Boccaccio '70

FØRSTE AKT

MARIO MONICELLI RENZO OG LUCIANA

Luciana, begynder du ikke kl. 14?

- Jeg byttede, jeg skal til tandlægen. - Er det ikke buddet? Opvarter han dig?

- Et bud! - Han er ikke grim.

- Men han er bud. - Elena har ret.

Hold op, du er sådan en, der kigger direkte på folk på gaden.

En dag fanger jeg en, Jeg ender ikke som Mana.

- Hvordan endte hun? - Hun er hans frille nu.

- Hvad? - Frille?

De bor sammen, men gifter sig ikke.

Hun har ret. De kan i hvert fald ikke fyre hende.

Hvad foretrækker du, at være frille eller vente med at gifte dig?

Jeg skal af!

Hvor skal du hen, Luciana? - Hvad gør hun?

Hvorfor tog vi ikke toget?

Hvor er håndtasken?

- Hvad sker der? - De orange blomster!

- Hvor er du kedelig, far. - Så var vi kommet for sent.

Det havde været bedre, mærk mine ord.

- Du er så smuk. - Hvorfor stillede du bilen der?

Ingen ser den der.

Jeg har sommerfugle i maven.

- Hvorfor har du ikke vesten på? - Jeg ville dø af varme.

- Så kunne vi have sparet 3.000 lire. - Hvad venter vi på?

Vi er klar, præsten venter på os.

- Og vidnerne? - De burde være her.

- Er du sikker på, at alt er i orden? - Far, begynd ikke på det der igen!

- Signor Gino, jeg gjorde det samme. - Kunne du ikke vente?

- Jo, jeg kunne, men min kone... - Nu vi er her...

Se. Præsten ved, at Renzo er i samme situation som jeg.

- Vi taler ikke om hende. - Du prøver at tale om hende.

Men Gino, præsten vil forstå-

- at kvinder ikke vil have børn, og siden sakramentet ikke gælder...

En jakke i det mindste!

Giuseppe Antonicelli og Mario... hvad hedder du til efternavn?

- Jeg siger det til præsten, rolig. Goddag.

Kan de holde mund?

De er fra den anden side af byen.

Kom nu, jeg har overtid efter to!

Sikke et bryllup. De slipper ikke engang for overtid!

- Kan de ikke gifte sig, måde vente. - Og hvis der sker noget?

Hvem er nu negativ? Og giftermålet er ugyldigt, hvis...

Far har det ikke godt, han gentager de samme ord hele tiden.

Har han åreforkalkning eller noget?

Vidunderligt.

- Vi du have en pille? - Nej, det går over.

Det var nok isen.

Se, bogholderen.

Var det Dem, der ville bytte vagt?

- Ja, tandlægen... - De har ikke åbent klokken to.

Jeg er allerede blevet behandlet hos min fars ven, han er tandlæge.

- Hvorfor? - Han er dygtig.

- Og borene? Er De ikke bange? - Jo.

De læger og kvinder.

- Kindtand? - Hvilket?

Ja, en af de der store.

Lad mig se.

Fint, fortsæt. Hvornår stopper De i aften?

- Syv. - Godt.

Pas på, han er nok en af de der... Spørg Marisa.

Han ser så underlig ud, men der findes jo ægte ulve.

- Utroligt. - Tja, nogle siger, det passer.

- Han virker som en ægte ulv. - Spørg Pinuccia.

- Pinuccia? - Jeg ved ikke, jeg siger bare: Pas på.

Som om jeg venter på ham! Jeg beder hver aften!

- Pinuccia? Jeg tror ikke på dig. - Jeg sværger.

- Skulle du ikke ud? - Det er sent og far...

- Nå? Hvad er der? - Ingenting.

Hun spørger, om vi skal i biffen.

Gå du ud, Jeg vil spillekort med mine venner.

- Kan du ikke lade være? - Hvorfor?

Vi opgav værelset, og nu må vi ikke spille?

Jo, men du kunne tage hjem til de andre.

- Hvorfor det? - Du forstår aldrig noget!

Hun har bukserne på. Det er sådan, de behandler en.

Gudskelov er du her. Der er de.

Fortæl, hvad vi sagde til inspektøren.

- Hvem tror på, at jeg lejer et værelse? - De sagde, at vi er for dyre.

Vær ikke fræk. Jeg vil godt se hvem, der snuser rundt i dit hus.

Godaften.

- Hvad er der? - Ingenting, jeg har ondt i maven.

Isen jeg spiste i morges.

- Skal vi gå ud, eller? - Er du skør?

- Kan vi ikke gå ind på værelset? - Du gør mig genert.

- Godaften, alle sammen, vi går. - Godaften.

- De bestemte sig. - Det var de nødt til.

- De er på værelset. - Pokkers, mine ting!

Det ville være bedre hvis jeg måtte fjerne mine ting.

- Hvornår går I om morgenen? - Jeg begynder en time før hende.

Så lader jeg skoene stå her.

Når vi taler om det...

Ellers begynder det forfra.

Marisa! Det her er fars medicin. Skal du ikke i seng?

Jeg vil ikke, der er boksning i tv.

De kan rende mig.

Jeg burde have bedt Gigi finde et nyt værelse og have beholdt det gamle.

Eller fundet et nyt. Et pensionat havde været bedre.

Sikkert, til 20.000 lire om måneden.

I det mindste i begyndelsen.

Nej. Det her er hårdt, men vi er sammen, og det er det vigtigste.

Når vi har betalt møblerne, køber vi en lejlighed.

Og vi tager på bryllupsrejse, når vi får ferie.

Forsinket bryllupsrejse er på mode nu. Og så har vi søndagene.

Søndag... vent lidt.

Vidunderligt.

- Har du stadig ondt? - Nej, jeg har kvalme.

- Kvalme, hvordan? - Jeg er virkelig bange.

- Fandens også! - Det er ikke sikken.

- Er du bange? - Ja.

- Har du sagt det til din mor? - Er du skør? De tror, at...

Vi blev først gift i dag, hvad tror du?

- Hvad gør vi, hvis det passer? - Jeg vil ikke tænke på det i aften.

Godt, jeg skulle lige til at sige det. Lidt frisk luft.

Sikken skøn luft! Hov, hvad er det der?

- Har du aldrig set det tændt? - Nej!

Man vænner sig til det, og vi får ti procent rabat på alle produkter.

- Hvornår slukker det? - Aldrig. Det blinker hele natten.

Luciana? Lilli er her og brokker sig. Hun vil se tv.

Det er jeg ked af.

Du må flytte stikket i morgen.

- Mine forældre havde tv'et her. - Fandens, en park havde været bedre.

- Gør mig en tjeneste, hold op! - Hvad mener du, jeg ville...

- Hvor er du? - Jeg er her.

Du er mindre end et 80 liters skyl. Kom her.

Irriterer det ikke dig?

- Skal vi gå ud? - Hvorhen?

For at være ude sent.

God ide, vi går ud og danser.

Skønt! Ingen ved, hvornår vi kommer hjem!

Det bliver dejligt at sove sammen.

Er det forbi?

- Har du det godt? - Ja.

- Drik ikke for meget. - Vær ikke nervøs, det er vand.

Hun har grædt i en halv time.

- Lad være at kigge. - Den stakkel.

- Hun har problemer. - Tænk på vores.

- Vi er da heldige. - Ja, som et skib i en skov.

- Hvad? Du har drukket! - Nej, jeg tænker på din kvalme.

Det skal vi ikke tænke på i aften. Stop, du har fået fire, de koster 600.

- Kom nu... - Ingen tilfældige blomster.

Vi har brugt nok. De kan have stjålet dem fra en kirkegård.

- Vær ikke hoven, hr. Ingeniør. - Javel, grevinde.

Du skal jo være bogholder, vi får se, om du skulker fra alle timerne.

- Det er kun i aften. - Ja, kun i aften.

Men ikke fra nu af.

- Vi går hjem. - Nu?

Det er midt om natten, de sover alle sammen.

- Fandens! - Hvad?

- Det er utroligt, hvad laver de? - Måske lod de det være tændt.

De ser tv, jeg ringer til dem.

Hvad vil du sige? Jeg går ikke derop, mens de er vågne, forstået?

Så bliver jeg her.

Nå?

Nå...

- Opfør dig ordentligt. - Ikke engang her?

På søndag lejer vi et værelse, det lover jeg.

På Søndag? Vidunderligt.

Hvad glor du på? Vi er gift.

Kom nu, det er det søde liv.

Jeg mente nok, det var Dem.

Men boren? Er han her?

- Hvem? - Tandlægen.

- Eller ham, De kalder det. - Hvad tror De?

- Jeg var nødt til at bytte. - For at gå til tandlægen?

- Ingen eventyr? - Nej.

Siger De, siger De, at De ikke har en kæreste?

Det ville ikke være så dårligt, jeg må ikke gifte mig, men...

- Netop, De har en kæreste. - Nej.

- Ingen kæreste? - Nej, ingen.

- Ingen flirt? Intet? - Intet.

- Se, hvad jeg har fundet til dig. Goddag.

Det her er Ferrario, advokat. Miss Simonetta Rosi.

Hun er en af vores bedste.

- Det ser jeg. - Begynd nu ikke!

Jeg garanterer for ham som advokat. Mht. resten... Behandl ham skidt.

Kom, lad os bade.

Jeg har lige spist, og jeg må gå.

Vent lidt, mens jeg køler mig ned.

- Fantastisk! - Virkelig? Ha' en god dag!

Signorina! Vent. Hvor skal De hen?

Jeg skal ringe. Jeg skal møde en veninde.

- En kæreste? - Veninde.

Hun skjuler noget for mig. - Se, hun er blevet helt rød.

Som jeg sagde, jeg må gå, for...

- Har De bil? - Nej.

- Jeg kører Dem. - Tak.

De er meget venlig, men... Vent, jeg må ringe.

Lad som ingenting og gå bag mig.

- Stakkels Osvaldo, hvor er du uheldig. - Jeg er uheldig.

- Du kunne have sagt, du var her med en. - Godt jeg var dum!

Han lod til at mistænke noget!

- Du aner ikke, hvordan han er. - Han ville bare snakke.

Hvad gør vi? Jeg har ikke fundet et værelse.

- Ikke engang et dårligt. - Hvad skal vi gøre?

Vi må finde et værelse i centrum.

Bilen står på parkeringspladsen. Bogholderen må ikke se den.

Det behøver vi ikke.

Jeg flytter den snart.

Bogholderen kan se os her.