har aldrig haft flottere visitkort.

Er jeg en af dem, der tror, hun kan gøre alle sine hobbyer til en levevej?

- Du har bare alt for mange talenter. - Jeg var en elendig tøjdesigner.

- Og en endnu værre fotograf. - Men det der har du altid mestret.

Ja, det har jeg altså sagt i 13 år.

Vi får se. Jeg skal mødes med min første kunde i morgen.

- Hvem er det? - Zoey Bell. Kender I hende?

- Nej. - Hun er en af de der kendisser.

Det googlede jeg mig i hvert fald frem til i går aftes.

- Jeg er ret nervøs... - Ja, ja.

Nu må du ikke blive sur, men jeg går til yoga med en sød fyr...

Vent nu lidt. Han er nyskilt og vil gerne møde en ny.

Jeg er ikke klar. Jeg har kun været single i fem måneder.

- Nogle er gift igen efter fem måneder. - Jeg skal fokusere på vores nye hjem.

Og så er der Isabel... den nye skole.

Jeg er ved at åbne mit eget firma, og jeg skal lige falde til...

Piger, det er min fødselsdag. Nu skal vi more os.

- Hvor på østkysten er du fra? - New York.

Det er løgn! Det er jeg også. Hvor i New York?

- Upper East Side. Og du? - Ikke helt så smart...

- Undskyld... - Ja?

- Må jeg få to glas rose? - Ja.

- Hvordan har du det så? - Mig?

- Ja. - Jeg har det fint, tak.

Jeg ville gerne betale for dine drinks -

- men bartenderen tror vist, at jeg tager hende med hjem i aften.

- Men det gør du ikke? Hvorfor ikke? - For så kan jeg ikke snakke med dig.

Undskyld, men chefen forlanger, at jeg ser noget legitimation, så...

Så... det får du så.

- Værsgo. - Tag det som en kompliment.

Jeg hedder Harry, og jeg er altså gammel nok til at drikke alkohol.

Jeg hedder Alice, og det er jeg også... selvfølgelig.

Styr dig.

Baren lukker. Hvem er friske på at danse?

Alle er friske.

- Er du okay? - Ja, ja.

Jeg bliver bare nervøs af at drikke... og af at kysse med en vildfremmed.

Men alt er godt.

- Er du okay? - Ja.

Er der ikke ret varmt herinde?

- Jeg skal lige sunde mig. - Hvad med lidt vand eller en klud?

Hvor er du moderlig, Alice. Du burde være mor.

Åh, jeg tror, jeg skal...

Jepper.

- Hej. Du er vågen. - Ja.

- Hvordan går det? - Bedre.

Godt.

Alice, det må du altså undskylde. Sikke et elendigt førstehåndsindtryk.

Jeg kastede også altid op i din alder.

Ikke altid, men... jeg kender det.

Jeg er stadig helt oppe at ringe på flovhedsskalaen.