The Wonder

Hej.

Dette her er begyndelsen.

Begyndelsen på en film, der hedder The Wonder.

De mennesker, I skal møde,

karaktererne,

tror på deres historier med fuld hengivenhed.

Vi er intet uden historier,

derfor inviterer vi jer til at tro på den her.

Året er 1862.

Vi forlod England med kurs mod Irland.

Den store hungersnød kaster stadig lange skygger,

og irerne holder England ansvarlig for den ødelæggelse.

Der sidder en sygeplejerske.

En engelsk sygeplejerske.

Hun rejser helt alene.

Og det er hos hende, vi begynder.

Du er den engelske sygeplejerske.

Er jeg?

Jeg venter en nonne og sygeplejerske, og du er ikke nonne.

Nej.

Maggie!

Jeg troede, jeg skulle bo hos pigens familie. Familien O'Donnell.

Beklager skuffelsen.

Nej, jeg var bare…

De havde ikke plads til dig. Familien bor hinsides landsbyen.

Du og nonnen skal bo her.

Hvorfor en nonne?

Velkommen til Irland.

Dit værelse.

Vi ses kl. Otte til morgenmad.

Godmorgen.

Er du kommet for at lave forsøg med Anna?

Nej. Kender du hende?

Alle kender alle her, fru Wright.

Vi sad ved samme bord i skolen.

Gjorde I?

Du er velsignet med mange døtre, fru Ryan.

Jeg har kun en. De andre tilhørte den første fru Ryan.

Jeg ville sige "snydt".

Fru Wright, komiteen venter.

Lad hende spise.

Vær så venlig.

Tak.

- Vågningen skal vare i to uger. - To uger er besluttet.

- Det er for længe. - Vi må være grundige.

Landsbyen er overrendt af besøgende, der kommer for at glo på barnet.

Og aviserne.

Hvornår stopper vi med at være til grin for nogens journalistiske mål?

- En medicinsk artikel. - I en national avis.

Må jeg spørge de herrer?

Ingen har fortalt mig, hvad der er galt med pigen.

Intet som helst.

Udmærket.

Så vender jeg tilbage til England.

Anna O'Donnell spiser ikke.

Nægter en hospitalspatient at spise, bruger vi tvang.

Pigen må ikke tvinges.

Ej heller forhørt eller chikaneret.

Men hun må heller ikke nægtes mad, skulle hun bede om det.

Pigen har på mirakuløs vis levet uden mad siden sin 11-års fødselsdag.

Det er ikke sket på "mirakuløs vis".

Formålet med vågningen er at afgøre,

hvordan Anna O'Donnell har overlevet uden mad.

- Skal vi våge over hende? - Ja.

Vi foreslår ottetimers vagter,

der skifter klokken fem om morgenen, et om eftermiddagen og ni om aftenen.

Passer det dig?

I to må ikke konferere med hinanden.

På den fjortende dag, præsenterer I hvert deres vidneudsagn.

Hvor længe siden er det, pigen sidst spiste?

Fire måneder.

Det er umuligt.

Hvorfor ikke to sygeplejersker, dr. McBrearty?

Søster Michael er den anden sygeplejerske.

O'Donnell-familien fandt trøst i tanken om en nonne,

det samme gjorde de mindre videnskabeligt sindede medlemmer af komiteen.

Jeg formoder, hun er sengeliggende?

Du bør ikke formode noget.

Så er vi her.

- Godmorgen, doktor. - Godmorgen, Rosaleen.

Goddag.

Goddag.

- Doktor. - Tak.

Må jeg nedfælde din datters historik, fru O'Donnell?

Hvilken historik kan et barn have?

Hun har ikke spist i fire måneder. Er det korrekt?

Det er korrekt.

Og du beskriver hende som "sund"?

Hun er måske lidt sart.

Men hun klager aldrig.

Og hendes appetit?

Aldrig grådig.

Må jeg se pigen?

Hun har gæster lige nu.

Gæster?

Hele tiden.

Alle vegne fra.

Hr. O'Donnell, hvordan går det?

Doktor.

Det er fru Wright.

Det betyder: "Du er velkommen her."

Tak.

Måske

kan vågningen udføres mere behørigt på et hospital.

Nej.

Du tager ikke min lille pige.

Tak.

For ulejligheden.

Det var ingenting.

Lidt til den lille pige så.

Put den i fattigbøssen, hvis du insisterer.

Hun er en perle.

Et vidunder.

Tak, doktor.

Tak, sygeplejerske Wright.

…dyrebareste kors,

prydet af det blide, sarte og kostbare legeme af Jesus, min Frelser,

stænket og plettet med hans dyrebare blod.

Goddag, Anna.

Goddag.

Jeg hedder Elizabeth Wright. Kald mig fru Wright. Må jeg?

Luk op, tak.

Op med armene.

Ned.

Vend dig om.

Vend dig om igen.

Og øjnene åbne.

Du virker sund, Anna.

Er du nervøs?

Hvorfor dog det?

Fremmede, såsom mig.

Ved du, hvad jeg skal?

Sikre dig, jeg ikke spiser.

Jeg er her for at våge.

Ikke forhindre, du spiser.

Kender du til farerne ved langvarig faste?

Jeg behøver ikke spise.

Jeg lever af manna.

Fra himlen.

Hvordan føles det?

Mættende.

Din søn er ikke hjemme, hr. O'Donnell.

Pat har forladt os, Gud velsigne ham.

Har du ingen børn?

Nej.

Enke.

Vi var gift i under et år.

Jeg forguder dig, o dyrebare kors,

prydet af det blide, sarte og kostbare legeme af Jesus, min Frelser,

stænket og plettet med hans dyrebare blod.

Amen.

- Godaften, søster. - Godaften.

Nå?

Jeg blev kaldt helt herud…

- Ingen tvang dig. En til? - Ja, to til.

- Min professionelle mening… - Giv mig din professionelle…

Min professionelle mening om en pige,

der kan blive proppet med mad i hemmelighed.

Det lyder rigtigt.

Hvilken tilbagestående landsby importerer en sygeplejerske til den slags?

"Tilbagestående landsby." Var du ikke sygeplejerske på Krim?

Det er min pointe, hr. Ryan. Det her er ikke sygepleje.

Du bliver betalt for at sidde på din rumpe i to uger.

- Du må gerne sidde på min… - Jeg advarer dig!

Så bevis, det er noget vås.

Bevis det, og skrid så hjem.

Jeg fik hans øjne malet på.

Bagefter.

Jeg misforstod.

Jeg troede, din søn var emigreret.

Mine børn skal være tæt på.

Det gør mig ondt.

De allerbedste

tager Han tidligt som sine engle.

Skal vi gå tilbage?

Nej.

Frisk luft er godt for lungerne.

Det er store støvler.

De var min brors.

Er du sulten?

Vil du have vand?

Tak.

- Mere? - Nej, tak.

Hvem er det?

Sankt Cæcilia.

Musikkens skytshelgen.

Hun hørte musik i sit hjerte.

Hun var heldig, Sankt Cæcilia.

Sankta Lucia.

Skytshelgen for blinde og protektor af synet.

Sankt Agnes. Kyskhed og renhed.

Hvem er din favorit?

Her, se.

Det mystiske ægteskab mellem Sankt Katharina og Jesusbarnet.

Han gav hende en vielsesring, men kun hun kunne se den.

Alle kan blive udvalgt.

Helgener eller syndere.

Elizabeth af Ungarn.

Hun var enke.

Den værste af alle synder.