The Name of the Rose

Jeg står ved enden af mit syndige liv med kridhvidt hår -

og vil nedfælde mit vidnesbyrd -

- om de sære og fæle begivenheder, jeg var vidne til som ung -

- hen imod enden af det herrens år 1327.

Må Gud give mig visdom og gunst -

- til ærligt at beskrive, hvad der gik for sig -

- i et afsidesliggende kloster i det mørke Norditalien.

Et kloster, hvis navn det selv nu ville være klogt ikke at sige.

Gid jeg ikke ryster på hånden, når jeg nu genoplever fortiden -

- og husker følelsen af ængstelse der trykkede mit hjerte, -

da vi entrede brystværnet.

Burde vi sige det til ham?

Nej. Han vil søge de forkerte steder.

Men sæt, han fandt ud af det af egen drift?

De overvurderer hans evner, abbed.

Der er kun én myndighed, der kan efterforske slige sager.

Den hellige inkvisition.

Hvad er Deres mening, højærværdige Jorge?

Kære broder, verdslige spørgsmål overlader jeg til yngre mænd.

- Adso? - Ja, Herre?

For at beherske naturen, må man først lære at adlyde den.

Gå tilbage til forgården, sørg for at have den store bygning til venstre, -

- træd ind i den firkantede gård, der finder du, hvad du søger.

Bag den tredje buegang.

Men De sagde, De aldrig havde været her før.

Da vi kom, så jeg en broder haste bort.

Men jeg lagde mærke til, at han fremstod yderst selvtilfreds.

Tak, Herre.

På benediktinerordenens vegne er det mig en ære at byde Dem -

- og deres franciskanske brødre velkommen i vort kloster.

Er de andre udsendinge ankommet?

Ubertino de Casale har været her nogle uger.

De andre er ventet i morgen.

De må være træt efter Deres lange rejse.

Nej. Ikke særligt.

- Savner De noget? - Nej. Tak.

Nå...

Så byder jeg Dem fred.

Det smerter mig at se, at en af Deres brødre nyligen er kaldt hjem til Gud.

Ja, det var et frygteligt tab. Broder Adelmo var en strålende illuminator.

- Ikke Adelmo fra Otranto? - Kendte De ham?

Nej, men jeg kendte og beundrede hans arbejde.

Hans humor og komiske billeder var berygtede.

- Men man sagde, han var en ung mand. - Ja, meget ung.

- En ulykke? - Ja. En ulykke, som De siger.

Det vil sige...

Broder William... Må jeg tale åbent med Dem?

De virker meget ivrig efter det.

Da jeg hørte, at De kom, troede jeg, mine bønner var blevet hørt.

"Her er en mand, der kender både den menneskelige ånd og djævelens kneb. "

Adelmos død har forårsaget stor åndelig ængstelse i min flok.

Det er min novice, Adso, -

baronen af Melks yngste søn.

Fortsæt endelig.

Vi fandt ham efter et uvejr med hagl.

Han var slemt skamferet, knust mod en klippe ved tårnets fod -

- under et vindue, som... Hvordan skal jeg sige det?

- Som... - Som var lukket.

Nogen har fortalt Dem det.

Havde det været åbent, ville De have konkluderet, at han faldt.

Broder William, vinduet kan ikke åbnes, -

- glasset var ikke splintret, og man kan ikke komme op på taget.

Javel. Og da De ikke kan give en naturlig forklaring, -

- frygter Deres munke, at her er en overnaturlig magt inden for murene.

Det er derfor, jeg har brug for råd fra en skarpsindig mand som Dem.

Skarpsindig til at afsløre og klog nok til, om nødvendigt, -

- at slette sporene, inden de pavelige udsendinge kommer.

De må Da vide, at jeg ikke længere deltager i slige sager.

Jeg kvier mig ved at bebyrde Dem med mit dilemma, -

- men hvis jeg ikke kan bringe ro til min flok, -

- har jeg ingen andre muligheder end at anmode inkvisitionen om hjælp.

Adso!

Det er Ubertino de Casale, -

- en af vor ordens mægtige åndelige ledere.

Kom.

Mange ærer ham som en levende helgen, andre ville brænde ham som kætter.

Hans bog om gejstlighedens fattigdom er ikke yndet i pavelige kredse.

Så han lever i skjul som fredløs.

Med-franciskanere, -

I må straks forlade dette sted.

Djævelen hjemsøger dette abbedi.

Ubertino, det er William.

William af Baskerville.

William... ?

Nej.

Nej.

William er død.

William, min søn, tilgiv mig.

Vi har ikke hørt fra dig så længe.

Jeg anstrengte mig meget for at blive glemt.

Da vi hørte om dine kvaler, bad jeg til jomfruen om et mirakel.

Så blev dine bønner mødt med et gunstigt svar.

Det er min unge novice, Adso af Melk.

Hans fader har betroet mig hans uddannelse og velfærd.

Han skal straks væk!

Har du ikke hørt, at djævelen kaster smukke drenge ud ad vinduer?

Der var noget... feminint...

Noget djævelsk over den unge, der døde.

Han havde øjne som en pige, -

der søger samleje med djævelen.

Vogt jer for dette sted. Bæstet er stadig iblandt os.

Jeg kan mærke ham her -

inden for disse mure.

Jeg frygter, William.

For dig, for mig, for udfaldet af denne drøftelse.

Min søn.

Sikke tider, vi lever i.

Men lad os ikke skræmme vor unge ven:

Hun er smuk, ikke sandt?

Når det kvindelige, så fordærvet fra naturens side, -

bliver sublimt af hellighed, -

- så kan hun være det ædleste udtryk for nåde.

Smukke er brysterne, -

som rager en lille smule ud.

- Jeg kan ikke lide det her sted. - Ikke?

Jeg finder det højst stimulerende. Kom.

Kære Adso, vi må ikke lade os påvirke af forfløjne rygter om Antikrist.

Lad os i stedet træne vore hjerner -

- og prøve at løse denne tillokkende gåde.

Det, du giver på Jorden, -

- skal du modtage hundredfold i paradis.

Min herre stolede på Aristoteles, de græske filosoffer -

- og sin egen bemærkelsesværdige logiske intelligens.

Desværre skyldtes min frygt ikke blot min ungdommelige fantasi.

Trist endeligt for så strålende en illuminator.

Endnu en rundhåndet gave fra kirken til de fattige.

Sæt nu, han ikke faldt fra det tårn, -

- men derovrefra, og at liget så trillede hele vejen herned?

Adso?

Nu er der ikke brug for en djævel mere.

Ja, der er mere blod her.

Det var der, han faldt fra. Han sprang.

- Hører du efter, Adso? - Ja. Han sprang.

Sprang han? Mener De, at han begik selvmord?

Ja. Hvorfor skulle man ellers gå derop mit om natten og i uvejr?

- Da ikke for at nyde udsigten. - Måske... blev han slået ihjel.

Og så slæbe liget hele vejen derop?

Det ville være nemmere at smide det i den slisk, de bruger til velgørenhed.

Nej, min kære Adso, -

det er elementært.

Selvmord...

Tror De, Gud har forladt dette sted?

Har du nogensinde set et sted, hvor Gud ville have følt sig hjemme?

Vi priser Gud for, -

- at der ikke er grundlag for at tro, der er en ond ånd iblandt os, -

- hvad enten det er fra denne eller en anden verden.

Vi priser Herren for, at den drøftelse, -

vi har æren af at være vært for, -

- nu kan foregå uden skyggen af frygt.

Vi priser ham også for at have sendt os broder William af Baskerville, -

- hvis erfaring fra tidligere hverv, endskønt de var byrdefulde, -

har været af stor nytte for os.

Må sjælefred og åndelig fred nok en gang regere i vore hjerter.

En munk bør forholde sig tavs.

Han skal ikke give udtryk for sine tanker, -

før han bliver spurgt.

En munk skal ikke le.

For kun et fjols -

opløfter sin stemme til latter.

Herre?

Hvis jeg må have lov at spørge, -

- hvad var det så for byrdefulde hverv, abbeden talte om?

Har De ikke altid været munk?

Selv munke har en fortid, Adso. Nu skal du sove.

Det er bare...

Ja, Herre.

"I visdom findes også sorg, og den, der forøger sin viden, -

forøger også sin sorg. "

Indrømmet, han begik ikke selvmord.

- Vand! - Her.

Det er min skyld.

Havde jeg ikke slugt Deres forklaring, kunne dette være undgået.

Jeg er overbevist om, at broder Adelmo tog sit eget liv.

- Om så... - Så kom haglen...

Om så dette dødsfald har forbindelse med det, har jeg i sinde at...

Efter uvejret med det andet sendebud -

blev havet til blod, -

og se, her er blod.

- Profetien om apokalypsen! - Det tredje sendebud.

En brændende stjerne vil falde i strømme af vand.

Sæt det ikke over styr! De sidste syv dage!

Revet bækarve-stilk mod diarre.

Og løg... I små mængder, varme og fugtige, -

forlænger erektionen.

Hos dem, der ikke har aflagt vore løfter, naturligvis.

Finder de ofte anvendelse for arsenik, broder Severinus?

Bestemt. I små mængder er det yderst virksomt mod nervøse forstyrrelser.

- Og hvad med ikke så små mængder? - Død.

Hvilke hverv havde han?

Han var en glimrende oversætter fra græsk.

Meget optaget af Aristoteles' værker.

Stod han på venskabelig fod med den kønne unge Adelmo?

Uha, ja. De arbejdede sammen i skrivestuen.

Men på en broderlig måde. Ikke...

Kødet kan jo fristes i overensstemmelse med naturen...

... eller i modstrid med naturen.

Og de havde ikke sidstnævnte tilbøjelighed, hvis De forstår...

Vogt dig for vampyren, der kommer og gnaver i din sjæl.

Grim con Salvatore, hvad?

Lille broder, penitenziagite.