Aquaman

Jules Verne skrev engang:

Sætter man to skibe ud på åbent hav

uden vind eller strøm, så mødes de før eller siden.

Sådan mødtes mine forældre. Som to skibe, bestemt for hinanden.

Vi er noget ud over det sædvanlige. Prøv Arthur Treacher's...

Bare rolig.

Rolig.

Du trak ikke vejret.

De kom fra hver sin verden...

...men livet, ligesom havet, fører folk sammen.

Jeg ville ellers have lavet æg.

Bare lad være med at æde hunden, ikke også?

Bare rolig. Jeg har lavet te.

Smag. Det hjælper.

Nå... hvem er du?

Atlanna.

Dronningen af Atlantis.

Hold da op.

Jeg hedder Tom.

Passer af fyret.

Hun var flygtet fra et arrangeret ægteskab og hele sin verden.

Men i min fars fyr fandt hun noget uventet.

Og min far fandt sit livs kærlighed.

Kategori fire-orkanen Arthur går i land engang i eftermiddag...

- Hvad med Arthur? - Efter orkanen?

Efter en legende. Han er jo konge, ikke?

Han er mere end det. Han er et levende bevis på, at vi kan sameksistere.

Han kunne forene vores verdener en skønne dag.

Og treforken kunne kun smedes af den stærkeste atlanteaner.

Og med den herskede kong Atlan over de syv have.

Han blev så mægtig, at selveste havet blev misundeligt

og sendte et frygteligt jordskælv for at knuse Atlantis.

Ned faldt den, til havets bund.

Men ifølge sagnet kommer der en skønne dag en ny konge,

som bruger treforkens kraft til at forene Atlantis på ny.

Tag ham!

Dronning Atlanna,

på vegne af kong Orvax beordres De til at vende tilbage til Atlantis.

Atlanna!

Men Atlantis husker...

...og kongen nægtede at give slip på hende.

- Atlanna! - Tom!

- Mit våben! - Her!

Mødet mellem deres to verdener var umuligt,

og jeg var resultatet af en umulig kærlighed.

Lad nu være, Atlanna.

Nej. De vil altid finde mig.

Næste gang sender de en hær.

Jeg er nødt til at vende tilbage. Kun sådan kan jeg redde ham.

Og redde dig.

Der, hvor jeg kommer fra...

...skyller havet vores tårer væk.

Ikke her. Her mærker man dem.

Jeg vender tilbage til dig. Når det er trygt.

En skønne dag lige her ved solopgang...

...bliver vi forenet igen.

Vær stærk, min lille prins. Jeg vil altid være hos dig.

Du må ikke lade ham glemme mig.

Livet er opstået i havet,

så for at forstå os selv skal vi rejse ned til det sted, vi stammer fra.

I dag er Mars bedre kortlagt end vores egen havbund.

Kom tættere på. Kom så, fisk.

- Kom herhen. - Drenge! Hold så op.

Farvel, fisk. Hej, hej.

Jeg hedder Arthur. Hvad hedder I?

- Er I sultne? Det er jeg også. - Se lige dér!

- Arthur snakker til fiskene. - Du er syg i roen!

- Stop! - Hvad vil du gøre, syge unge?

Lad være! Slip mig!

I DAG

- Hvem er I? - Ind med dig.

Kom så. Fart på.

- Vi har kaptajnen. - Nødsignalet er afbrudt.

- Vi er usynlige igen. - De hørte det helt sikkert.

Vi laver en aftale. Jeg fortæller dig ikke, hvordan du skal være kaptajn,

og du fortæller ikke mig, hvordan jeg skal være pirat.

Hvor er resten?

De har valgt sikkerhed frem for mod og forskanset sig i torpedorummet.

- Vi har lidt af et rygte. - Det har du. Det her er din sejr.

Her.

Jeg kan ikke tage imod det bras. Det er dit livs kærlighed.

Jeg har aldrig fortalt historien om den.

Det var din bedstefars.

Han var en af flådens første frømænd under 2. verdenskrig.

Han bevægede sig så lydløst i vandet, at enheden kaldte ham "Manta".

Men efter krigen glemte hans land ham, så han vendte tilbage til havet

og samlede ting og overlevede med snilde og denne kniv.

Han gav mig den, da jeg var på din alder.

Og nu er den din.

Har vi ramt noget?

Nej, noget har ramt os.

- Der er noget derude. - En anden ubåd?

Nej, det er vist et menneske.

Det er ikke noget menneske.

Alpha, til højre! Bravo-team, I tager gangen.

Anmoder om tilladelse til at komme om bord.

Aquaman!

Skynd jer. Jeg går glip af happy hour.

Jeg har ventet længe på det her.

Burde jeg vide, hvem du er?

Det store hav er min jagtmark. Du er Aquaman.

Før eller siden skulle vi jo mødes.

Nu må det ikke gå hen og blive en vane. Op med dig.

Av.

Far!

Far?

Er det din knægt?

Du skulle skamme dig.

Det er jeres egen skyld. I må selv klare den.

Møgsvin!

Far!

Vent! Hjælp! Han er klemt fast!

Du kan ikke bare efterlade ham!

Vil du ikke nok?

I har dræbt uskyldige. Bed havet om nåde.

LÆKAGE I TANKENE

- Kom væk. - Jeg efterlader dig ikke.

Du er nødt til at overleve, så du kan dræbe det dumme svin.

- Kom så væk! - Nej!

- Kom væk! - Hold kæft!

Nej!

Gid fanden havde dig!

Kom så væk.

- Jeg ved altid, hvor jeg kan finde dig. - Gamle vaner...

Kom. Jeg giver morgenmad.

Skal du have en kop med tud?

Jeg kan trække vejret under vandet, men du kan drikke mig under bordet.

Det er min superkraft.

En russisk ubåd blev kapret i nat af hightech-pirater.

Piraterne sættes også i forbindelse med flådens forsvundne,

tophemmelige prototype på en radarusynlig ubåd.

Det rygtes desuden,

at metamennesket, der på de sociale medier kaldes Aquaman,

står bag redningen.

- Det var ikke mig. - Pis med dig. Du gør det, ikke?

Det, Vulko har lært dig.

Jeg vidste, du ikke kunne blive ved med bare at se til.

- Din mor vidste, du var noget særligt. - Hold nu op.

Hun troede på, at du kunne forene vores to verdener.

Hold nu op.

Uanset hvilke problemer Atlantis har, så er du hævet over dem.

- Atlantis myrdede min mor. - Det ved du ikke med sikkerhed.

Jo, jeg gør. De dræbte hende, fordi hun elskede dig og fik mig.

Og det ved du godt.

Min dreng, en dag må du holde op med at bebrejde dig selv.

Hallo, du.

Er du ham fiskedrengen fra tv?

Fedt nok.

Fiskemanden, tak. Hvad vil du?

Det skal jeg sige dig.

- Må vi tage en selfie med dig? - Du er sgu den lokale helt.

Vi ville blive vildt glade. Bare lige en lille...

- Ja, ja. - Sådan.

- Nallerne væk. - Jeps! Jeg lister lige herned.

Smil, alle sammen!

ET STED I ATLANTERHAVET

Han ved, hvor vigtigt det her møde er.

Han skal nok høre på dig.

- Kong Orm. - Kong Nereus.

Du har valgt et mødested for tæt på overfladen for mig.

Anerkender du ikke Kongerådet?

På Atlans tid, da de syv riger var et,

samledes vore forfædre her.

Atlantis sad her for bordenden. Xebel sad som altid ved hans side.

Saltriget, fiskerne, de sande desertører og Graven var endnu ikke faldet.

Den fortabte nation var endnu ikke gået til grunde.

Sammen var de det største rige nogensinde.

Men nu sidder jeg på Atlans trone, bundet af arkaiske love og politik,

mens truslen fra oven vokser.

Vold har altid hærget på overfladen. De tilintetgør sig selv.

Ikke før de har tilintetgjort os. Vi har gemt os længe nok.

Det er på høje tid, at Atlantis rejser sig på ny.

Vi hylder Dem, Kong Nereus,

ved at invitere Xebel til

at blive det første kongerige, der slutter forbund med kong Orm.

Du har ikke noget valg. Du skal have fire af de syv riger for at angribe.

Den fortabte nation og desertørerne er for længst gået til grunde.

Graven er lutter dyr. Saltfolket går aldrig med, og fiskerne er kujoner.

Uden mig og min hær til at overbevise dem er det dødfødt.

Men jeg ved, hvad du egentlig er ude efter.

Når de fire kongeriger har svoret dig troskab, bliver du Havets Hersker.

- Det er kun en titel. - Jeg er ikke dum, Kong Orm.

Du bliver herre over den største militære styrke på planeten.

Jeg er den naturlige leder.

Såh?

Hvad med rygterne om en anden, en atlanteaner, der lever på overfladen?

En af blåt blod.

Det er muligt, du sidder på tronen, men dit krav på den er svagt.

Hvordan skulle du forene riget?

Min mors horeunge har ikke engang været i Atlantis. Han er tro mod o...

Overfladeboere! Fat jeres våben!

Jeres konge er såret!

Jeg prøver ikke at starte en krig. Krigen er allerede begyndt.

Så må vi sende dem en besked, der giver genlyd.

- Jeg klarer den. Her er nøglerne. - Tak.

Vi må arbejde lidt på din tā moko. Hvis din bedstefar var i live,

ville han slå os oven i hovedet, fordi vi ikke er færdige.

Ja, men vi skal nok nå det. Nu skal du hjem i seng.

Sidder du?

Jeg har ledt efter dig. Du skal følge med mig til Atlantis.