Despite the Falling Snow

USA-SOVJET-DELEGATIONEN

- Senator, dejligt at se Dem. - En fornøjelse.

Gik rejsen godt?

Alexander, alle er nedenunder nu.

- Katya gør altid det her. - Selvfølgelig.

Jeg skal på toilettet. Vi ses nedenunder.

Direktiv 12. Ingen fra Sovjets delegation må være alene på amerikansk grund.

Må jeg lukke døren?

Vi ses forhåbentlig om to år i Moskva. Der er de jo.

Det er et stort øjeblik for os, Sasha. Jeg er stolt af dig.

Også af dig.

Jeg vil byde vores sovjetiske gæster hjerteligt velkomne.

Det, jeg ser her i aften, giver mig stort håb for fremtiden.

Så skål for fred og varme mellem vores storartede nationer.

For freden.

Ja, naturligvis.

- Alexander Ivanov, UM. - Jackie Haven, UM.

Jeg kan også lave kaffe. Undskyld!

- Klæd om. - Hvad har jeg dog gjort?

Jeg har instruktioner.

Efter forretten går De til køkkenet for enden af hovedkorridoren.

Træk vejret dybt.

Det var det her, De ville.

- Der bliver ingen aftale uden min hustru. - Hold hovedet koldt.

En fornøjelse af møde Dem.

- Hun er ikke lige så smuk som Katya. - Det er ingen.

- Skål! - Nastrovje!

- Jeg elsker dig, Katyuscha. - Jeg elsker dig, Sasha.

Husk altid det.

Undskyld.

- Toilettet, kammerat? Til venstre. - Tak.

Sasha, vent på mig.

- Nej! - Ind i bilen!

Stop dem!

Det er overstået.

De er fri.

Hvad med Katya? Katya, min hustru.

- Vi har mistet kontakten med hende. - Nej. Jeg skal tilbage.

- Stands bilen! Jeg skal tilbage! - Alexander.

Stands bilen!

De kan aldrig vende tilbage.

Det er svært at forestille sig, at Sovjetunionen ikke længere eksisterer.

Den union, som skræmte os under den kolde krig.

Russerne selv har lidt under brutale kommunistregimer.

Nu, efter Glasnost, hersker der åbenhed og opstemthed i Moskvas gader.

Rejser til Rusland er blevet lettere...

Det her er vores seneste produkt.

- Godkendt. - Nej, nej, nej.

Kig gerne ind på kontoret af og til. Jeg opbyggede firmaet for din skyld.

Er du parat til udstillingen?

Du ser ud, som da du var 15 år og løj for mig om en fest, du skulle til.

Jeg er ikke 15 længere.

Farbror Alex, jeg har besluttet at tage til Moskva.

Jeg har arbejdet hårdt på at få en så stor udstilling.

- Rusland er ikke sikker. - For dig, men kommunismen er død.

- Jeg tillader det ikke. - Ikke? Hele min slægt er derfra.

Du, far og faster Katya kommer derfra. Jeg vil vide, hvad der skete.

- Alle rejste derfra. - Bortset fra Katya.

Da dine forældre døde, og du var lille, måtte jeg se fremad.

Fremad, ikke bagud. Fortiden er død.

Men du tænker på den. Du tænker på den hele tiden, men lader som ingenting!

Jeg tænker på arbejdet og på dig.

Hver gang, du ser på mig, ser du Katya. Hvad blev der af hende?

Der ved jeg ikke.

Forstår du det ikke? Jeg ved det ikke.

Nå. Skal vi spise?

Jeg er ikke sulten.

MOSKVA, 1959

- Tak. - Godaften, sir.

- Undskyld forsinkelsen, Misha. - Optaget af at regere landet?

Træk til. Sådan.

Alt i Sovjetunionen reagerer bedre på råstyrke.

Se nu her.

Sasha, det her er ikke ledelseslokalet i Kreml. Jeg henter noget at drikke.

Han klarer sig vist fint.

Må jeg... Må jeg byde på et glas?

- Ja. - Okay.

To glas?

- Glem det. - Synes du om hende?

Hun bliver ikke din perfekte Kreml-hustru, min ven.

- Hendes forældre var dissidenter. - Tiderne skifter, Misha.

Hvad er der?

Den smukkeste pige i lokalet venter på dig. Bør vi så diskutere politik?

- Minder musikken Dem om Deres barndom? - Min mor spillede den på klaver.

- Alexander Ivanov. - Katya Grinkova.

- Hvad arbejder De med? - Jeg er skoleadministrator. Og De?

Senior assistent for vice vice udenrigsministeren.

- Synes De om Deres arbejde? Passioneret? - Jeg vil gøre en forskel.

- For hvem? - For så mange som muligt.

Derfor valgte jeg politik. Min far fik mig ind i den karriere.

Hvordan kan De finde Deres passion i Deres fars drøm?

Her. Vil De danse?

Jeg går nu. Tak.

- Må jeg følge Dem hjem? - Min bofælle er her.

Ellers tak, Alexander.

MOSKVAS FLYTRAFIKSINSTITUT

- Hvad har du spist? - Kun det, du kom med fra kantinen.

Det kan ikke være det, jeg spiste det samme.

- Du ser forpjusket ud. - Hvordan kan kvinder falde for dig?

- Jeg drak for meget i går aftes. - Du kastede dig over Alexander.

- Jeg har ikke set dig sådan før. - Heller ikke nu. Du forestiller dig ting.

Du ved, hvad du skal gøre. Vær forsigtig.

Kom nu, skynd dig.

Kom nu.

- Hvad skete der? - De kom tilbage.

- De havde glemt deres cigaretter. - Jeg finder et nyt afleveringssted.

Indtil da kan vi diskutere Alexander.

- Han har en brugbar stilling. - Så kan du vel...

Han ville regne det ud. Men med dig er det anderledes.

Katya, du risikerer livet som kurér. Tiden er inde til mere.

Hvis du virkelig vil hjælpe amerikanerne.

Godt.

Begynd langsomt og lær ham at kende først. Få ham til at stole på dig.

MOSKVA, 1992

- Er alt parat til i aften? - Det håber jeg.

- Nogen vil interviewe dig. - Hvem?

Marina Rinskaya. En af vores bedste politiske reportere. Mod korruption.

- Hvad vil hun mig? - Hun er sødere mod dig end sine ofre.

Hvorfor er en politisk reporter interesseret i kunst?

- Måske af samme grund som dig. - Jaså?

Jeg synes, kunst beskriver noget, som vi ikke altid kan sætte ord på.

Hvor er dine værker?

Hej.

Den er betagende.

Et øjeblik troede jeg, at det var dig.

- Men det må være Katya. - Hvordan vidste du det?

Jeg kender din farbrors historie. Er han ikke med?

- Et interview om arbejdet eller familien? - Hvorfor ikke begge dele?

Lad os spise middag sammen. Hvis du da ikke har nogen med.

Nej, jeg er alene. Jeg har ikke mødt den rette kvinde endnu.

Godmorgen.

Hvad er der, Svetlana?

Hvordan kan vi kassere disse lærebøger, fordi de hylder kammerat Stalin for meget?

Er det ikke utroligt?

Han slog sit knæ. Han må lære ikke at løbe, når han skal gå.

- Gør det ondt? - Ja, frøken.

Det her svider måske lidt.

Undskyld.

- Vil De ikke hellere undervise? - Tak, frøken.

Rene, unge sind, parate til at blive fyldt med pligtfølelse.

Jeg holder af kontorarbejde.

Jeg er glad for, at du kom.

- Hvor mange bor der her? - Kun mig.

Jeg har tænkt meget på det, du sagde den aften, vi mødtes. Om drømme.

Jeg kan ikke forestille mig så mange muligheder-

- men skal jeg vælge noget andet end politik, så bliver det madlavning.

At finde nye smage og konsistenser.

Er det vigtigt? Det er jo kun nydelse.

Jeg har aldrig spist den slags mad før.

Da jeg voksede op, betragtede jeg kun mad som brændstof.

- Hvor voksede du op? - Her i Moskva.

I mange forskellige lejligheder hos forskellige familier.

Hvad skete der med dine forældre, Katya?

Det samme som med mange andre. De var anti-stalinister og åbne om det.

- Blev de straffet for deres meninger? - Det blev alle.

Og hvilken mening har du nu?

Nu er jeg en stolt kommunist.

En mands forbrydelser negerer ikke en hel ideologi.

Hvor gammel var du?

11.

Det gør mig ondt, Katya.

- Katya, jeg følger dig hjem. - Nej, tak.

Yuri. Yuri.

- Mor! - Yuri!

- Far! - Katya!

Far! Mor!

Marina fortalte mig om dine værker. Uden hende havde du ikke været her.

- Jeg måtte se det igen. - Anbefalede du mig til galleriet?

- Jeg troede, det skyldtes mine meritter. - Nadia tager sine egne beslutninger.

Jeg anbefalede dig efter at have set dig i avisen.

Har I amerikanske aviser her?

Vi har det meste, hvis man ved, hvor man skal lede.

Hvad mener din farbror om, at du er her?

Tja, han er jo ikke glad.

Men jeg vil vide mere om Katya for min egen skyld.

- Hvorfor? - Hun var spion.

Du kan får brug for hjælp.

KREML, MOSKVA, 1959

- Det er kun slemt, når De er træt. - Og våbenkapløbet, når jeg er frisk.

- Hvad siger lægen? - At der ikke er noget at gøre.

Og nu er læsning et problem.

Om fem år kan jeg ikke se min hånd lige foran ansigtet.

Hjælp mig. Læs dem her i aften og fortæl mig om dem i morgen. Okay?

Jeg har ikke rette sikkerhedsklasse til disse akter.

Hvem andre kan jeg spørge, Sasha?

- Hvem er den pige, du har mødt? - Nå, mener De Katya?

- Vi har kun mødtes et par gange. - Fire.

Forældrene blev skudt som dissidenter, broderen tog til USA og kom ikke tilbage.

- Hun bør dømmes på egne meritter. - Hvor moderne af dig, Sasha.

Hun var med i pionierbrigaden i skolen og fordømte faderen skriftligt.

Hun har ikke begået en eneste fejl.

- Var det alt, hr.? - Ja.

STATSARKIVET, MOSKVA

Se Dem for!

Er du okay?

- Vi har lukket. - Jeg har bestilt ekstra tid.

Jeg vil fortælle min datter, at jeg har mødt Dem. Vi læser alle Deres artikler.

Vi skal bruge 1961, KGB.

30 minutter.

Skulle de virkelig have dokumenteret, hvad der skete med Katya?