Salò, or the 120 Days of Sodom

SALÒ Eller: Sodomas 120 dage

1944-45, Norditalien under nazist-fascistokkupationen

Deres Excellence.

Hr. præsident.

Biskop.

Alt er vel, som gøres uden mådehold.

Fart på! Ind med jer!

Flygter du?

Claudio! Dit halstørklæde!

Min stakkels søn!

Gå din vej.

Beklager, det var en ordre.

Det der opnår De ikke noget ved.

Ved at ægte hinandens døtre, bliver båndene mellem os stærkere.

De, hr. præsident, tager til hustru Hans Excellences datter Tatiana.

Jeg gifter mig med præsidentens datter.

Og mine to døtre går til Hans Excellence og min bror biskoppen.

Alle forberedelser er gjort. Alter klart, vi kan gå i gang.

"I lunden unge piger knoppes uden anelse om deres skæbne."

"Lytter til radio, drikker deres te, ved ej, at snart er ej frihed mere."

"Borgerskabet viger ikke tilbage for slagtningen -

- skønt ofrene er deres sønner og døtre."

Opstilling, drenge! Skynd jer.

I lige rækker.

- Hvad hedder den her? - Claudio Cicchetti.

- Hvad hedder du? - Franco.

Jeg tænkte nok, han ville interessere Dem. En pige hjalp os.

Fjolset ventede på et stævnemøde. Han blev bundet ind i en sæk!

- Hvad hedder du? - Sergio.

- Skal vi se rigtigt på dem? - Tag tøjet væk.

Vi har set nok.

Lad herrerne passere. Flyt jer.

Den her er Lamberto Gobbi.

Og den der Cano Porto.

Og her Umberto Chessari.

Se på ham, mine herrer.

Jeg lå i baghold i to uger for at fange ham.

Men jeg fik ham!

Angelo Scardicchio, Walter Cicala, Romeo Bertelli, og det her...

...er Ferrucio Tonna, fra Castelfranco.

- Hans familie er i oppositionen. - Udmærket.

Ham med det krøllede hår hedder Tonino Orlando.

Det behøver De ikke at sige.

I to år har jeg ventet. Og nu er han her.

Deres Excellence, hjælp mig, jeg beder Dem!

Hans far er dommer som jeg. En højt anset mand, ikke sandt?

Det bliver ikke nødvendigvis mig, der plukker din rose.

Det spørgsmål afgøres til sin tid. Så får du at vide, hvem æren tilfalder.

Eva! De venter på dig!

Forsøg at opføre dig ordentligt.

Værsgo.

Skynd dig, min ven. Vær ikke genert. Ingen vil dig ondt.

Vis herrerne dine yndigheder.

Har De set mage til skønhed?

En udsøgt lille bagdel. Fast og rund.

Bryster, der kan vække en døendes brunst.

Meget sød. Tag en anden ind.

Kom straks, signora! Herrerne venter.

Du gode Gud...! Signora!

Lad mig tage hjem.

Hun hedder Albertina. Faderen er professor i Bologna. Men...

For at få hende ud af klosterskolen måtte vi "overtale" to nonner...

- Du foretrækker vel os for nonner? - Det ved jeg ikke endnu.

Vi venter utålmodigt. Klæd hende af.

Et øjeblik.

Ingen af os bemærkede defekten. Hun er så sød.

Før hende væk.

Hvis du bringer skam over mig, vil du fortryde det. Jeg kender dine tricks.

Se ikke på tårerne. Hun var ude med moderen-

- og det fjols prøvede at beskytte hende.

Vi skubbede hende i floden. Datteren bevidnede selvfølgelig drukningen.

Først var de ni drenge, nu kun otte.

Hør, ved nogen forskellen mellem tallet 8, "nej-nej" og min familie?

- Vi giver op. Hvad er forskellen? - 8 er 2 gange 4.

- Og "nej-nej" er 2 gange imod. - Og familien?

Udmærket, tak.

Vi kan gå ind med det samme. Alter forberedt, som De ønskede.

Hør efter, usle kryb. I er her for vores fornøjelses skyld.

Forvent intet godt her, som frihed eller idiotisk medlidenhed.

Her er vores vilje den eneste lov.

Ingen ved, at I er her.

For verden udenfor er I allerede døde.

Dette er de love, I nu skal leve efter.

Hver dag præcist klokken otte samles selskabet i samlingssalen.

Den sal, vi kalder orgiesalen, hvor vore fortællere underholder os.

Hver enkelt med fortællinger om et bestemt emne.

De fire venner har ret til at afbryde, så ofte de vil.

Formålet med fortællingerne er at tænde vores fantasi.

Alle former for lyster er tilladt.

Efter middagen følger ritualer af den slags, som oftest benævnes orgier.

Samlingssalen er opvarmet.

De tilstedeværende skal klæde sig derefter.

De skal ligge på gulvet og agere som dyr.

Bevæge sig rundt, blande sig to og to... og flere...

Og begå incest, hor og sodomi.

Sådan bliver dagsprogrammet, til vi giver andre ordrer.

Jag tjenestefolkene væk!

Den mand, der har normalt samleje med en kvinde -

straffes med tabet af et lem.

Religiøs virksomhed er absolut forbudt. Brud på denne regel -

straffes med døden.

Før dem ind.

DE BESATTES KREDS

Jeg fødtes i en pigepension, hvor min mor var tjenestepige.

En dag spurgte min søster, om jeg kendte professor Gentile.

"Nej", svarede jeg.

"Han venter udenfor og vil vise dig noget fint, han også har vist mig."

"Løb ikke din vej, dit fjols!"

"Lad ham gøre det, du får penge." Jeg løb ud til professoren -

- men troede ikke, det var sandt. Han spurgte, om jeg havde travlt.

"Jeg skal ordne stolene," sagde jeg. "Det gør din søster."

"Jeg har noget at vise dig, som du aldrig før har set."

Vi gik ind i et rum, og han låste.

Så tog han en enorm penis frem af bukserne.

"Sig mig," sagde han, mens han onanerede...

"Har du før set sådan en penis? Jeg har vist alle pigerne den."

Han tog min hånd. "Lad dine fingre stimulere sæden, som skaber os."

"Jeg vil sprøjte den ud i pigers ansigter."

"At se den løbe ned ad en pigekind, er en nydelse, du nu skal give mig."

Der kom en kæmpeladning, noget hvidt, der gjorde mig fuldstændig våd...

- ...fra top til tå. - Et øjeblik, frue!

De skal beskrive alle detaljer. Uden dem blive vi næppe pirret -

- af Deres historier, hvilket vi vil. Det er derfor, vi lader Dem fortælle.

Min herre, jeg forstår betydningen af at tage alle detaljer med -

- og ikke udelade noget, der kan virke ophidsende.

Især rørende menneskers natur, særlige nydelser eller ren lyst.

Jeg har forsøgt at gengive alle detaljer.

Gå dybere. De giver ingen detaljer om størrelsen på professorens penis.

Eller om udløsningen, dens konsistens.

Følte han på Deres bryster eller kønsorgan?

Kærtegnede De ham på en eller anden usædvanlig måde?

Kort sagt... Glem ingen detaljer!

Det skal jeg huske. Jeg skal ikke skjule noget.

- Skal jeg fortsætte? - Et øjeblik.

Undskyld, jeg vil lade den her mærke min alders stivhed.

Kort efter min 17-års fødselsdag -

- da jeg og en veninde besøgte professoren -

- fandt jeg en af hans kolleger hos ham.

De to mænd førte os ind, og professoren sagde til den anden:

"Geffredo, sagde jeg ikke, at hun var en lille skønhed?"

"Ja, hun er virkelig lige så sød, som du sagde. En rigtig perle."

Så tog Geffredo mig på sit skød, gav mig et kram og et stort kys.

"Hvor gammel er du, min dukke?" "17 år, hr. professor."

"Gud velsigne dig! Kun 50 år yngre end jeg."

Så kyssede og kærtegnede han mig endnu mere.

Den anden tilberedte imens en slags drik.

De fik mig til at drikke og sagde, den ville gøre mig tissetrængende.

Venligt sagde han: "Min lille skat, jeg vil bare have, at du tisser -

sammen med mig. På mit værelse."

Ned på knæ!

Jeg vil have drengen straffet. Hårdt!

Vi står til Deres rådighed, herre.

Han er ikke kun uduelig, han forsøgte også at flygte.

Så tag en anden. De kan tage en af vores, hvis ingen anden passer.

Nej, tak.

Anstrengelsen ville blive for stor nu.

Lige før havde et strejf af hånden været nok. Nu er potensen væk.

Den, der har oplevet samme skuffelse, kan forstå mit raseri.

Den eneste trøst, jeg vil have, er, at krybet får strengest mulige straf.

Jeg beder Dem tage Dem af udyret.

Jeg kan måske stå til tjeneste... Jeg behøver ingen instruktioner.

Nej, det hjælper mig slet ikke.

De burde vide, at til tider er der ingen glæde at få i en kvindes anus.

Jeg venter. Lad Signora Vaccari fortælle videre.

Det gik godt. Professoren kunne synke hver en dråbe fra min blære.

Straks sprøjtede hans store organ. Det løb ned ad mig som tårer af blod.

Da indså han, at når røgelsen brændte på alteret, kunne afguden ikke -

- længere inspirere til samme ekstase, som havde behersket ham indtil da.

Næsten uden et tak, lagde han ti lire i min lomme -

og skubbede mig ud af værelset.

Den dreng kan ikke onanere. Han må have nogle lektioner.

Man skulle tro, han aldrig havde set et mandslem før.

Mine herrer, jeg tvivler ikke på -

- at på to uger vil fru Vaccari gøre disse jomfruer til prima ludere.

- Intet er så smitsomt som ondskab. - Jeg er ikke enig med Dem.

Kun et fåtal opnår at være onde. Få synder uden pludselig passion.

De er altid ulykkelige og angrer om morgenen det, de gjorde aftenen før.

- "Til sidst kom den dag..." - "...da jeg var blevet et svin".

"Jeg prøvede stødtænderne på træernes bark og så ekstatisk på trynen."

Umberto! Franco! Se! Hvad synes I? Fin, hvad?

Drenge, drenge! Se!

Rinaldo, din tur. Se godt efter.

Meget smukt.

Claudio! Bruno! Se...

Se denne skønhed.

Efisio!

Det er min tur!

Min tur nu! Stil den ind!

Giuliana, Eva...

Graziella, Doris, Renata... Kom her, alle sammen.

Skynd jer.

Herrerne er misfornøjede med jer.

Det første, I skal lære, er at lege med en penis. Du!

Ned med dig!

Kom så!

Tag fat i den!

Op og ned, op og ned...

Hold hårdere.

Stryg på undersiden med den anden hånd.

Idiot! Man skal gøre sådan her.