Beowulf

Hvorfor får jeg altid dem, der er ødelagt?

Jeg vil slås denne gang, far.

Gå ind på dit værelse igen, Kyra.

Gå ind. Vær nu sød.

Jeg kan ikke se det.

- Kæmp mod mig, slagter. - Ikke dig.

Skaber af alt godt. Vi befrier hende fra det onde, som har besat hende.

Dræb uhyret!

Skær hende løs.

Hun er fra yderposten. Stedet er besmittet med ondskab.

Ingen må komme levende derfra.

Skær hende løs, sagde jeg.

Samtalen er slut. Rejs videre.

Så er det nok!

Det var for sjov.

- Tag hende og rejs. - Tak.

Men jeg skal ikke den vej.

Du er allerede død.

Så mange er døde. Jeg vil ikke dø.

Det kommer og dræber alle.

- Det kommer til at dræbe dig. - Hvorfor flygtede du?

- Det er derinde. - Hvad er det?

Hver aften. Det kommer hver aften. Det dræber alle.

- Hvad er der? - Pendra. Hun lever!

Men hvem er med hende? Og hvordan kom de igennem?

Hvis de slipper dem igennem, er det måske forbi.

Hvor mange er der tilbage derinde?

- Der har du svaret. - Hun burde være blevet.

For hende er det i hvert fald slut.

Hvem er du, og hvad vil du?

Beowulf. Jeg trænger til mad og hvile.

Han er en af dem. Hvordan slap han ellers igennem?

Tag tilbage til dine venner.

- Jeg er ikke en af dem. - Og du er ikke en af os.

Men som det ser ud, burde et ekstra sværd vel være velkommen?

- Grænseherren må snakke med ham. - Vi kan altid dræbe ham senere.

Det må Hrothgar afgøre.

- Du kan komme ind. Ingen garantier. - Jeg tager chancen.

Kom med.

- Beowulf. Jeg har hørt navnet før. - Hvad har du hørt?

- Kun en idiot kommer hertil. - Hvis han ikke allerede er fordømt.

En lejesoldat. Det forventer vi ikke her.

- Hvordan kom du igennem? - På min hest.

Spurgte du dem bare pænt?

Noget i den retning.

Tror du, vi har guld? Eller kan du lide trækfulde, gamle yderposter?

Ingen af delene.

- Hvad bringer dig så hertil? - Mørket.

Kender du til... vores problem?

Og hvad så? Tilbyder du at hjælpe os?

Ja.

Ingen ved sine fulde fem vil møde det her.

- Jeg har ikke noget valg. - Det lyder personligt.

Vi ved ingenting om ham. Send ham tilbage.

Vi har færre end 40 mand tilbage.

Og som du har bemærket, kommer aftenen hurtigt.

Lad ham få Nivris værelse.

Nivris værelse.

- Han er farlig. - Absolut.

Vi har kunnet stole på mændene på indersiden.

Han kommer ikke fra belejrerne.

Ingen, som har set, hvad der sker her, kommer frivilligt hertil.

- Det er noget andet. - Måske har Nivris familie sendt ham.

For at hævne din svigersøns død.

De mistede deres eneste søn.

Hvis de ikke tror, at hans død var et uheld, vil de hævne det.

Vi får se, hvordan han har det i morgen tidlig.

Så er han på vej væk, eller ser krematoriet indefra.

Uanset hvad er problemet løst.

Våbenmesteren er min onkel. Derfor er jeg hans assistent.

- Jeg vil rejse østpå. - Tror du, at du kommer ud?

Pendra og jeg skulle rejse sammen. Det gik ikke særlig godt.

- Tror du, vi kommer ud? - Formentlig ikke.

Her er det.

Hvem er Nivri?

Grænseherrens svigersøn. Han var gift med Kyra.

Han blev slået ihjel.

- Hvad er det? - Du burde ikke røre det.

- Tog uhyret ham? - Nej, det var før uhyret.

- Våbenmesterens assistent? - Ja. Ironisk, ikke?

- Hvordan døde han? - Tja...

En gæst. Hvor usandsynligt.

Min mand plejede at komme her, når han drak.

Jeg har ikke været her, siden han døde.

Jeg ved godt, hvorfor du kommer. Hans familie har sendt dig, ikke?

Ingen har sendt mig.

Hvad vil de have af os? Titler? Hans del af landet?

- Vil det tilfredsstille dem? - Jeg er ikke den, du tror.

Han blev dræbt ved et uheld. I våbentræning med Roland.

Våbentræning kan være meget farligt.

Du siger, at du kommer for at kæmpe mod uhyret.

Det er sandt.

Det kan ikke dræbes. Ikke af min far, Roland eller andre mænd.

Jeg er ikke som andre mænd.

Det bliver du nødt til at bevise.

Hvad sker der, når uhyret kommer?

Skidt med, at I er trætte. I kan sove, når I er døde.

Op med jer! Vi skal træne! Omring mig!

Hvorfor driver han dem videre, når de næsten ikke kan stå oprejst?

Det nytter vel ikke at sige til Roland, at de er døde i morgen.

Angrib mig!

Og husk altid...

Det handler ikke om våben. Det er det herinde, der tæller.

Det er ikke slut. Kom så!

Angrib mig.

Kom så.

Så er det din tur. Tag mit sværd.

Kæmp godt...

Eller dø dårligt.

Værsgo.

Hvor mange kommer til at dø i aften?

- Jeg ville ikke skræmme dig. - Det er det sædvanlige her.

Hvor gjorde min nevø af de ekstra pile?

Han lægger aldrig noget, hvor det hører til.

Giv ham en chance. Han skal nok lære det.

Hvis han ikke får os alle dræbt først.

- Går det godt derude? - Ja. Jeg tager lidt af den senere.

Jeg beklager madens kvalitet.

Vi har samlet forsyninger i tre år til sådan en nødsituation.

Men nu kommer ingenting ind eller ud.

Selv med fulde lagre var der ingenting til indtrængeren-

som åbenbart foretrækker os.

Det er min datter Kyra.

Vi har mødt hinanden.

Kommer din kone også?

Min kone døde for mange år siden.

Det var en tragisk ulykke.

Hun kendte ikke yderposten og gik alene rundt om aftenen.

Hun faldt ned fra brystværnet.

- Har du familie, Beowulf? - Det har jeg aldrig ønsket mig.

Er det ikke naturligt at ønske sig hjem og familie?

Så har jeg ingen naturlige ønsker.

Interessant. Hvorfor ikke?

Jeg vil ikke blive på et sted, så jeg behøver ikke noget hjem.

Og jeg vil ikke skabe flere som mig.

Sådan at dit ego kan være sikker på, at det er unikt?

Netop.

Du må undskylde min datter. Hun har altid haft sin egen vilje.

Og far har altid været ekspert i at undskylde mig.

Pokkers!

Karl? Jeg tabte mine briller. Kan du se dem?

Karl?

Er det dig, Karl?

Højdepunktet var nok belejringen af Underland.

Det var et aktivt år. Vi kæmpede konstant under stort pres.

Men vi var stærke. Soldaterne kæmpede sammen som en enhed.

- Efter det her bør vi ikke... - Er der noget galt?

- Kan I mærke det? - Mærke hvad?

- Det her er langt ude. - Hvad er det?

Ondskaben. Den er her.

Vi må have mænd, der kan kæmpe, ikke galninge.

- Vær stille, Roland. - Mig?

Våbenmesteren er død.

Det ændrer fremgangsmåde. Det har aldrig dræbt så tidligt før.

Det ved det.

Jeg er ked af det, Will. Nu er du våbenmester.

Forfremmelse?

- Ikke særlig betryggende. - Det har du ret i.

Alle skal jo dø alligevel. Men jeg er ingen våbenmester.

Du behøver ikke være dygtig hele tiden. Bare når det gælder.

Du er ikke kommet på grund af min mands død, vel?

Nej-

Men så ville jeg være efter Roland. Så hvorfor skulle du være bange?

Jeg er ikke bange. Det har jeg ikke råd til.

- Har du ingen frygt? - Frygt er det eneste, jeg kender.

Du føler det.

- Du fornemmer det. - Ja.

Du sagde: "Det ved det." Hvad mente du?

Det ved, at jeg er her.

Hvad er du?

Jeg er en, der sidder fast mellem to verdener.

- Du får hende ikke. - Jeg står ikke i vejen for dig.

Jo. Du kan manipulere hende og Hrothgar, men ikke mig.

- Vi har brug for hinanden. - Jeg har ikke brug for nogen. Rejs.

- Jeg må blive. - Så må du kæmpe.

Frist ikke skæbnen, Roland.

Vær på tæerne.

Jeg kommer for at gøre dine drømme søde, elskede.

Det er næsten færdigt, elskede.

Pokkers også! Tag dig sammen, Karl.

- Jeg troede, jeg hørte noget. - Ja. Du hørte mig.

Med alle de seje måder, man kan dø på her-

-vil jeg helst ikke dø af et hjerteanfald.

Lad os se. Med alt det her burde vi nok kunne bide fra os.

- Hvad er bras, og hvad er vigtigt? - Det vidste din onkel.

- Det hjælper virkelig, Karl. - Jeg henter sprængerne.

Karl? Gider du reparere den her? Så henter jeg sprængerne.

Will? Er alt i orden?

Jeg så det.

Hvor stort var det? Havde det panser, eller var det udækket?

Det var... Det var stygt.

- Det kom i fuldt dagslys. - Det er træt af at lege.

Sæt kvinder og børn i kirken. Gå i grupper på tre.

- Hold øje med hinanden hele tiden. - Kyra.

Jeg vil ikke lukkes inde. Denne gang kæmper jeg.

- Du skal være hos de andre. - Det er lidt sent at beskytte mig.

- Hvor er Kyra? - Jeg har ikke set hende.

Sørg for, at begge dørene er lukket.

Alle dørene er sikret.

- Hvad er der? - Er der en anden indgang?