Normal People

Hej, Sadie. Når du nu ikke vil acceptere et nej -

- så er det her nok det mindst elendige, jeg hidtil har skrevet.

Hyg dig, C.

Har du ikke lavet andet hele dagen?

- Jeg har gjort rent i huset. - Det er ikke til at se.

Er det her din ting igen nu, hvor du er tilbage fra Sverige.

Er det her din ting igen nu?

- Hvad? - At drive den af.

Det er sommerferie.

Du er ynkelig.

For fanden, hvor er du ynkelig.

Han siger: "Du synes, jeg er et frygteligt menneske."

"Jeg prøver at være sød mod dig, men får det lige i hovedet igen."

- Gør han det? - Hvad?

Prøver at være sød mod dig.

Nej.

- Hvad er der? - Ikke noget.

Ved du, hvor tit du har været her, siden jeg kom hjem?

Ja.

- Hvorfor? - Det ved jeg ikke. Det er bare...

Du behøver det bare ikke.

Det er det eneste, jeg har at se frem til, så...

Vi så jo Anthony Thompson komme ind i sidste kamp -

- mod Fermanagh. Godt grebet! Igen er det Brian Howard.

Han læser spillet fantastisk af en så ung spiller at være.

Dean Rock.

Og vi har en fumble, denne gang af Brian Fenton.

Der er pres på Shaun Pattons udspark. To korte blev tidligere interceptet.

Nu går han langt, og det får Dublin mere ud af.

Er du ved at falde i søvn?

- Nej. - Jeg kan køre dig hjem i pausen.

- Er jeg i vejen? - Slet ikke. Du virker bare søvnig.

Hvor blev du af i aftes?

Det ved jeg ikke. Jeg var i rygeområdet et stykke tid.

- Endte du med at kysse hende pigen? - Nej.

Jeg har det virkelig varmt.

Synes du ikke, her er varmt?

Nej, men du kan åbne vinduerne, hvis du vil.

Eric ledte faktisk efter dig i aftes. Mødte du ham?

Ja.

Det var underligt. Af en eller anden grund ville han sige undskyld.

- For sin opførsel i skolen. - Ville han?

- Tog du imod undskyldningen? - Selvfølgelig. Jeg bærer ikke nag.

Heldigt for mig.

Og dommer Connor Lane fløjter til pause.

Vil du have en is?

- Ja da. - Jeg er straks tilbage.

Tak.

To rumraketter, tak.

- Mange tak. - Selv tak.

Det er fint, at Eric sagde undskyld.

Folk fra skolen har faktisk været rigtig søde, siden jeg kom hjem.

- Jeg opsøger dem ellers ikke. - Det burde du måske.

- Synes du da, jeg er utaknemlig? - Nej, jeg mener bare...

Det må være ensomt for dig.

Det er jeg vant til.

- Jeg har været ensom hele mit liv. - Ja, jeg ved, hvad du mener.

Du var da ikke ensom sammen med Helen, var du?

Det ved jeg ikke. Indimellem.

Jeg følte ikke, jeg altid var mig selv.

Connell?

- Du ved godt, da vi dansede i går? - Ja.

Hvad med det?

Gjorde jeg dig irriteret?

Hvorfor spørger du?

Da du gik fra mig, følte jeg mig lidt akavet.

Jeg tænkte, at du måske var irriteret på mig.

Det må du undskylde. Det var jeg ikke.

Jeg...

Jeg føler lidt, at...

vores venskab ville være lettere, hvis visse ting var anderledes.

Hvilke ting?

Jeg ved det ikke. Det ville være mindre forvirrende -

- hvis der ikke var den her anden side af forholdet.

Da vi var sammen det første år på universitetet, var du da ensom?

Nej.

Var du?

Nej.

Jeg var frustreret indimellem, men ikke ensom.

Jeg er aldrig ensom sammen med dig.

Det var nærmest en perfekt tid i mit liv.

Jeg havde nok aldrig rigtig været lykkelig før det.

Jeg ville have, du skulle kysse mig i aftes.

Nå.

Jeg havde også lyst til at kysse dig, men...

Vi misforstod nok bare hinanden.

Det er okay.

Jeg ved ikke, hvad der er bedst for os.

Selvfølgelig er det rart at høre dig sige den slags -

- men omvendt har vi jo ikke fået det til at fungere førhen.

Du ved...