Pure (Till det som är vackert)

Vi har ikke alverdens tid.

Man skal ikke spilde tiden, så det eneste, der sker, er, -

at kussen bliver slap.

Første gang, jeg hørte Mozart, var på YouTube.

Det er snart et år siden.

Jeg ledte efter et dumt klip, og pludselig var jeg fanget ind.

Ind i musikken.

Siden har de ikke kunnet røre mig.

De kan tage deres pikke og deres ækle samtid og sige, hvad de vil.

Jeg er ligeglad. Jeg er der ikke længere.

På en eller anden måde slipper jeg væk og ud på den anden side.

Til det, der er mere virkeligt end denne gyselige virkelighed.

Til det, som er ...

... smukt.

TIL DET SOM ER SMUKT

- 318,50, tak. - Jeg har kun 300.

Jeg beklager, men ...

Mor, du må tage noget fra.

Så bliver det 292. Mange tak.

Og 8 kroner tilbage. Vil du have kvitteringen?

Værsgo. Hav en god dag. Hej hej.

Hold fast i ham Mattias. Han er en fin fyr.

Hvis du ikke havde mødt ham, ved jeg ikke, hvor du var endt.

Nyd det, så længe du ser godt ud. Senere i livet gider de dig ikke.

Du må prøve at være mere social. Så folk gider at omgås dig.

Måske skulle du afblege håret.

- Hej. - Hej.

Nille synes, det er langt ude, vi skal høre Mozart.

- Du behøver jo ikke tage med. - Jo. Vi laver aldrig en skid sammen.

Sådan en bil der.

Den røde der.

Med soltag. Sådan en skal vi have.

Luder! Luder! Luder!

Så er det nok. Er du gået fra forstanden?

Katarina, jeg havde jo håbet på, at vi to ikke skulle ses igen.

Men så slår du en dreng ned på dit arbejde. Du er jo 20 år nu.

Jeg bollede nogle fyre for et par år siden. Deres brødre går på skolen.

Jeg hader internettet.

Hvorfor fanden ser du sådan på mig?

- Katarina. - Jeg er holdt op.

Jeg sutter den ikke af på nogen. Jeg er ikke længere på Facebook.

Jeg vil have det mere rent.

Jeg er ked af at skulle sige det, men jeg forstår ikke, hvad du mener.

Mor, for helvede.

- Hej, skat. - Mor, kom med ud.

- Jeg sidder lige og får en øl. - Jeg skal tale med dig. Nu.

Ja ja.

Hvad fanden er det her for noget?

Lenas unge går på skolen. Hun sagde, du opførte dig som en sindssyg.

Så jeg tænkte, du nok også har brug for noget beroligende.

Så jeg ringede til min læge. Ja, også for Mattias' skyld.

- Så du stadig kan bo hos ham. - Ja, jeg kan sgu ikke bo hos dig.

Nej.

Okay ...

Du har lidt for stærke følelser.

Katarina, vent!

Du må forsøge at blive normal. Alle snakker om dig.

Hvad skal jeg sige til Lena?

Jeg bliver aldrig som dig.

Hvis jeg gør det, begår jeg selvmord.

Tak. Henric, du starter triolfiguren ned til bassen.

Du leder træblæserne. Tydeligere anslag, tydeligere intention.

Hvad vil du med det? Det er et smukt intermezzo.

Som om det gik op for Beethoven, at han skrev en helt anden symfoni.

Og en anden ting. Det er stadig lidt for langsomt.

Skal du til samtale?

Skal du til samtale?

Ja.

Har du nogen papirer med?

Dine karakterer er ligegyldige. Men jeg skal se dit CV.

- Må jeg låne toilettet? - For enden af gangen, til højre.

Hej igen.

Min mor spillede.

- Klaver. - Aha. Var hun koncertpianist?

Ja. Det var hun.

Hvor spillede hun?

I Australien. Hun hed Kelly Clarkson.

Kelly Clarkson? Navnet lyder bekendt.

Hun var faktisk meget talentfuld.

Men så døde hun. Af kræft. Lige før sit store gennembrud.

Og jeg var kun to år.

Jeg var herinde og høre Mozarts requiem.

For et stykke tid siden.

Det føltes nærmest ... som om jeg fandt hjem.

Jeg har en datter på din alder.

Jeg har spillet Mozarts requiem for hende, siden hun blev født.

Men hun kan kun lide ham der ...

Snoop ... Dogg, eller noget i den dur. Kender du ham?

Jeg hader ham.

Ja, det er jo ikke musik!

Det er nærmere et stripteaseshow.

Hvad er det da for noget?

Vi begynder altid med en prøveansættelse.

Vi er flere om at bestemme, om du bliver fastansat.

Men det er jo ikke så svært. Man skal bare blive et med huset.

Være professionel og ikke blive uvenner med nogen.

Jeg går nu.

- Skal du have det der på? - Ja.

- Må man have sit normale tøj på? - Det tror jeg nok.

Vent lidt.

- Hvad? - Så kan du tage noter. Og en pen.

Tak.

Tag den her. Sådan en skal alle have på.

Og så et navneskilt. Det sætter du der.

Får du brug for pen og papir, ligger det her.

Hvis du kan finde det. Her er ikke ryddet op i evigheder.

Printeren står her. Her kommer du papir i. Kom med.

På monitoren der kan du se, hvad der sker i koncertsalen.

Vil du høre, hvad de er i gang med, trykker du på den knap.

Nu skal jeg vise dig, hvordan man tager et opkald.

Når det ringer, popper det vindue op. Klik på det.

Koncerthusets reception, Katarina.

Undskyld, jeg glemte at fortælle, den gør det der indimellem.

Du skal bare slukke den. Når du tænder igen om lidt, virker den.

Kom ind.

Post.

Perfekt. Læg det på bordet.

Sluk lige for højttaleren. Du skal bare skrue på knappen.

Er kaffemaskinen forresten blevet lavet?

Kaffe ...

Jeg fik ikke min morgenkaffe.

Min søn er i en kan selv-periode, og i morges ville han lave kaffe.

Hej. Det hele røg på gulvet.

Var det Katarina, du hed?

- Er du glad for at være her? - Jeg er kun på prøve.

Du skal nok blive her. "Mod er livets målestok."

- Hvem sagde det? - Kierkegaard, tror jeg.

- Hvad betyder det? - At du kan, hvad du tør her i livet.

Hvis du ikke bliver skør undervejs.

- Du bliver da ikke skør. - Gør jeg ikke?

- Hvor ved du det fra? - Du ser ikke sådan ud.

- Hvordan ser sådan en ud? - Jeg kender typen.

Nå, jeg må også tilbage til arbejdet.

- Er det gået godt i dag? - Ja.

- Hej hej. - Hej hej.

Nu skal du bare høre. Nille og Cissi skal have barn.

Det var da sjovt.

Nille kom forbi byggepladsen med et billede fra ultralydsscanningen.

Det var lillebitte, men man kunne se, det var en person.

Det havde Nilles næse. En aflang, lille ...

- Har vi ketchup? - Ja.

Tak.

Hvordan gik det på pingvinfabrikken? Er der noget nyt?

Jeg har jo sagt, det gik godt.

Din mor har ringet.

Du kunne godt tage at snakke lidt med hende.

Hun har det vist ikke godt.

Hun er trods alt din mor.

Jeg forstår ikke Junglebogens slutning.

Hvorfor skulle Mowgli gå fra sine venner?

Det rørte ikke mig. Det var dig, der græd.

Nå, jeg smutter.

Pis og lort.

- Godmorgen. - Godmorgen.

Jeg har forresten noget til dig.

Værsgo.

Gunnar Ekelöf. Kender du ham?

Jeg tror, du vil kunne lide den.

Læs den. Fortæl mig, hvad du synes om den.

Tak.

Tak.

Jeg får ikke løn for at hundse med jer, men tag det en gang til!

Gør nu det, I er her for. Jeg giver mig ikke, for jeg ved, I kan.

- Har duksen Henric et spørgsmål? - Vi må for fanden følge noderne.

Så spil det og ikke noget andet pis!

Det ville Beethoven sætte pris på. Og da især publikum.

- Er det dig, som læser Ekelöf? - Ja.

Det gør du ret i. Han er en af vores største digtere.

Det her er min yndlingsbog.

Det her digt reddede engang mit liv.

"Med had til den overvældende almene dumhed.

Til staten og loven, til familien og kirken, løgnen og rædslen.

For at skænde den falske uskyld. For at knuse de smukke facader.

For at tvinge renligheden til at se sit snavs.

For at fornuften skal indse sit vanvid.

For at hvidvaske gravstederne.

For at udviske skrifterne.

På rådnende bunker af akantusblade -

- skal sjælene falde i sandhedens vold.

Og kroppene brænde i kærlighedens ild.

Når den tid engang kommer.

Når den tid kommer, skal vi have styrke til at leve hinandens liv.

Og ret til at leve vores eget."

- Det er skidegodt. - Ja, det er så.

Ring tilbage til mig, Frank. Farvel.

- Hej. - Hej.

Tusind tak for bogen.

- Kan du lide den? - Ja.

- Nej. Behold den lidt længere. - Okay, tak.

Skal jeg køre dig hjem?

Jeg bor hos min kæreste langt uden for byen.

Det gør ikke noget. Jeg trænger til at falde ned.

Tag bagsædet.

Sikke en dag.

Sidst på dagen begyndte det at ligne noget.

Men så rejser en af dem sig op og siger:

"Jeg skal hjem. Jeg har reserveret vaskekælderen."

Reserveret vaskekælderen? Det er fandeme typisk svensk.

Er det?

Jeg har ikke spist hele dagen. Ligger der en restaurant derude?