Daddy or Mommy (Papa ou maman)

Lad mig være.

Kommer du eller hvad?

Hvad? Jeg har arbejde at gøre. Jeg har ikke ferie.

Laver du sjov? Jeg skal også arbejde.

-Jeg har også eksamener. -Hallo!

Hver weekend slider og slæber jeg som tjener

for at betale for din lægeuddannelse.

Kom nu, lad os feste! Det er nytårsaften!

Computeren er konfiskeret!

Florence! Giv mig den!

Kom og tag den.

Du er for langsom, taber!

Undskyld mig, beklager.

Åben nu!

-Flo! Giv mig min computer! -Nej!

Nej, Florence! Stop det fis.

Giv mig den igen!

Idiot!

Sikke en idiot!

Godt nytår!

Godt nytår, kælling!

15 ÅR SENERE

Jeg kender historien udenad.

Jeg hjalp med tvillingernes fødsel, men damen ville ikke slappe af.

Hun var langt væk på bedømmelsesmiddel.

Hun var i total panik...

Hun blev ved med at tude, og tårerne rendte.

Jeg var bange for, hun ville hyperventilere eller få kramper.

Jeg prøvede at berolige hende.

Hun fødte tvillingerne. Jeg viste hende dem.

Og sagde: "De har det fint. Slap af. Alt gik godt."

Men hun satte sig op, greb min kittel og spurgte:

"Men hvem er faren?"

-Sådan var det ikke. -Jo.

"Hvem er faren til den anden?"

Faren til den anden.

Hvor morsomt.

Sikke en dårlig vittighed. Det lyder som en af Pauls.

Hvor er du flink.

Tag den!

Det er rigtigt, det er ikke en vittighed.

Hun var totalt påvirket af bedøvelsen.

Det var en forskellige ting.

Den kan være sjov.

Han fortalte den dårlig, så joken faldt til jorden.

Undskyld mig.

-Kaffe? -Koffeinfri, tak.

Nej, Florence!

Bare en cigaret.

Paul? Kaffe?

Ja, meget gerne.

Fortæl mig om Grækenland.

De skal bruge et indskud på huset i Paros.

Ja.

Ja, men jeg...

Det bliver nok lidt svært denne sommer.

Får du ikke fri?

-Nej, det er ikke det. -Du skræmte mig lige.

Vi skal skilles.

Hvad?

Vincent og jeg skal separeres.

Meget morsomt.

Jeg griner, fordi du gør, men det er rigtigt.

Vi har besluttet os. Vi nævnte det ikke...

på grund af mange ting, men vi har besluttet os.

Men alt er godt.

Vi er begge enige.

Faktisk besluttede vi os sidste år, fordi vi indså...

-Vi var på ferie. -Ja.

Vi havde endelig tid til at tage af sted sammen.

Børnene var hos min mor.

Ja, og...

-Og vi indså... -Ja, vi følte, at...

-Vi ville være venner.. -Ja.

-Jeg fatter det ikke. -Hvordan kan jeg forklare det?

-Vi er gode venner. -Ja.

-Har stadig meget tilfælles. -Ja...

-Ikke flere skænderier. -Nemlig.

-Vi skændes ikke mere. -Det er rigtigt.

-Savner du det. -Ja.

Vi nægter at blive ligesom de par...

Åh ja, nej tak...

De par, der lader, som om de taler, som om de lytter...

-Der sker ikke noget mere. -Ligesom samboer.

Der elsker en gang...

-Om måneden. -Hvis så meget.

I kender typerne.

-Vi foretrækker Beatles over Stones. -Ja, godt sagt.

-Det er rigtigt. -Ja.

-Vi tager ikke på turné for ofte. -Nej.

Sådan...

Vi holder igen.

-Det er en del af livet. -Det er det.

Hvad med ungerne?

Ærligt talt...

-Så godt som muligt. -Ja.

De er rimelig...

-Rimelig utrolige. -Ja.

De er utrolige.

Utrolige unger, men endnu mere...

I er et godt eksempel. Selv separeret, selv skilt...

opfører I jer eksemplarisk.

I får skilmisse til at lyde fristende.

-Kør sikkert. -Ja, tak.

-Farvel. -Godnat.

På gensyn.

-Kør sikkert. -Jep.

Farvel!

Pis.

Tid til at fortælle ungerne det.

Jeg ved ikke, hvorfor... det kom bare ud.

Bare rolig, det bliver fint.

-Tror du? -Bare rolig.

Det bliver fint.

Hvor fjollet af mig.

Jeg kan ikke lide dine sko oppe på instrumentbrættet.

Tak.

Hej, Élodie.

-Hej. -Hej, frue.

-Jeg går i seng. -I orden.

Tak, fordi du blev oppe så sent.

Bare rolig. Jeg gør rent.

-Værsgo. -Tak.

Beklager, men jeg kan ikke hente Julien fra skak i morgen.

Sørens.

Og jeg kan ikke komme på torsdag.

Hvad med fredag?

Niksen.

Eller mandag eller tirsdag, eller en anden dag.

Hvad er der galt?

Det er jeres børn.

Hvad med dem?

Jeg... tror, jeg hader dem.

Sikke en sinke.

Vi er på røven.

-Vi klarer den. -Nå? Hvordan?

Jeg skal mødes med min chef i Paris og sikkerhedskommisionen.

Du har vagt.

Henry kan erstatte mig. Jeg henter Julien.

Ja, beklager.

Jeg er så stresset. Jeg må være irriterende.

Totalt irriterende.

Hvad skal vi sige til dem?

I morgen aften?

Bare rolig.

Det skal nok gå.

Jeg kan ikke slukke lyset med min fod.

Vent lidt...

Tak.

-Godnat. -Godnat.

Kom nu...

Tid til at stå op, skat.

Ikke om morgenen.

-Mor... -Ja?

-Jeg har ingen bryster. -Hvad?

Ingen bryster.

Du er 12, skat.

Corinne går med størrelse 42A.

Hun er tidligt moden.

Får jeg bryster som dine?

Aner det ikke.

Lad os tale om det i aften. Jeg skal skynde mig.

Hvis ikke jeg får det røde før 13 år, jeg dræber mig selv.

Nå, kom så.

Hav en god dag, skat.

Julien?

-Hvad er det? -Han, ikke det... Det er en Transformer.

-Transformerer den? -Nej, han er fra et laboratorium.

Nå, OK...

-Beholder du den? -Ja, gør det noget?

Nej, det ved jeg ikke.

Det skal jeg...

Pas på!

Undskyld.

Vi ses i aften. Elsker dig.

Ja, nemlig. Vi ses.

Stå op, Mathias. Klokken er syv.

Nå, fint.

Jeg smutter.

Husk Juliens mad til skak.

Sedlen er i hans rygsæk.

Og giv Mathias en check til cafeteriet...

og en til Emmas tandlægeaftale klokken 17:15.

Jeg har lagt forsikringskortet på bordet.

Gider du også tage forbi supermarkedet?

Indkøbslisten er på køleskabet.

Hav en god dag!

Godmorgen.

Hvornår gik hendes vand?

-Flyt dig! -Ti stille.

-Flyt dig! -Ti stille! Lad mig så være.

-Du har nok plads, fedesen. -Stop så.

Far, han gider ikke rykke sig.

-Opfør jer pænt, unger. -Kan du ikke holde kæft?

Og hendes blodtryk og livmorens udvidelse?

-Hold op med at tirre mig. -Livmoderens udvidelse!

Fortsæt. Jeg talte med ungerne.

Nu mistede jeg min side.

Ti så stille!

-Far, få ham til at stoppe! -Ti stille, Mathias.