Operation Lemur: Mission to Madagascar

Denne film handler om nogle skønne skabninger, lemurerne -

- og hvordan de skal reddes fra udryddelse i deres hjemland -

Madagaskar.

Jeg skal se hvad der skete med nogle vari-lemurer-

-som avledes frem i fangenskab og sattes ud i Madagaskars regnskove -

for fem måneder siden.

En sådan frisætning af lemurer er aldrig foretaget før-

- og hvis det fungerer tegner det godt for alle lemurer.

LEMURER med John Cleese

Ordet "lemur" betyder spøgelse, og det er hvad disse skabninger er -

spøgelser fra vores fortid.

Fortidige primater som strejfede i verdens skove i tidernes morgen.

Jeg elsker at sige sådan noget, selvom jeg ved at det er irriterende.

Jeg elsker helt enkelt lemurer. De er venlige og velopdragne -

- og søde og sjove. Jeg burde have giftet mig med en.

Det er foruroligende at de trues af udryddelse.

Min beretning begynder i Jersey Zoo på Kanal-øerne.

Et af mine favoritsteder.

Jeg kom hertil for 30 år siden, da vi indspillede Monty Python -

- og forundredes over dette fristed for truede dyr.

Jersey Zoo grundlagdes i SU-erne af Gerald Durell-

- og hans enke, Lee fortsætter hans arbejde.

Med hendes hjælp fik jeg samlet penge ind, til at sende nogle vari-lemurer -

- som var født i fangenskab, tilbage til den vilde natur.

Livsvigtigt for arten, men risikabelt for individet.

Derfor glædede det mig at mine venner fra Jersey ikke skulle af sted.

Så du brugte ikke lemurer fra Jersey?

Nej, lemurerne fra Jersey blev ikke valgt-

- Projektet er et samarbejde mellem flere zoologiske haver -

- fordi det viste sig at den bedste genpulje hos vari-lemurer-

- var de amerikanske, som derfor valgtes til de første faser.

Projektet er mislykkedes ude i reservatet.

Populationen er kun 30 eller 35, så den er i fare-

- og vi har taget de første dyr tilbage for at tilføre nye blodlinier-

- nye gener, for at give dem et opsving igen.

Så det er en tovejs proces.

Hvis de som vi har sat ud for fem måneder siden-

- klarer sig, så er hele populationen i princippet reddet?

Ja, præcis. Projektet er vældig vigtigt på flere fronter.

- Så de ikke bliver for indavlede? - Præcis.

Ellers bliver de som den britiske overklasse, og det vil jeg ikke have.

Nej, ikke på Madagaskar.

Forrige år stod en eliteenhed af håndplukkede, veltrænede vari-lemurer-

- på en flyveplads og ventede på at tage ud på et specialmission.

"Carolina-5”, som de kaldes, fødtes og voksede op -

- på Duke University Primate Center i USA.

Denne nøje udvalgte familiegruppes overlevelsesevne skal testes i naturen.

Det er en mission, der har som første udfordring, en 20 timers flyvetur -

endda uden film undervejs.

Madagaskar ligger på den anden side af jorden, udfor sydøst-Afrika.

Den ser ud som en lille ø, men er dobbelt så stort som England.

Efter to dages rejse var Carolina-S hjemme i sine forfædres land -

- på vej til sin naturlige habitat, den tropiske regnskov.

De blev ført til et Gemt sted på øens østside-

- hvor den lokale population hurtigt mindskes.

Udsætningsstedet ligger højt og man kan kunne komme dertil til fods.

Amerikanske, madagassienske og britiske zoologer har i over et år forberedt -

- det banebrydende projekt og arbejder på skift -

-for at kunne følge lemurerne døgnet rundt de første måneder.

Ingen ved om den dyrebare gruppe med fem lemurer kommer til at klare sig.

Vi ved altså ikke om de overlever.

At de er en familie, hjælper dem til at håndtere deres nye omgivelser-

- så det er vigtigt at de sættes ud sammen.

Moderen, Praeseppe, sættes ud først så de øvrige ser hende.

Hendes partner kommer efter, og derefter børnene-

Letitia og Janus, og barnebarnet Saph.

Praeseppe må vise vej ind i det ukendte.

Og af sted går hun.

Det varer ikke længe før de andre følger efter-

- og snart ser deres vandring gennem skoven helt naturlig ud.

Kun datteren, Letitia, bliver ladt tilbage i farten.

Nu er problemet at følge med dem.

Lemurerne må ikke forlade regnskoven, og zoologerne kan kun hjælpe dem delvis.

I øvrigt må de klare sig selv.

Fem måneder senere ankommer jeg til Madagaskar -

for at se hvordan det går for dem.

Navnet Madagaskar er fuldt af eksotiske løfter -

- og det er et af de få steder Michael Palin ikke har besøgt-

- hvilket giver en vis status blandt virkeligt modige opdagelsesrejsende.

Og her er jeg. En britisk komiker, født i fangenskab-

- som skal slippes fri i det vilde, langt fra nærmeste cappuccino.

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle vente mig.

Mit første indtryk er at det er som at kravle tilbage til fortiden-

- selv om dinosaurerne var lidt venligere.

Det er som at kravle på resterne fra Jurassic Parc-

- en afdød samling af udgåede modeller og vanvittige opfindelser.

Med over 400 navngivne arter bare af edderkopper-

- og titusinder insekter som ikke er klassificeret endnu-

- er der en fare for at man træder på noget som ikke en gang er opdaget endnu.

Næsten alle skabninger på Madagaskar findes kun her-

hvilket er noget af en lettelse.

Hvis det ikke var for det her sted ville vi ikke have nogle lemurer-

-og for mig ville livet så ikke have nogen mening.

Jeg skal ud og finde på nogen. Mit første mål bliver Berenty-

- et lille lemurreservat på den sydlige del af øen.

Halv 6 om morgenen og det er allerede 2? grader og bliver varmere.

Jeg skal finde min første vilde lemur.

Jeg har forgudet dem siden jeg blev forelsket i en lemur-

I Bristol Zoo 1954.

Siden da har jeg haft mange forhold til lemurer, men desværre kun i dyreparker.

Det her er mit første feltstudie, en chance for at møde dem i naturen-

- at forstå dem bedre, hvordan de først kom til Madagaskar og overlevede her-

- da de uddøde i Afrika, og hvad der truer deres fremtid nu.

Spørgsmålet er: Hvor skaljeg begynde at lede?

Skoven er fuld af dem-

- og virker de afslappede var det nok fordi det var søndag.

De tværgående striber på halen gør dem til de mest velkendte lemurer.

Jeg kan lide deres indstilling.

De minder om fodboldfans på vej til en kamp-

- som hilser med halstørklæderne til hinanden. Her er Newscastle United.

Han er Derby County, og de der er enten Fulham eller Notts.

...Fulham!

Hvor er du fin.

Du hopper, tænk hvis jeg kunne det.

Jeg plejede at kunne hoppe.

Halerne er ikke kun til for at vises frem, men til overlevelse.

Når to rivaler mødes er halen deres vigtigste våben.

Hannerne gnubber lugten fra benene på halen, og de har så -

-det som zoologerne kalder en "stinkkamp" med modstanderen.

Mødrene har ungerne med i kampen, for fysiske sammenstød er sjældne.

Kampen vindes eller tabes afhængigt af hvem der producerer den værste lugt.

Den der tog bad om morgenen må trække sig tilbage.

At solbade er deres mere fredfyldte beskæftigelse-

- og her er det de virker mærkeligt velkendte på os.

De solbader i en Budda-agtig position og dyrker solen for at få varmen.

De er meget sociale og bruger meget tid på at pleje hinanden.

Som i menneskelige samfund har de deres hierarki.

Hunnerne er ofte øverst i træerne.

Så med solbadning, social omgang -

- pleje, skrappe hunner og glæden ved fodbold er det let at se -

- hvorfor lemurer kommer så godt overens med mennesket.

Det er som om vi har kendt hinanden i årevis.

Det er måske ikke overraskende at lemurer og mennesker-

-har en fælles forfader, og det bedste spor er hånden.

Den er som vores men tomlen kan ikke gøre sådan,-

men er som en sidelæns finger.

Vi har alt det her til fælles,-

men der findes en slående forskel-

-og det er at de er lidt - sammenlignet med os -

...lidt dumme.

Hvorfor udvikledes vores fælles forfader -

- på Madagaskar til disse små skabninger -

-men på Afrikas fastland til en art som satte en af sine egne på månen?

Svaret er konkurrence.

For 60 millioner år siden var vi alle små, primitive, lemurlignende -

- skabninger som levede sammen på Afrikas fastland.

Men efterhånden som tiden gik gjorde konkurrencen fra andre pattedyr-

at vi måtte udvikle større hjerner.

Nogle grupper af disse primitive lemurer havde held til at flygte-

-og søgte tilflugt på denne paradisø på den anden side af havet.

Men hvordan kom de hertil?

Ingen ved det rigtigt, men teorien er at de kom på en slags flydende vegetation.

Det lykkedes af to grunde.

De kunne sænke deres forbrænding, så de klarede sig uden mad -

og var lette nok til at de ikke sank.

Det kan forklare hvorfor ingen større dyr er kommet til Madagaskar.

Da lemurens forfader ankom var der ingen rovdyr-

-og ingen konkurrence om maden, da der ikke var nogle aber -

- så de kunne læne sig tilbage, slappe af og udvikle sig.

Ikke i på længden måske, men i bredden-

- hvilket gav fundament til mange forskellige arter.

Store, små, nattedyr, dagdyr, trælevende, enspændere, sociale dyr.

En del med interesse for fænomenologi.

Andre samlede på Gary Glitter-plader.

En lille gruppe elskede rejer og trænede dem til at slå kolbøtter.

Åh, hold mund!

Jeg havde længtes efter at møde de forskellige arter-

- så jeg kørte til et privat lemurreservat på østkysten-

- eftersom guiden der taler flydende lemur.

Alle arter og farver af lemurer dukkede op ingen steder fra.

Pelsbolde som kiggede frem fra træerne, lokket afløftet om en gratis banan.

Hej. Jeg ved ikke, om l kan lide skallen, eller bliver l fornærmede?

- Nej. Kom. Her er bananer. - Nej, tak.

- Jeg kan lide den sorte. Er han sød? - Ja.

Lidt bange, hvis jeg kan få en...

Han er lidt bange, hvad?

Ja, jeg prøver at give dig den, men du bliver ved at løbe...

Hvor er du smuk... Så smuk...

Alle disse arter kunne ikke spise sammen i naturen-

- men her i reservatet lærer de at leve tilsammen.

De søde virker mest generte.

- Ser du det? - Hvor? Jo, jeg ser bevægelsen.

Han er fantastisk!

- Han er så smuk! Er det Sifaka? - En sifaka, Coquere's Sifaka.

Den mest pragtfulde er mest genert.

Den smukke Coquerel's Sifakas-

- virker tvivlende overfor at omgås de andre.

Det er som om de er hævet over alt andet

Se!

Kom nu. Banan...

Til sidst fik vi belønningen.

Er det godt? Vil du have det hele?

Hvor er den tredje? Der oppe.

Hvordan kommer jeg der hen?

Banan på pind.

De er nok vant til at få det serveret på et sølvfad.

De ligner bestemt dommere?

I engelske retter bærer de underlige parykker og har altid store øjne...

...som om de lige er vågnet.

- Hvad er det for en lyd? - De er bange.