Red Sea

Det Røde Hav. Østens ekstraordinære idyl.

Et sted, der emmer af stilhed, styrke og diversitet.

Det Røde Hav er kendt for sit høje saltindhold, som skaber det klare vand.

Her spredes alger ikke så let.

Derfor bliver de vidtstrakte koralrev

anset for at være et sandt dykkerparadis.

Her finder vi flere højdepunkter i havlivet.

Der findes mange farverige fiskestimer, populære klovnfisk…

…og havaborrer…

…årvågne muræner…

…samt sære kuglefisk…

…og naturligvis elegante skildpadder.

Den største attraktion er de farverige koralrev, der stråler i sollyset.

Fra Jordens kredsløbsbane ser man tydeligt Det Røde Havs aflange form.

Det er et smalt hav, 2.240 kilometer langt.

Det er op til 2.604 meter dybt og grænser op til Det Indiske Ocean.

Havet ligger mellem det nordøstlige Afrika og Den Arabiske Halvø.

Det Røde Hav indeholder cirka 200.000 kubikkilometer vand.

Dets overflademål er 438.888 kvadratkilometer.

Vandet har en gennemsnitsdybde på 538 meter.

Det er et godt spørgsmål, hvorfor det kaldes Det Røde Hav.

Siden oldtiden har der været mange spekulationer.

På den ene side vokser der blåalger i vandet.

De flyder under vandoverfladen.

Under blomstringen bliver de røde.

Derfor ser havet rødt ud, hvis man ser ser det oppefra.

Men planten er ikke udbredt.

En anden forklaring på navnet

kunne være de røde klipper langs kysten.

De er røde, fordi de indeholder jernoxid, som skaber farven.

Ifølge sagnet er klipperne blevet brændt at solen.

Det Røde Hav kan også have fået sit navn af iranske søfarere,

som navngav kompassets fire retninger med farver.

Den sydlige retning var rød.

Geologisk set er havet meget ungt.

Det opstod for 25 millioner år siden

på grund af adskillelsen af Afrikas og Asiens kontinentalplader.

Sprækken blev fyldt med havvand, og så var Det Røde Hav født.

På grund af kontinentalpladernes konstante bevægelse

bliver Det Røde Hav i gennemsnit 1,2 centimeter bredere om året.

Især den sydlige del af Det Røde Hav er interessant.

Der grænser Eritrea, Djibouti og Yemen op til havet,

i retning mod Det Indiske Ocean.

Her er der et smalt område, som blot er 29 kilometer bredt

og kun 130 meter dybt.

På grund af den naturlige flaskehals udskiftes vandet kun langsomt.

Det skaber et højt saltindhold.

Under disse forhold spredes plankton og alger ikke så nemt,

så vandet er krystalklart, som vi kan se her på stranden.

Men også under vandet er udsynet meget bedre end andre steder.

Det skal vi se nu.

Det mest udbredte væsen og det vigtigste: Korallen.

Ildkoraller, stjernekoraller, og stenkoraller

er de væsentligste ingeniører bag Det Røde Havs gevaldige rev.

I løbet af flere tusinde år har dyrene skabt enorme konstruktioner,

som kan danne øer, i hele verden.

De mest kendte er Bahamas, Bermuda og Maldiverne.

Det er muligt, eftersom korallerne tilhører rækken af nældecelledyr,

som til stadighed udskiller kalk.

Zooxantheller, mikroorganismer, som lever inde i korallen,

hjælper korallerne med at danne kalk.

De indgår i en symbiose, hvor de forsørger og passer på hinanden.

Korallerne er meget følsomme over for vandtemperaturen.

Den skal altid ligge mellem 20 og 29 grader.

Derfor lever de for det meste på lavt, tropisk og oplyst vand.

Sten- og ildkoraller er egentlig bare enorme kolonier af polypper.

Hver polyp er kun fra et par millimeter til en centimeter lang.

Foruden den føde, de får gennem deres symbiotiske partner,

lever koraller mest af planktonlignende organismer,

som de fanger med deres tentakler.

Ildkorallerne har fået deres navn fra deres brændende nældeceller,

som kan gennemtrænge menneskehud og indsprøjte en smertefuld gift.

Symptomerne kan sammenlignes med en brændenældes svien.

Smerten holder sig fra to dage og op til to uger.

Skaden kan endda efterlade ar, som bliver der hele livet.

Derfor bør dykkere være opmærksomme og undlade at begå den almindelige fejl

at forveksle ildkoraller med tang.

Når det kommer til fastsiddende dyr, har ildkoraller det med at brede sig.

Når de slås om lys og plads,

overhaler korallerne reelt set deres rivaler.

Korallerne har desuden såkaldte forsvarspolypper.

De er noget større end de andre,

og de benyttes til at slås om pladsen.

De brænder modstanderens væv

og kan dermed tilintetgøre eller forgifte den.

Men fisken, vi ser her, lader sig ikke så nemt skræmme.

Svalehalebarsen er en særlig slags havaborre.

Faktisk virker det omvendt for dem.

De lever i enorme stimer og udnytter korallens indviklede struktur

til at skjule sig for rovdyr.

Det interessante er, at næsten alle disse fisk er hunner.

Oftest går der kun én han på femten hunner.

I starten er de voksne fisk altid hunner og bliver senere til hanner.

Men det sker for det meste kun, hvis hannen dør.

Når det sker, udvikler gruppens stærkeste hun sig

til en han på blot få dage for at overtage hannens plads.

En anden af revets indbyggere er blødkorallen.

Selvom den er beslægtet med ildkoraller, har den en helt anden struktur.

Den får sin stabilitet fra det indre vandtryk.

Dens lemmer og stammer er ikke dækket af polypper.

De sider for enden af armene.

Blødkoraller er oftest brune, gule eller grønne.

Lever den i skygge bliver den stærkt rød, orange eller lilla.

For det meste findes de i revets udkant, på fremspring eller i hulelofter.

Koraller har stor betydning for mange fisk.

De yder beskyttelse til mange små og mellemstore fisk.

Derfor er de altid omgivet af store stimer.

Kommer der en fjende, kan de hurtigt skjule sig mellem korallerne.

Der kan de store rovdyr ikke få fat på dem.

Korallernes giftige stik er også en stor fordel.

Men fiskene skal passe på med ikke at få kontakt med forsvarspolypperne.

Ellers bliver de selv ofre.

På grund af naturlige skel og omgivelserne,

der påvirker dyrelivet på deres egen måde,

har mange arter, man kun finder her, udviklet sig over millioner af år.

En af disse væsener er den populære klovnfisk.

Netop denne art er også kendt som Det Røde Havs anemonefisk.

De æder plankton og alger og er relativt små.

De bliver højst 15 centimeter lange.

Klovnfisken lever i en såkaldt symbiose med søanemonerne.

Som vi netop har lært, betyder det,

at to forskellige arter drager fordel af at leve sammen.

Klovnfisk kan forbløffende nok leve blandt søanemoner,

selvom disses nældeceller er giftige.

Hvorfor foruroliger det ikke klovnfisken? Det er ganske enkelt.

Den har et lag af slim, som beskytter den mod den dræbende gift.

Klovnfisken beskytter søanemonen og jager fjender, såsom fanefisk, væk.

Til gengæld beskytter søanemonen klovnfisken mod rovdyr.

Det kan være tobakspibefisk med deres løjerlige udseende.

Nogle af dem kan blive over en meter lange.

Disse rovdyr driver diskret gennem vandet og slår pludselig ned på småfisk.

Derfor er de ofte sky og flygter lynhurtigt ved synet af en dykker.

Vi fortsætter rejsen under vandets overflade

for at søge koralrevets mest farverige fisk.

Her ses en påfuglekejserfisk.

De bliver lidt længere end klovnfisk, op til 60 centimeter.

Den blåkindede fanefisk er en af revets mest iøjnefaldende fisk.

De kan skelne deres artsfæller og andre fanefisk fra hinanden på farverne.

De fleste af dem lever i par, sommetider også i mindre grupper.

En diskret indbygger i Det Røde Hav er flagermusfisken.

Den er temmelig flad og høj.

Jo ældre den bliver, jo mere skiveformet bliver den.

De brune og lodrette streger er karakteristiske for den.

Takket være kontrasterne har rovdyr svært ved at genkende fiskens form.

I stedet tror de, det er blade, som driver af sted.

Ældre fisk bliver mere grå og sølvfarvede.

Således bliver de endnu mere diskrete.

Trods det diskrete udseende er flagermusfisken aktiv og nysgerrig.

Dykkere fortæller ofte om flagermusfisk,

der nipper til dykkerudstyret eller forsøger at fange luftbobler.

Vimpelfisk har taget navn efter de lange striber på de flade kroppe.

Farverne er overvejende sort, hvid og gul.

Farven rundt om øjnene er også kendetegnende.

Som en vaskebjørn.

Her er en gulkantet aftrækkerfisk.

Denne art kan enten leve alene eller i par.

Til deres æg graver de fordybninger, som kan være op til to meter i diameter.

Der kan hunnen lægge op til 500.000 æg.

De er tilsammen på størrelse med en knytnæve.

De tynges ned af forældrene på koralgrene.

De våger over æggene, til de klækker.

Der findes mange forskellige arter af filfisk.

Visuelt er der uendelige variationer farver og mønstre.

Men der er stadig mange ligheder i kropsstrukturen.

Som deres slægtning, aftrækkerfisken, har de stærke tænder.

Og der er arter, som lever af koraller.

Denne koral ser afgnavet ud flere steder.

Det var måske en af den orange filfisks mange slægtninge.

Mange af revets indbyggere lever også af alger eller andre flydende planter,

hvis en chance som denne byder sig.

Der findes mange slags sølvskinnende fisk.

For eksempel havmusen.

Queensland-barsen er en sand kæmpe. Den kan blive op til tre meter lang.

Det er den største benfisk i koralrevet.

De unge er sorte og hvide og har gullige finner.

De ældre fisk er gråbrune med lyse pletter.

Noget andet, der er slående, er deres bistre ansigter, især munden.

Queensland-barsens territorium ligger 50-100 meter under vandet.

Den kan bo i huler eller skibsvrag.

Den forlader kun sit bo for at søge en partner eller jage.

Den lever af småfisk, krebsedyr og små havskildpadder.

Der kan endda forekomme små hajer.

Men i overfiskede områder er der ikke mange Queensland-barser tilbage.

Denne rovfisk kan virke skræmmende på grund af sin størrelse.

Selvom størrelsen og de langsomme bevægelser gør, at man ikke tror det,

er de utroligt aggressive. De kan endda angribe mennesker.

I 35 meters dybde finder man den sorte aftrækkerfisk.

Den er den største af arterne og kan blive op til 40 centimeter lang.

Fisken har sit navn fra en mekanisme, som forhindrer den i at blive ædt.

Med sine stærke finner kan den låse sig fast til revet,

så den ikke kan trækkes ud mod sin vilje.

Den store mangfoldighed af fiskearter er virkelig imponerende.

Under havoverfladen skjuler sig et paradis for fisk.

Over havoverfladen er der også meget at opdage. Også for mennesker.

De lange strande støder lige op til grønt buskads og skove.

Det skaber en dejlig blanding af strande og badesøer.

De lange sandstrande indbyder til spadsereture i den salte luft.

Ikke kun dykkerne nyder godt af vandet.

Her kan alle dyrke sport

eller simpelthen bare slappe af.