Tom Papa: You're Doing Great!

EN ORIGINAL COMEDY-SPECIAL FRA NETFLIX

Mine damer og herrer, Tom Papa.

Tak. Tak. Tak.

Se lige jer.

Se lige jer.

New Jersey.

Ja!

Det er derfor, jeg er her.

For folkets skyld.

Afgjort ikke for vejrets.

For folket.

Tak, fordi I vovede jer ud.

I gør mig stolt.

Godt gået, at I kom ud.

Godt gået.

Det er godt at være tilbage.

Jeg bor i Los Angeles nu.

Det er lidt skræmmende.

Planeten vil af med os.

Vi bliver brændt ud.

Mine børn løber ud i haven

og fanger aske på tungen, som var det snefnug.

Tak, julemand.

"Spyt det ud.

Det er naboens hus."

Planeten vil af med os alle, ikke?

Alle har problemer. Det er sket i Houston, i Florida...

Bahamas, Puerto Rico...

Hvad med staklerne i Staten Island?

Åh, mand.

Kan I forestille jer

at skulle bo i Staten Island?

Der er folk der lige nu...

der tager pyjamas på...

og ved, at de vil vågne op i Staten Island.

Og hvad gør vi?

Vi ler og har det sjovt...

som intet var hændt.

I Bahamas har de lige haft en indsamling

til fordel for Staten Island.

Vi beder for jer.

Men tak, fordi I kom. I er smukke.

Håber, I er okay. I ser glade ud.

Jeg rejser rundt i landet,

og alle flipper ud.

Overalt laver folk yoga-vejrtrækning i lufthavnene.

De downloader meditations-apps på deres mobiler...

bare for at bevare fatningen.

Rolig nu, det skal nok gå.

Det skal nok gå.

Hør nu her, det skal nok gå.

Livet er ikke perfekt, og det bliver det aldrig.

Vi har alle vores at se til. Det går nok.

Så du er fed?

Og hvad så?

Det er vi alle.

Man er enten virkelig fed, lidt fed, eller prøver ikke at være fed.

Uanset hvad, kommer fedtet.

Det er okay. Tag det roligt.

Ved I, hvorfor I er fede? I er vindere.

Første generation, født på rette tid,

behøver ikke kæmpe for at overleve.

Altid mad indenfor rækkevidde, perfekt temperatur overalt.

I vågner hver dag i Amerika, der er 22 grader og snacks.

Så ja, vi bliver lidt buttede. Og hvad så?

Tag det ikke så tungt.

Accepter dig selv. Sådan er det. Du er voksen.

Du er voksen.

Det er sådan, du kom til at se ud.

Det er slut.

Ligner du ikke en olympisk atlet?

Tja...

Det er du heller ikke.

Du er Don fra salgsafdelingen.

Du har en fed røv og haler op i bukserne, når du går.

Vi kan stadig lide dig.

Sig ikke, hvad du vælger fra.

Jeg er ligeglad.

Ligeglad med, hvad dit lave selvværd beslutter at give afkald på i denne uge.

"Ud med kød." "Ud med gluten."

Jeg er ligeglad.

Du er min ven.

Du så forfærdelig ud i går, og i morgen er det værre.

Ja.

Hvorfor taler vi om det her?

Lad os få en is og nyde dagen.

Min kone sagde farvel til sukker i januar,

hun spiste småkager som et monster...

i hele december.

Den 1. januar kommer hun ud i køkkenet

"Det var det. Jeg spiser aldrig mere sukker."

Jo, du gør.

Du vil spise mere end nogensinde før.

Ikke fordi du er svag, men fordi du er et menneske,

du bliver ked af det.

For at undgå at skære halsen over på dig selv,

spiser du en småkage ind imellem.

Jeg har venner, der ikke spiser brød mere.

De spiser ikke brød.

De spiser ikke brød.

De vil tabe sig halvandet kilo.

Ingen vil vide det.

Og de spiser ikke brød.

Hvorfor er I her overhovedet?

Forestil jer det.

Intet ristet brød med smør om morgenen

resten af livet?

Slå jer selv ihjel.

Giv plads til dem, der ved, hvordan man lever.

Ja, det er svært.

Jeg føler også presset.

Alle siger,

man skal gøre mere, tabe sig mere, være bedre... Jeg forstår.

De viser dig reklamer for fitness,

de prøver at få dig tilmeldt,

viser dig før- og efter-fyren.

Jeg kan bedst lide "før"-fyren.

Han er lidt buttet.

Han har vist en æske donuts

og mange venner.

"Efter"-fyren ser underligt på en.

Som om han tager skjorten af, når han ikke bør.

Man får den altid:

"Tidligere generationer var tyndere."

Var de? De havde et elendigt liv.

Gandhi lignede ikke Gandhi,

fordi han gav den gas i Fitness World.

Et frygteligt liv.

Han gik i ble og fik sommerfugle til frokost.

Alle show har en makeover-del nu, ikke?

De vælger en kvinde og siger, at hun ikke duer,

derfor duer ingen af de kvindelige seere.

Hun er altid mor og arbejder.

Hun har 15 børn og 20 dyr...

og kører rundt i sin Cheerio-overdryssede minivan.

Hun troede ikke, livet ville blive sådan.

Hun skulle være prinsesse.

Det var det, de sagde:

"Du er en prinsesse."

På bryllupsdagen var den hjemme. Hun blev klædt ud som snedronning.

De tog billeder af hende ved andedammen.

Hun troede, den var hjemme. Næste morgen tog de hendes slør,

hun fik et par joggingbukser

og blev sendt på arbejde.

Hun er ligeglad. Hun elsker familien,

dedikerer sit liv til dem.

Hun er en engel.

Og hvad gør de til gengæld?

De springer ud af et spisekammer på TV

og skriger til hende.

"Vi giver dig en makeover!"

"Jeg troede, jeg så okay ud."

Nej, du er klam.

Vi holdt møde, mens du lavede frokost.

Vi besluttede, vi ikke ville se på det længere.

Så slæber de hende ind til Today Show.

Giver hende tøj på, hun ikke selv kunne købe.

Hun kan ikke gå i stiletter.

De ville sidde fast, når hun sætter fodboldnet op.

Hår og makeup, hun ikke selv kunne klare,

uden tre timer ekstra hver morgen, før skolebussen kommer.

Og det værste...

På TV kommer hun vaklende på stiletterne,

prøver ikke at falde.

Familien sidder der, de begynder at græde.

"Du godeste, hvor er du smuk.

Du ligner slet ikke dig selv."

Giv hende en chance. I skal være sødere ved hinanden.

Man skal være sødere mod sig selv. Det er svært.

Det er svært, ikke? Det er svært at være menneske.

Ja.

Det er svært.

Da jeg var lille, så jeg på voksne med penge og biler

og tænkte, "Wow, det ser sjovt ud.

Jeg glæder mig."

Jeg var voksen i seks uger.

Og tænkte, "Det er bunden."

Jeg skal betale for alt.

Alene vores fysiske vedligeholdelse hver dag, ikke?

Det er uendeligt.

Al den børstning, rengøring og aftørring...

forhåbentlig hver dag.

Man er nærmest sit eget kæledyr.

Nogle tager sig ikke godt af deres kæledyr.

Man ser dem på fortovet med filtret hår,

som om de har spist skrald.

"Hvor er halsbåndet, Dan?"

Tænk på alt det, man skal, før man går ud.

Se jer bare om her.

Se jer om.

Ingen brillerer her.

I ser okay ud,

men ingen siger, "Wow, se ham der."

Men at se sådan ud krævede alligevel noget, ikke?

Ja.

I traf valg, hængte ting på plads igen...

Jeg gik ned ad Sixth Avenue i New York,

en forretningsmand kommer gående.

Så gennemført, alt var pletfrit,

jakkesæt, slips, lædersko, der matchede hans mappe...