Gladiatress

I ÅR 55 F. KR.

UNDERLAGDE JULIUS CÆSARS LEGIONER SIG ENDELIG GALLIEN

DERPÅ VENDTE DEN SEJRRIGE CÆSAR SIT BLIK MOD HAVET

OG BRITANNIENS TÅGEDÆKKEDE Ø

- Hvad hedder det sted? - Britannien, generalissimo.

Og folket? Er de barske?

Barske? Nej.

Mændene barberer sig over hele kroppen.

De har kun overskæg.

- 20 mil, siger du? - Si. Og kvinderne, Cæsar...

Kvinderne slås som mænd.

- Kan damerne lide at slås? - Si.

Hent skibene. Det vil jeg se.

Gør skibene sejlklare. Vi skal i kamp!

Men Cæsar havde ikke regnet med at kæmpe mod Dubonni'erne.

En stamme, der var kendt for deres keltiske spark og for at grave.

Og han havde ikke regnet med mine søstre.

Den ældste, prinsesse Dwyfuc, ædel og tapper...

Og barnløs.

Midterbarnet, Smirgut den Bistre,-

-som vi aldrig taler om, af flere grunde.

Og mig, Omtrentengrisværd.

Jeg var nok en mindre trussel. Men jeg var enormt populær...

- Hej, gutter. Hvordan går det? - Gå din vej.

...blandt dyrene.

Godt.

Godmorgen!

Godmorgen. Pæn bluse.

Undskyld.

Jeg var professionel biavler. Jeg elskede mit job.

Jeg arbejdede på at hypnotisere bierne med et særligt sprog...

...og så låne deres honning.

De gør alt, hvad jeg siger.

Ikke der!

Den dag var der ægtemands prøver.

Alle mændene var pragtfulde.

Jeg er Drith fra Silurerne, søn af Froth med det gyldne knæ.

Min arm er glat.

Fra mit mægtige organ strømmer en hvid flod både morgen og aften.

Mit overskæg smager altid af flæsk.

- Drith er kommet igen. - Tak.

Er det her sidste hold? Har du set nogen, du kan lide?

- Navn? - Wthol af Votadini.

- Standarden er steget. - Må jeg være fri.

Næste!

Ham ville jeg have taget. For prestigens skyld.

Så ville jeg være fru Behårede Kvinde Oppe Nord fra.

Omtrentengrisværd? Det er mine problemer først.

- Det er Kax fra Velgai. - Pæne sko.

Suk.

- Hvad er der med ham? - Han kan ikke tale.

Hvad er det ved mænd, du ikke kan lide?

Se på dem! Blomsten af den britiske manddom.

De er for glatte. Alt deres hår sidder det forkerte sted.

At have sex med sådan en mand er ligesom at kysse en sæl.

Skal jeg nu høre for det igen? Det skete to gange!

Og første gang var et væddemål.

Prinsesse!

Skynd dig, prinsesse Dwyfuc!

Der er kommet en fremmed med kæmpe store behårede hænder!

- Gør plads for prinsesse Dwyfuc. - God morgen, allesammen.

Dav, fru Hvad-du-nu-hedder. Hvordan går det med sygdommen?

- Godt. Davs, din sløje lille fyr. - Gør plads for prinsessen.

Se, en galler. Er han ikke galler-agtig, Dwyfuc?

- Galler-agtig og usædvanlig... - Søster.

- Tal ikke til mig foran folket. - Undskyld. Jeg glemte det.

I guder...

Den kan tages af!

Ellers tak. Ham må du gerne få.

Hvad? Må jeg få ham? Må jeg virkelig?

- Dronningen! Dronningen! - Hil dig, dronning!

- Hvad foregår der? - Vi er udenfor, frue.

I står foran den store dronning Tuathfhlaifthfth af Dubonni!

- Ældste datter? - Ja, almægtige dronning?

Hold op med at slikke mig i røven.

Vort land strækker sig fra det fjerneste vest og langt øst på.

Derfra og dertil. Vi er mægtige og frygter ingen.

- Han forstår da kun gallisk. - Så hent ham, der kan sproget.

Goddag.

Min herre.

- Taler De fransk? - Øh?

- Taler De fransk? - Undskyld, lidt langsommere.

- Romerne. - Romanerne.

De kom i store skibe.

Han kommer fra landet med de store kager.

Han siger, at romerne er gået i land!

- Ti stille, Gris. - Hun har ret. Romerne er her!

Romere? Her?

- Hvor? - Østpå. I Kent.

- Sagde du kenterne? - Ja.

Romerne angriber kenterne!

Vi hader kenterne. Tag dig af ham, søster.

Jeg skal finde mig en ægtemand.

Trusser, ting der lugter...

Velkommen til min ydmyge bolig. Her er varmt. Jeg tænder op... Nej.

Det er min seng. Der, hvor jeg sover.

Jeg sover sådan her...

Mig... Omtrentengrisværd.

- Du? - Jean.

Marcosivellauniveromandiboule.

Stort navn.

Lad mig se din arm.

Jeg smører lige noget honning på, før vi går i seng.

Hvor er det let at snakke med dig. Det må være min heldige aften.

Det er ikke meningen, at jeg er heldig.

Jeg blev født...

...på den korteste dag.

Derfor er jeg udstødt.

Jeg er udenfor. Ligesom dig.

Undskyld.

Du... mig...

Ja.

Så kan jeg være den der.

Kan du lide, hvad du ser? vær blid mod mig.

Find selv ud af det.

Du skal ikke tage dig af det. Det er ikke noget. Bare alarmen.

Hvor er dine patter?

- Hvor er de? - Mod øst!

Til bakkefortet!

Vi har ikke noget bakkefort.

I skal ikke gå til bakkefortet!

Dæmp jer lidt. Det er en stor dag for mig.

Romerne er her. Hjælp mig! Gjorde I det?

Vi begyndte. Så sagde han, jeg havde kedelige bryster og faldt i søvn.

Romerne er her.

Giv mig dem. Krigen er derovre. Giv mig så tøjlerne!

- Jamen, dronning... - Jeg byder jer. Til havet!

Det er mig, der kører. Jeg kender vejen.

Nej! Vi skal mod øst!

Mod øst!

Følg mig.

Mod øst! Mod øst!

Så angreb Dubonni'erne vest på mod mosen,-

-mens Dwyfuc og en flok ekskærester løb mod øst-

for at møde romerne alene.

Pletskud.

General? En besked fra Cæsar.

Fra et sted, der hedder Kent.

De kan ikke finde en sikker havn, så vi skal vende tilbage til flåden.

- Ærgerligt. Det er et dejligt land. - Si.

Tag krigerdamen med i vognen. Hun kan blive nyttig.

Klap dog i. Hun er ikke død. Rumænerne har taget min datter.

- Romerne, dronning. - Vi må bede guderne om råd.

Find den, der taler med guderne.

Du, der taler med guderne, fortæl os om min datter Dwyfuc,-

dubonni'ernes kommende dronning.

Vis os det, der ikke kan ses.

Sikke noget. Nå, hvad ser du så?

Jeg ser blod,-

indvolde og snask.

- Og Dwyfuc? - De har taget hende og efterladt...

...hendes skjold.

Det vidste vi da godt.

Fortæl os noget nyt.

De tager hende med sig over vandet til deres eget land.

- Hvor står det? - Lige der.

Hun skal reddes. Dwyfuc skal reddes.

Hvis hun ikke er hjemme, når jeg går bort, bliver idioten dronning!

- Hvem... - Undskyld.

Hvem vil påtage sig denne livsfarlige mission til Rumænien?

Rom.

Hvem vil redde min datter Dwyfuc, dubonni'ernes kommende dronning?

Det vil jeg!

Det vil jeg!

Det vil jeg! Jeg vil redde Dwyfuc! Jeg...!

Ulykkesbarnet råbte højest.

Omtrentengrisværd tager til Bukarest.

Omtrentengrisværd skal redde Dwyfuc!

Gris, Gris, Gris...

Jeg har tænkt over det i nat, og jeg ved ikke, hvor praktisk det er.

Guderne vil beskytte hende!

Selvfølgelig. Jeg føler bare ikke rigtig, at jeg er heltetypen.

Og det, at jeg har fundet en kæreste, får mig nok til at tøve-

-med at rejse netop nu. Vil han vente på mig?

Farvel. God tur! Til venstre op ad bakken.

Tilbage til arbejdet, alle sammen.

Elskede!

Jeg rejser nu!

Men jeg kommer tilbage med min søster.

Og flottere bryster.

Hvis bare jeg får større bryster, bliver alting godt...

Jeg ved ikke engang, hvor Rom ligger! Pis...

- Guder, jeg behøver jeres hjælp. - Mon ikke.

- Er du fra den Anden Verden? - Jeg er Andrasta, sejrens gudinde.

Ja!

Din mission for at redde din søster er håbløs.

Du har en anden søster.

- Smirgut den Bistre. - Hende taler vi ikke om.

Fordi der er ondt blod mellem hende og Dwyfuc.

Smirgut havde fyldt en spand til blodbudding,-

-og så kom Dwyfuc til at vælte den ned over hendes hoved,-

så Smirgut blev rasende.

Din skæbne kan kun vendes ved hjælp af Smirgut.

- Men du må overtale hende. - De hader hinanden.

Og hun bor oppe nord på med Briganti'erne, og de er virkelig rå.

Og de taler sådan her...

Og de har lange fletninger ned ad ryggen og tre brystvorter.

Jeg haren lille galler, Jean Marcosivellauni...

Ikke særlig smart...

Jeg leder efter en, der hedder Smirgut.