The Krays

Skal jeg fortælle dig om min drøm?

Jeg drømte, at jeg var en smuk, hvid svane.

Og jeg kunne flyve hvor som helst, gøre hvad som helst.

Jeg spiste fisk og hakkede i ting med mit næb...

Og jeg havde dette æg.

Det var et smukt æg.

Og der var lyde inde fra skallen.

Og ved du, hvad det var for nogle lyde?

De var... Hør nu godt efter...

Det var... børnestemmer.

Og jeg passede på dette æg.

Jeg holdt den varm og sikker,

Indtil en dag...

Der var en klækkelyd.

Åh, gud! Mor!

- Skub! - Skub, vi.

Skub!

Kom nu, tøs.

Ma-a-am!

Åh, gud!

Det er tvillinger, Vi!

Afsværg djævelen og alle hans gerninger.

Jeg døber dig Ronald Kray.

Jeg døber dig Reginald Kray.

I Faderens, sønnen og den hellige ånd.

Godmorgen, Fred. Har du noget til os?

Godmorgen, fru Kray. Der er ikke noget til dig i dag.

Hvem elsker dig, hva'?

Det er rigtigt, mor elsker jer, I små monstre.

Mor elsker dig mere end noget andet.

Mere end alle kagerne, mere end alle smykkerne,

mere end al chokolade i verden.

Hej, drenge.

- Vi, vi... - Jeg ved det, jeg har set det.

- Mirakler ophører aldrig. - Vi! Rose!

- Det ved vi godt. - Det var på tide.

Åh, hun har sluppet sig selv fri.

Vi! Rose! May! Hun er...

Gør hendes dørtrin rent!

Beskidte ko!

Jeg fortalte hende det, du ved?

Hun havde ristet brød mellem tænderne. Jeg fik det dårligt.

Kom så, I to! Kom nu, I to, mor prøver at tale.

Mor, se!

Du skal ikke være bange, skat. Mor er her.

Det er okay, min skat. Det skal nok gå.

Du er lækker, ikke?

Åbn munden, skat. Åbn munden for mor.

Det er en god dreng.

Det er en god dreng.

Har du ikke flere tæpper? Det er skidekoldt herinde.

Jeg tager ham med ud herfra i en overfrakke af træ.

- Fru Kray? - Gåsehud over det hele.

Det er difteri, fru Kray.

Det kunne jeg have fortalt dig for flere dage siden.

Arktiske forhold er kuren nu, er de?

- Under de omstændigheder... - Hvor gammel er du?

- Hvadbehager? - Hvor gammel er du?

24... næsten.

23 og tre fjerdedele eller sådan noget?

Hør, Violet, det her er latterligt.

May, giv mig hans frakke. Jeg tager ham med hjem.

- Det kan du ikke gøre! - Hvadbehager?

Jeg tror ikke, jeg hørte dig rigtigt.

Et øjeblik troede jeg, du sagde Jeg kan ikke tage mit eget barn med hjem.

- Det er imod reglerne. - Ikke mine regler.

Der er kun én regel her. og det er at holde min søn i live.

Du har ikke gjort en skid. Jeg ved, hvad der er bedst for ham.

Hvad ved du om det?

Jeg kan se lige igennem dig som en af dine forbandede røntgenbilleder.

Okay, mor, lad mig få ham.

Værsgo, Ron. Kom nu, Ron.

Der er en dreng.

Jeg tager ham med ud herfra. og hvis du prøver at stoppe mig...

Rose?

Frist mig ikke, det er en god dreng.

For det vil jeg, forstår du? Gud hjælpe mig, det vil jeg.

Kom og vær med.

Mænd, de ved ingenting. Det har de aldrig gjort, og det vil de aldrig gøre.

Jeg ved, hvad Ron har brug for, og det er ikke her.

Cheek, prøver at forhindre dig i at gå!

- Han har brug for Reg. - Du har ret, han har brug for Reg.

De ved det ikke. Det eneste, de har, er ord.

Jeg har også ord.

I kan rende mig i røven!

- Er alle okay? - Ja, ja, ja.

Så bliver du nødt til at flytte nu, ikke?

Reggie!

Tag dine fingre ud af din fars næse.

Jeg har sagt det før, der er bakterier deroppe.

Der er en million og et sted at sætte fingrene,

uden at stikke dem op i næsen på din far.

Men han sover.

Godt, så lad være med at vække ham. Jeg vil heller ikke have ham under mine fødder.

Pas på dig selv, min skat.

Ligesom i eventyret?

- Hvilket eventyr er det? - Far er som Snehvide.

Sov, efter han spiste æblet fra heksen.

Den skadelige gift.

Hmm... en chance ville være en god ting.

- Hvad laver du nu? - Kysser far.

Se, om han vågner.

Vær nu ikke ulækker. Ingen kysser din far.

Hør, hvorfor tager I to ikke hen og besøger jeres tante Rose, hva'?

Hun har noget til dig.

Hvad er der?

Det ved jeg ikke. Gå ud og find ud af det.

Og lad være med at gøre jer selv til grin!

Spejl, spejl på væggen...

- Jeg skærer dig op! - Kommer I ind, drenge?

Okay!

Tante Rose! Tante Rose!

- Mor sagde... - Hun sagde, at du har noget...

For os!

Fald ned, I to.

Nå, men lad os så se.

Åh, ja. Åh, ja.

Hvad er de?

Monstre.

De er ikke monstre. Krokodiller.

De kommer fra junglen.

Nogle er virkelig store, lige så store som dette rum.

Alt er bange for dem.

Og når de er døde, laver de dem til sko og håndtasker.

Det er dyre ting, de er.

Hvad spiser de?

Mænd!

Åh, se lige her. Hvor kommer alle disse ridser fra?

Er der meget blod?

Åh, ja. Masser.

Jeg håber bare, at hun ikke ødelægger dem, det er alt.

Gud ved, at hun ikke har to messingfjerdinger at gnide sammen,

men hver gang de går derhen giver hun dem noget.

Ikke så sært, at de er der så meget.

Nogle gange tror jeg, at jeg kun er her for at lave mad til dem deres måltider og vaske deres tøj.

Hun mener det godt, vi.

Jeg ved, hun mener det godt, mor, men det er ikke pointen.

Det er al den kærlighed, der strømmer ud.

Tvillingerne er så dejlige, vi.

Det ved jeg godt, de er, men...

Kan man ikke bare elske nogen og lade det blive ved det?

Det ved jeg ikke...

Kærlighed er en sjov ting.

Hmm...

Se, hvordan Charlie holder øje med far.

Nogle gange tror jeg, vi glemmer alt om Charlie.

Han er så glad som en sanddreng.

Kom ind og få en kop te, far! Du vil dø af kulde.

- Om et øjeblik. - Charlie...

Du kommer ind og tager din trøje på hvis du har tænkt dig at blive derude.

Kom, vi går ind.

Hvad træner han egentlig for i hans alder? Det er det, jeg gerne vil vide.

Kristus ved det.

Vil lave sin egen kiste sandsynligvis. Fjollet gammelt fjols.

Mor, hvor er det ondt.

Ondskabsfuldt, men sandt.

Mænd er født som børn og de forbliver børn.

De skriger og råber og kommanderer folk rundt, ligesom din far.

Og de tror, de har kontrollen, men de ved ikke halvdelen af det.

Ikke halvdelen.

Dette var din oldemors bord.

Dejligt træ, valnød.

Vi havde en drøm i nat.

Vi havde den samme drøm.

Fortæl mig om drømmen.

Drømte at vi stod på gaden

Og pludselig begyndte vi at rejse os.

At flyve.

Vi havde ikke vinger eller noget, men vi fløj.

Du holdt øje med os og vi bliver ved med at flyve op og op.

Vi kan ikke stoppe.

Lige op til solen.

Det er Charlie Krays plads for enden, ikke?

Tak, min ven.

- Kom så, drenge. - Hvad er der?

Ingen argumenter, kom nu!

Okay, Charlie Kray, nu har jeg dig endelig.

- Gå indenfor. Advar din mor. - Okay.

Jeg skal nok få den nysgerrige gamle satan til at snakke.

Undskyld mig.

- Vågn op! - Hurtigt!

- Op. - Kobber. Kælder.

Har du problemer?

- Pas dig selv. - Ja, skrid med dig.

Jeg gør bare min pligt. Du skal ikke plage mig, Rosie, det er en god pige.

Forbandede "gode pige". Hvem tror du, du taler til?

Hey! Giv slip!

Jamen dog! Sikke noget rod. Maj?

- En kost. - Og en moppe og en spand.

- En kvindes arbejde er aldrig færdigt, betjent. - Sikke noget rod.

Agh!

Hvad er alt det palaver?

Det er et dødbringende våben.

Husarbejde er livsfarligt, konstabel.

Jeg leder efter din mand, Violet.

Giv mig besked, når du finder ham.

Jeg har tre sultne munde her... der skal mættes.

Ja, det gør jeg.

Hvor er han så, hva'? Hvad?

Ja, det gør jeg.