The Beyond (E tu vivrai nel terrore - L'aldilà)

"I denne bog har jeg samlet alle Eibons profetier"-

- "som er gået fra generation til generation gennem over 4.000 år."

Din gudløse troldmand!

På grund af dig er dette hotel...

...og denne by forbandet i al evighed.

"De syv frygtede porte ligger skjult under syv forbandede steder."

"Ve den, der vover at nærme sig uden viden."

Vær forsigtige.

Hotellet står på en af helvedes syv onde porte.

Kun jeg kan redde jer.

"Ve den, der åbner en af helvedes porte."

"For gennem den port vil ondskaben invadere Jorden."

Oversættelse: Primetext International AB, 2006.

Det går ikke, Martin. Alt, jeg arvede, var hotellet.

Jeg kan vel gøre tegningerne færdige? Jeg tager intet for det.

Det er ikke dét. Jeg frisker bare facaden op-

- og rydder op indenfor, så kommer der måske gang i tingene.

Det er bedre at gøre det nu end at vente i 4-6 måneder.

Du aner ikke, hvad inflationen kan gøre.

- Hej, Larry. Hvordan går det? - Vi er færdige med alt i aften.

Fint.

Ydersiden er vel okay, men indersiden...

Øjnene!

Øjnene! Hendes øjne!

Øjne...

Hvor bliver lægen af, Arthur?

Han er på vej.

Han skal på hospitalet. Har du vand til såret?

Blikkenslageren har ikke været her, det går desværre ikke.

Så må vi hellere flytte ham. Tag fat i hans ben. Forsigtig.

- Op. - Tak, doktor.

- Hvordan ved jeg, hvordan det går? - Spørg efter mig. John McCabe.

Det var jo en god start. Bare han ikke får varige men.

Hvordan kunne han falde ned fra et så bredt stillads?

Liza, se på dette maleri.

Underligt.

Jeg vidste ikke, at du allerede havde en gæst.

Gæst? Her er jo ikke en levende sjæl.

- Så var det sikkert Arthur. - Ja...

- Er der nogen hjemme? - Et øjeblik.

- Godmorgen. Joe, blikkenslageren? - Ja, frue.

- Hvad er problemet? - Jeg ved det ikke rigtig.

Der er ikke vand i hanerne, men hele kælderen er oversvømmet.

- Jeg må hellere se på det. - Ja, denne vej. Følg mig.

Jeg håber ikke, det er noget alvorligt.

- Pas på, trappen er glat. - Jeg er en gammel kloakrotte.

Så er vi her. Hvor lang tid skal du bruge?

Så lang tid, som det kræver.

Martha?

Jeg har trådt den lille sti for Joes skyld.

Tak, Martha.

Jeg kigger på rørene.

- Hvor er Arthur? - Ovenpå.

Han gør rent på værelserne. Vi gør altfor at hjælpe ms Merrill.

Det ved jeg. Tak. Jeg tager ind til byen lidt senere.

- Skriv ned, hvad vi mangler. - Ja, tag det roligt.

Arthur!

Hvad laver du på mit værelse?

Jeg ledte efter nøgler.

Hvilke nøgler?

Jeg lovede at gøre rent, men nogle af værelserne er låst.

Så må jeg jo finde nøglerne, ikke sandt?

Ellers må vi ringe efter låsesmeden.

Vil du gå op på taget og se på skorstenen?

Jeg tror, den har sodet igen.

Jeg hørte en bil før.

- Var det Joe? - Ja, hvorfor det?

- Du er Liza, ikke? - Jo.

Jeg hedder Emily. Jeg har ledt efter dig.

Joe!

Joe!

Joe!

Arthur? Arthur!

- Jeg er ikke med. Hvordan kan du... - Jeg kender vejen udenad.

Og så har jeg jo Dicky.

Kom, Liza, så viser jeg vej.

Joe!

Emily, hvorfor sagde du, at jeg skal skille mig af med hotellet?

Jeg kan ikke forklare det.

Men tro mig på mit ord.

Tag tilbage, hvor du kom fra. Forlad dette sted.

- Hvad er der? - Jeg ved det ikke...

Han er i fin form, når han har været død i seks år.

- Vi undersøger maveindholdet. - Vi kan da forsøge...

- Vil du måle hans hjernebølger? - Hvorfor ikke?

Så må du klare dig selv.

Når jeg kommer tilbage, vil jeg obducere ham.

- Harris her. - Miller vil tale med dig.

Jeg er på vej, skat.

Vent her, Jill. Jeg er tilbage om lidt.

Mor!

Mor!

Hvad lavede du i New York?

Alt, en pige kan lave, uden at miste sit omdømme.

Jeg var model, danserinde, sekretær.

Jeg var næsten en succesrig modedesigner.

- Så kom brevet om min store arv. - Sikke en overraskelse.

Jeg vidste, at jeg havde en rig onkel med en stor ejendom-

- men jeg regnede ikke med at skulle drive et hotel.

Ulykkerne med blikkenslageren og maleren...

Vil du opgive det hele nu?

Det kan jeg ikke, selv om jeg ville.

Det her er min sidste chance. Enten driverjeg hotellet...

...eller også lever jeg på kontanthjælp.

Når I er færdige, kommer jeg. Reserver et værelse til mig nu.

Ja, ingen problemer. Vores bedste værelse.

Selvfølgelig. Hvornår tror du, det er færdigt?

Jeg ved det ikke. Det trækker ud.

Arthur og Martha er ikke til nogen hjælp. De opfører sig underligt.

- Du kan jo altid fyre dem. - Det går ikke.

- De hørte til hotellet. - Mærkeligt...

Jeg har aldrig hørt om dem.

Dr. McCabe. Dr. McCabe.

- Der er telefon fra sygehuset. - Tak. Undskyld mig.

Hej, Harris.

Hvad?!

Giv os vort daglige brød. Forlad os vore synder...

Vi overdrager nu Joe og Maryann til Gud og beder sammen.

Gud, våg over deres datter Jill-

- som efter Joes og MaryAnns bortgang er ladt alene tilbage.

Trøst hende, vis hende vejen og giv hende styrke.

I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Liza?

Liza!

Liza.

Emily?

Hvorfor lyttede du ikke til mig, Liza?

Vi blinde ser ting tydeligere. Jeg ville skåne dig-

- men nu må jeg fortælle dig det hele.

For 60 år siden forsvandt alle, der boede på hotellet.

Hver eneste person.

En maler, Sweick, som havde lukket sig ind på sit værelse...

- ...havde fundet en nøgle. - Hvilken nøgle?

De syv porte... til helvede.

Huset er bygget på en af...

- Hvem andre er her? - Her er ingen.

- Jeg føler tilstedeværelsen af nogen. - Nej, Emily. Her er kun os.

Ja...

Det er ham.

Han er her igen.

- Han er tilbage på hotellet. - Nu må du falde til ro, Emily.

- Hvad er det her? - Det der? Bare et gammelt maleri.

Der har vi ringeklokken!

Ja, det er klokken fra værelse 36.

Han blev myrdet på sit værelse.

Nr. 36 var Sweicks værelse.

Manden, der fandt nøglen, er tilbage. Gå ikke derind, Liza.

Hør her, Emily. Jeg har boet i New York i hele mit liv.

Er der noget, jeg har lært ikke at tro på, er det spøgelser.