Memento

Hvor er du? På et eller andet motelværelse.

Du vågner, og du er på et motelværelse.

Der er nøglen... Det føles, som om det er første gang, du er der, -

- men måske... har du været der en uge, tre måneder...

Det er svært at sige. Jeg ved ikke... Det er bare et anonymt værelse.

Fyren her... Han kommer der.

- Lenny... - Leonard.

- Det har jeg sagt. - Har du? Det har jeg glemt så.

- Jeg har vel fortalt om min lidelse. - Kun hver eneste gang vi ses.

- Min bil. - Det er din bil.

Nå, du er i det morsomme hjørne. Man gør ikke grin med folks handicap.

Jeg prøver bare at lave lidt sjov.

Rul lige vinduet op.

- Det er smadret. - Jeg kan få det lavet.

- Hvor skal vi hen, Sherlock? - Jeg har et spor.

Hvad fanden vil du der? Det er bare en smadret bygning. Hvad vil du der?

Det kan jeg ikke huske.

- Der er vist nogen hjemme. - Den har stået her i årevis.

- Sporene er kun få dage gamle. - Spor? Er du Pocahontas?

Hold nu op...

Lad os kigge indenfor.

"Teddy. Tro ikke på hans løgne. Det er ham. Slå ham ihjel."

Endelig har jeg fundet ham. Hvor længe har jeg ledt?

Finder du noget?

Det havde jeg heller ikke regnet med. Lad os køre. Jeg gider ikke det pis.

Du skal bøde for dine handlinger. Trygle om tilgivelse og så bøde.

Du aner ikke en skid, din tosse.

Bed om tilgivelse, inden jeg blæser knoppen af dig.

Leonard, du aner ikke, hvad der sker. Du kender ikke engang mit navn.

- Teddy. - Det har du bare læst på et billede.

- Du ved ikke, hvem du selv er. - Leonard Shelby fra San Francisco.

Det er ham, du var. Det er ikke det, du er blevet.

- Hold kæft. - Vil du vide det, Lenny?

Lad os gå ned i kælderen. Du og jeg sammen.

Så finder du ud af, hvem du i virkeligheden er.

Nej!

Det er bare et anonymt værelse. Skufferne er tomme.

Men man kigger alligevel. Tomme ud over Bibelen.

Som jeg naturligvis troligt læser.

Man ved, hvem man er, og man ved sådan set alt om sig selv.

Men sådan fra dag til dag er det en stor hjælp med notater.

Sammy Jankis havde samme lidelse, men han havde ikke noget system.

Han skrev ufattelig mange notater, men han blandede dem sammen.

Man skal have et system, hvis det skal fungere.

TRO IKKE PÅ HANS LØGNE. DET ER HAM. SLÅ HAM IHJEL.

- Hej. Mr. Shelby fra 3O4. - Hvad kan jeg hjælpe med, Leonard?

- Burt. - Kan jeg have frabedt mig samtaler?

- Ved du det ikke? - Måske. Jeg er ikke god til telefoner.

Nej, du sagde, du godt vil se, hvem du taler med.

- Det kan du ikke huske, du har sagt. - Nej, for jeg har en lidelse.

- Det er min hukommelse. - Hukommelsestab?

Jeg har ingen korttidshukommelse. Jeg ved, hvem jeg er, -

- men siden jeg kom til skade, har jeg ikke kunnet huske nye ting.

Alting bliver en grød. Hvis vi taler for længe, mister jeg tråden, -

- og næste gang husker jeg intet. Jeg ved end ikke, om jeg har set dig før.

Så hvis jeg virker sær eller uforskammet...

- Jeg har sagt det før, ikke? - Jo. Det er altså mærkeligt.

- Kan du slet ikke huske mig? - Nej.

- Vi har talt sammen 1 OO gange. - Det tror jeg gerne.

- Hvad er det sidste, du kan huske? - Min kone.

Hvordan er det?

Det er, som om man lige er vågnet.

Det må være noget rigtig lort. Alting foregår ligesom baglæns.

Man ved, hvad man vil, men man kan ikke huske, hvad man lige har lavet.

- Jeg har det lige omvendt. - Hvor længe har jeg boet her?

- Et par dage. - Og du har ikke stillet samtaler ind?

Godt, men ham her er en undtagelse.

- Kender du ham? - Ja, det er din ven, ikke?

- Hvad får dig til at tro det? - Jeg har bare set jer sammen.

Han er ikke min ven. Hvis han ringer eller kommer, så ring op til mig.

- Hedder han Teddy? - Ja.

Jeg håber ikke, du får problemer med min... lidelse.

Nej. Bare du husker at betale regningen.

Fyrre.

Fyren her... Han kommer der.

Lenny...

Man skal have et system, hvis det skal fungere.

Man lærer at stole på sin egen håndskrift. Det bliver vigtigt.

Man skriver notater. Det er også vigtigt, hvor man gør af dem.

Man skal have seks lommer i jakken. Særlige lommer til særlige ting.

Man lærer, hvor tingene skal være, og hvordan systemet fungerer.

Og man skal passe på med andre, der kan føre en på vildspor.

Jeg forstår ikke, hvorfor folk prøver at udnytte folk med den lidelse.

Har man en livsvigtig oplysning, kan man skrive den på sin krop.

Sådan beholder man et notat for evigt.

Hvem er det?

Husk Sammy Jankis

"Husk Sammy Jankis."

- Undskyld... De glemte det her. - Tak.

Lincoln Street?

- Ud på Sixth Street og så bare... - Lad mig lige skrive det ned.

- Det er nemt nok. De skal bare... - Jeg er nødt til at skrive det ned.

Discount Inn.

Discount Inn.

Natalie.

Min bil.

Teddy.

Til Leonard Fra Natalie

John Edward Gammell...

Han sagde, han hed Teddy.

"Tro ikke på hans løgne."

- Mr. Gammell? - Er det dig, Lenny?

- John Gammell? - Det er Teddy. Bliv der, jeg kommer.

Godt. Jeg venter.

Find ham og slå ham ihjel

FOTOGRAFI - HUS BIL - VEN - FJENDE

STOL IKKE PÅ DIN SVAGHED

KAMERAET LYVER IKKE NOTATER KAN GÅ TABT

MAND - HVID

Hvid mand...

Fornavn: John. Efternavn G... som i Gammell.

NARKOHANDLER nummerplade SG137IU

Narko, nummerplade...

SG137IU...

Det er ham.

Jeg har fundet dig, dit røvhul.

TRO IKKE PÅ HANS LØGNE DET ER HAM

JOHN G. VOLDTOG OG MYRDEDE MIN KONE

SLÅ HAM IHJEL

Jeg kan ikke huske vores samtale. Men det er ikke hukommelsestab.

Jeg kan bare ikke huske nye ting. Hvad talte vi om?

Sammy Jankis? Jeg fortæller vel om ham, så folk bedre kan forstå det.

Det hjælper mig til at forstå min egen situation.

Sammy skrev uendelig mange notater. Men han blev forvirret.

Jeg har en mere elegant løsning på hukommelsesproblemet.

Disciplin og orden.

Jeg bruger vanens magt og rutiner for at kunne leve.

Sammy havde ikke noget drive, ingen grund til at få det til at fungere.

Mig? Ja, jeg har en grund.

"I dag klokken 13, mød Natalie for at få oplysninger."

"Hun har også mistet en. Hun vil hjælpe dig af medlidenhed."

- Natalie? - Du kan ikke huske mig.

- Undskyld, jeg skulle have sagt... - Du har sagt det, Lenny.

- Sig Leonard. Min kone sagde Lenny. - Ja, det har du sagt.

- Også hvor meget jeg afskyede det? - Ja.

Har du noget imod at lægge solbrillerne? Jeg har svært ved...

- Du har nogle oplysninger? - Står der det på din lille seddel?

Det må være hårdt at leve sit liv efter et par nussede lapper.

Hvis du forveksler vasketøj med indkøb, får du undertøj til morgenmad.

Det er vel derfor, du har de vilde tatoveringer.

Ja, det er hårdt, nærmest umuligt.

Undskyld, jeg ikke kan huske dig. Tag det ikke personligt.

Jeg har nogle oplysninger. Du gav mig et registreringsnummer.

Jeg fik min ven på motorkontoret til at søge på det. Hvilket navn kom frem?

- John Edward Gammell. John G. - Kender du ham?

Nej. Men billedet virkede bekendt. Måske har han været på baren.

Her er en kopi af hans kørekort og registreringsattest med billede.

- Er du sikker på, at du vil have det? - Har jeg sagt, hvad han har gjort?

- Så behøver du ikke spørge. - Du vil ikke kunne huske din hævn.

- Du vil ikke vide, at det skete. - Min kone skal hævnes.

Det er lige meget, om jeg ved det. At der er ting, jeg ikke kan huske, -

- gør ikke mine handlinger meningsløse.

Verden forsvinder ikke bare, fordi man lukker øjnene, vel?

Jeg kan tage et billede, så jeg kan huske det. Eller få en tatovering til.

Fortæl om hende igen.

- Hvorfor? - Fordi du kan lide at huske hende.

Hun var smuk.

- For mig var hun fuldkommen. - Nej, du skal ikke bare recitere.

Luk øjnene og husk hende.

Man kan mærke detaljerne.

De småting, man aldrig fik sat ord på.

Og man kan mærke disse ekstreme øjeblikke. Også selv om man ikke vil.

Når man stykker det sammen, får man fornemmelsen af en person.

Nok til, at man ved, hvor meget man savner dem.

Og hvor meget man hader det menneske, der tog dem fra én.

Jeg har tilføjet en adresse. Måske kan det give noget.

Et forladt sted uden for byen. En fyr, jeg kendte, lavede handler derude.

- Det ligger isoleret. - Det lyder perfekt.

- Skylder jeg? - Jeg gjorde det ikke for penge.

- Undskyld. - Pyt. Du har en "lidelse"...

Er du stadig på Discount Inn, værelse 3O4? Du glemte den hjemme hos mig.

Ja.

- Er de søde ved dig? - Det kan jeg ikke huske.

Ved du, hvad vi har tilfælles? Vi er begge to overlevende.

Pas godt på dig selv, Leonard.

"Husk Sammy Jankis."

Jeg mødte Sammy via mit arbejde. Jeg var vurderingsmand.

Jeg undersøgte, om folks krav var fup. Jeg skulle gennemskue folks løgne.

God erfaring, for nu er mit liv sådan.

Jeg ved ikke, om jeg har mødt folk før. Jeg må bare prøve at greje dem.

Man finder ud af, hvad folk ved ved at holde øje med øjne og kropssprog.

Hvis folk klør sig på næsen, siger eksperterne, at de lyver.

Eller også er de nervøse. Det handler om kontekst.

Ja, jeg var god. Sammy var min første ægte udfordring.

Lenny! Jeg troede, du var rejst for altid.

- Tingene ændrer sig. - Det kan jeg se. Jeg hedder Teddy.

- Jeg har vel fortalt om min lidelse? - Kun hver eneste gang vi ses.

Kom, så giver jeg frokost.

- Har jeg fortalt om Sammy Jankis? - Ja.

Jeg er dødtræt af at høre om ham. Tror du stadig på John G?

- Hvem? - Johnny G., ham, du leder efter.

Det er derfor, du stadig er her, ikke?

Du skal passe på. Forleden sagde du, at nogen ville lokke dig i en fælde.

- Få dig til at slå en forkert ihjel. - Jeg bruger fakta, ikke anbefalinger.

Du kan ikke overlade dit liv til dine små notater og billeder.

- Dine notater kan være upålidelige. - Hukommelsen er upålidelig.

Hukommelsen er faktisk ikke ret god. Spørg politiet.

Øjenvidneudsagn er upålidelige. Man fælder ikke mordere på at huske ting.

Man samler fakta, tager notater og drager konklusioner.

Fakta, ikke hukommelse. Det er sådan, man efterforsker.