Night and Fog (Nuit et brouillard)

Filmen blev restaureret i 2015 med støtte fra CNC-

- ud fra et 33-mm originalnegativ af Éclair Group og L.E. Diapason.

Da digital visning og restaurering hurtigt indtog filmverdenen-

- klagede Alain Resnais over, at respekten for gamle bøger-

med slidte omslag og æselører-

- ikke også gælder gamle film og negativer.

Man har derfor foretaget en omhyggelig restaurering-

- for at bevare arkivbilledernes integritet.

Anvendte film- og billedarkiver:

Filmen er blevet til-

med gavmild støtte fra:

Selv et fredfyldt landskab...

med kragernes flugt, høstakke og græsbrænde.

Selv en vej med biler, bønder og par-

- og en landsby med marked og klokketårne-

kan føre til en koncentrationslejr.

Struthof, Oranienburg, Auschwitz, Neuengamme, Belsen-

- Ravensbrück og Dachau var kun navne på et kort.

Blodet er størknet, og stemmer tier. Kun et kamera filmer lejren.

Den jord, som fangerne betrådte, er nu overgroet med græs.

Der er ingen strøm i hegnene, og man hører kun vores skridt.

1933.

Maskineriet er gået i gang.

Nationen skulle være enstemmig.

Uden at strides går man i arbejde.

En kz-lejr bygges som et stadion eller et hotel.

Med entreprenører, pristilbud, konkurrence og penge under bordet.

Alle mulige stilarter godtages. Bjerghyttestil eller garagestil.

Japansk stil eller uden stil.

Arkitekterne tegner porte, som kun skal passeres én gang.

Den tyske arbejder Burger, den jødiske studerende Stern-

- købmanden Schmulski fra Krakow og gymnasieeleven Anette-

- lever deres liv uden at vide, at en plads allerede venter dem.

En dag bliver barakkerne færdige, og kun fangerne mangler.

Deporterede fra Warszawa...

fra Lódz, Prag, Bruxelles, Athen-

Zagreb, Odessa og Rom.

Psykisk syge fra Pithiviers.

Opsamlingen fra Vel d'Hiv.

Modstandsfolk fra Compiègne.

Folk bliver grebet på fersk gerning eller arresteret tilfældigt-

og vandrer mod lejren.

Anonyme tog med låste døre og hundrede deporterede per vogn.

Hverken nat eller dag, kun sult, tørst, luftmangel og galskab.

Enkelte breve smides ud og samles måske op.

Døden udvælger de første.

Næste udvælgelse sker ved ankomst i nat og tåge.

I dag skinner solen på samme spor. Vi følger dem langsomt.

Hvad søger vi? Spor efter de lig, som faldt ud af togene-

- eller efter dem, som faldt under stokkene på vej mod lejren-

- i lyset af projektørerne og røgen fra krematorierne-

som en uhyggelig iscenesættelse.

Det første blik på lejren åbenbarede en anden verden.

Af såkaldte hygiejniske grunde blev de fornedrede fanger klædt af.

De blev glatbarberede og tatoverede-

- og tildelt et nummer i et stadig ubegribeligt hierarki.

De blev iført stribede dragter, hvor der kunne stå "Nacht und Nebel".

Politiske fanger bar en rød trekant og de kriminelle en grøn.

Disse tilhørte den højeste kategori.

Men over dem var der en kapo, som for det meste var en forbryder.

Endnu over dem stod en SS-mand, som man holdt afstand til-

- og øverst en lejrkommandant, som foregav ikke at kende til lejren.

Men hvem ville det?

Lejrene blev foragtede af nazisterne og ikke forstået af fangerne.

Vi forsøger selv med besvær at forstå ruinerne.

Træbarakker med treetagers køjesenge. Disse mørke gemmesteder-

- hvor man spiste i skjul, og hvor søvnen var en trussel.

Intet kan genskabe denne virkelighed, hvor frygten var konstant.

Mad og værdier blev gemt i madrassen, og tæppet sloges man om.

Der var angivelser, bandeord og ordrer på alle sprog.

SS-personalet foretog tit kontroller og uddelte straffe.

Af disse søvnløse sovesale i tegl er der kun det nøgne skelet tilbage.

Disse bygninger kunne være stalde, lader eller værksteder.

Lejren er blevet til en ødemark under en ligegyldig efterårshimmel.

Forestil jer nætter afbrudt af opråb, lusekontrol-

- og klaprende tænder. Man skal sove hurtigt.

Man vågner og leder efter stjålne genstande.

Der er morgenappel klokken fem.

Man tæller nattens døde-

- og et orkester spiller den daglige arbejdsmarch.

Sneen bliver hurtigt til frossent mudder.

Den hede augustsol giver tørst og dysenteri.

3.000 spaniere dør under bygningen af trappen til Mauthausens stenbrud.

Man slider i underjordiske fabrikker, indtil man forsvinder og dør.

De bærer kvindenavne som Dora eller Lora.

Men de mærkelige arbejdere på 30 kilo er upålidelige.

SS-personalet holder øje med dem-

- og inspicerer dem grundigt, inden de vender tilbage til lejren.

Rustikke skilte viser vejen.

Kapoen kan nu lave sit regnskab over de omkomne.

Fangerne liv og drømme styres af kun én ting: Mad. Suppe.

Hver skefuld er uvurderlig. Det er en dag mere at leve i.

Der går to til tre cigaretter for en skål suppe.

De svageste kan ikke forsvare sig mod tyvene.

De venter på, at mudderet og sneen tager dem-

- indtil de endelig lægger sig ned hvor som helst for at dø.

Latrinerne kaldes for Abort.

Folk kommer med oppustede maver op til otte gange per nat-

på grund af suppen.

Det gælder om at undgå en beruset kapo i måneskinnet.

Man iagttager uroligt hinanden. Hvis der er blod, er døden nær.

Der sælges og købes varer og bliver begået mord.

Man hilser på hinanden og udveksler sladder og nyheder.

Man organiserer modstandsgrupper.

Der udvikles et samfund, som er formet af frygt.

Men intet kan overgå SS-personalets slagord:

"Renlighed er sundhed. Arbejde er frihed."

"Alle får deres del."

"En lus er døden." Hvad er en SS-soldat?

Hver lejr har en overraskelse såsom et symfoniorkester.

En zoologisk have.

Selv drivhuse, hvor Himmler dyrker sarte planter.

Der er Goethes eg i Buchenwald, som lejren er bygget omkring.

Et midlertidigt børnehjem, hvor der konstant er nye børn.

En barak for handicappede.

Virkelighedens fredfyldte landskab måtte føles som en fjern fortid-

- som ikke var så fjern, men for fangerne var det en drøm.

De hørte til i en lukket verden omgivet af vagttårne-