Lost Treasures of Egypt

Langt inde i Egyptens ørken...

...i en nekropolis fra Alexander den Stores tid...

Graven er forstyrret.

...ligger et mystisk gravkammer...

Fantastisk.

...med skjulte skatte.

Det er utroligt. Der er guld overalt her.

De afslører skabelsen af en af verdens største krigerkonger.

I de 3000 år, det gamle Egypten eksisterede...

...førte mange faraoer deres hære i kamp.

Men én skiller sig ud med sin enorme militære succes.

En af de mest berømte mænd i vores historie...

Alexander den Store.

Han regerede Egypten fra år 332 f.Kr. -

til sin død ni år senere.

Hele sit voksne liv var han i krig.

Alexander var allerede en succesfuld hærchef som 18-årig.

Som 30-årig herskede han over et af Antikkens største imperier.

I dag efterforsker arkæologer i hele Egypten...

Det ligner Alexander.

...hvordan den brutale krigerkonge blev hyldet som en stor farao...

...og hvordan han forvandlede det gamle Egypten for evigt.

Og så vil de løse et af de allerstørste mysterier.

Placeringen af Alexanders forsvundne grav.

I Alexandria... en by, som Alexander den Store grundlagde -

- undersøger egyptolog Chris Naunton, hvordan -

- en af Egyptens mest berømte faraoer kom til magten.

Alexander interesserer mig, og vil man vide noget om ham -

skal man være i Alexandria.

Alexander grundlagde Alexandria -

- ved Middelhavets kyst i år 331 f.Kr.

Den blev Egyptens hovedstad og en af sin tids største byer.

Brede gader i et vinkelret mønster, forbundne kongeslotte -

templer, teatre og sportsarenaer.

Alt sammen beskyttet af en 16 km lang forsvarsmur.

En dæmning fra fastlandet til øen Pharos -

- skabte havne til handelsskibe og militærfartøjer.

Et majestætisk fyrtårn knejser mere end 107 meter over byen.

Et af Antikkens syv vidundere.

Chris besøger Alexandria National Museum -

for at se, hvilke skatte fra byen -

- der kan afsløre mere om Alexander den Stores tid.

Blandt statuerne af egyptiske faraoer -

- finder Chris en, som ser lidt malplaceret ud.

Det her er spændende, for den er fundet i nærheden for nylig.

Det er Alexander den Store i marmor.

I hans højre hånd har der nok oprindeligt siddet et spyd.

En eller anden form for våben.

Det siger noget om Alexanders dygtighed som militærleder.

Men selvom han var farao i Egypten, og den er fundet her -

er statuen ikke spor egyptisk.

Egyptiske faraoer blev portrætteret påklædte -

- med ting, der symboliserede kongelig status.

De stod eller sad i formel positur -

og statuerne var ikke lige så livagtige.

Den viser bevægelse i modsætning til de stive statuer af egyptiske konger.

Men det her er en statue i græsk stil -

fordi Alexander selv var græker.

Alexander blev født i år 356 f.Kr. Og voksede op i det græske -

- kongerige Makedonien, hvor han blev undervist af Aristoteles.

Efter at hans far, Philip II., blev myrdet -

- overtog Alexander tronen blot 20 år gammel.

Militære ambitioner førte ham ud på store felttog -

- for at erobre territorier syd og øst for Grækenland.

Og i en alder af bare 24 år -

- kom han til Egypten og blev udråbt til farao.

I sin storhedstid kunne Egyptens hære udgøre op til 100.000 mand.

Men gamle optegnelser nævner ikke en dødelig kamp.

Hvordan kunne den unge, græske konge og kriger -

blive farao af Egypten?

Ved udgravningen i Philadelphia graver arkæologen Basem Gehad -

i en enorm nekropolis.

Byen blev grundlagt kort efter, Alexander kom til Egypten.

Basem har arbejdet i Philadelphia i seks år.

Sidste år undersøgte han flere uudforskede grave -

- og fandt en mumie fra perioden efter Alexander den Store.

Han vil vide, hvordan Alexanders ankomst ændrede folks liv i Egypten.

Og han tror, Philadelphias grave kan give ham et svar.

Spørgsmålet var -

- om vi stadig kunne få et indtryk af disse mennesker?

Kunne vi spore dem og fastslå, hvordan de levede?

Basen og nogle få medarbejdere lever i ørkenen under udgravningen.

Vi er en familie, mens vi graver.

Vi lever sammen her i to måneder.

Her er folk fra mange steder i Egypten.

Men vi forstår hinanden og ved, hvad vi leder efter -

og hvordan vi får et godt resultat.

Hans hold har allerede gjort et usædvanligt fund.

Toppen af en rund grav, der går ned i jorden.

Det er nyt og unikt, at vi finder sådan noget.

De fleste grave er rektangulære, men den her er den første -

i det her område, som er cirkelformet.

Graven er en af de største, Basem har udgravet her.

Det kan være en intakt grav med en mumie og en række gravskatte.

De går i gang med at fjerne jorden omkring den og tager mål undervejs.

Muren er 70 centimeter bred. Fik du det, Abdullah?

Tykke vægge og et omhyggeligt arbejde -

tyder på, at graven har været dyr.

Det er fantastisk, for det er en perfekt cirkel.

Radius er den samme, uanset hvor vi måler.

Formen alene indikerer, at Basem er på rette spor -

- i sin søgen efter Alexanders indflydelse på Egypten.

Den type grave blev opfundet, efter Alexander den Store kom til Egypten.

Vi har ingen ældre eksempler end fra det tredje århundrede f.Kr.

Der kan ligge en skattekiste af oplysninger under sandet.

Efter mange timer har de fundet indgangen -

og Basem klatrer ned for at få et glimt.

Det er fantastisk. Helt fantastisk.

I Taposiris Magna vest for Alexandria -

- udforsker Kathleen Martinez et tempelkompleks -

- som stammer fra Alexander den Stores tid.

Det her bliver fantastisk.

For 17 år siden opgav Kathleen jobbet som forsvarsadvokat -

- i Den Dominikanske Republik for at grave her.

Da jeg kom ind i Taposiris Magna for første gang -

- vidste jeg, at stedet var vigtigt, og det betyder alt.

Templet blev bygget bare 50 år efter Alexanders død.

Komplekset er på størrelse med en boligblok.

Dedikeret til Osiris og Isis, kongen og dronningen af guderne.

I de senere år har Kathleen scannet og kravlet -

- igennem skjulte rum i alle hjørner af udgravningen.

I år fokuserer hun på et tårn uden for templets mure -

som blev bygget på samme tid.

Det ligner en af de mest berømte bygninger i det gamle Alexandria.

Den græske historiker, Strabo, beskrev fyrtårnet i Alexandria nøje.

Og her fandt vi de samme detaljer i miniatureformat.

Formålet med det mindre fyrtårn i Taposiris Magna er et mysterium.

Det har ikke alle de detaljer, som fyrtårnet havde i Alexandria.

Og Middelhavet er der, så det står på den forkerte side af bakken.

Og det er omgivet af grave.

Hvordan kan det være?

Kathleens hold graver rundt om tårnets fod.

De har gjort et stort fund under en bunke sten på sydsiden.

Lige nu står jeg lige under fyrtårnet.

Det ligner en hule, men efter at have fjernet de store sten udenfor -

- indså vi, at det ikke var en hule, det var en grav. En storslået grav.

Blandt murbrokkerne fandt Kathleen en stor sarkofag.

Under udgravningen fandt vi stykker af marmor...

...som dækkede væggene.

Da vi havde opdaget det her sted, gik det op for os -

- at fyrtårnet måske ikke var et rigtigt fyrtårn.

Det var symbolsk. Det var en tempelgrav under en kopi -

af fyrtårnet i Alexandria.

Det var en meget rig grav, men hvem havde råd til den?

Lertøj rundt om graven -

- indikerer, at den blev besøgt længe efter, at den blev bygget.

Vi har meget keramik fra en periode på 300 år.

Så vi ved noget om, hvad der skete her i 300 år.

En mulighed er, at folk kom her for at bede.

Vi tror, det var mål for pilgrimsrejser.

Folk kom her for at besøge den, der ejede graven.

Det skal vi finde ud af.

Personen i graven fra Alexanders tid var agtet i århundreder.

Hvis Kathleen kan finde flere spor ved gravens indgang -

kan hun måske afsløre, hvem det var.

Stedet har været urørt i 2000 år, så vi ved ikke, hvad vi finder.

I Sakkara i udkanten af Kairo...

...går Chris i Alexander den Stores fodspor for at forstå -

- hvordan han erobrede det mægtige Egypten.

I skyggen af trinpyramiden, Egyptens allerførste -

- var katakomberne i Sakkara et vigtigt religiøst sted.

De blev brugt både før og efter Alexanders tid.

Jeg elsker det her sted.

Det var et særligt sted for egypterne og er det også for mig.

Og det er et sted, som Alexander den Store har kendt til.

Han har måske endda besøgt det. Og det er helt enormt.

En katakombe er fuld af enorme sarkofager -

- med inskriptioner af navne på adskillige faraoer.

De viser, egyptiske kongefamiliers storhed og fald i over 1000 år.

En af dem kan måske kaste lys over Alexanders erobring.

Det er næsten ikke til at tro, men foran mig står en enorm sarkofag -

- og et sarkofag-låg. Og det, jeg håber at finde her -

hvis jeg kan... er en inskription.

Men jeg kan ikke se nogen.

Denne sarkofag er fra 200 år før Alexander den Stores tid.

Chris leder efter et navn.

Oven på det enorme sarkofag-låg -

- er der et bånd af hieroglyffer, der løber ned i midten.

Noget i den stil.

Det er spændende, for nærmere kunne man ikke komme med hieroglyffer -

- på det navn, vi måske kender bedre som Cambyses.

Og Cambyses var ikke egypter.

Det var den persiske kejser. Det her er ikke hans grav -

- men den enorme sarkofag hylder hans herredømme over Egypten.

Det fortæller os, at han var anerkendt her som konge.

For på det tidspunkt -

- var Egypten blevet en del af det persiske imperium.

Før Alexanders tid var det gamle Egypten -

- en af historiens mægtigste civilisationer, blevet erobret.

Det Persiske imperium i det, der i dag er Iran -

- erobrede Egypten i 6. århundrede f.Kr.

Alexanders lille kongerige, Makedonien -

- lå i den vestlige ende af det persiske imperium.

I år 334 f.Kr. Førte han sin hær østpå -

- nedkæmpede perserne i Lilleasien og gik så efter at erobre Egypten.

Alexander nåede Egyptens hovedstad, Memphis, uden at møde modstand.

Perserne havde forladt Egypten -

- og egypterne bød ham velkommen som en befrier.

Den persiske guvernør overgav sig, udleverede en stor mængde guld -

og gav Alexander kontrol over Egypten.