The Hippopotamus

Flodhesten hviler med maven i dyndet. Men kød og blod er skrøbelige.

T.S. Eliot sagde, at litteratur skal forvandle blod til blæk.

Det har jeg prøvet.

Jeg udgav fem digtsamlinger i løbet af otte år og styrtblødte.

På et tidspunkt størknede blodet endelig.

Med tiden blev såret til et ar, -

og nu kan jeg knap nok mærke det.

Alle mine arterier og årer er tørret ud.

Jeg forvandler ikke længere blod til blæk.

For tiden forvandler jeg whisky til journalistik.

Jeg har ikke skrevet et digt siden 1987.

KOLOS PÅ LERFØDDER

I adelsmænd i Rom, som hylder mig, -

- forsvar min sags retfærdighed med våben.

Og landsmænd, I, som følger mig så trofast...

...prins Bassianus nogensinde fandt nåde for det stolte Romas øje.

- Ryd da en vej til Capitolium... - Sikke en gang lort.

Du forsvarer vel ikke dette ekskrement?

Retfærdighed, beherskelse og hæder.

Matthew Lake svømmer i lort

I prinser, som med hver sin gruppe venner stræber efter tronen...

- Fis af! - Hold din mening for dig selv.

Så ville jeg være en dårlig anmelder.

Folket her i Rom, som vi tribuner står frem som talsmænd for...

Med enig stemme.

...med enig stemme i dette valg af Romerrigets kejser...

- Støtter Andronicus. - Så er det nok.

Skrid ned fra scenen, og find en ny agent.

- Er det en del af forestillingen? - Tværtimod. Det er en intervention.

Hvor er ham, der er ansvarlig for dette drama?

- Hvor er Matthew Lake? - Smid ham ud!

Instruktøren burde smides ud og dyppes i tjære og rulles i fjer-

- for at udsætte publikum for den omgang tyndtflydende afføring.

Sig det en gang til.

Tyndtflydende...

...afføring.

Skal du have replikken igen?

Sådan.

Helt ærligt. Fingrene væk, for helvede!

Jeg har ikke set magen til lort siden musicalen Koprofili.

Slip mig! I burde skamme jer.

Vi må holde facaden, men først må vi have dig på afvænning.

Jeg kan godt tåle mosten.

Jeg prøver at hjælpe dig, Ted. Alt det her har brug for styring.

"Brug for styring" er politikernes kampråb.

- Du ved, jeg har respekt for dig. - Nej.

Jeg ved, du har fået at vide, at jeg er en fjer i din fedtede hat.

Du føler dig succesrig, fordi jeg skriver for dig.

Jeg ved, at du ved, at jeg kunne tage ethvert job-

- og få de udannede røvhuller til at græde af taknemlighed.

Du valgte kultur, fordi du ikke kunne komme i nyhedsredaktionen.

Kritiserer du mig?

Med dit uldne mumleri og knæfald for offentlighedens godkendelse.

Du kan nok ikke rive den af uden en fokusgruppeundersøgelse, -

din liderlige provinsnørd.

Tag din fregnede røv med på orlov, -

og lad en rigtig mand være redaktør.

Måske var du engang Englands nye håb, men hvornår skrev du sidst noget?

Hvornår har du sidst lavet noget som helst?

Jeg har lige så meget brug for dig som for en forpulet fyldepen.

- Var det det hele? - Nej.

Skrid, du er fyret.

Fint nok.

Det kan ikke benægtes, at vi alle føler os undervurderede.

At blive sat af bestillingen bekræfter vores opfattelse af, -

- at den ufølsomme verden ikke rigtigt forstår os.

Det øger pudsigt nok ens selvværd, fordi det beviser, at vi havde ret.

Også selvom det, vi har ret i, er, at alle mener, vi er spild af hud.

Nu får jeg måske tid til-

- at skabe de litterære perler, jeg engang var berømt for.

Et digt ville næppe komme til mig i fred og ro, men man må forsøge.

Så som jeg plejede, nedskrev jeg nogle ord fremkaldt af mit humør.

Outreret. Havrerod.

Monstration.

Sjældne ord generer kunden, men de overvejer ikke digterens lod.

En maler har olie-, akryl-og pastelfarver.

Terpentin, linolie, lærred, zobel-og svinehårspensler.

En musiker har hele maskiner af træ, messing og kulfiber.

Men den stakkels digter... Det er synd for den stakkels, skide digter.

Roddy?

Jeg kan desværre ikke yde Dem kredit, hr. Wallace.

- For helvede. - Jeg giver.

Et af vort sprogs smukkeste udtryk.

- På dit gode helbred. - Og dit.

Du er Ted Wallace, ikke? Måske kan du ikke huske mig.

- Vi har ikke haft omgang, vel? - Jeg er Jane Swann.

Af familien Swann fra Berkshire?

Tænk tilbage på en lille døbefont, -

et spædbarn og en lovende digter.

- Jane Burrell, Rebeccas datter. - Kraftpetervæltemig.

Jeg har ikke set dig, siden din mor smed mig ud.

Nej. Jeg var meget stolt af dig. To af dine digte var pensum i skolen.

Du skulle have skrevet. Så havde jeg plapret løs i sjette klasse.

- Jeg håbede at finde dig her. - Hvor de halvberømte bliver stive.

Du var ikke halvberømt. Mine venner elsker dine anmeldelser.

- Den tjans er desværre slut. - Er det rigtigt?

Så sandt, som det er sagt. Du kigger på en nyligt fyret mand.

- Det er virkelig gode nyheder. - Er det?

Vil du med mig hjem?

Med fornøjelse.

Janes hjem levede op til alle mine forventninger.

En nedværdigende blanding af alt for dyre klichéer.

Alle overflader fyldt med et sammensurium af flakoner, -

- diverse frugtbarhedsdildoer og alverdens guder.

Kan du lide det?

"Lide" er ikke ordet.

Nogle af tingene er meget specielle. Det er et kasakhisk moderkagesvøb.

I taxien nævnte Jane, at hun havde en opgave til mig.

Jeg tøvede og bad om at blive sat af, -

- men hun forsikrede mig om, at jeg ville elske hendes nye ide, -

- som hun bekymrende kaldte "projektet".

Nå... Hvorfor er vi her?

Jeg har et tilbud.

Det er på det nærmeste incest.

Min læge siger, at jeg har tre måneder tilbage.

Leukæmi.

Sikke et slag.

Er du bange?

- Ikke længere. - Du er modig.

Men det er en elendig verden, og vi slutter os alle snart til dig.

Tror du på mirakler?

Såsom at stilne stormen og skaffe mad til tusinder?

Giver du en smøg?

Der er sket noget utroligt og mystisk for mig, og du skal undersøge det.

Jeg er ikke ligefrem undersøgende journalist.

Er du sikker? Ingen interesse?

Det er måske ikke så gudfaderligt sagt, -

- men du har muligvis tabt forstanden.

Det tilgiver jeg dig. Men det er synd, for du kender de involverede.

- Min onkel Michael. - Michael Logan?

Og du ville blive godt betalt.

25.000 nu og resten senere eller i mit testamente.

- Sagde du ikke... - Lægerne siger, jeg skal dø.

Det tror jeg ikke på. Der skete noget på Swafford Hall.

Du skal finde frem til sandheden.

Hvad hvis sandheden er, at du ikke er blevet helbredt?

Så er jeg ved at dø af leukæmi.

- 25.000 pund. - 100 alt i alt.

Et hav af journalister ville gøre det for en tiendedel.

- Kun du kan komme ind på Swafford. - Men Michael...

- Du er hans søns gudfar. - Jeg er ikke velkommen på Swafford.

En gudsøn er stadig en gudsøn. Skriv til David, og skaf en invitation.

Og lad høre fra dig.

Jeg kunne udfylde en indbetalingsseddel om ti minutter.

Jane var skør, men hendes check var gyldig og elskeligt normal.

Jeg tjente gerne Janes vrangforestillinger, -

men hvilke vrangforestillinger?

Jeg misundte de sorgløse bønder, der skulle finde en nål i en høstak.

Min opgave var mere ubestemmelig.

En uhellig forening af tidsspilde og morsom anekdote.

Mit sidste besøg på Swafford var underholdende, -

- men afslørede næppe nogen mirakler.

- Tak, fordi du hentede mig, Simon. - Davey ville gerne med.

Men jeg tænkte, du ville nyde topersonersbilen.

Jeg har selv bygget den.

- Davey siger, du er digter. - Ifølge rygterne.

Lav et.

- Lav et? - Et digt.

Der var en ung mand ved navn Simon, -

- som ikke syntes, at rim gav ræson.

Det var ej til gavn, at hans eget navn-

kun kunne rime på mødom.

- Genialt! - Bedre bliver det ikke med 100 km/t.

Swafford Hall. Logan-familiens hjem siden 1984,-

- da globetrotter-magnaten Michael Logan fornedrede sig-

- ved at gifte sig ind i det betrængte engelske aristokrati.

Efter en lyssky gerning for Margaret Thatcher-

- blev Michael Lord Logan af Swafford-

- og har siden styret ejendommen som sit eget kongerige-

- uden at måtte drive den som festlokaler eller hotel-

- eller gud forbyde det en safaripark.

Onkel Edward. Onkel Edward!

- Onkel Edward! - Davey.

- Onkel Edward. Onkel Edward. - Davey.

- Dejligt at se dig. - Goddag, onkel Edward!

Bare kald mig Ted.

Kom, onkel Ted. Vi har meget at snakke om.

- Podmore, ikke sandt? - Velkommen tilbage til Swafford.

- Jeg viser onkel Ted rundt. - Udmærket, unge hr. David.

Efter middagen kan jeg vise dig rundt i østfløjen.

- Whisky, ikke sandt? - Ganske rigtigt.

Men først måske et bad.

Muligvis efterfulgt af en lur.

Nå, men når du har...

Jeg er ude på den sydlige græsplæne.

- Hvis du får lyst til at sludre. - Hej hej.

Efter jeg blev hans gudfar, havde vi udvekslet en række breve.

Mine var korte og sjældne og indeholdt kun af og til fem pund.

Hans månedlige breve var kedelige og ofte skrevet i femfodede jamber.

Han så op til sin far, Michael, som en tusindfryd ser op på himlen-

- og ønsker at vokse op og blive solens brændende kugle.

Mænd som Michael har aldrig været smækre teenagepoeter, -

- men bøller, der tvang lommepengene ud af tåbelige drenge som David-

- og brændte dem af på smøger og pornoblade.

Nu er jeg her. Hvor længe jeg bliver afhænger af Michaels modtagelse.

Ring til Jane

Michael og jeg var gode venner, men der er løbet meget vand i åen, -

som sidenhen er blevet rettet ud-

- og er løbet ud i et enormt hav af kølig ligegyldighed.

Det er en lang historie.