My Cousin Rachel

Gjorde hun det?

Gjorde hun det ikke?

Hvem bærer skylden?

Jeg var forældreløs.

Ambrose tog mig til sig.

Han var min fætter...

...men jeg elskede ham som en far.

Ja! En til!

Folk sagde: "Drengen har brug for en mor."

Men de eneste kvinder i huset var hundene.

Dygtig hund.

Jeg kom tilbage fra skolen.

Giv mig den.

Hvad havde jeg lært?

Jeg brød mig ikke om bøger.

Jeg brød mig ikke om byer.

Jeg brød mig ikke om klog snak.

Jeg brød mig om at være...

...her.

Men Ambrose blev syg.

Lægerne sendte ham væk...

Af sted.

...til solens varme.

Hvor jeg dog savnede ham.

Jeg delte alle brevene med min gudfar og hans datter.

Jeg har netop fået et brev fra Ambrose.

Den sommer nævnte han i sine breve...

Støvlerne!

"... min kusine, og dermed også din kusine, -

Rachel, som er enke og godt selskab, -

- har venligt påtaget sig at vise mig alle Firenzes herligheder.

Hun bor her i solens varme, men er lige så engelsk som os to."

Hun må være yderst charmerende, når Ambrose har bemærket hende.

Hvad mener du?

Jeg har aldrig hørt ham beundre en kvinde før.

Hun har ret. Din fætter har aldrig haft megen brug for kvinder.

Hvorfor skulle han det? Han havde mig.

Hvor gammel er hun?

Det står der ikke.

Og da det blev efterår...

"Jeg har vidunderligt nyt. Rachel og jeg skal giftes.

Hun har sagt ja. Hvilken lykke at være så velsignet.

Jeg er sikker på, at du vil forstå det, så snart du ser hende.

Hun er strålende og god -

og den kærligste ledsager."

Hun vil vende op og ned på alt i løbet af et øjeblik.

Vi vil ikke ane vores levende råd fra tid til anden.

Har du tænkt over din fremtid?

Dit eget hjem?

Hvorfor i alverden skulle jeg gøre det?

Situationen har jo ændret sig en del, ikke sandt?

Hvornår venter du dem?

Han har sikkert glemt alt om os i sin store lykke.

Stakkels Philip. Er du blevet forældreløs igen?

Sikke en tåbelig kommentar. - Er det ikke godt, at han er glad?

Det er jo meningen med det hele.

Meningen med hvad? - At blive gift.

Du får sikkert snart et brev.

"Jeg har skrevet til dig flere gange, men hun våger over mig som en høg, -

- og der er ingen, jeg kan stole på, som kan sende mine breve.

Hun er ude af huset i dag. Det er derfor, jeg kan skrive dette.

Jeg har ligget syg i flere uger med feber og skrækkelig hovedpine.

Jeg er dødtræt af solen.

Jeg stoler ikke på nogen af lægerne.

Den nye, som snogen Rainaldi har anbefalet, -

er uden tvivl en morder."

Hvem er Rainaldi?

Aner det ikke.

Må jeg se brevet?

Tror du, han var beruset?

Beruset? - Da han skrev brevet.

Udelukket.

Se her.

"Hun har gjort det af med mig. Rachel, min plage.

For Guds skyld, kom straks."

Hallo?

Dygtig hund.

De må være Philip.

Jeg har ventet Dem.

Hvordan ved De, hvem jeg er?

Jeg er nok ikke den første, der bemærker ligheden med Deres fætter.

Kom indenfor. Jeg er næsten færdig.

Hvor er han? - Hvor han er?

Min kære ven, det må du da vide.

Han er død.

Hvor er kvinden?

Kvinden? - Hende Rachel. Hvor er hun?

Hun er rejst. - Hvorhen?

Jeg aner det ikke. Det er sandt.

Hvordan døde han?

Af en svulst i hovedet. Her.

Lægerne er ikke i tvivl. Den påvirkede hans hjerne.

Hvordan?

Han råbte op.

Var voldelig og frygtelig mistroisk.

Alle lægerne var fjolser, og jeg var naturligvis den værste af dem.

Han kastede med tingene, smadrede glas, -

- pressede sin kone mod væggen og tog halsgreb på hende.

Hun vil have huset lejet ud. Eller endda solgt.

Hr. Ashley, Deres kusine Rachel er en voldsomt impulsiv kvinde.

Og lidenskabelig.

Voldsomt.

Forstår De?

Hvor er hans ejendele?

Hans tøj og bøger.

Hun var væk dagen efter begravelsen.

Sikke en mær.

Jeg sagde, at jeg glæder mig til at møde hende.

Mit navn er Rainaldi.

Jeg er Deres fætters advokat og rådgiver. Og forhåbentlig ven.

En kopi af dødsattesten.

Der er blevet sendt en kopi til Dem i England og til Ambroses kurator, -

Deres gudfar, signor Kendall.

De ved alt om mig. - Naturligvis.

Her findes nogle store seværdigheder.

Jaså? - Kirker, malerier og så videre.

Og dog... - Hvilket?

De slår mig som en, der måske er mere interesseret i øl og ræve end renæssancen.

Og hvorfor ikke? - Jeg tror ikke på noget af det, De har sagt.

Hvis jeg havde været her, ville min fætter stadig være i live.

Og de kvaler og pinsler, han måtte lide, inden han døde, -

- vil jeg gengælde til fulde mod den kvinde, som var årsag til dem.

Han var en god mand. - Må han hvile i fred.

Tak, Guy. - Gud være hans sjæl nådig.

Giv mig den le, Jericho.

Du har altid mejet som en tøs.

Ønsker herren mere oksekød?

Herren?

De er herren nu. De er herren.

Det er det samme testamente, som jeg oprettede for ti år siden.

Der er intet underhold til en hustru.

Er du sikker? - Fuldstændig.

Jeg har studeret det nøje.

Samt det medfølgende brev fra signor Rainaldi.

Ingen steder nævnes der noget krav fra fru Ashleys side.

Jeg er forbløffet. - Hvorfor?

Du ved udmærket godt, at hun drev ham i døden.

Det ved vi intet som helst om.

Hvis du vil tale sådan om din fætters enke, så har jeg ikke lyst til at høre på det.

Du har været særdeles heldig.

På din næste fødselsdag vil du arve hele ejendommen, som Ambrose ønskede det.

Du tror da vel ikke på alt det vås om svulsten?

Her er dødsattesten -

med et referat af obduktionen.

Hvilket motiv skulle hun have, når hun ikke ville opnå noget ved hans død?

Så hvorfor skulle jeg ikke tro på det?

Ambrose var ikke min far.

Men han var som en far.

Endog bedre end de fleste fædre.

Vi savner ham alle sammen.

Jeg savner ham.

Men I skal vide, at den nye herre vil fortsætte på samme vis som den gamle.

Hun er i England.

Hun er her.

Bare rolig. Hun kaster et blik på huset og stiger direkte ind i vognen igen.

Godt.

Se engang, hvor støvet her er. - Hun kan støve af, hvis det generer hende.

Og sikke en lugt. Har alle grevskabets hunde besørget herinde?

Muligvis. - Hvor skal hun bo?

På Ambroses kammer? - Nej, jeg tager Ambroses kammer.

Hun kan få det blå kammer.

Jaså?

Er det vandtæt?

Det bør passe perfekt til hende.

Hvad vil du gøre?

Konfrontere hende.

Hun vil naturligvis prøve at slippe ud af det ved at himle op.

Eller besvime. - Dåne på dramatisk vis.

Få et hysterisk anfald. Er italienere ikke sådan?

Hun er kun halvt italiener.

Al den makaroni. Hun er sikkert for tyk til at gå op ad trappen.

Retfærdigheden skal ske fyldest for Ambrose.

Jeg tror, du er nervøs.

På ingen måde.

Vil du gerne have, jeg bliver? - Hvad mener du?

At jeg er her?

Hvornår venter du hende?

Jeg tror godt, jeg kan klare det.

Du er virkelig nervøs, ikke sandt? - Jeg vil bare være alene et...

Undskyld. - Det gør ikke noget.

Jeg forstår det godt. - Nej, undskyld.

Og tak.

For det hele.

For blomsterne og for at tilbyde at blive.

Naturligvis.

Held og lykke.

Og lad nu være med at kvæle hende inden middagen.

Hun skal vente på middagen.

Hun må sulte, indtil husets herre er hjemme igen.

Forstået? - Fuldstændig.

Godt. Sørg for det.

Hun er kommet. - Ingen bagage?

Hr. Ambroses ejendele er blevet anbragt på Deres gamle kammer.

Hvor er hun nu? - På sit kammer.

På sit kammer.

Hun siger, at hun er træt og beder sig undskyldt til middagen.

Hvor pokker er hundene?

De fulgte efter hende ovenpå.

Hvordan var hun, for Guds skyld?

Det skal jeg ikke kunne sige.