Crime and Punishment (Rikos ja rangaistus)

FORBRYDELSE OG STRAF

Telegram til Honkanen.

- Er det Dem? - Ja.

De skal underskrive kvitteringen.

Hvad laver De her?

Jeg er kommet for at myrde Dem.

Hvorfor?

Det får De aldrig at vide.

Hvis De er ude efter penge...

Hvad vil du?

- Hvad er der galt med ham? - Intet. Han er død.

De skal holde en fest her.

- Jeg blev ansat som hjælp. - Der bliver ingen fest.

Jeg har myrdet ham.

Hvad venter du på? Ring til politiet.

Hvorfor?

- Hvad havde han gjort dig? - Mig? Ikke noget.

Ikke noget mod mig.

Gå din vej. Hurtigt.

- Talte hun med morderen? - De fik en hyggelig sludder.

- Er signalementet noget værd? - Ikke meget.

Ung mand, middelhøjde, brunt hår.

Jeans og jakke.

Fortæller hun sandheden?

Det tror jeg. Hun kommer fra catering-firmaet.

Honkanen fyldte 50 år i dag.

Forretningsmand. Han importerede køkkenmaskiner.

Bestyrelsesmedlem i engroshandels-sammenslutningen.

- Hvorfor skulle nogen myrde ham? - Aner det ikke.

- Hvad mon du får din løn for? - Jeg kan ikke se nogen grund til det.

Få fat i pigen Og tjek hans baggrund.

- Er du bange for tyve? - Hvorfor?

Du plejer da ikke at låse døren.

Læg lagnerne på bordet og lad mig være.

- Jeg reder sengen. - Jeg gør det selv.

Hvad er der galt? Hvorfor er du ikke på arbejde?

- Jeg orker ikke. Jeg er syg. - Syg?

Netop.

Værtinden sagde, hun vil ringe til politiet.

Politiet? Hvorfor?

Du sagde, du ville flytte. Du er bagud med huslejen.

Det havde jeg glemt. Hvorfor spurgte hun mig ikke?

Hun siger, du er blevet sær. At du larmer helt alene.

Jeg betaler hende i morgen.

Er du sikker på, at du kan genkende ham?

Ja.

Signalementet, du gav os, passer på omkring 80.000 mænd.

Vi bliver nok nødt til at tale med dig senere.

- Må jeg gå nu? - Ja.

Lige et sidste spørgsmål.

- Du kendte ikke offeret, vel? - Nej.

Og morderen?

Var han truende eller voldelig på nogen måde?

Ikke rigtig. Han virkede snarere sindssyg.

Som tossede folk nu er. Han havde et underligt blik.

Det øger kun antallet af mistænkte.

Sig til, hvis du ser ham igen.

Du er det eneste vidne. Vær forsigtig.

Suppe og et glas vand.

- Værsgo. - Tak.

GÅDEFULDT ROVMORD

Intet usædvanligt ved offerets familie.

Fraskilt, kom godt ud af det med sine to voksne døtre.

Afholdt af sine medarbejdere. Ikke interesseret i politik.

Døden forårsaget af et skudsår lige under hjertet.

- Nogen fjender? - Nej, eller venner.

Det sagde enken, eller ekskonen.

- Ingen kriminel fortid? - Nej, men der er noget.

For tre år siden blev han anklaget for spritkørsel efter et trafikdrab.

Der manglede beviser. Sagen blev henlagt.

Skaf mig sagsakterne.

Har du ikke lyst til at arbejde?

Det er blodet.

Hvilket blod?

- Din værtinde har fortalt det hele. - Hvad?

Du vil ikke betale husleje, og du går omkring i dit værelse-

-og taler og ler, så fyren ved siden af dig vil have et andet værelse.

Hvad var det, du sagde om blod?

Det er på grund af ensomhed og mangel på motion.

Dit blod bliver tykt. Hun talte også om vitaminer.

Og du vil ikke lade nogen gøre rent på dit værelse.

- Skal du ikke spise din suppe? - Nej.

- Må jeg så ...? - Værsgo.

- Er du kommet i bil? - Nej, karburatoren er i stykker.

Tag en uge fri. Du skal ikke bekymre dig om chefen.

Jeg siger til ham, at du pludselig ikke kan tåle at se blod mere.

Jeg har det fint.

Sådan er det altid i begyndelsen. Så ramler det hele sammen.

- Hvad mener du? - Nerver, indre organer, det hele.

- Hvor ved du det fra? - Jeg har læst om det.

Jeg er nødt til at gå.

Kommer du på arbejde i morgen?

- Tak. - Farvel og tak.

- Jeg må tale med dig. - Hvorfor?

Jeg har fortalt politiet det hele.

- Jeg ville have sagt dit navn. - Rahikainen.

- Jeg vil ikke vide det. - Det er for sent nu.

- Lad mig være, ellers vil jeg... - Ringe til politiet.

Ja.

Og hvis jeg fortæller, at han fik løn som forskyldt?

- Det er ingen grund. - Det ved jeg.

- Gå din vej. - Hvornår lukker I?

- Klokken otte. - Jeg venter udenfor.

- Lad være. - Jeg er nødt til det.

- Hvem var det? - Bare en kunde.

Vil du med i teateret i aften?

- Tal hurtigt. - Her?

- Jeg går ingen steder med dig. - Tror du da, jeg myrder dig?

Nej, men måske. Hvordan kan jeg være sikker?

- Ja, hvordan kan du det? - Jeg er ikke bange for dig.

- Kendte du ham? - Hvem?

Ham, du i morgen vil blive anholdt for at have myrdet.

- Bliver jeg det? - Det håber jeg. Spørg politiet.

Måske, måske ikke. Der er en anden mulighed.

Jeg fortæller dig min adresse, og du siger det til dem.

- Hvorfor gjorde du det? - Hvorfor skal det være mit ansvar?

Jeg er dårlig til at træffe beslutninger.

- Synes du, det er sjovt? - Nej, det er frygteligt.

Pilvilinna Herberg, husk det.

- Jeg vil ikke hjælpe dig. - Jeg beder ikke om hjælp.

Farvel.

De er vist gået forkert.

- Antti Rahikainen? - Ja.

Kommissær Snellman, drabsafdelingen.

Hvad skylder jeg den tvivlsomme ære?

Jeg skal indkalde Dem til afhøring. Der er begået et mord.

- De kan måske hjælpe os. - Det tvivler jeg på.

- Hvordan kom De ind? - Værtinden lukkede mig ind.

Og De fik set Dem lidt omkring. Fandt De noget?

Det er kun en indkaldelse.

Overbringer de dem altid personlig?

Det må være tidskrævende for en mand i Deres stilling.

Vi havde svært ved at finde Dem. De havde ikke meldt flytning.

Måske ville jeg ikke findes.

Det ved De bedst selv.

- Kan De komme i morgen? - I kontortiden, hvis det er okay.

- Klokken to? - Det er fint.

- Læser De jura? - Ikke mere.

- Ved De, hvorfor vi vil tale med Dem? - Måske.

Jeg læser aviser, og drabssager interesserer mig.

Især denne?

Især denne.

Hvis det var det hele... Jeg har travlt.

Det var det hele. Adressen står på indkaldelsen.

Rahikainen? Inspektør Pennanen. Tak, fordi De ville komme.

- Sid ned. - Havde jeg noget valg?

Det havde ikke overrasket mig, hvis De var kommet ind gennem vinduet.

- Det giver ingen mening. - Sandt nok. Det er pointen.

- De har en skarp tunge. - Det er ikke derfor, jeg er her.

Nej, det er slet ikke grunden.

Hvor var De den 13. juli mellem klokken fem og seks?

- Morgen eller aften? - Aften.

Det var sidste onsdag.

Da var jeg på møntvaskeriet.

- Kan De bevise det? - Jeg har kvitteringen.

Var De der hele tiden?

Jeg fik fri klokken fire og ankom til møntvaskeriet klokken halv fem.

Jeg gik ud i omkring 40 minutter og kom tilbage.

- Hvor gik De hen? - Jeg gik en tur.

- Mødte de nogen? - Nej.

- Hvor gik De hen? - Jeg gik en tur på ringvejen.

Vi er nødt til at stille Dem disse spørgsmål.

Kun hvis jeg er anklaget eller mistænkt for noget.

- Min assistent siger, De er orienteret. - Han tager fejl.

Det drejer sig om mordet på forretningsmanden Kari Honkanen.

Hvad angår det mig?

- Så De kender sagen? - Den var i aviserne.

Hvad følte De, da De læste om hans død?

Hvad har mine følelser med det at gøre?

- Kendte De ham ikke? - "Kendte" er ikke det rette ord.

- Hadede De ham? - Nej.

Anklager De mig for at have myrdet ham?

- Kunne de huske mig? - Tydeligt.

De hentede Deres vasketøj klokken lidt i seks.

- De sagde, De var ude i 40 minutter. - Ja.

Jeg har tilsyneladende været væk i mere end en time.

Jeg kunne sagtens hente en økse og myrde to forretningsmænd.

- Økse? Honkanen blev skudt. - Skudt?

Det vidste jeg ikke.

Det beviser min uskyld. Må jeg gå?

Det her er spild af tid.

Mistænker De mig, fordi Honkanen for tre år siden myrdede min forlovede-

-da han kørte beruset og slap af sted med en dårlig vits i retssalen?

- De førte selv sagen, ikke? - Jo.

Ifølge advokaten svor De uden for retslokalet-

-at tage hævn, hvis ikke retten gav Dem medhold.

Gjorde jeg virkelig? Underligt.

Men hvis folk blev sendt i fængsel på grund af deres tanker eller ord-

-ville fængslerne blive fyldt op på ingen tid.

Jeg var meget ung. Hvorfor spørger De mig ikke, om jeg gjorde det?

- Gjorde De det? - Prøv at finde ud af det.

De havde et motiv til at dræbe den mand, som ødelagde Deres liv.

Ser jeg ødelagt ud?

Kig i spejlet ved lejlighed.

Er det manden, De så?

Nej. Det er ikke ham.

Er De sikker? Det er meget vigtigt.

Jeg er helt sikker.

Må jeg gå nu?

Tilfreds, d'herrer?