Message from Nam

Jeg er født i Savannah i Georgia, -

- hvor jeg blev opdraget til at blive en fin sydstatsfrue som min mor.

Men jeg blev ikke voksen, før jeg kom til et ukendt, fjernt sted.

Min lange rejse begyndte med et lille skridt i maj 1964.

- Så kom det! - Sweet Briar?

Sweet Briar? Radcliffe, som du udmærket godt ved.

- Far ville være så stolt af mig. - Læs det nu først, Paxie.

"Trods Deres åbenlyse kvalifikationer til at studere på Radcliffe ..."

De beklager.

Det gør Sweet Briar garanteret ikke. De tager imod dig med kyshånd.

Jeg nægter at gå der. Jeg vil gå på Radcliffe, som det var fars ønske.

Jeg gider ikke bare servere te for sydstatsdøtre. Jeg vil væk herfra!

Hvad med det her universitet i Berkeley i Californien?

Det kan man da kalde langt væk.

- Det rækker, Queenie. - Javel, frue.

- Vil I have mig undskyldt? - Du kan tro nej.

Din bror er her så sjældent til middag. Besøget er slet ikke slut endnu.

Fortæl om dig og Allison, det kære pigebarn.

Hun arbejder så hårdt i foreningen.

Hendes kontakter på Sweet Briar vil du få stor glæde af, Paxton.

- Jeg tager ikke på Sweet Briar. - Jo, du gør.

- Og de bliver så glade for dig. - Jeg vil på Berkeley. Jeg er optaget.

Slægtens kvinder har altid gået på Sweet Briar. Og så Berkeley...

De er konstant i avisen. Altid en eller anden protest. Du får bare fikse ideer.

Det vil jeg sandelig håbe, mor.

Far efterlod mig midlerne, så jeg selv kunne vælge, hvor jeg ville studere.

- Han ville have bifaldt Berkeley. - Hvad ved du om fars mening?

- Du var så lille, da han døde. - Undskyld, at jeg altid skuffer dig.

Men det her er det, jeg vil. Ønsk mig nu held og lykke.

Paxton.

Jeg ved det godt...det gør jeg...

...hvor brændende, du ønskede at komme ind på Radcliffe.

Lad nu være, mor.

Robert Frost. De første digte, far præsenterede mig for.

- Jeg vil gerne have den. - Naturligvis.

George har pakket bilen.

Siden du absolut vil begå den her fejltagelse, må du hellere nå flyet.

Farvel, far. Ønsk mig held og lykke.

Jeg kommer straks.

Hvad laver jeg også kage for? Du er her jo ikke til at spise den.

- Jeg skal nok skrive til dig. - Det får du da alt for travlt til.

Men en ting må du love mig. Jeg er nødt til at sige det, min pige.

De vil lære dig mange ting, gode og dårlige, -

- så du skal tænke dig om, før du tager noget til dig.

Lover du det?

Lidt sjov må du vel også godt have.

- Hvordan klarer jeg mig uden dig? - Åh, min lille guldklump...

BERKELEY I CALIFORNIEN SEPTEMBER 1964

PIGE-KOLLEGIUM

Helt ærligt, vi bor på den anden side af bugten. Hvad har du med? Sten?

- Hold op, Peter. Det er bare bøger. - Hvis jeg får brok, er du død, søs.

Skal jeg hjælpe? Paxton Andrews.

- Bare synet af dig er en hjælp. - Pas på, han er farlig. Tag den!

Men tak for tilbuddet. Min bror er utålelig i dag.

Jeg kunne jo ikke vide, jeg skulle bo på tredje. Jeg er Gabrielle Wilson.

- Vi kalder hende Gabby. - Peter, min bror. Jurastuderende.

Skal vi ikke bare efterlade hende og gå ud og drikke en øl?

Jeg har dine lagner. Vil du sove på den bare madras resten af året?

Du er fra Sydstaterne, ikke? Fed dialekt. Hvor skal du bo?

- 31 0. - Også mig!

- Hvor er her flot. - Det slår vores.

Jeg deler lejlighed med nogle fyre. Alle vores ting er fra Frelsens Hær.

- Hvor er mine lagner? - I din egen kuffert.

- Din lille... - Lad være!

Er det i orden, hvis jeg ringer senere?

"Ringer senere." Sådan.

Nå, det kan jeg altid ordne. Du har jo scoret. Nu må du hjælpe mig.

Peter. Så snart han så dig, sagde det bang!

Hvad tager du på i morgen aften til immatrikulationen?

Undskyld, Gabby, men det er det sidste, jeg tænker på lige nu.

Min arme bror er faldet for en alvorlig pige. Ved du også, hvad du vil læse?

Ja. Journalistik. Jeg håber at få en plads på skolebladet.

- Hov...Halløj. - Hvad laver du her, Peter?

- Jeg ville bare se dig. - Jeg fik et job.

Gæt, hvem den er fra.

"Vi ses lørdag aften. Glæder mig. Kærligst Peter."

Behandler han alle piger sådan?

Nej. Han er faktisk forelsket i dig, dit fæ.

Jeg skal altså nå en deadline. Det er mit første interview.

Smut nu hen og...ryd op i dit skab.

Jeg er ked af det, Peter, men jeg er ikke parat til det her.

Inden årsskiftet fordobles antallet af tropper i Vietnam!

Vores regering har ingen ret til at gøre det her. Ingen ret!

Ingen ret! Ingen ret!

STOP KRIGEN

Så sætter vi os. Kom.

Slip. Jeg vil høre, hvad de har at sige. Jeg er her for at dække historien.

- Jeg skal nok betale kautionen. - Ikke for hurtigt!

MELDING OM SVÆRE TAB I BIEN HOA

Hej...Endnu et slag i Vietnam.

Det er så blodigt. Vi hører ikke hjemme derovre.

Jeg er enig. De studerende havde ret i meget i går. Så...

Se her. Det er min artikel, Peter.

Jeg vidste, du ville komme på forsiden. Sådan som du kløede på.

Du får let en tjans på The Sun i sommerferien.

- Let? The San Francisco Sun? - Min far kan trække i trådene.

Det kan du tale med ham om til Thanksgiving.

- Har Gabby ikke inviteret dig endnu? - Nej, det har hun nok glemt.

- Hun hilser knap på mig mere. - Glem hende. Invitationen er fra mor.

Min mor går amok. Hun ville bruge weekenden på at få mig hjem igen.

Betyder det, at du kommen?

Jeg må jo ringe og tale med hende. Jeg vil meget gerne komme.

- Hvor kunne du ydmyge os sådan? - Hvad mener du?

Demonstrationen. Nyhederne. Folk har kimet os ned lige siden.

- Hvad skal jeg sige til vores venner? - Jeg er ked af det, mor.

Vi får dig overflyttet, når du kommer.

Jeg har det pragtfuldt her. Og jeg kommer ikke hjem til Thanksgiving.

Min sluf har inviteret mig med hjem.

Og jeg har jo også kun en weekend.

Og jeg har jo også kun en weekend.

Det lader til, du har besluttet det hele hen over hovedet på mig.

Der er kun en måned til jul.

Undskyld. Jeg troede ikke, det gjorde noget.

Så farvel, Paxton.

Nå, så her bor I? Her er smukt. Dejligt.

Så er I her endelig. Vi har så travlt.

Og du er så Paxton. De taler ikke om andet end dig, når de endelig ringer.

Velkommen. Har de advaret dig?

Vi laver altid selv al maden.

Vis lige Paxton hendes værelse. Middagen er lige på trapperne.

Hjælp lige far med brændet, Peter.

Vinen er dit ansvar, min søn. Jeg gik og tænkte nede i kælderen...

En skøn Chardonnay. Håber, I kan lide den.

Angående angrebet i Bien Hoa... Det er interessant og frygteligt, -

- men ændringer vil det føre med sig, uanset hvad.

Et dybere engagement? Lige noget for dig og Goldwater.

Hold dog op. Det er hverken noget for mig, for Goldwater -

- eller min demokratiske redaktion. Ingen bryder sig om den her krig.

Men nu er de da nødt til at trække en grænse over for kommunismen.

Trække en grænse? Eddie Marlow fra skolen kom hjem i juni med et ben.

Lester Hursts fly blev skudt ned. Nu er han savnet. Skal jeg tage afsted?

Som studerende er jeg i sikkerhed. Men hvorfor dem og ikke mig?

Det var den sidste tærte. Kom så, folkens. Tag noget med ind.

Så er der mad. Lad os så gå til bords.

Jeg hører, du er interesseret i journalistik. Hvorfor det?

Jeg har altid skriblet. Jeg synes efterhånden, jeg er blevet god til det.

- Det synes Peter og Gabby da. - Men hvorfor journalistik?

Det er folks kilde til sandhed og fakta.

Det vil jeg gerne være en del af.

Peter siger, du har forbindelser på The Sun. Hvad laver du for dem?

Nu må du ikke falde ned af stolen, men Ed ejer The Sun.

Jeg burde have sagt det. Først ville jeg ikke have, det skulle gøre forskel..

Senere var jeg overbevist om, at det ingen forskel ville gøre. Gør det det?

Nej.

Heldigvis er det avisens indhold, der tæller, og ikke ejeren.

Nå, mine damer og herrer...

Skål for en dejlig middag og en dejlig dag.

Jeg er ked af at sige det, men jeg har på fornemmelsen, -

- at 1964 bliver det sidste dejlige år, vi får at se i et godt stykke tid.

- Hvad synes du om mit træ? - Det er smukt.

- Og min middag? - Lækker.

Hvad med en film? Der går "Goldfinger" fem over ni. Vist nok.

- Jeg skal nå et sent fly. - Jeg har set den.

- Ikke jeg. Kom. - Du har køkkentjansen. Af sted.

- Hvad synes du så om ham? - James Bond. Tja, jeg...

- Nej, Matt. Hvad synes du om Matt? - Nå, Matt...

- Han ser da meget godt ud. - Han er vildt lækker.

Og sød, ikke?

- Jeg er bare så vild med ham. - Filmen går klokken otte, ikke ni.

Du, Matt? Det er biograftid. Glædelig jul. Og god rejse.

- Jeg skylder dig en tjeneste. - Hej.

Han render fra opvasken tre ud af fire gange.

- Du ved vel, hun er faldet for ham? - Han er ikke værst.

Hvem ville ikke rende fra opvasken? Idet mindste er vi endelig alene.

- Skulle det være en lille opvask? - Den fødte romantiker.

Pax...

Jeg elsker dig. Vil du gifte dig med mig?

Åh, Peter.

Gid jeg var som Gabby.

Hendes eneste drøm er at blive en eller andens kone.

En eller andens mor.

Jeg ville ønske, jeg troede, det kunne gøre mig lykkelig.

- Hvad er der i vejen med mig? - Ingenting, tro mig.

Jeg er så ked af det. Nok mest på egne vegne.

Næppe. Jeg ved godt, du vil noget mere.

Og fint nok. Jeg er stolt af dig.

Men det betyder jo ikke, at vi ikke kan...

Åh, Paxie... Lad os nu bare gøre det her og nu...

Hvorfor ikke?

Fordi det er også en slags forpligtelse. Og jeg er ikke sikker...

Nej, det ved jeg, jeg ikke er parat til.

Vi må af sted.

At blive gift med mig betyder ikke, du ikke kan se verden, månen -

eller hvad pokker du ellers vil se.

Jeg skal nok støtte dig.

Jeg elsker dig, Pax.

Jeg har tre et halvt år tilbage.

Alle mine drømme fordrer en eksamen.

Om fem måneder er du færdig og klar til at gøre karriere.

Jeg ved ikke hvorfor, men tanken om mand og børn gør mig rædselsslagen.

Godt. Jeg skal prøve at lade det ligge.

Det ville være nemmere for mig, hvis jeg vidste, at du også elskede mig.

Ja. Jeg elsker dig.

Jeg har elsket dig fra den første gang, jeg så dig.

Det må jeg få til at slå til. Indtil videre.

Jeg ringer til dig. Rigtig meget. Vi skal nok klare julen.

Vi er nødt til at køre til lufthavnen snart.

Lad os køre. Hvis vi bliver her, ender vi med at tage opvasken alligevel.

Mor?

- Mor? - Så er hun her!