Two Penny Dance (Klinkevals)

Hvad er det, du vil? Vil du af med os?

Er det det, Simon?

Hvorfor gør du det så svært for os?

Vi kunne have det så godt.

Det er, som om...

Som om...

Som om hvad, Simon?

Som om hvad?

Kom, lad os gå ind i seng.

Hvad er det med dig?

Så hold dog op med det flæberi! Hvis du har noget, der skal dulmes, -

- så drik det her, ligesom andre mænd gør!

Mor?

Se på mig.

Hvad er det, du vil?

Hvad fanden er det, du vil?

Du vil ned, ikke?

Du vil ned.

Du får ikke mig med.

Du får ikke mig med!

Fru Berggren.

Det tager jeg.

Han kommer lige om lidt.

Sankt Hans, den 22. maj 1886.

Kære fru Juliane Berggren.

Vi kan med glæde meddele Dem, at Deres mand, Simon Berggren, -

- efter tre års behandling nu anses for kureret for sin depression.

Han vil' kunne føre et normalt levned, -

- når blot han ikke udsættes for stærk og unødig sindsbevægelse.

Hr. Berggren bliver udskrevet klokken 10 den 27. maj.

Hvor er du fin.

- Har du det godt? - Ja.

Skal vi se at komme væk herfra?

Kom.

De kommer!

Smil, Simon.

Johan, bliv nu her.

Thora! Mor skal nok komme og hente jer.

Jeg har savnet jer.

Tror far, det har været sjovt for os at klare os helt alene?

Johan!

Ved far, at Johan kan slå kraftspring, og at jeg vil sy en ny hat til mor?

Kom, Thora. Kom indtil mig.

Så kommer mor og henter jer.

Du har lavet om, Juliane.

Kan du ikke lide det?

Jo. Det er dejligt at se det hele igen.

Det er dejligt at se dig igen.

Har du haft andre, mens jeg har været væk?

Næ.

- Det har jeg været for træt til. - For træt til?

Hold nu op, Simon. Du ved jo, jeg altid siger det, som det er.

Vi skal have din livret.

Nej! Nej, undskyld.

Juliane.

Shh.

Hvad nu, hvis jeg ikke kan?

Du kan, hvis jeg vil.

Juliane! Du er så stærk og levende, og jeg har næsten været død.

Du er så smuk, Juliane.

Du er så smuk. Så smuk, Juliane.

Se, du kunne jo godt.

Undskyld.

Johan, så er det din tur til at trække et kort.

- Gør det bare, Johan. - Kom så.

Madam Olsen kan se ud i fremtiden.

Johan, træk så.

- Det var da fantastisk. - Hvad ser du, madam Olsen?

Jeg ser en ung, meget flot, ung mand, som får hele verden til at grine.

Er det mig?

Mor, madam Olsen har spået mig. Jeg får en rigtig rig mand, -

når jeg bliver stor. Se selv.

- Hun er vist fuld af eventyr. - Drømme, det er livets krydderi.

Vi skal ind og spise.

Thora, skynd dig ind, og luk vinduet.

Mor, jeg er mere sulten. Skal du ikke også have noget at spise?

Nej. Drik dit vand.

- Har du allerede spist? - Ja. Tørresnoren er fri.

- Vil du med? - Ja.

Nå, der har vi dagens katastrofe.

Hvis de har det for godt, er de bange for, at Vorherre kommer efter dem.

- Kommer du med? - Ja.

- Flyt dig så! - Lad så være!

- Stands maskinen, kvinde! - Jeg kan ikke!

- Få hende væk fra maskinen. - Hvad fanden foregår der her?

Pas på valsen. Den bliver skæv. Tandhjulene bliver skæve.

Vi skal have nogle rene klude. Du skal nok klare det, Lisbeth.

- Hun skal på hospitalet. - Der er ikke tid til afbrydelser.

Tror du, jeg dør?

- Tilbage til arbejdet. - Få hende af sted.

Nå? Nu bliver der givet ordrer til chefen. Det må jeg nok sige.

- Få så den hestevogn frem. - Du kører ingen steder!

Hvem skal betale hospitalet?

Valsen er ikke afskærmet. Det skal den være.

Hvis ikke hun kommer af sted med det samme, så melder jeg Dem.

Kom så af sted.

Ved De, hvorfor det altid er kvinder, der kommer galt af sted på arbejdet?

Det er, fordi de tænker på alt mulig andet.

- Hvad tænker De på, smukke? - De er en meget lille mand, Knudsen.

Sæt De Dem op i spyttebakken, hvor De hører til.

Sådan. Og lidt leverpostej, måske? Den bedste, går jeg ud fra?

Jo tak, Bengtsson.

Jeg slår ham ihjel!

Hatten kender vejen til Juliane.

- Goddag, hr. Bengtsson. - Ja, fru Berggren. Juliane.

Ja, nu er det jo sådan, at For at gøre en lang historie kort, -

- så havde vi ikke nået at pakke det hele ned, før De var forsvundet igen.

Det er bare lidt hestekød, lidt rullepølse og frikadeller til børnene.

- Hvor meget skylder jeg? - Ingenting. Det er en gave fra mig.

- Jeg vil betale. - Får I det hele med?

Tanken om Deres smukke hænder, der laver kødet, er belønning nok.

Det er mænds hjerter, man når gennem deres maver, ikke kvinders.

Jaså? Hvilken kropsdel når man så dem igennem?

Fru Linder. Fru Helbig. Skal de smukke søstre have kaffeslabberas?

- Ja, vi forbereder familiens skovtur. - Rikke.

- Hvor skulle Fine hen? - Hun skulle lige handle først.

- Hun er helt ude af den. - Er den nu gal med Linder igen?

Tænk, at hun ikke kan få styr på den skorstensfejerkost.

Vi søstre må altså holde sammen. Hvordan klarede vores mor det?

Det var let nok. Hun havde ingen mand.

- Hvad er der nu, Fine? - De tøser derhjemme.

AI den uorden og fniseri. Bare jeg snart kunne få dem afsat.

Nå, det mener du? Det er ellers bevist, -

- at de fleste piger gifter sig med en, der ligner deres far.

Derfor er de fleste mødre ulykkelige, når deres døtre skal giftes.

Linder og Helbig er nu gode nok.

De skulle bare bedøves fra navlen og nedefter.

- Tal for jer selv. - Ja, du har fået manden hjem igen.

Lad os komme i gang med den skovtur.

- Hvor er sedlen? - Du skal lave flæskeæggekage.

- Og frikadeller. - Og du skal stege lammekoteletter.

Jeg klipper papirmanchetter. Det er så ækelt, når vi sidder der og gnaver.

Helbig har fået alt malerarbejdet på Dyrehavsbakken.

- Vi giver en drosche derud. - Ruller den så op foran gadedøren?

Ja, og vi skal være i vores stiveste puds.

- Vi tager perlerne på. - De vil glo, de triste madammer.

Solen stråler, og lærken ler.

- Pigernes bukser triller ne'r. - Åh, Helbig. Vi vil have mer'.

Har vi det ikke herligt her i lille Danmark?

Skål for en god ide. Skal vi ikke give Helbig et stort hurra for turen?

En, to, tre: Hurra! Hurra!

Og suset fra Kalveboderne!

Hvad gør man ikke for at glæde familien?

Jeg ville kunne kende det her sted selv med bind for øjnene.

Her dufter så dejligt.

Grønt. Og lidt af dyr.

- Kusk, tre kolde fra kassen. - Kunne I nu ikke vente til maden?

Vi skal have en lille én.

- Juliane, du er enhver mands drøm. - Nej, enhver mands mareridt.

Nå nå.

- Skal vi bytte, Simon? - Det kan vi da godt, ikke, Simon?

- Men hvor længe mon det vil holde? - Et kvarter.

- Herligt. - Blomsterpigen Dagmar!

Køb blomster, køb blomster en rose så rød

Kan du huske det smukke vers om blomsten?

"I solvarme egne vokser en sælsom urt."

- "Kun i dybeste tavshed..." - Nu har du vel ikke døde sild med?

- Store, saftige spegesild. - Hvor er I dog ubehøvlede!

- Hvem er det nu, der har skrevet det? - J.P. Jacobsen.

- Nu skal vi sgu feste. - Skål for J.P. Jacobsen!

Velkommen i det grønne!

Det er sgu bedre end tosseanstalten, hva'? Skål, damer!

- Mor, vi går over i græsset. - Stik af med jer, unger.

- Ja, skrub I bare af. - Er der mere snaps?

- En lille én. - En stor lille én.

Nå, Fine-mor. Jeg synes, du er ved at få lidt farve i kinderne.

To snapse ændrer ikke på verdenssituationen.

- Rom blev ikke bygget på en dag. - Rom blev ikke drukket på en dag.

- Skål, damer. - Skål.

Jeg har savnet dig.

Der er meget, vi skal nå. Der er meget, vi skal indhente, ikke?

Kaldte Thora ikke?

Jeg håber, du har gjort dig fortjent til al den opmærksomhed. Skål.

Ydmyge kvinder, tak for dejlig mad. Nu vil vi mænd, og Simon,-

gå ud og trække lidt frisk luft.

Det er snarere Asta Svendsen, der trækker.

- Synes du, jeg skal blive her? - Gå bare med.

- Kom nu, Simon. - Nu er I tilbage til kaffen.

Hvad man ikke har i hænderne...

- Det gør han altså ikke derhjemme. - Hvad gør han ikke derhjemme?

Dagmar, grib!

Kommer I ikke herned og er med?

De er gået på druk. Kom, Fine.

- Vi går ned og ser efter dem. - Aldrig i livet.

- Helbig har svendenes løn med. - Jeg gider ikke lede efter mænd.

I kan bare gå af sted. Så plukker jeg blomster.

Dacapo!

- Skal vi ikke gå snart? - Du har Juliane.

Så kan du nok unde os andre lidt fornøjelse. Jeg må have Dem igen!

Er De sikker på, at De er mand nok til det?

Jeg skal vise hende, hvem der har bukserne af.

Hvis de herrer vil have mig undskyldt.

Han kan bedst lide store, strenge damer.

Må jeg få en ordentlig dusk?

Jeg er straks tilbage.

- Savner De en partner? - Nej tak, jeg har.

Jeg mente en dansepartner.

- Hun går ikke alene hjem. - Hun er altfor gammel.

- Prøv De hellere karrusellen. - Den har jeg været oppe i.

Og en hel del mere til.