City Slickers

PAMPLONA, SPANIEN

- Hvis idé var det? - De haler ind på os.

Han er efter mig.

Phil!

Du godeste!

Ed!

Løb, Mitch!

Bliv, tyr.

Hold op med at følge efter mig.

Jeg be'r dig.

Ved han, hvad han gør? For jeg kan ikke snakke med ham.

Slap af. Han gør et smukt stykke arbejde.

Sir. El doctor. Hallo.

Sy ikke noget sammen, som skal forblive åbent.

- Tager du billeder, Phil? - Det er et Kodak-øjeblik. Smil.

Godt. Blænd ham med blitzen.

Phil, lad manden beholde, hvad der er tilbage af hans værdighed.

- "Værdighed." Det her er din skyld, Ed. - Min skyld?

- Du er en macho-galning. Vi er får. - Vi er ikke får.

- Vi gør de dumme ting, han be'r os om. - Jeg fik dig ikke til at løbe.

Nej, det var et 900 kg vildt dyr, der spredte tyresnot over hele Spanien.

Det fik mig til at løbe. Du fik mig til at stå foran det.

Kom nu, venner. Gruppefoto.

Jeg har et "Hvad sagde jeg" kommende fra Barbara.

Måske bemærker hun det ikke.

- Skat, vil du have en pude? - Nej, tak.

Kom nu, så slemt er det ikke. Jeg ligner din mor.

Her kommer hr. Tyr.

Kim, skat, vil du have gang- eller vinduesædet?

- Jeg er glad, ligegyldigt hvad. - Jeg er ligeglad.

Godt, så tag vinduesædet. Jeg skal tale med Mitch.

- Jeg kommer straks tilbage. - Savn mig.

Indrøm det, kammerat. Du havde det sjovt.

Nej. At dykke er sjovt. Det er normalt. Det gør folk.

Baseball-lejr, indtil Phil kastede op på Willie Mays, var fantastisk.

- Jeg var nervøs. Han var mit idol. - Jeg glemmer aldrig Willies ansigt.

"Hov, jeg giver frokost."

- Phil. Jeg står op. - Ja, kære.

Jeg glæder mig til at forlade dette land.

Måske er det mig, men jeg synes, vores eventyr er blevet... dumme.

Hvad kaldte du dem?

"Desperate forsøg på at holde fast i ungdommen."

- Det er noget vrøvl. - Har du lagt mærke til,

at jo ældre du bliver, des yngre bliver dine kærester?

Snart går du ud med sæd.

- Jeg er tilbage. - Okay. Jeg siger bare én ting til.

- Målrettet faldskærmsudspring. - Ed!

Det er en mindre faldskærm, men du falder dobbelt så stærkt.

Fedt! Når de finder dit lig, kan de begrave det i en tændstikæske.

- Phil sagde, han vil med. - Phil vil gerne dø.

Hvis du var gift med det, ville du også gerne dø.

Han lader som om han sover, så han ikke behøver at tale med hende.

Det er et par små spring fra et fly.

Og hva' så? Tager vi på safari, blot at dyrene har våben, og de jager os?

- Glem det. - Du får aldrig nok, Ed.

- Jeg læser. - Hvornår er det nok?

ET ÅR SENERE

Hej, mor.

Det er den 8. september 1952.

Vi kører hjem fra tante Marsha. Mit vand går.

Din far kører over midterrabatten på Sawmill River motorvejen

og ræser mig af sted til hospitalet og...

klokken 5.16, kom du ud.

Tillykke med fødselsdagen, skat.

- Her er din far. - Hej, knægt. Tillykke med fødselsdagen.

- Hej, far, hvordan har du det? - Jeg mister følelsen i mit venstre ben.

- Her kommer din mor. - Vær ikke bekymret. Han har det fint.

Hvad skal du lave nu, fødselsdagsdreng?

Ligge her i tre og en halv time til, og så gå på arbejde.

- Er Barbara hos dig? - Nej, hun trækker på gaden.

Hun spiser morgenmad med sin alfons. Hun er hjemme kl. 7.30.

- Hej, mor. - Giv min dreng et kys.

Jeg kan ikke tro, at min dreng er 39.

Farvel, mor.

Farvel. Fødselsdagsdreng.

Tillykke med fødselsdagen.

I det mindste sagde hun min alder i år.

Normalt bruger hun måneder, som om jeg er et spædbarn.

"Hvordan har Mitch det?" "Godt. Han fylder 468 måneder i dag."

Jeg ser et år ældre ud. Synes du, jeg ser et år ældre ud?

Skat, klokken 5.15, ser alle et år ældre ud.

Ved du, hvad jeg fandt i går?

Har i mit øre.

Jeg mister hår, hvor jeg vil have hår, og får det, hvor jeg ikke vil have det.

Jeg fandt fire tykke hår på ryggen. Jeg begynder at ligne Fluen.

Så er det nok. Jeg aflyser din fødselsdagsfest.

- Hvorfor? - Fordi dine fødselsdage deprimerer dig.

Nej, de gør ikke.

Da du blev 30, sagde du, at du ikke kunne se.

Da du blev 34, glemte du mit navn i en time.

Sidste år, da jeg spurgte dig, hvad du ønskede dig,

sagde du en CAT-scan*.

- Jeg havde hovedpine. - Lad den bare passere i år.

- Jeg vil se mine venner. - Okay.

Men jeg vil ikke have, at folk tror, de er med i en Bergman-film.

"Har du mødt min mand, hr. Død?"

- Jeg opfører mig pænt. - Virkelig?

For jeg har ikke brug for, at du bliver værre.

- Vent. Hvad skal det betyde? - Ingenting.

"Ingenting."

Fedt.

Har du tid et øjeblik?

Jeg har ikke lang tid. Jeg skal til karrieredag på Dannys skole.

Det tager kun et øjeblik.

Hvad er det?

- Og hva' så? - Hva' så.

Det er dumt. Det er irriterende.

- Folk skifter radiostation. - Jeg skrev det ikke.

Du købte det. Du spillede det tre gange om aftenen i køretid.

Folk kører galt.

Du plejede at finde reklamer.

Du var pågående. Du var kreativ.

Fik vi noget dårligt, så ordnede du det.

Du omredigerede det. Du arbejdede på det.

Vi plejede at gøre grin med fyre, som købte det lort.

Hvad er der i vejen med dig?

Har du nogensinde nået et punkt i livet, hvor du tænker,

"Jeg kommer aldrig til at se bedre ud, jeg får det aldrig bedre,

jeg gør det aldrig bedre, og så fedt er det heller ikke"?

- Tillykke med fødselsdagen. - Tak.

Jeg er stationens chef.

Jeg er ansvarlig... for kvaliteten af arbejdet her på stationen,

så indtil videre, skal jeg personligt godkende samtlige nye spots.

Kan jeg ikke lave en aftale uden først at tjekke med dig?

Bare indtil du er på rette spor igen.

Så vi har et job på 60. og 3.,

kæmpe nedrivningsjob.

Vi afspærrer området, så en eller anden tabe ikke går hen

og får en "krankugle" mellem øjnene.

Pludselig går en kvinde med sorte solbriller og Bloomingdale-poser

igennem afspærringen.

Jeg råbte til hende "Hov, du må ikke gå igennem, din dumme kælling."

Pludselig sprænger et stort damprør,

og den her enorme kran styrter ned på hendes ben,

og hun skriger "Mine ben!"

Og jeg siger "Du har ret, dine ben. Du har en 900 kg kran oven på dem."

Ved I, at man i en nødsituation kan få overmenneskelige kræfter?

Jeg bøjer mig ned, og jeg løfter kranen,

og Ernestos trækker hende fri,

og lægerne var i stand til at redde hendes ben.

Så moralen er... Lad være med at gå, hvor det er forbudt,

fordi måske er der ingen med overmenneskelige kræfter til at redde dig.

Og lad være med at tage stoffer. Det er det hele.

Tak, Mr. Morelli. Det var... meget beskrivende.

Daniel, vil du introducere din far og fortælle os, hvad han laver?

Min far hedder Mitch, og han er...

han er orlogskaptajn på en undervandsbåd.

Danny.

Han arbejder for WBLM radio.

Som Danny sagde, arbejder jeg for WBLM radio.

- Er du discjockey? - Nej, jeg er ikke discjockey.

Kender I reklamerne, som er i radioen?

Laver du alle de reklamer?

Nej. Andre folk laver reklamerne.

Jeg sælger dem radiotid, så reklamerne kan spilles.

Så du beslutter, hvilke reklamer skal bruges og hvornår.

Det er rigtigt. Nej, det er ikke rigtigt. Det plejede at være rigtigt.

Nu skal jeg tjekke med stationschefen, hvis jeg vil pudse næse.

Jeg burde have sagt op, da han fratog mig min bemyndigelse.

Mr. Robbins?

Hvad?

Værdsæt denne tid i jeres liv, unger.

Dette er tidspunktet, hvor I stadig har et valg.

Det går så hurtigt.

Når I er teenagere, tror I, at I kan gøre alt, og det gør I.

20'erne er en tåge. I 30'erne opfostrer I jeres familie, I laver lidt penge,

og I tænker "Hvad skete der med 20'erne?"

I 40'erne får I topmave og dobbelthage. Musikken bliver for høj.

En gammel kæreste fra highschool bliver bedstemor.

I 50'erne får I en operation. I kalder det en "procedure", men det er en operation.

I 60'erne, undergår I en stor operation. Musikken er stadig høj,

men I kan alligevel ikke høre den.

I 70'erne flytter du og konen til Fort Lauderdale.

I spiser middag kl. To om eftermiddagen,

frokost omkring kl. Ti, morgenmad aftenen før.

I bruger jeres tid i indkøbscentre, hvor I leder efter den bedste yoghurt

og brummer, "Hvorfor ringer ungerne ikke?"

I 80'erne får I et slagtilfælde. I pludrer med en jamaicansk sygeplejerske,

som jeres kone ikke kan lide, men som I kalder "Mor".

Nogen spørgsmål?

Danny var flov over at fortælle klassen, hvad mit job er.

De er ni. De synes, fyren, som giver dem penge tilbage i butikscenteret, er sjov.

Du har bare et af den slags job, som det er vanskeligt at...

Tro en voksen mand gør, uden at gå fra forstanden.

Hvad er mit job? Jeg sælger reklametid i radioen.

I bund og grund sælger jeg luft.

I det mindste var min far møbelpolstrer. Han lavede en sofa - noget håndgribeligt.

Hvad kan jeg pege på? Hvor er mit arbejde? Det er luft.

Så hvad siger du? Vil du sige op?

Hvordan kan jeg sige op? Jeg er fanget.

- Er du fanget? - Ja. Du vil sende Holly

- på teaterskole. - Hun har talent.

Hun var med i ét stykke, og hun faldt ned af scenen.

Det er ikke talent, det er tyngdekraft. Og den skole koster penge.

Farvel.

- Hvor skal du hen? - Jeg sover hos Gwen.

Igen? Betaler du husleje?

- Far. - Vi holder fødselsdagsfest.

- Jeg vil ikke være med dine venner. - Jeg sagde, det var okay.

Vi holder en familiefest i morgen.