Snowflake (Schneeflöckchen)

Kebabstedet del 2

- Det smager stadig af lort. - Spis nu. Du ved det ikke endnu.

- Hvorfor skulle den være anderledes nu? - Jeg har lavet en ny blanding.

Blanding? Brød, kød, salat, sauce. Der er ingen forskel.

Folien. Og rækkefølgen er også afgørende.

- Det spiller ingen rolle. - En stor rolle! Du skulle bare vide.

- Saucen skal bare være på brødet. - Du kan tale godt om saucen…

…Og nusse om salaten, men det smager stadig af lort.

- Frygter du for dit helbred? - Det handler om nydelse. Om at spise.

- Jeg nyder det. - Fordi dine smagsløg er ødelagt.

Det her kunne være diarrésauce. Man kan ikke se forskel.

Overdriv ikke, jeg kender alle smage. Måske ikke de bedste råvarer, men…

Det her er et kemilaboratorium. Det her er ikke salat, sauce og slet ikke brød.

- Det er genmanipuleret Monsanto-skidt! - Jeg skider på, om Robocop har lavet det.

- Du fører os altid til møgsteder. - Her er fint. Gode mennesker.

- Og roligt. Jeg havde lyst til kebab. - Så spis op.

Jeg vil ikke have mere. Subs/Sync: PTNK

- Hvorfor ikke? - Diarrésauce? Jeg har mistet appetitten.

Jeg mistede den, da vi gik herind. Nu går vi.

Svar mig ærligt. Smagte min kebab ikke bedre?

- Er du tosset? Hørte du mig ikke? - Smagte den ikke bedre end tidligere?

Nej. Væddemålet gik på, om den ville smage bedre, ikke mindre dårligt.

Nej, jeg sagde bedre end tidligere. Hvis den smagte mindre dårligt, vandt jeg.

Den smagte ikke bedre. Du kører.

Man kan ikke vædde med dig. Min smagte bedre, men det vil du ikke indrømme.

Jeg er ked af det…

…men jeg kan nok ikke skelne så mange ulækre lag som dig.

Dette er en sand historie fra en anden verden end den, du kender.

De hævngerrige ting, der er ved at udspille sig-

- har virkelig fundet sted i en nær fremtid.

Berlin er brændpunktet i et Europa, der er havnet i kaos.

Efter en økonomisk og social kollaps hersker der anarki i gaderne.

Det liv, man engang kendte til fra verdens udviklingslande-

er nu hverdag i den tyske hovedstad.

Det, man må forstå om den sociale uorden, tyranien og lovløsheden-

- er følgende. På gaden risikerer folk at blive røvet, kidnappet og skudt.

Men man skal jo købe ind. Folk fejrer højtider og fødselsdage-

- og når det er varmt, køber man is, og man går stadig til tandlægen-

- eller spiser en kebab, hvis man synes om den slags.

Livet går som sædvanligt, selv om det ikke er det.

Snefnug

Den forældreløse og livvagten

Ved du, hvad det var?

- Begravelsen var i dag. - Jeg må hellere gå, Ellie.

Jeg vil ikke gøre det værre, end det er i forvejen.

Før betragtede vi dig som en del af familien.

Hvor befandt du dig den aften?

- Jeg sagde ikke op, de fyrede mig. - Det ville de aldrig gøre.

Jo, hvis de havde en god grund. Desværre, Ellie. Det var delvist min skyld.

Pas godt på dig selv.

Jeg vil slå dem ihjel. De mænd, der myrdede mine forældre.

- Du dræber kun dig selv. - Hellere det end ikke have forsøgt.

- Skal jeg tale dig fra det? - Jeg kunne godt bruge din hjælp.

- Jeg er ikke den rette, tro mig. - Så hjælp mig med at finde de rette.

Nej, det er en dum idé.

Du svigtede dem som livvagt. Svigt ikke mig som ven.

Tan og Javid

- Vi kører, jeg er sulten. - Klap .

Hold op…

Så spis op. Jeg vil ikke have mere.

Hvorfor ikke? Diarrésauce?

- Tan, vågn op. - Lad mig sove.

Det passer ikke! Præcis det samme. Det er jo os!

- Vågn op! Du skal se det her! - Du er meget irriterende.

Her er fint. Gode mennesker. Roligt, og jeg havde lyst til kebab.

Så spis op. Jeg vil ikke have mere.

Lyder det bekendt?

- Hvad er det her? - Hvornår skrev du det?

Lige nu. Jeg fandt en skrivemaskine i bagagerummet.

Jeg sværger ved min far, at jeg fandt det på bagsædet.

TAN, 30. Tyrk med beskidt tøj og hænder. Sortgråt hår.

- Hvad fanden er det her? - Det er os. Giv mig det!

- Hold nu op. - Hvad sker der så?

En pige snakker med en fyr. Og så er det slut.

"Snefnug" af Arend Remmers. Forbandet kvaj.

- Det her er… - Hvem er Arnd Remmers?

- Aner det ikke! - Hvordan kender han til det her?

Kig i handskerummet. Bilen tilhører måske denne Remmers.

Led efter et kørekort.

Et visitkort. Dr. Arend Remmers. Det er Arend, ikke Arnd.

Pyt med det. Adresse?

- Har jeg fortalt dig om min far? - Jeg troede ikke, du havde nogen familie.

Da jeg var barn, blev han besat af Bibelen og sin egen lære.

Et sted mellem det gamle og nye testamente. Han blev tosset.

Han begyndte at tro, at han var Gud.

Da dette kaos begyndte, så han det som sin guddommelige pligt at dræbe syndere.

Mordere, seriemordere, voldtægtsmænd. Han fandt ud af, hvem de var-

- og hvad de lavede, alt. Og så dræbte han dem en efter en.

- Hvad skete der med ham? - Det er sagen med galninge.

Man opfattede ham som en profet. Han fik endda følgere.

Men han havnede på tosseanstalten i over et årti. Det sidste, jeg hørte-

- var, at han var flyttet tilbage til mit barndomshjem.

Ellie, det her er farligt. Vil du se onde mennesker dø-

må du hyre lige så onde mennesker.

- Kender du nogle? - Nej.

Men det gør min far.

Vi får, hvad… vi fortjener.

Intet sker tilfældigt. Og jeg taler ikke om skæbnen eller Guds vilje.

Årsag og effekt. Naturlove. Hævnens cykliske proces.

Det ligger til mennesker at ødelægge hinanden.

At dræbe er helt normalt, og de, der ikke tror det, dør først.

Vi vil gerne tale med Arend Remmers.

- Har I en aftale? - Vi er venner.

- Hvor er han? - Kender han Dem?

- Rigtig godt. Hvor er han? - Han har en patient.

- En patient? - Stop, De kan ikke bare…

Hold kæft og ring til strømerne.

Alle linjer hos Berlin-politiet er optaget. Prøv igen senere.

- Arend Remmers? - Book en tid hos min kollega, så…

Bed tandféen fise af. Vi skal tale med dig.

- Hvad er problemet? Jeg er i gang med… - Vil du have en bedøvelse? Forsvind.

Gør os en tjeneste: Vis os dit dumme fjæs.

Du ved vist, hvem vi er.

- Vi fandt dit manus. - Ti stille.

- Kør. - Klap !!

Et ord til, din narrøv…

Hvis du vil have os med i dit manus, skal du spørge først.

Du var på kebabstedet og skrev alt ned. Fortæl, ellers mister jeg tålmodigheden.

- Du skyder mig ikke i hånden. - Er du sikker?

- Ja. - Hvorfor det?

Han har en bedre idé.

Ja…

Nej, det er ikke nødvendigt. Jeg kan fortælle, hvad I vil vide.

- Luk munden op. - Jeg var ikke på restauranten.

- Hvordan vidste du så, hvad vi sagde? - Jeg har lige skrevet scenen færdig.

Karies. Vi må hellere bore.

Hold hånden op, hvis det gør ondt.

- Der er mere. Vi fortsætter. - Nej! Lad være!

Jeg var slet ikke på restauranten. Jeg skriver filmmanus i fritiden.

- Jeg skrev en scene, "Kebabstedet"… - Kør.

Nej, stop! Jeg kan bevise det.

Jeg har også skrevet denne scene. Jeg ved, hvad han vil sige.

Bullshit. Din satan, hvordan bærer du dig ad?

Uhyggeligt. Han laver fis med os.

Det er utroligt.

Røv… hul.

Lampe! Bolle!

- Jeg sutter kamelpik. - Det vil jeg ikke sige.

Din snu djævel.

- Det er nok. Bor. - Jeg sværger! Jeg har aldrig set jer før.

Kun i min fantasi!

Alt sker, præcis som jeg har skrevet det.

- Der er kun ti sider. - Jeg har skrevet mere.

- Giv os det! - Nej, det er ikke færdigt!

Bor!

- Vi kommer tilbage. - Det ved jeg godt.

Højlandet

- Tror du, han stadig bor her? - Det håber jeg ikke.

For jer følgere gav jeg min eneste søn…

De, der tror på ham, skal ikke dø…

….men få evigt liv.

Kom ind! Og knæl til min ære.

Jeg laver bare sjov.

Et muntert hjerte er god medicin.

Sid ned.

- Der er ingen stole, far. - Nej, jeg solgte dem for at købe ravioli.

- Hvordan har du det? - Lykkelig er den, der intet frygter.

Lykkeligere er den, der ikke har noget at frygte.

Rart at høre… vil jeg tro.

Og hvordan har du det, min søn? Spreder du stadig mit ord?

- Ikke direkte. - Jeg er ikke overrasket.

Hele verden ligger i hænderne på den onde.

Og ærligt talt sparkede djævelen mig i røven.

Jeg beklager det, der skete med dine forældre, Eliana.

- Sagde Carson ikke, hvem jeg var? - Jo…

- Men du troede, at jeg var tosset? - Undskyld.

Nej, det er helt i orden.

Så...

- Hvad laver I her? - Ved du ikke det allerede?

Jeg vil høre det fra hende.

Kom herhen.

Tag min hånd.

Gengæld ingen ond… med ondskab.

Lad ikke ondskaben overtage, men overvind ondskaben med Gud.

Hævn dig aldrig, for vreden… er min.

Jeg vil hævne! Jeg vil gengælde!

- Vil du dræbe dem? - De får, hvad de fortjener, til sidst.

- Lad mig give dem, hvad de fortjener. - Vil du dræbe dem?

- Om nødvendigt. - Jeg har en bedre idé.

Lad os beskytte din uskyld og tage en, der alligevel havner i helvede.

- Hvorfor skulle jeg gøre det? - Fordi dine veje er uransagelige.

Ja, det er sandt.

- Wow, du har holdt dig beskæftiget. - Bare en lille hobby fra fortiden.

- Hvem har vi her? - Lad mig se.

Det er Bolek og Dariusz. Polske soldater/seriemordere.

Gode til at spore folk. De bor på en losseplads ved Warszawa.

De er virkelig tossede.

- Har du ingen mindre selvmordstruede? - Det ironiske er, at de tror på mig.

De var mine følgere en tid.

- Hvem andre? - Reinhardt.

Han er leder af en fascistorganisation i Berlin.

Og da jeres mål også er deres, kan I måske finde sammen.

Men vogt jer for ham.

- Nogen andre? - Rashid og Fumo.

Rigtige dusørjægere, som også bor i Berlin. De eneste her på væggen…

- . Som har dræbt flere end jeg. - Så har vi en vinder.

Hvad mener du, Ellie?

Glem ham. Han tror ikke på hævn eller noget andet.

- Han er ikke den, I leder efter. - Det ved jeg godt.

Han mener, at hævn er roden til al ondskab.