As Good as It Gets

Jeg smutter lige ud efter blomster.

Tulipansæsonen er begyndt. Åh, jeg er så glad.

- Møgsvin! - Kom her, lille ven.

Komse dasse.

Kom så her.

Vi kører en lille tur, så du kan strinte hele byen til.

Kom så. Vi skal ud på en lille tur.

Nej! Stands!

Ned med benet! Ned med benet!

Sådan, ja. Kom så.

Nej, din lille lusede møgkøter!

Du har pisset på gulvet for sidste gang.

Du ville nok ønske, at du var en rigtig hu...

Dit hæslige, lille bæst.

Kan du klare dig her i New York, så kan du klare dig overalt.

Verdell?

Verdell?

Hvor er min lille vovse? Verdell?

Kom her, lille ven.

Mr. Udall?

- Har De set Verdell? - Hvordan ser han ud?

Det er jo min hund. Min hund med det kære lille ansigt.

- Ved De ikke, hvordan den ser ud? - Nå, du taler om din hund.

Jeg troede, det var ham den farvede.

Hvilken farve taler De om?

- Chokoladebrun med en bred tud. - Frank!

- En rigtig spjældkandidat. - Frank!

- Du skal i tøjet. - Frank Sachs. Melvin Udall.

Frank udstiller mine værker. Men det ved De vist.

Bare du holder værket inde i bukserne, når jeg er her, -

kan du proppe det, hvor du vil.

Er vi færdige med vores nabosnak?

- Nu skal jeg... - Nej! Det er ikke umagen værd.

- Det er synd. Jeg elsker den hund. - De elsker ikke noget, Mr. Udall.

En, to, tre, fire, fem.

En, to, tre, fire, fem.

Det er varmt. Varmt, varmt.

- Hvor er han? - Rolig. Han leder efter hunden.

- Hæslig hund. - Den er sød.

Lille snut. Hvor har du været?

Se ham lige.

- Jeg fandt den, Mr. Bishop. - Det ved jeg... Vi.

Hvor var min lille vovse?

Den lå nede i skraldekælderen og åd lortebleer.

- Mor dig bare, John. - Undskyld, det er lidt grinagtigt.

Hvordan er han endt i kælderen? Selv om han fandt elevatoren...

Måske var der en rar nabo, som smed den ned i affaldsskakten.

"Et sted i mørket havde hun bekendt, og han havde tilgivet hende."

"Det er livet, sagde han."

"To hoveder på puden. Fællesskab."

"Trygheden ved hinandens nærvær."

"Kunne hun finde et sådant håb i sit skamfulde indre?"

- Mr. Udall! - "Hun forstod kærlighedens sjæl."

"Kærlighed var..."

Jeg vil tale med Dem, Mr. Udall. Lad mig selv klare det.

- "Kærlighed var..." - Er De der?

Fimsede bæskubber!

Hvad nu?

Det kan vente.

Jeg har fundet Verdell, Mr. Udall.

Det var da rart.

Har De... gjort ham noget?

- Ved du, at jeg arbejder hjemme? - Nej...

Kan du li' at blive forstyrret, når du svanser rundt i din have?

Næ, jeg hiver som regel stikket ud.

- Og jeg sætter et stykke pap i... - Jeg arbejder hele tiden.

Så forstyr mig aldrig!

End ikke hvis der er brand. End ikke hvis der lyder et bump, -

- og der en uge senere breder sig en frygtelig lig stank.

En stank, der er så afskyelig, at du må gå med tørklæde for næsen.

Selv ikke da skal du banke på her!

End ikke på en valgaften, hvor du er ovenud begejstret, -

- fordi en nougatplov, du kender, er blevet USA's første bøssepræsident.

Han har inviteret dig ned til Camp David, -

- og du vil så gerne fortælle det til en eller anden.

Men selv da skal du ikke banke på. Ikke på min dør.

Uanset hvad.

Er du med, lille skat?

Ja. Du pakker det jo ikke ligefrem ind.

Godt.

Ifølge konfrontationsteorien vil han nok ikke vove at genere mig igen.

"Kærlighed var..."

Hvad var kærlighed?

"Kærlighed var..."

Nu er jeg fanden fløjtene gal!

Rør mig ikke!

Klap i! Du tror, du kan true alle. Men mig skræmmer du ikke.

Jeg er vokset op i helvede. Min bedstemor var sejere end dig.

Politi! Hjælp mig dog, I doughnut-ædende sinker!

- Hold kæft! - Det er rå vold. Og du er sort!

Jeg holder så meget af Simon, at jeg vil slå dig til plukfisk, -

- hvis du overfuser ham eller rører den hund igen.

I mellemtiden må vi se, hvordan du kan gøre det godt igen.

Jeg hader at opføre mig sådan her. Jeg er jo kunsthandler.

Hyg dig.

Så fester vi!

- Rør mig ikke. - Slap dog af!

Pas på.

- Er du blevet rask? - Ny medicin.

Min søn er syg. Jeg har en aftale i aften.

Da jeg gik, sagde han: "Jeg lover, at jeg ikke får feber i aften."

- Hvor sødt. - Han er en lille, lyshåret engel.

Han tror, jeg er en fjernbetjening, som han bare kan trykke på.

Fedt sagt.

Folk, der taler i metaforer, kan gnubbe mig i skrævet.

- Spis op! - Jeg har dine penge.

- Jeg kan få dem i næste uge. - Nej, jeg lovede dig dem i dag.

Flyt dig, Melvin.

Værsgo.

Undskyld. Tag nu pengene.

- Tag en taxa og gør dig klar. - Jeg er mere end klar.

- Jeg er hundesulten. - Sæt dig. Du må ikke stå her.

Spence er mere spændt end jeg. Han har lovet ikke at få feber.

Unger er så søde.

- Der sidder jøder ved mit bord. - Det er ikke dit bord.

En af de andre kan betjene dig.

Ellers må du bare vente.

Sig mig, hvor meget skal I spise?

Er jeres appetit lige så stor som jeres næser?

Nu er det nok!

Vi er gået.

- Han er bortvist for stedse. - Rolig nu.

- De skred. - Tænk engang.

Bryan siger, at hvis det sker igen, skal du ikke vise dig her mere.

Jeg vil nu savne det lidt.

Tre spejlæg.

- Pølser, bacon og brasekartofler. - Skal du have kartofler i dag?

Et par pandekager, kaffe med fløde og sødetablet.

De fede sager tager livet af dig.

Vi skal jo alle dø. Både du og jeg. Og din søn er vist godt på vej.

Hvis du nævner min søn igen...

...er du færdig med at spise her. Er det forstået?

Vis mig, at du har forstået det. Ellers kan du gå med det samme.

Har du forstået, dit syge svin?

Forstår du?

Ja...

Jeg kommer med maden.

Tag mine ørenringe på i aften.

Du sagde det så henkastet der under middagen.

- Hvor er soveværelset? - Det er faktisk her. Jeg...

Jeg sover faktisk herinde.

Lad dem bare være.

Hvad er der?

Det ved jeg ikke.

Bedstemor...

- Du må hellere se til ham. - Ja, hvad havde du ellers troet?

Undskyld. Jeg kunne høre hvert ord...

Derfor tog jeg dem her på.

Hvordan gik middagen?

- Hvordan gik det med din ven? - Har du det godt? Ryk dig lidt.

- Hvor spiste I? - Et rart sted.

Lad mig, Carol.

- Skal du spytte en gang til? - Han venter.

Af sted.

- Giv mig et knus. - Carol.

- Jeg skal nok tage mig af ham. - Gå nu bare, mor.

Træk forhænget for.

Nej! Han kan ikke tåle tobaksrøg.

Hokus pokus.

Nå, for søren. Jeg lægger slet ikke mærke til det mere.

Kom her.

- Det var bare lidt opkast. - "Bare lidt opkast"?

Hvad skal vi nu?

Skal jeg skrive tog tider op til dig, eller skal vi lægge os og...

Jeg tager en taxa.

Det er lidt for voldsomt på en fredag aften.

Jeg lovede Simon at finde en model.

Slå højtaleren fra. Vi har plads helt fremme.

Du trænger til at slappe lidt af. Hallo, Carl? Er du der?

Jeg har lige fundet en model.

- Halløj, gutter. - Han har givet mig middag engang.

Hvad så?

- Kan du huske mig? - Jeg skal kun bruge en.

Du samlede mig op i sidste måned.

- Jeg skal bruge en til et portræt. - Et portræt?

Kom her, så får du adressen.

- Jeg er ren Brad Pitt. - Kan du læse?

Hvem er det, nuser?

Hvem er det, Verdell?

Undskyld. Det er jo i dag.

Jeg var i gang i atelieret og så...

Det er herude.

- Du har mange flotte ting. - Er Gershwin ikke bare dejlig?

Carl er så omhyggelig, når han skal finde modeller.

Han tjekkede vel dit CV grundigt.

Det er ikke et nøgenstudie.

Jeg lavede bare sjov.

Så blev der ikke noget sex.

Jeg kan også posere sådan her.

- Hvad har du lavet før? - Jeg har snart ikke flere ideer.

- Instruér mig lidt. - Jeg kigger bare.

Pludselig er der noget. Bare gør, hvad der falder dig ind.

Når jeg siger bliv "stående sådan", så holder du bare stillingen.

Ingen instruktion.

Jeg kigger på mennesker.

Har du nogensinde kigget på folk, der ikke anede, du iagttog dem?

En gammel dame i bussen. Eller børn, der er på vej til skole.

Eller en, der sidder og venter. Pludselig sker der noget.

Men det er ikke det ydre, der ændrer sig.

De virker bare mere levende.