أول 200 سطر.
Sådan. Tre kopier. En til os selv.
En til justitsministerens kontor. Og en til departementet.
De kan gå lige ind, hr. Holm Hansen. Departementschefen venter Dem.
Det er rystende! Wandenbergdokumenterne her.
Vi har holdt møder, konferencer på højeste plan, sidst på Hawaii i maj.
Alle var enige om, at Wandenberg- dokumenterne er ude af verden.
Vi fejrede det med en god middag, og så dukker de op igen hos mig.
- Rystende, ufatteligt. - Så har vi skandalen!
Det er uafvendeligt, hvad sker der, når ministeren stiller spørgsmål?
Skandaler, internationale kriser, skandaler.
Åh, gud. Og min karriere. Alt er tabt.
Til glæde for ingen, men til stor ulykke for landets ve og vel.
Frygteligt, men Wandenbergdokumenterne...
- Jeg er vist ikke rigtig orienteret. - Det bør De heller ikke være.
De indeholder oplysninger så fatale, følsomme, -
- at de spreder verdensomspændende ulykker Og skandaler.
- Jesus. - Netop, men det må ikke ske!
Se på mig. De er kun ekspeditionssekretær.
Det har De formodentlig ikke i sinde at blive ved med at være?
Vi kan ikke fjerne registreringen, ergo må vi sikre os denne kuffert.
Fjerne den fra arkivet.
Wandenbergdokumenterne skal ødelægges,inden der sker ulykker.
- Det bliver Deres opgave. - Jeg vil personligt...
Nej! En embedsmand i Deres position må aldrig engagere sig personligt.
Nej, men blandt det underordnede personale i departementet -
-findes nok loyale medarbejdere, som vil sætte en ære i denne opgave.
Tror De virkelig? Men diskret, uofficielt.
Ingen må vide noget. Og derfor... Hører De efter?
Derfor har denne samtale aldrig fundet sted.
De har intet hørt, intet set, men De har det fulde ansvar.
- Det er Deres skyld! - Personalet gjorde deres pligt.
Det var en teknisk kalamitet.
Lad være med at sige mig imod. De garanterede for personalet.
Forflyt dem begge til dommerkontoret i Thisted.
- Det var jo en teknisk fejl. - Jeg vil ikke høre undskyldninger.
Der findes ikke tekniske fejl, kun udueligt, inkompetent personale.
Hvorfor skal jeg i dag være omgivet af slaphed, sløvhed og overvægt?
For blot 20 år siden fandtes der mænd af den rette støbning.
I skulle bruge Olsen.
Han skulle være med i et program hos en Caroline Hansen.
- Han ser ikke rask ud. - Sådan ser han altid ud.
Du skulle bare se de andre.
Egon Olsen er kommet. Han ser ikke rask ud.
Vi vil ikke have syge på skærmen. Der er noget, der hedder seertal.
- Hvad fejler han? - Ikke en skid. Han er bare gammel.
Han er senil og stærkt hørehæmmet, Nyt batteri i høreapparatet hjælper.
- Hvad fanden var det? - Han er nem, bare man ved hvordan.
Den talende hund forsvundet på anden uge.
Dens mor appellerer: Kom hjem, alt er tilgivet.
Mød hende efter den rystende historie om de to brødre.
Men nu The Lame Dogs.
Nu brister i alle de kløfter
som furede Og sprængte mit sind
alverdens fagreste blomster
og sommerens sagte vind
og to som elsker hinanden...
Har vi ledige vogne i sektor 15? Kom ind.
Det er Valby Vognen, godaften.
Langgade 39. Dav, Andersen. Hæng lige på.
Har vi en ledig vogn i sektor 6?
Okay, 45. Langgade 39.
- Langgade 34. - Nej, 39, dit hundehoved.
Ja, vi er der om 5 minutter.
På vores institutioner og plejehjem sidder medborgere, -
- som har været med til at skabe dette samfund af social tryghed.
Og som nu sidder gamle, ensomme og forladt, gemt og glemt.
Egon Olsen, hvordan føler du det ved at være glemt og gemt af vejen?
- Kan du høre mig nu? - Selvfølgelig.
Er det rigtigt, du ikke har haft besøg i mere end 18 år?
- Det skal nok passe. - Føler du dig svigtet og ensom?
Ja, svigtet og ensom.
Sådan var det ikke, da du arbejdede og var aktiv?
Dengang stolede vennerne på mig, som jeg stolede på dem.
Men de har svigtet dig, og det havde du ikke ventet?
Værre lusepustere og hængerøve skal man lede længe efter.
Et par dødsyge hundehoveder, fedtedyr, fjogede fnatmider, -
- bløddyr, socialdemokrater, slapsvanse, skvatpissere...
- Godt, at den slags er spærret inde. - Oplæg, musik.
Fra samfundets skyggeside til The Sunny Side of the Street -
-ikke sangen, men en helt anden med The Lame Dogs.
Den knap er til radioen Og så tilbage til kunden,-
- til vognene for at finde en ledig, Og så sig, vi kommer om 5 minutter.
Det er skidenemt.
Nu må De tage Dem sammen. Jeg har set denne Egon Olsen.
Naturligvis, når De siger det, men hvad... hvad skal jeg?
Først og fremmest skal De takke skæbnen for, at vi er blevet hørt.
Dernæst skal De tage ud til det sted, hvor de laver den slags -
- Og øjeblikkelig sikre Dem Egon Olsens person.
Naturligvis, hr. departementschef.
- Men behøver det være lige nu? - Hvad tænker De på?
En tjenestemand er altid i tjeneste. Slut!
- Hvor finder jeg et toilet? - Det er nemt nok.
Gennem døren, ned ad gangen, 2. dør på venstre hånd,-
- ned der til venstre, Og der er 2 lokummer.
Du bør ikke gå ud så sent. Din hals kan ikke tåle det.
Så spiller jeg hjerterfri med hr. Jørgensen, så pas du bare på.
Undskyld.
Hold da kæft... Egon. Velkommen.
Egon, gode gamle Egon. Hvor godt at se dig igen.
- Det tog tid. Kan I kende mig? - Selvfølgelig. Du ligner dig selv.
- Hvor er Kjeld? - Han sidder i rullestol.
- Kan han nu heller ikke gå? - Det er noget med benene.
- Vist? - Vi har ikke set meget til hinanden.
Jeg er kommet i transportsektoren. Afløser, sort, skidegodt.
Valby Vognen, individuel, komfortabel persontransport. Bare ring.
Jeg har savnet dig. Også Kjeld. Invalidepension og sådan noget.
Hvordan har du det? Har du stadigvæk en plan?
Ja, jeg har en plan! Endda mange.
Hvad tror du ellers, jeg har lavet i de 18 år uden besøg?
Nu kommer I rendende, fordi I ikke kan finde ud af noget.
Sådan var det ikke ment. Nu skal du bare sige til.
Vi tager hjem til Kjeld. Du ved vel, hvor han bor?
Egon Olsen. Jeg søger Egon Olsen. Han skulle være her hos Dem.
Men det er han ikke. Mange har spurgt efter ham.
Han er bortgået i sindsforvirret tilstand.
- Vi har savnet dig, Egon. - Det har jeg tydeligt mærket.
Gå bare ind. Jeg bor sidste dør på venstre hånd.
Er det dig, Sunnyboy? Nu har du vel ikke forkølet dig?
Jeg kommer ind med din skjorte.
Har du set det her? Det er Børge.
- Hvad mon der er blevet af ham? - Han måtte pludselig forlade landet.
Jeg hører også fra ham fra London til jul osv.
- Vil I ikke sidde? - Sunnyboy? Hold da kæft.
Jeg kan ikke gøre for det. Det er Ruth.
Hun siger... at hun er forelsket i mig.
- I dig? Har du hørt det, Egon? - Det siger hun.
Hun kan lide, når jeg synger. Og hun stryger hun mine skjorter.
- Det gør ingen kvinder mere. - Det gør Ruth, min besøgsven.
- Tillykke med det, Sunnyboy. - Så, så Benny.
- Hun har også penge efter manden. - Hold da kæft.
Jeg har ikke nogen, og hun vil gerne have, at vi skal være ligeværdige.
Men måske nu... med Egons plan.
- Ja, Egon, hvad siger du så? - Hvad jeg siger? Jeg siger...
Undskyld, har du gæster? Jeg vil da ikke forstyrre.
- Dem har jeg vist ikke mødt før. - Det er Benny. Benny Frandsen.
Benny. Dem har jeg hørt så meget om. Det er Dem, der er ingeniør.
- Og det er Egon Olsen. - Egon Olsen? Det må jeg sige.
Endelig, direktør Olsen. Kjeld... Hr. Jensen har fortalt om Dem -
og Deres hus i Malaga.
- Så, Ruth. - Måske senere, direktør Olsen.
Jeg tænker selv så småt på at flytte derned.
Måske sammen med hr. Jensen. De kunne måske hjælpe i skifteretten?
Det fremmer altid sagen, når en direktør skubber på.
Det sagde min mand altid. Nå, men...
Bliv nu ikke for sent oppe. Jeg hænger din skjorte her.
Vi ses i morgen. Tuttelut.
Hvad fanden, direktør og ingeniør. Hold da kæft.
Du var kun svagstrømsingeniør. Undskyld, men det var så svært.
Jeg måtte sige, at jeg venter på penge fra skifteretten.
Og jeg har prøvet tipsning, lotto osv, men jeg vinder aldrig.
Undskyld, Egon. Vi har svigtet dig. Det kunne vi ikke være bekendt.
Vi er meget kede af det.
Men nu bliver det godt igen, for nu er vi sammen.
Så taler vi ikke mere om det. Kom nu og sæt dig, Egon.
- Det er ligesom i gamle dage. - Ja, Egon. Hvad er det så?
- Hvis jeg nu kan stole på jer. - Selvfølgelig.
- Bare sig til. - Og I svigter ikke?
Amager. Det var en fejltagelse sidst. Du kender os jo.
- Lad os høre. Har du en plan? - Masser. På instituttet.
- Overlægen har konfiskeret dem. - Dumme svin. Det ordner vi.
- Jeg skaffer en vogn. - Hvad er det så? Er der penge?
- Kan jeg være sikker på jer? - Selvfølgelig. Bare sig til.
- Kronjuvelerne. - Kronjuvelerne?
Ja, kronjuvelerne!
- Det er umuligt. - Livgarden og Rosenborg.
- Hvem taler om Rosenborg? - Det er dér, kronjuvelerne er.
Det er ikke de danske kronjuveler. Det er de engelske.
Og når det er overstået, har vi ikke flere problemer.
- Egon Olsen er jo splittergal. - De har før haft kontakt med ham.
Jeg skulle tale med kriminalassistent af 1. grad, -
- men Jensen er jo afgået ved døden i 1994.
Han er hverken pensioneret eller død.
Han skulle have været pensioneret, men computeren kunne ikke klare det.
For mange hedder Jensen, så der gik kuk i computeren.
Han får løn og sidder heromme.
Kriminalassistent Jensen!
Justitsministeriet! Endelig.
De kommer omsider for at behandle min pensionsansøgning.
Værsgo, her. Bare skriv under ved det røde kryds!
- Nej, det kender jeg ikke noget til. - De kommer fra ministeriet, ikke?
Jo, men det drejer sig om en diskret og uofficiel undersøgelse.
- Og hvad er så det? - Vi søger kontakt med en person.
Politichefen mente, at man i Deres afdeling diskret og uofficielt...
- Har De talt med chefen? - Ja, hun var så venlig...
Venlig? Hun er væmmelig. Det er hendes skyld.
I 4 år har jeg forsøgt at få hendes underskrift på min ansøgning.
Hun er i møde eller lader meddele, at jeg er pensioneret og død 1994.
- Udmærket, men det her er vigtigt. - Hvad var det, De ville?
Det drejer sig om en straffet, undvegen person.
En person ved navn Egon Olsen.
Egon Olsen... Olsen Banden. Ja, det var dengang.
- Han var en hædersmand. - En kriminel, en serieforbryder.
En hædersmand. Han beskæftigede sig med ulovlig kriminalitet.
Derfor, hr... ekspeditionssekretær.
- Ved De, hvad alt det her er? - Det ligner sagsakter.
Forsikringssvindel, overfinansiering, selskabstømning, mandatsvig, -
- insiderhandel, hele molevitten, fanden og hans pumpestok!
Altsammen uafsluttede sager.
- Ved De, hvorfor de ligger her? - Nej.
Fordi alle disse forbrydelser er fuldt ud lovlige. Derfor!
No comments yet. Be the first to leave one.