No End (Bez Konca) (Bez końca)

DET NØGNE ANSIGT

Jeg har været død...

...i fire dage.

Som sædvanlig sad jeg i bilen og ventede på Ulla og Jacek.

Motoren var i gang, og i radioen snakkede de om regn.

Jeg var bange for, det skulle gøre ondt i hjertet -

- men jeg følte ingenting. Kun frygt.

Jeg fyldte lungerne med luft, og så var det forbi.

Jeg tænkte på de hollandske meloner, jeg havde plantet på altanen.

Ulla og Jacek kom ud fra huset -

- og da Ulla nærmede sig begyndte jeg at døse hen.

Hun kunne ikke få bildøren op.

Jeg så hende oppefra, hvilket forbløffede mig -

- eftersom jeg stadig sad bag rattet.

Jeg havde det godt og følte en stor fred.

Det var stille og roligt, selvom hun så ud til at skrige.

Jeg huskede hverken hovedpinen efter dagens første cigaret -

- eller vægten af nøglerne i jakkelommen.

Det føltes, som omjeg kunne vende tilbage, hvis jeg ville -

og køre min søn i skole.

Men jeg følte mig godt tilpas nu.

Jeg så, da de lukkede kisten.

Først da gik det op for Jacek, og han begyndte at græde.

Det var koldt.

Jacek frøs, men han turde ikke stikke hænderne i lommen.

Jeg vendte tilbage til huset, men der var ingen hjemme.

Dareks sagsakter lå på mit skrivebord.

Det er ærgerligt, at jeg går glip af retssagen.

Ulla og Jacek kom hjem fra begravelsen -

og sov begge to i Jaceks seng.

Ulla vågnede, fordi hun frøs og lagde sig i sin egen seng...

Er det Ulla? Hej, det er Tomek!

Jeg er i Warszawa, Mit fly er lige landet.

- Er din advokatmand der? - Nej, han er ude.

I er vel ikke blevet skilt?

Ringer vækkeuret? Jeg er meget præcis, ikke?

Antek er død.

Han blev begravet i går.

Du må ringe en anden gang.

- Sig ikke noget til dine kammerater. - Jeg skal nok lade være.

Er du der, når jeg kommer hjem fra skole?

Jeg vil være sammen med dig.

Mor?

Mor...

Telefonen ringer.

- Hallo? - Goddag, Er det fru Zyro?

Jeg må tale med Dem angående min mand.

Jeg må mødes med Dem.

- Hvem talerjeg med? - Jeg er Dareks kone.

Deres mand var hans advokat. Vidste De det?

Det er politisk ømtåleligt. Jeg må tale med Dem.

Ring til hans kontor. Jeg sørger for, de får sagsakterne.

Det gælder netop dem...

Hvordan går det med biologiopgaven til på torsdag?

Der er knas på linjen.

Hallo?

- Hej, hej, mor. - Farvel, Jacek.

- Venter De på mig? - Ja. Vi blev afbrudt i telefonen.

Vi drak lidt af jeres mælk.

Kom ind.

Gå bare indenfor.

- Jeg behøver virkelig sagsmappen. - Hvilken sagsmappe?

Angående min mands sag.

Den kan jeg ikke udlevere.

Hvorfor vil De ikke hjælpe mig?

Jeg skal give den til en advokat. Sådan er det bare.

Det forekommer faktisk, at sagsakter forsvinder.

Og De er bedøvende ligeglad.

Kom, Sylwia!

Vent.

- Var det en politisk sag, sagde De? - Ja.

Jeg må egentlig ikke, men mappen ligger her. De kan se den.

- Måske vil hun lege lidt... - Nej, hun lytter gerne.

Her er ingenting.

- Hvad søger De? - Gid jeg vidste det.

- Hvad handler det om? - En strejke, som han organiserede.

- Hvem skal tage sig af sagen nu? - Måske nogen som Deres mand.

Jeg kender ingen som ham.

Men han var fuldmægtig hos en ældre advokat.

Han var med til begravelsen. Han hedder Labrador.

Han burde stå i denne fortegnelse.

Forhør Dem i afdeling fire.

Jeg vil gerne vide, hvilken dommer der præsiderede.

Undskyld. Nu er jeg til disposition.

Zyros kone sagde, at De har fået frikendt mange.

- Jeg tænkte, om De ville... - De sager var anderledes.

Jeg har ikke haft en politisk sag siden 1952.

Den endte med dødsstraf.

Siden da har jeg kun haft almindelige straffesager.

Hans kone kan ikke vidne. Hun har forladt landet.

Tag straks hen til fængslet. Uden vidner kommer vi ingen vegne.

Tag en taxa. Jeg betaler.

Smuglersager er blevet mit speciale.

Politik beskæftiger jeg mig ikke med.

- Hvorfor ikke? - Det er vanskeligt og kompliceret.

De tvinger en gammel mand til at træffe en beslutning.

- Det er påkrævet i dag. - Det ved jeg godt.

Hvad kan man stille op?

- Hvad er klokken? - Kvart over et.

Fandens! Mit ur.

Det er gået i stykker.

Ved De, hvem jeg fik det af?

Antek forærede mig det, da han fik sin bestalling.

Ring til mig i morgen, så snakker vi videre.

Godmorgen, kollega.

- Har De hørt det? - Hvad?

Nu er det alvor.

Afslutningen kommer vist ved 70.

- Er det besluttet? - Nej, men det vil ske.

Vores tid er forbi.

Hvad skal man stille op?

Nu tager de embedskappen fra os.

Ved årsskiftet er det tak og farvel.

Ja, det hører jeg.

Jeg vil lave ramasjang som afskedssalut.

En storslået finale.

Somme tider skifter man mening.

De behøver ikke ringe. Jeg påtager mig sagen.

Skal vi mødes kl. fire i morgen?

- Hvem taler du med? - Ingen.

Jeg skulle ringe til nogen, men har glemt til hvem.

- Leder du efter noget? - Nej.

Jeg gennemgår bare nogle gamle ting.

En mand ringede og spurgte efter dig. Han havde et sjovt navn.

- Labrador? - Ja, netop.

- Han ville tale om sagsmappen. - Jeg ved det.

Jeg slukker lyset hos dig senere.

- Godnat, Jacek. - Godnat, mor.

Antek...

Antek!

Han ventede i bilen, mens jeg talte i telefon.

Han blev sikkert irriteret. Hvis jeg havde skyndt mig...

- Hjertet er hjertet. - Der må have været en grund.

- Hvad ville du have gjort? - Være hos ham.

- Tænk ikke mere på det. - Hvad skulle jeg ellers tænke på?

Du er lidt over 30, har en dejlig søn og en fin oversætterkarriere...

- Det var ikke idel lykke mellem jer? - Nej, men alligevel var det.

Forstår du det?

Men nu er han væk.

- I var gode venner for 10 år siden. - Også tidligere.

Ja, men nu tænker jeg på, da vi mødte hinanden.

- Vidste du besked om mine fotos? - Nøgenbillederne? Han nævnte dem.

- Har du set dem? - Nej, da.

- Hvordan fik han fat i dem? - En "ven" sendte dem til ham.

Jeg fandt dem i går. Han havde klippet mit ansigt væk.

Han vidste, hvor lidt jeg tjente som guide.

Jeg kunne have forklaret det. Hvorfor sagde han ikke noget til mig?

Hvorfor klippede han mit ansigt ud?

- Har der været lignende tilfælde? - Ja, indtil flere her på det sidste.

- Hvad er det der? - En besked.

Det var det, hans kone ledte efter.

"Jeg er glad for at have Dem som advokat, hr. Zyro".

"De er den første, som forstår mig".

"Jeg vil tilbage til samfundet, men med værdigheden i behold".

"Jeg vil gøre, som De foreslår og indrømme, at jeg ledte strejken" -

"-men jeg var ikke medlem af Solidaritet".

"Jeg ville løse problemerne, ikke vandalisere maskiner".

"Jeg er bekymret for min familie-"

"-og er imod, at Joanna tager Sylwia over til sin far".

"Jeg skulle hilse fra mine medfanger". Underskrevet Darek.

"Tak, fordi du ikke affærdiger mig som en galning".

Hvem overtager sagen?

Hvis jeg ikke havde været væk sålænge, gjorde jeg det selv.

- Jeg foreslog Labrador. - Han påtager sig aldrig sagen.

Det har han allerede gjort.

- Hvad er det der? - Hvad?

Har du sat spørgsmålstegn ved Labradors navn?

- Har du været inde på fars værelse? - Nej. Hvornår?

- I går. - Nej.

- Har du tegnet i hans papirer? - Nej.

Du lyver.

Du lyver.

Du ved, at jeg ikke lyver.

- Vil du med til Praga? - Nej. Giv mig nøglerne.

Jeg tager bussen hjem.

Jeg må bede Dem vente lidt.

Det er i orden. Det er Anteks kone.

Gæt, hvad de tog, Rumcajs.

- Forbudte bøger? - Ja.

- Var der mange? - Ja.Jeg var i gang med Brandys.

- Dagbogen? Kassettebåndene? - De tog det hele.

Skrivemaskinen og alle brevene fra Maciek...

- Hans notater? - Kun fra mit engelskkursus.

- Bad du ikke om en redegørelse? - Nej.

Må jeg se brevet?

"Jeg så gerne, jeg fik det tilbage, som blev taget ved husransagningen".

Skriv "besøg". De hader ordet "ransagning".

Og hvorfor skriver du: "Jeg så gerne?"

- En høflighedsgestus. - Hvorfor skal det være høfligt?

Lad mig skrive brevet.

- Hvad skete der? - Bilen brød sammen.

Kan du huske listen over advokater, som jeg viste dig?

Ja. Dengang var den ikke revet i stykker.

- Kan du ellers se noget? - Spørgsmålstegnet var der ikke.

- Kan din søn have gjort det? - Nej, det var ikke ham.

Hvem har så sat spørgsmålstegnet?

Antek.

Han vil ikke have, Labrador får sagen.

Hvorfor ikke?

- Nej. Det er fjollet. - Ja.