Normal People

- Hvad laver du? - Alan...

Jeg skal ud. Der er indsamling til ballet. Jeg er i festudvalget.

Ingen inviterer dig til ballet, så hvad er pointen?

Måske tager jeg af sted alene.

- Hvad gør du til indsamlingen? - Sælger lodsedler.

Er du ude på at ydmyge mig?

- Jeg kender folk der. - Du er sandelig stadset ud.

- Det er min taxa. Vi ses. - Hvornår er du hjemme?

Det ved jeg ikke. Jeg skal nok hjælpe med at rydde op.

Farvel.

Hej.

- Jamen dog. Du er fin i dag. - Hvor ser du godt ud.

- Du er sandelig stadset ud. - Min mor sagde præcis det samme.

- Vil nogen have en drink? - En vodka-cola.

- Tak. - Hvor er drengene?

Hvis de ikke kommer, myrder jeg Connell.

- Jeg elsker den kjole, Rachel. - I kommer for sent.

- Hvordan går det, Karen? - Hej. Tak, fordi du kom.

Omsider.

Marianne? Se dig lige.

Du gode gud.

Flot kjole. Den er sexet.

- Karen? - Ja?

- Skal vi danse? - Ja da.

- Vil du have en drink? - Ja.

Han har kigget på dig hele tiden.

Tak, fordi I kom tilbage fra dansegulvet.

Her er en til dig, chef. Danskvand.

Skal du ikke tilbage og sælge lodsedler?

Ham her vil vist gerne købe nogle lodsedler.

- De damer, jeg har ikke glemt jer. - Det er klasse.

- Se lige den kjole! - Hvordan går det med jer?

- Hvem er jeres ven? - Marianne Sheridan.

Du kender hendes bror, Alan.

Alan, Alan, ja, ja.

Pat vil måske købe nogle lodsedler.

Sælger du lodsedler?

Jeg køber ti lodsedler, hvis du tager en dans med mig.

- Sikke et tilbud. - Hvad siger I så?

- Hun skal danse med mig. - Jeg vil ikke danse med dig.

- Hun skal da danse. - Gu vil jeg ej danse med dig!

- Kom og dans. - Slip mig!

Dit store røvhul!

Okay, så danser jeg ikke.

Er du okay?

- Jeg har det fint. - Det var bare for sjov.

Pat er fin nok, når man lærer ham at kende.

Det var da sjovt.

Så gå hen til din ven Pat, hvis du synes, han er så sjov.

- Vi grinede alle sammen. - Nej, vi gjorde ej.

Er du okay?

- Vil du kysse hende glad igen? - Rach, gider du ikke bare skride?

Vil du hjem?

Jeg kan give dig et lift, hvis du vil. Okay.

- Her er hendes ting. - Dem tager jeg.

Tak, fordi du var så sød, Karen.

- Hvad er der? - Ikke noget.

Karen?

Er du okay?

- Jeg føler mig som en idiot. - Du gjorde ikke noget galt.

Du kan tage med mig hjem, hvis du vil.

Kun hvis du har lyst.

- Er Lorraine der ikke? - Hun er nok gået i seng.

Hvad nu hvis hun stadig er oppe?

Den slags er hun ret afslappet med. Jeg tror, hun er ligeglad.

- Hun virker som en god forælder. - Ja. Det synes jeg.

Hun må være stolt af dig.

Du er blevet et godt menneske.

På hvilken måde?

Du er et rart menneske.

Ved du, hvor... sjældent det er?

Du kom da sammen med Rachel engang, gjorde du ikke?

Ikke rigtig.

Har du været i seng med hende?

Ja. Én gang. Sidste år.

Men det var ikke noget, hvor der var følelser indblandet.

Hvad så med mig?

Vil du mene, at dine følelser er indblandet?

Det er da indlysende.

Hvem er det indlysende for?

- Connell? - Ja.

Du ville da aldrig slå en kvinde, vel?

Nej, det ved gud. Hvorfor spørger du?

Det ved jeg ikke.

Min far plejede at slå min mor.

Du godeste, det er jeg ked af.

Slog han nogensinde dig?

Nej.

Jeg ville aldrig gøre dig fortræd, okay?

Du gør mig virkelig glad.

Jeg elsker dig.

Det gør jeg. Det er ikke bare noget, jeg siger, Marianne.

- Hvad er der? - Pis!

- Jeg troede, jeg satte alarmen! - Jeg kører.

Nej, hun kender din bil. Jeg tager en taxa.

For fanden.

- Hej, søde. - Hej.

Undskyld. Jeg skal af sted.

Okay, hvad er det, der er så sjovt?

Troede du, jeg ikke vidste det?

Jeg vidste, her kom nogen om dagen, og jeg arbejder jo hjemme hos hende.

Nu siger du det vel ikke til nogen?

Hvorfor skulle jeg ikke det?

Fordi det ville skabe en del irritation for mig.

Og for Marianne.

- Har Marianne da en kæreste? - Nej.

I guder, jeg vil ikke vide det.

Jeg sladrer ikke om dit sexliv, Connell. Vær ikke urolig.

Der har vi ham.

Har du ignoreret mig hele weekenden?

Fik hun en ridetur den anden aften?

I så ud til at hygge jer, da I tog hjem.

Hele skolen snakker om det.

- Skete der noget? Vær nu ærlig. - Vær ikke dum.

Jeg ville ikke bebrejde dig det.

Hun ser ikke værst ud.

Når hun anstrenger sig som bare fanden.

Hun er bare sindsforvirret.

Hvor er I lede. Hvad har hun nogensinde gjort jer?

Spørgsmålet er, hvad hun har gjort ved Waldron.

Han gemmer sig i skabet.

Ud med det! Du knaldede med hende.

- Nej. - Nå, men jeg har ondt af hende.

Du burde gøre det godt igen, Connell, og muntre hende op.

- Inviter hende til ballet. - God idé.

Kom så i gang!

- Hej. - Hej, gutter.

Hejsa.

- Han kommer herhen. - Fedt.

Kan vi tale sammen?

Nå.

Hør her, jeg...

er ked af det den anden aften.

- Da du bad mig om at skride? - Ja. Det må du undskylde.

Marianne frydede sig sikkert. Hun er forelsket i dig.

Det ved jeg intet om.

- Siger du, der intet er imellem jer? - Ja.

Sådan så det ikke ud.

Du opførte dig som en tosse.

Ja, det ved jeg godt.

Hør her. Må jeg spørge dig om noget?

Ja.

Jeg... jeg inviterede Rachel til ballet i dag.

Det er ikke noget særligt. Jeg syntes bare, du skulle vide det.

Du skal vide, at det ikke er noget romantisk. Vi er bare venner.

Ligesom vi bare er venner?

Nej, det er noget andet.

- Går I i seng sammen? - Nej.

- Skulle jeg have tid til det? - Vil du gerne?

Jeg er ikke så vild med tanken.

Jeg tror ikke, jeg er så umættelig. Jeg har jo dig.

- Det var en spøg, Marianne. - Ja. Jeg forstod den ikke.

Du er sur på mig.

Jeg er ligeglad.