The Fog

Er alt, hvad vi ser og er,

bare en drøm i en drøm?

11.55.

Næsten midnat.

Der er tid til en historie mere.

En historie mere inden kl. 12,

så vi kan holde os varme.

Om fem minutter

er det den 21. april.

For hundrede år siden, den 21. april,

drev et lille skib mod land

ud for Spivey Point.

Pludselig væltede tågen ind over dem

i natten.

I et øjeblik kunne de end ikke se

en fod frem.

Men så så de et lys.

Min gud, det var et bål på stranden.

Stærkt nok til at trænge igennem tågen.

De havde kurs direkte mod lyset.

Men det var et lejrbål, ligesom det her.

Skibet blev knust mod klipperne.

Skroget blev delt i to.

Masten knækkede som en kvist.

Og vraget sank med alle mændene om bord.

På bunden af havet

lå Elizabeth Dane med sin besætning,

deres lunger var fyldt med saltvand,

deres øjne var åbne og stirrede ind i mørket.

Over dem lettede tågen lige så pludseligt, som den var kommet,

trak sig ud på havet

og vendte aldrig tilbage.

Men det fortælles af fiskerne,

og deres fædre og bedstefædre,

at når tågen vender tilbage til Antonio Bay,

vil mændene på bunden af havet

ud for Spivey Point

genopstå fra de døde

og lede efter det lejrbål,

der ledte dem mod deres mørke, kolde død.

Kl. 12.

Den 21. april.

TÅGEN

Klokken har lige rundet midnat.

Jeg hedder Stevie Wayne,

og jeg er din vært indtil kl. 1.

Jeg er færdig, fader.

Tak, Bennett.

Jeg har ikke brug for dig før kl. 4 i morgen.

Okay, sir.

En drink, så du kan holde varmen på vejen hjem?

Nej tak, fader. Må jeg få min betaling?

Kom kl. 6 i stedet for kl. 4 i morgen.

Okay, sir.

Hallo?

Fader Patrick Malones optegnelser 1880

Den 30. april. Timen fra midnat til kl. 1 tilhører de døde.

Herre, fri os fra det onde.

Det er 16 grader udenfor,

og lad mig være den første, der ønsker Antonio Bay tillykke.

Vi fylder 100 år i dag.

Meteorologen prøver at ødelægge det.

Han siger, der måske kommer regn i aften.

Her, hvor jeg sidder, er himlen skyfri.

Jeg tror, meteorologen har arbejdet for meget.

Men jeg bliver her en time mere for at se, om han har ret.

Og jeg inviterer også jer til at blive.

Der er en kutter, der er løbet på grund østpå i bugten. Slut.

Global 1X. Kutterens navn er Lady Belle Pacific.

Serienummer 024KL596. Slut.

Global 1X5. Lady Belle Pacific er sødygtig. Ingen større skader.

Send en slæbebåd. Jeg er en kvart sømil fra sejler-hotellet. Slut.

Dette er KAB, Antonio Bay, Californien.

Seks minutter over midnat.

Jeg har ikke hørt fra meteorologen, så jeg ved ikke, om regnen kommer.

Men det er fuldmåne, og der er ingen skyer på himlen.

Jeg hedder Stevie Wayne, og hvis du ikke har andet at lave nu,

er jeg her og spiller musik indtil kl. 1.

Hold radioen tændt, selvom du har andet at lave,

så skal jeg underholde dig.

Okay.

Hej. Hvor langt skal du?

- Til den anden side af byen. - Godt nok.

- Klarer du den? - Ja. Tak.

En slurk?

Tak.

Jeg har aldrig før tomlet.

Jeg vil passe godt på.

- Må jeg spørge dig om noget? - Ja.

Er du underlig?

Ja, jeg er.

- Jeg er underlig. - Du er underlig.

Godt. Den foregående var så normal, at det var modbydeligt.

Han samlede mig op i Santa Barbara. I Carmel ville han gifte sig med mig.

Ja. Jeg troede ikke, du havde tomlet før.

Ikke før sidste uge.

Du er den 13., jeg kører med.

Underlig og uheldig.

Vi får se.

- Er du okay? Er du sikker? - Ja.

Hvad fanden var ...?

Klokken er 12 minutter over midnat, jeg hedder Stevie Wayne.

- Lad os komme væk. - Indtil kl. 1.

Jeg sidder højt oppe i KAB-fyret på Spivey Point.

Hvis du har glemt det: det er den 21. april,

så tillykke til Antonio Bay.

Der er planlagt en fødselsdagsfest i aften.

Så hvis du er så spændt, at du ikke kan sove,

så bliv oppe sammen med mig,

så underholder jeg dig.

Eller også gør jeg ikke.

- KAB. - Hej, skat.

Hej, Dan, hvad så?

Føler du dig ensom? Er der noget, jeg kan gøre ved det?

Jeg er aldrig ensom. Jeg troede, du havde fri kl. 8.

Jeg byttede vagt, så jeg kan komme med til festen.

Kommer du?

Indtil jeg kan lokke en anden til Antonio Bay, er jeg her.

- Dag og nat. - For meget arbejde.

Sådan er det, når man ejer en radiostation.

Sig, hvorfor du ringede, ellers lægger jeg på om 15 sekunder.

- Vil du have noget at tale om? - Hvad som helst.

Jeg har en position på en trawler

ca. 14 sømil ude, den hedder Søgræs.

Jeg kan se noget - det ligner en tågebanke.

Den er ca. 23 sømil ude og bevæger sig i deres retning.

Tak. Det er stof til cirka 10 sekunder.

Jeg skal i luften. Farvel.

Skib ohøj. Dette er KAB, Antonio Bay.

Stevie Wayne her, jeg sender en besked ud på havet.

Til mændene på Søgræs, 14 sømil ude:

Hej med jer - hold øje med tågebanken,

der nærmer sig fra øst.

Mens I venter, så slap af med mig,

mens jeg spiller denne sang fra Coupe De Villes,

jeg tilegner den til jer.

Hende ville jeg gerne møde.

Jeg så hende hos købmanden en dag. Hun er lækker.

Hun er skør. Der er ingen tågebanke derude.

- Hvad ved du om hende? - Hun ejer fyret.

- Det ved jeg. - Hendes søn spiller baseball.

- Så hun er mor? - Jeg troede, du var lykkeligt gift.

Ikke så lykkeligt.

Der er ingen tågebanke derude.

Der er en tågebanke derude.

Okay. Jeg er fuld nok. Lad os komme i sving.

Okay.

Al, kom her.

- Giv ham en hånd. - Kom her.

Hvad var det?

Kom her.

Hvad var det?

Det er en generator.

Det er væk. Der var et skib derude lige før.

Lyt.

- Ingenting. - Lyt.

Hvem der?

Hvem er det?

Det er lige ved siden af os.

Det er stort, Al. Det er et skib.

Det er et stort skib.

Hvad er der sket? Blev du våd?

Klokken er 12.43,

jeg har fire numre på stribe til jer

her på KAB.

Ikke andet end vand, Stevie.

Men det er bedre end Chicago.

KAB.

Jeg kunne godt lide, det du sagde, men det var faktisk løgn.

Tågebanken har bevæget sig vestpå,

sikkert langt uden om skibet.

Mine apparater må være i stykker, de siger, vinden blæser stik øst.

Hvilken slags tåge kan bevæge sig mod vinden?

- Jeg er din. - Jeg ved ikke, om jeg vil have dig.

Du er bare en stemme i telefonen.

Du er bare en stemme i radioen. Vi ville være et perfekt par.

Hvis jeg må invitere dig ud i aften, skal jeg bevise det.

Beklager, Dan. Jeg ønsker mig kun en stemme i telefonen.

Okay, mystiske kvinde.

Godnat.

Ikke dårligt.

Jeg begyndte for en uge siden i San Diego.

Oppe ad kysten, fem tegninger om dagen.

Hvis jeg sælger dem for 5 $ stykket i Vancouver, bliver jeg rig.

- Må jeg spørge dig om noget? - Ja.

Hvad hedder du?

- Elizabeth. - Nick.

Dav, Nick.

Hej.

Kommer du fra San Diego?

Du sagde: "Må jeg spørge dig om noget?"

For mig betyder det én ting. San Diego er to ting.

Pasadena

og en masse penge.

Jeg kunne ikke gøre det, jeg gerne ville.

Hvad vil du gerne?

Det ved jeg ikke.

Det er okay. Det ved jeg heller ikke.

Den der vil jeg gerne have. Må jeg købe den?

Den er gratis.