Nosferatu the Vampyre (Nosferatu: Phantom der Nacht)

Lucy...! Tag det roligt.

Jeg ser noget forfærdeligt.

Vær rolig, Lucy.

Rolig. Alt er godt nu.

Jonathan, du ved, det ikke er godt at sluge morgenmaden.

Jeg bliver bekymret.

Godmorgen.

Harker, kom her.

Jeg har en opgave til Dem.

Noget, jeg kun kan overlade til Dem...

Det glæder mig, hr. Renfield.

Grev Dracula har sendt et brev til mig fra Transsylvanien.

Han vil købe et hus. Jeg ved... det bliver en lang rejse.

- Hvor er det? Bag Karpaterne? - Ja.

Men jeg forsikrer Dem, at det er besværet værd.

Så kan jeg købe et nyt hus til Lucy. Hun fortjener et bedre.

Ja, men det bliver ikke let. Det vil tage Dem lang tid...

og det kan koste Dem både sved...

og måske også lidt blod.

Det bliver skønt at komme lidt væk fra byen.

Væk fra alle disse kanaler, der ikke fører noget sted hen.

Transsylvanien. Der ligger det. Midt i de store skovem!

Et underfuldt land. Dystert, men også spændende.

Greven vil købe et smukt hus her. Jeg tænkte mig huset tæt ved Deres.

Det er jo forfaldent og har været ubeboet længe.

Det kan sættes i stand. Vi vil i at fald tilbyde ham det.

- De rejser straks af sted. - Allerede i dag?

Ja. Jeg har alle papirerne klar. Vi må ikke lade ham vente.

Hvis De ønsker, jeg rejser i dag, så er jeg parat.

- Allerede i dag? - Ja. Til Transsylvanien.

Hvor der er rigtige ulve og genfærd.

Rejs ikke, Jonathan! Jeg har bange forudanelser.

Du vil komme i fare. Du må ikke tage af sted.

Ulve, banditter og spøgelser.

Du må ikke rejse. Jeg vil ikke tillade det.

Jeg vil rejse til havet med dig, hvor vi mødtes som nyforelskede.

Lucy...

Jeg ved ikke... Nogle gange er jeg så blind.

Jonathan, jeg må sige det, selv om jeg ved, du mener-

- det kommer fra din hustrus svage og hjælpeløse hjerte.

Det kommer fra mit stærke hjerte.

En navnløs, indre, afmægtig frygt.

Jeg overlader Lucy til Dem. Hun er det dyrebareste på jorden for mig.

Mina, vær som en søster for hende.

Værsgo at komme indenfor.

Giv mig noget at spise. Jeg skal nå til grev Draculas borg i dag.

- Skal De virkelig derhen, unge herre? - Ja. Hvorfor det?

Ved De, hvad De indlader Dem på? Vil De styrte Dem selv i ulykke?

Ved De ikke, at alle onde ånder driver deres spil ved midnat?

- Mennesker er forsvundet sporløst. - Det er bare overtro.

De kan desværre ikke få nogen kusk til at køre Dem derhen-

- og Deres egen hest må blive her nogle dage.

Så må jeg skaffe en anden hest.

Rejs ikke, unge herre.

Nogle af sigøjnerne har været på den anden side.

Han siger, at De ikke bør begive Dem derhen.

En kløft på vejen derhen opsluger mennesker. Det er et klippelandskab.

Han siger, at ved Borgo-passet deler lyset sig.

Et land, der fører både til himlen og mod afgrunden.

Ingen er nogensinde kommet tilbage derfra.

Sigøjnerne tror heller ikke, at der er nogen borg.

Det er kun indbildning. Han siger, det er en ruin... en spøgelsesborg.

Den, der vover sig så langt ind i fantomernes land, er fortabt.

Til mig?

"Om vampyrer og blodsugere."

"Om natdyr, der æder lig i grave, og om gengangere."

"Om levende døde, der ved nattetid springer op på den fremmedes ryg."

"Transsylvanien. Nosferatu, den ikke-døde".

"Forbandelsen hviler tungt på folket. Vampyren Nosferatus forbandelse."

Vil De køre mig til Borge-passet? Jeg betaler godt.

Der er ingen vej derhen.

Der går da en vej. Jeg har brug for Deres vogn.

Jeg har ingen vogn.

Kan jeg da købe en af Deres heste? Jeg betaler dobbelt pris

De ser vel, at jeg ikke har nogen heste!

Godt, så må jeg gå til fods.

Grev Dracula?

Jeg er grev Dracula. Velkommen til mit slot. Jeg har ventet Dem.

- De er Jonathan Harker? - Ja.

Værsgo at træde indenfor.

Natten er kold, og De må være træt og sulten.

Her er mine dokumenter til Dem.

Her er tegningerne over huset, der sikkert vil interessere Dem.

Godt. Værsgo at tage nu for Dem.

De må desværre spise alene. Det er snart midnat-

- og før denne time spiser jeg intet.

Tjenestefolkene står desværre ikke til Deres disposition.

De må tage til takke med, at jeg sørger for Deres bekvemmelighed.

Hører De?

Nattens børn stemmer op til musik.

Unge mand, byboerne kan ikke sætte sig ind i jægerens sjælstilstand.

Kniven er måske snavset. Det kan give blodforgiftning.

- Det er verdens ældste lægemiddel. - Det er ikke noget særligt.

De forstår... Jeg vil bare Deres bedste.

Vi skal jo blive oppe sammen.

Der er langt tid til daggry, og i løbet af dagen er jeg ikke hjemme.

"Lucy min elskede."

"Her er ingen postgang, så derfor vil jeg skrive dagbog-"

"om mine tanker og følelser".

"I går aftes nåede jeg efter store anstrengelser frem-"

"- til mit mål Transsylvanien. Grev Draculas slot."

"Jeg har haft mareridt, og håber det går over"

"og jeg føler mig så mat"

"Hele slottet er så uvirkeligt, at jeg af og til tror, jeg drømmer"

Jeg glædes ikke længere over solskin og springvand, som fryder ungdommen.

Jeg elsker mørket og skyggerne-

- hvor jeg kan være alene med mine tanker.

Jeg nedstammer fra en gammel slægt.

Tiden er en afgrund, dyb som tusinde nætter.

Århundrederne kommer og går. Ikke at kunne ældes er forfærdeligt.

Døden er ikke det værste. Der er det, der er værre.

Kan De forestille Dem at leve i århundreder-

- og hver dag opleve de samme ubetydeligheder?

Det glæder mig, at De har fundet mig et så stort gammelt hus.

De sagde, det ligger i nærheden af Deres eget.

Ja, det ligger lige overfor.

Vis mig kontrakten.

Hvilken vidunderlig smuk hals...!

Det er min hustru. Lucy.

Deres hånd... Deres hånd er så kold.

Papirerne, kontrakten... Jeg skriver under med det samme.

Vi har jo ikke aftalt nogen pris endnu.

Det er jo ikke vigtigt. Jeg betaler, hvad De finder passende.

- Hvor lang tid tog rejsen fra Wismar? - Fire uger.

Landevejen tager sin tid.

"Fra Djævlens sæd kom Nosferatu-"

"-der ernærer sig af menneskeblod og har sin bolig i frygtelige huler-"

- grave og kister, fyldte med forbandet jord fra kirkegårde-

"- hvor Den sorte Død har samlet sin høst... pesten."

Jonathan!

Et pludseligt feberanfald...

og usædvanlig høj puls.

Hun har brug for hvile.

Tilkald mig straks om nødvendigt. Jeg tror ikke, det bliver værre.

Åh Gud, han er på vej til Wismar! Lucy... Lucy er i fare.

Jeg må ud herfra.

Det er besynderligt...

Men papirerne synes at være i orden.

Her står: Fra Varna til Wismar.

Muldjord til botaniske eksperimenter.

Åbn en af dem. Jeg må have vished.

Denne her.

Søster, hold de sorte kister tilbage.

Patienten fra i går har fået et anfald.

Hvilken?

Ham, der bed en ko.

- Han sidder i enecelle. - Jeg kommer med.

Blod er liv.

- Blod er liv...! - Gør han ofte sådan?

Ja. Han vil ikke spise vores mad. Han spiser kun fluer.

Blod er liv...!

Stille! Jeg kan høre sejl, der bruser.

Stadig intet brev. Men vær ikke bekymret, Lucy.

Postgangen er dårlig i Transsylvanien. Det siger postbuddet også.

- Der må være sket Jonathan noget. - Fat mod, Lucy. Gud hører vores bøn.

Herren er så langt væk, netop når vi behøver Ham.

- Den unge herre bør ikke rejse. - De sorte ligkister...

- Jeg må til Wismar før dem. - De må vente, til lægen kommer.

Lucy er i fare... jeg må afsted.

De sorte ligkister... Fare på færde.

"En forbandelse har hvilet over skibet, siden vi forlod Sortehavet"

"En efter en blev fire matroser og en styrmand syge og døde."

"En matros og kokken er sporløst forsvundet."