The Gaelic King

I år 790 e.Kr. blev Skotland delt i to rivaliserende kongeriger.

Pikter og keltere.

Hadet siges altid at have været dybt mellem keltere og pikter.

Ingen kraft på denne jord kan forene to kongeriger som disse.

Men nogle forsøgte.

Pikternes kong Unust tilbød sin datter Edana-

-som brud til prins Alpin, søn af Eachdach, konge af Dál Riata.

Kong Eachdach gik med til unionen, og håbede på fred mellem rigerne.

Men den magtsyge piktiske konge havde andre planer.

Natten før brylluppet stormede hans hær fortet Dunadd.

Nej!

Jeg skænker dig retten til at herske.

Men to overlevede.

Mens Alpin flygtede med sin spæde bror, afgav han et løfte.

Så længe nogen af Eachdachs sønner stadig trak vejret-

-skulle de hævne sig og genoprette kongeriget Dál Riata.

10 ÅR SENERE

Sinead, hvad i alverden laver du? Du må jo ikke gå hertil selv.

-Jeg ledte efter Kyra. -Kyra er borte.

Kom.

Kyra?

Løb! Sinead, løb!

Sinead!

De tog hende! Skyggerne, de tog hende!

Lachlan, hvad skal vi gøre?

Jeg er bange for... at vi ikke kan gøre noget.

Ikke endnu.

Dál Riatas nordligste udpost. Så... vi gør som sædvanligt.

Vær diskret, skaf oplysninger og stik af, hvis det går galt.

-Kan vi gå nu? Jeg er sulten. -Vent.

Kan du huske, at jeg ville vise dig noget, når du fyldte ti?

Ja...

Den her tilhørte vores far.

Han gav mig den, lige inden han døde.

Hvis der sker mig noget, står du for tur.

Så... jeg vil bede dig opbevare den for mig.

Giv den ikke til nogen.

Den står for vores ret til at herske og må ikke falde i de forkerte hænder.

Hvis jeg dør, er den beviset for, at du er den retsmæssige arving til Dál Riata.

Jeg vil vogte den med mit liv.

Godt.

Nu går vi.

-Og hvem er du? -Jeg hedder Alpin.

Min lærling og jeg har rejst langt og søger mad og husrum.

Vi er håndværkere. Vi kan betale med arbejde. Du tjener på at hjælpe os.

Jeg husker altid venlighed, og ærbare mænd bliver belønnet.

Så har jeg måske noget til jer.

Du kan få det her.

Tror du, jeg går op i, hvad I vil? Eller hvor I kommer fra?

Eller hvad I leder efter? Du kommer her og stiller krav -

- som om du var konge. Men jeg skal sige dig en ting: Jeg bestemmer her.

Du kan stille dine krav et andet sted eller lære, hvor I hører hjemme.

Under min fod.

-Nå? -Vi går.

Ja, det tænkte jeg nok.

Du kan fortælle alle, du møder, at Torcall bestemmer reglerne her.

Forsvind så!

Vent! Tag ham, drenge.

Du kan efterlade sværdet her.

Og... vi beholder også drengen.

Stop! Hold op med dette vanvid, I tåber!

Tænk, at selv du kan være en så tykhovedet idiot, Torcall.

Gud tilgive dig for, at du behandler fremmede på den måde.

Har jeg ikke lært jer noget? Mine dybeste undskyldninger, de herrer.

Følg mig, så skal I få en ordentlig velkomst, langt væk fra disse udyr.

Tænk på jeres synder, I uduelige fjolser.

Hvor ser I ud. I har nok ikke spist i flere dage, tror jeg.

Høsten var dårlig i år. Jeg plejer at have en tønde cider liggende-

-men afgrøderne var dårlige, og Lachlan drikker mere...

-Hvad med en lille fugl til gæsterne? -En hvad?

En fugl. Vi kan vel finde noget bedre end bouillon med tanke på, hvem de er.

Hvad tænkte jeg på? Jeg går ud og plukker en lille... kylling.

Min kone og jeg er ikke så vant til at have gæster.

-Jeg forstår. -Det er så lidt, I har rejst langt.

Vi er meget taknemmelige for jeres gæstfrihed.

Tja... I må tilgive Torcall og hans mænd.

De er mistænksomme over for fremmede. Især nu.

-Så I ser ikke mange rejsende her? -Nej...

Sandheden er, at stedet... er hjemsøgt.

-Hjemsøgt? -I nogle år har folk set -

- underlige, overjordiske ting. Nogle kalder dem ånder.

Ovre ved træerne i Dorcha-skoven.

Og af og til her i landsbyen.

De kalder dem... Skygger.

Skygger?

Og vores børn...

Vores børn er blevet... taget.

Vores egen smukke datter Sinead blev taget til fange.

Biddy var der, da det skete. Hun så det.

Hun fik kun et glimt af dem, Skyggerne.

Men hun har ikke været den samme siden da.

-Hvad har man gjort for at få dem tilbage? -Intet.

-Folk er bange for at gå ud i skoven. -Det er jo vanvid.

-Kidnapperne skal fanges. -Hvordan fanger man en overjordisk fjende?

-Ånder, mener du? Det er bare eventyr. -Er det?

Jeg så dem.

De var sorte som natten.

Hurtige som vinden.

Som om de blev drevet af en usynlig kraft.

Og Sinead...

Og min Sinead...

Min kære, tænk ikke på det. Tænk ikke på det.

Jeg ved, hvad sorg kan gøre, men noget skal der gøres.

Jeg ved, hvem der står bag det.

-Pikterne. -Pikterne?

Hvem skulle det ellers være? Du er druide, hvem tror du, det er?

Nogle siger, at det er en ond heks, som får ånder til at udføre hendes værk.

Nogle siger, at det er lejesoldater fra havet, som leder efter slaver.

-Jeg tror, at det er Olc-Mòr. -Olc-Mòr?

-Tror du det? -Du bad om min mening.

-Tror du virkelig det? -Hvad er det for noget?

Følg med mig.

Denne vej.

Velkommen til mit kloster. Det trækker lidt, men her er fred og ro.

-Synes du om mine billeder? -Har du lavet dem her?

-De er fantastiske! -Ja, det er de.

-De fleste er mine. -Hvad er det for en slange? Det er bedst.

Ja, det er ikke et af mine. Men se nu på det her.

-Hvad ser du? -Det er kongens symbol.

-Kongeriget Dál Riatas symbol. -Kongens symbol, netop.

Der er en historie bag det.

Legenden om kong Conall, som herskede over Dál Riata for 200 år siden.

Det der er ham, kong Conall selv.

-Er det dronningen? -Nej, det er Sankt Columba.

-Hvem? -Sankt Columba.

Guds velsignede mand, som førte Jesu gospel med sig til vores hedenske strande.

Ikke?

Hellige Guds moder. Nå, pyt.

Han var en hellig mand, som kong Conall tilkaldte-

-da Dál Riata var i akut nød, undertrykt af en ond troldmand.

Og troldmandens navn -

var Olc-Mòr.

Du har begået en fejl her.

-Fejl? -Kongen knæler for troldmanden.

Nej, det er ikke en fejl.

Det var, hvad der skete.

Columba sagde til Conall, at den eneste måde at redde Dál Riata på -

- var at opgive sit eget liv. Så det gjorde han.

Så troldmanden dræbte ham.

Men det er ikke enden på historien.

I det øjeblik blev Conall fyldt af en overnaturlig kraft.

Kongens kraft.

Han rejste sig igen og spærrede Olc-Mór inde -

i en grav under fortet Dunadd -

- og forseglede porten med kongens symbol.

Så gemte han den onde magt

I en hvælving langt under jorden

Men hans børn bærer stadig symbolet -

for den kongelige... æt?

Tak for godnathistorien og sangen, men...

-...vi er udmattede... -Jeg er ikke træt.

-Vi må finde et sted at sove. -Kom og bo hos os.

-Vi har plads. -Tak.

-Ja tak, men... -Det gør vi gerne.

-Vi vil ikke være til... -Godt, det er afgjort. Vi går tilbage.

Godt.

-Kongens symbol? -Ja.

Alpin, er legenden om kong Conall sand?

-Spiller det nogen rolle? -Ja, det gør det.

Finn, formålet med legenden er ikke at fortælle historien ordret-

men at... formidle et budskab.

-Hvilket budskab? -Hvad tror du?

Jeg... jeg troede, at det var en sand historie.

Hvorfor fortæller vi ikke, hvad der egentlig skete?

Det er længe siden, ingen ved det med sikkerhed.

Lachlan virkede sikker. Han er druide, så han burde vide det.

Legenden er ikke mere end en historie.

-Vi kan tage, hvad vi vil, af den. -Og hvad er det?

At Conall var en god konge. Han tænkte mere på kongeriget end på sit eget liv.

Det skal vi også gøre.

Men hvad med kongens kraft?

-Hvad er der med den? -Er den ægte?

-Nej. -Men du har samme symbol som på billedet.

Du har måske samme kraft. Du har måske kraft over døden.

Finn, den eneste kraft i verden, som er sikker, er den her.

Det er det her, der afgør, om vi lever eller dør. Det er vores eneste magt.

Styrken i vores arme afgør, om vi falder eller bliver stående.

-Men... -Jeg gav ikke brochen til et barn.

Jeg gav den til en kongesøn.

Det er på tide at vokse op, Finn. Vi kan ikke stole på børneeventyr.

Det er dem! Det er Skyggerne!

Jeg siger jo, at det er ham, vi har ventet på. Jeg må gå!

-Det er vores eneste chance! -Jeg har allerede mistet en datter.

-Du overlever aldrig derude. -Min dreng er borte.

Nu ved du, hvordan det føles. Men for os var det vores eget kød og blod.

Han er min bror. Og vi er ikke håndværkere.

Jeg sagde jo, at han løj. Ingen borger har sådan et sværd.

Kom nu, sig, hvem du er.

Hvem er du?

Jeg er jeres konge.

-Vores konge døde for mange år siden. -Jeg er hans søn, Alpin Mac Eachdach.

Jeg har set denne undertrykkelse og må finde kidnapperne og få jeres børn hjem.

-Hvem tager med? -Hvorfor skulle vi?

-Du førte Skyggerne hertil igen. -Jeg er ikke jeres fjende. Den er derude.

Hvis vi skændes, bliver vi svagere, men forenes vi, kan vi besejre dem.

Tror du ikke, at vi har forsøgt? Min lille dreng blev taget.

Vi kan ikke besejre dem. De er ikke fra denne verden.

Det er fejhed og overtro. De kan findes og dræbes, det ved jeg.

Hvem følger med mig?

Jeg følger med.