Normal People

Hejsa. Kom ind.

Vil du have noget at drikke?

Ja.

- Jeg tager en kop te. - Te? Det er derigennem.

Den her vej? Super.

- Du har mange plakater. - Har du ikke det?

Nå, det er du for cool til.

"Cool" er næppe det første ord, folk forbinder med mig.

- Hvad er det så? - Det ved jeg ikke.

Irriterende. Utålelig.

Modsigelseslysten, helt sikkert. Selvretfærdig, formentlig. Arrogant.

- Frigid. - Hold op. Det siger ingen om dig.

- Folk siger, at jeg er irriterende. - Og hvad så?

Det siger de nok også om mig.

Nej, de gør ej. Ingen synes, du er irriterende.

- Generte er ikke irriterende. - Synes du, jeg er genert?

Bare fordi jeg ikke siger min mening hele tiden...

Du siger aldrig din mening om noget som helst.

Du ved bare altid, hvad du mener. Sådan er jeg ikke.

- Men du ved vel, hvad du føler? - Nej.

Det har jeg det svært med.

Jeg kan se tilbage på noget og tænke, hvad jeg følte, men...

når det sker, har jeg aldrig nogen anelse.

Hvordan ved du så, hvad du vil?

Det gør jeg heller ikke. For det meste aner jeg det ikke.

Hvad så nu?

Kan vi så tage tøjet af nu?

Ja. Ja.

- Også dig. - Okay.

Den er lidt stram.

- Det her gennemtænkte jeg ikke. - Undskyld.

Kom nu.

- Må jeg spørge dig om noget? - Ja.

- Det angår ikke rigtig mig. - Okay.

Gør du det her tit?

Hvad mener du med "det her"?

Tager hjem til piger efter skole og ligesom forfører dem?

Er det det, du tror, det her er?

At jeg kom hjem til dig med en stor plan om at forføre dig?

Du sagde, du kunne lide mig.

- Det gør masser af piger. - Det ved jeg ikke noget om.

Jeg kom ikke med nogen skjulte bagtanker. Jeg ville bare...

Jeg kan bare godt lide at tale med dig.

- Var det ikke dig, der forførte mig? - Det forsøgte jeg.

- Jeg troede ikke, det ville virke. - Det gjorde det.

Der er kønnere piger i skolen, der kan lide dig.

Er det okay?

Ja, det føles rart.

- Er det godt? - Ja.

- Har du et kondom? - Ja.

Er det det, du vil?

- Ja. - Okay.

Er det din første gang?

Ja. Er det okay?

Ja, det er fint. Det er bare...

hvis du vil stoppe, kan vi selvfølgelig stoppe.

Det tvivler jeg på, jeg vil.

Det ved jeg, men hvis det gør ondt eller noget, kan vi stoppe.

Det er ikke akavet. Du siger bare til.

Tak.

Jeg synes i øvrigt, du ser rigtig godt ud.

Lad være.

Er du okay?

- Gør det ondt? - Lidt.

- Det er rart. - Okay.

- Hvad fanden har du gang i, Waldron? - Hvad?

Din mor var væk i lørdags. Du sagde ingenting. Hvad fanden sker der?

Jeg tænkte mig ikke om.

Du tænkte ikke på at blive stangstiv i dit tomme hus?

Det begriber jeg simpelthen ikke.

- Hvad lavede du i stedet? - Ikke noget. Læste.

I guder, Waldron. Jeg fortvivles.

- Ja, jeg er den værste. - Ja, det er du.

Connell?

- Gider du dele dem rundt? - Ja.

- Var det godt? - Ja.

Ja, det var klasse.

- Kan du huske den fodboldkamp? - Ja.

Jeg så dig spille.

Og helt ærlig, så var du bare så smuk.

Jeg tænkte hele tiden, at jeg gerne ville se dig dyrke sex.

Ikke engang med mig, men med hvem som helst.

Hvor godt det ville føles.

Er det meget underligt?

Ja.

Ja, det er meget underligt, Marianne

Men jeg tror, at jeg forstår det.

- Det gør ikke noget, at jeg er der? - Hvorfor skulle det det?

Måske vil det være lidt underligt. Mig og dine venner på natklub.

Jeg prøver at forestille mig dig sælge lodsedler til en skolefest.

Karen spurgte mig.

Det havde været ubehøvlet at afslå en sjælden gestus om venskab.

Fair nok.

Debutantballet er alligevel til grin.

Jeg forstår ikke, hvorfor de stadig gør det.

Det kan man sige om enhver patriarkal struktur i verden.

Jeg håber ikke, du får for svært ved at modstå mig.

Gør jeg ikke altid det?

Gør du?

Du ser godt ud, Rachel! Og Karen!

- Du har en skøn personlighed. - Passende for en dame.

Hun tror nok, at Waldron er øm og følsom, fordi han aldrig siger noget.

Har du overvejet at afprøve den teknik, Rob?

- Okay, drenge. I skynder jer. - Ja,

Jeg er hundesulten.

Vær ikke for længe om det. Jeg må hjem.

Du kommer da ind på O'Brian's senere, ikke?

- Det skal jeg nok. - Forårsruller?

Jeg vidste ikke, at din mor arbejder hjemme hos Sheridan.

Jo. Det har hun gjort i et års tid. Hvor har du hørt det?

Alan fortalte mig det. Du ved, hendes bror.

Har du været derinde? I palæet?

- Ja, nogle gange. - Hvordan ser der ud?

Det er stort. Det siger sig selv.

Hvordan er Marianne i sit naturlige miljø?

Det ved jeg ikke. Jeg ser ikke meget til hende.