A Serious Game (Den allvarsamma leken)

DEN ALVORSFULDE LEG

- Godmorgen. - Godmorgen. Te?

- Godmorgen. - Stjärnblom.

- Godmorgen. - Du har vel badedragt med?

- Badedragt? - Ja.

- Badedragt. - Badedragt?

Far, vågn nu op.

- Goddag. - Goddag.

- Her er glat, Stjärnblom. - Hurra.

Lydia, Lydia, Lydia. Smuk som en sommerdag.

Det her er Anders Stilles datter, Lydia.

Stjärnblom, ny korrekturlæser på Nationalbladet.

Det er da alligevel...

Altså hvis man sammenligner med...

- Det her... - Det er da fint?

Nå, jeg troede, at det var nat.

Anders... Anders.

Bror. Velkommen.

Hov, jeg blev helt...

- Skål. - Skål.

- Så spiser vi. Velbekomme. - Tak.

- Værsgo. - Og det syder endnu. Perfekt.

Jeg tager en mere. En lille kartoffel. Lydia, har vi nogle servietter?

- Vi tager en til, ikke? - Jo, det synes jeg.

Velbekomme.

- Vi har jo ikke skålet endnu. - Skål.

- Skal du have en lille en? - Vil Lydia ikke have et glas?

Skål for kærligheden og kunsten.

Vi løfter vore glas og udbringer en skål for Stilles pragtfulde malerier.

For regnen, som blinker på træstammerne.

Der er sket noget. Et øjeblik er blevet indfanget.

Skål. En gang i 80'erne malede jeg et helt blåt lærred...

Jeg kaldte det "Udhus i møgvejr".

Det hænger på Nationalmuseet.

Er den Deres fars?

Den der? Nej, den er min.

Værsgo.

Jeg har ikke noget hængende på væggen, der hvor jeg bor. Bortset fra et kort.

- Et verdenskort? - Nej, bare et kort over Värmland.

Jeg vil gerne ud at rejse.

Og se verden.

Jeg holder dig.

- Gik det? - Ja. Tak.

Farvel.

- Vi skriver pænt om Deres værker. - Jeg må finde de rigtige formuleringer.

- Jeg takker på forhånd. - Det glæder vi os til.

- Farvel. - Farvel.

- Ham Stjärnblom... - Han hed vistnok Arvid.

Så du, hvor sulten han var?

Er det sådan en som ham, du vil have?

En värmlænding? Dine børn kommer til at sulte.

Han er af den rastløse slags.

De, der har været fattige, har en slags usikkerhed...

- Markel lod punchen stå. - Hvad?

Den står på bordet.

VÆK. JEG VIL VÆK

For helvede da også. Hvad vil annoncørerne ikke sige?

Vi kan ikke have en leder, der påstår, at telefonen er en døgnflue.

Jeg overdrev nok lidt, men jeg giver den højst ti år.

Med al respekt, stemmen bliver helt forvrænget.

Det vil vise sig. Skriv om dronning Sofia. Hun har fået en ny hund.

Vi går i trykken om en time.

Stjärnblom.

Lovén vil ikke anmelde Faust. Han vil ikke skrive om natten.

Det er åbenbart ødelæggende for ham, men ikke for komponisten.

- Er det en opera? - Ja. "Faust".

- Vil Stjärnblom gøre det? - Jeg ved ikke noget om opera.

Nej, men Stjärnblom kan stave og spille klaver.

Vær ikke prætentiøs og efterlign ikke Lovén, for så får jeg ballade.

- Tak. - Så får De også set lidt af Tyskland.

Tyskland?

Ja. På scenen. "Faust".

Pokkers da også...

Godaften.

- Godaften. - Er De kommet alene?

Jeg skriver en anmeldelse for Nationalbladet.

Jeg håber, at det går godt.

- Jeg troede, at De læste korrektur. - Det er nok også en engangsforseelse.

Min far kommer nok nu.

Jeg har tænkt på Dem.

Jeg har også tænkt på Dem.

Lydia.

Far...

"Strygerne... Frøken Klarholms stemme..."

Nu kommer det. Hør nu.

"Margareta skal først blive skør i fængselsscenen -

- men frøken Klarholm spiller skør fra begyndelsen."

"Hun har vist været skør siden fødslen." Godt, Stjärnblom. Smaddergodt!

Nye rejsende.

Far.

Goddag, Arvid.

Goddag.

- Hvor længe bliver du? - Jeg tager af sted i morgen.

- Må jeg tage lidt? - Ja. Der er også kartofler.

- Får du ordentlig mad i Stockholm? - Ja. Jeg trives på pensionatet.

Men alting er meget dyrt.

Jeg har været i operaen. Som en slags journalist.

Jeg skrev en anmeldelse.

Jeg kan læse den højt, hvis far vil høre den.

Du var dygtig i skolen, og du ville jo være lærer her.

Har du brug for den her i Stockholm?

Jeg købte den til din mors begravelse.

Jeg ved ikke, hvorfor jeg købte den. Den var ret dyr.

- Hvor er den flot. - Ja. Tak.

Stjärnblom, der skal læses korrektur på dette.

Der. Jeg har skrevet en nekrolog over Stille.

- Anders Stille? - Ja. Han er død.

- Jeg vidste ikke, at han var syg. - Det var en ulykke.

Han skulle ud at male om natten. Han havde drukket, og det var frostvejr.

Hvad med hans datter?

Det var hende, der fandt ham.

Goddag. Hvad kan jeg hjælpe med?

Jeg vil gerne indrykke en annonce om husholdningsarbejde.

Frøken Stille?

- Goddag. - Goddag.

Jeg vil indrykke en annonce om husholdningsarbejde.

Chefredaktøren er ude. Vi kan gå ind på kontoret.

- Jeg kondolerer. - Tak.

Så De søger hjælp til husholdningen?

Nej, jeg søger selv en plads.

Husholdningsarbejde?

Behøver De det?

Jeg kan ikke andet.

Skal jeg tage Deres frakke?

Jeg kan ikke slå Dem ud af hovedet. Jeg tænker på Dem om natten.

Jeg er bange for at glemme, hvordan De ser ud.

Men jeg kan ikke gifte mig.

Ikke nu.

Jeg ejer ikke noget.

Jeg er ikke noget.

Forstår De det?

Ja.

Nej.

Kan vi mødes i skjul?

Jeg er nødt til at gå nu.

Lammesteg på Rydbergs, jeg giver. Rødvinssovs.

Gustav Adolfs Torv er afspærret.

- Demonstrationerne? Skriver vi om dem? - Ja, jeg skriver da ikke om lammesteg.

- Skal jeg smøre noget smørrebrød? - Jeg kan ikke lide hjemmesmurt.

Stjärnblom.

Der kommer de. Hvor er det her land på vej hen?

Socialister og kommunister.

Jeg synes, at det er godt.

Godt? Du kan vel se, hvordan det står til?

Davs, Roslin. Skal du ud at demonstrere?

Nej, jeg har et møde i Nobelkomitéen. Den obligatoriske nordmand...

Men det er vel kun rimeligt, at godtfolk får lov til at stemme?

Er kvinder godtfolk? Lovén, redaktionssekretær. Kultur.

- Videnskab. Markel, jeg er nyforlovet. - Tillykke.

Jeg tror ikke, at min kommende hustru ved, hvad hun skal stemme.

Her er hun så. Min kommende kone.

- Lydia, kender du redaktør Markel? - Ja. Vi har mødt hinanden.

- Og Lovén. - Goddag, frøken Stille.

Og...

Stjärnblom.

Lydia Stille.

Kom, min ven.

Han er vist god for mindst 600.000.

Jeg troede, at hun syntes, at jeg var for gammel.

Jeg troede, at hun håbede på at møde en, der var yngre.

Og så Roslin... Han er jo langt over 50.

Så det kan da ikke være alderen, det kommer an på.

Hun havde ikke noget valg. Stilles malerier gav ikke meget.

Det var ikke ligefrem stor kunst.

Men man har altid et valg.

Føj for helvede.

EFTERÅRET KOM TIDLIGT

Byd ham på et glas champagne. Gør det nu.

Undskyld, mine forældre bad mig... De lignede en, der trængte til champagne.

Vi står derhenne.

Far kalder sig direktør. Mor tror, hun er med i et stykke af Strindberg.

- Tak. - Velbekomme.

Er det ikke lidt trist at se Paris på en scene i stedet for i virkeligheden?

Hvad synes De om forestillingen?

Ja... Jeg kan ikke sige noget om den.

Jeg skal skrive en anmeldelse. Til Nationalbladet.

Nej, er det rigtigt?

- Direktør Randel. - Arvid Stjärnblom.

- Fru Randel. - Arvid Stjärnblom.

- Dagmar... Randel. - Arvid Stjärnblom.

- Nu begynder anden akt. - Godaften.

Du kan bare komme senere.

Det...

- Godaften. - Godaften.

Laksen skal være fed og god.

Og kald mig bare Monica.

- Arvid. - Leif.

"That's Leif', som englænderne siger.

Mor, du gør mig vanvittig...

Nu vil jeg udbringe en skål. Arvid, Dagmar...

- Ja, det er en ægte Anders Stille. - Jeg tror, at det er Stilles hustru.

Far, dæk maleriet til. Folk stirrer.

- De er ikke altid sådan. - Jo, det er vi.

Jeg fik den billigt på en auktion. Men jeg tror ikke, at det er hans kone.

- Far, vær nu sød. - Dagmar, det er blot en investering.

Tal ikke om penge foran børnene. Maleriet er pinligt nok i sig selv.

Stjärnblom er jo intellektuel. Det er på mode med nøgenhed.

Dagmar siger, at hun vil politianmelde os, hvis vi hænger det op.

Jeg er fuldstændig ligeglad, mor.

Der er noget specielt over Stille. Han er undervurderet.