Casino

BASERET PÅ EN SAND HISTORIE

Når man elsker nogen, må man stole på dem.

Det er man nødt til.

Man er nødt til at give dem nøglen til alt, man ejer.

For ellers giver det ingen mening.

Og i et stykke tid troede jeg på, at jeg havde den slags kærlighed.

Før jeg blev kasinobestyrer eller blev sprunget i luften...

var Ace Rothstein fandens god til at vædde.

Det kan jeg godt sige jer.

Jeg var så god, at hver gang jeg spillede, ændrede det odds...

hos hver eneste bookmaker i landet.

Helt seriøst, jeg var så genial til det...

at jeg fik paradis på Jord.

Jeg blev betroet et af de største kasinoer i Las Vegas, Tangiers...

af den slags folk, som faktisk kan skaffe én den slags penge.

62. 700.000 dollars.

Jeg kender ikke alle detaljer.

Faktisk kendte ingen alle detaljer...

men det burde have været perfekt.

Jeg, Nicky Santoro, hans bedste ven, holdt godt øje med ham...

og Ginger, hans elskede, var ved hans side.

Men i sidste ende ødelagde vi det hele.

Det skulle have været så godt.

Det skulle vise sig at blive sidste gang, at baggårdsgangstere som os...

nogensinde fik overdraget noget så værdifuldt.

Dengang var Vegas stedet, hvor fjolser...

fløj hen hvert år på egen regning...

og efterlod cirka en milliard dollars.

Men om aftenen kunne man ikke se den ørken, der omgiver Las Vegas.

Men det er i ørkenen, mange af byens problemer bliver løst.

Der er mange huller i ørkenen...

og mange problemer er begravet i de huller.

Men det skal gøres rigtigt.

Man skal grave hullet på forhånd...

inden man dukker op med en pakke i bagagerummet.

Ellers skal man grave i 30-45 minutter.

Og hvem ved, hvem der kommer forbi i det tidsrum?

Før man ved af det, er man nødt til at grave flere huller.

Man kan sgu ende med at skulle være der hele natten.

THE STRIP - LAS VEGAS TI ÅR TIDLIGERE

Hvem kunne modstå det?

Alle andre steder var jeg bookmaker eller spiller...

jeg kiggede mig altid bagud og blev presset af strømere dag og nat.

Men her kalder de mig hr. Rothstein.

Jeg er ikke kun lovlydig, jeg bestyrer et kasino.

Det er det samme som at sælge folk drømme for kontanter.

Jeg ansatte en gammel kasino-ven, Billy Sherbert, som formand og gik i gang.

Og det her er Ronnie, som tager sig af kortspils-rummet.

For fyre som mig vasker Las Vegas éns synder væk.

Byen er som en moralens bilvask.

Den gør det for os, som Lourdes gør for pukkelryggede og krøblinge.

Og samtidig med, at vi bliver lovlydige...

får vi kontanter i tonsvis.

Hvad skulle vi ellers lave herude midt i ørkenen?

Det er på grund af alle pengene.

Dette er slutresultatet af alle de strålende lys...

og gratisrejserne og al champagnen...

og de gratis hotelsuiter og alle tøserne og al sprutten.

Det hele er lavet sådan, bare for at vi kan få fat i jeres penge.

Det er sandheden om Las Vegas.

Vi er de eneste vindere.

Spillerne har ikke en chance.

Og deres kontanter flyder fra bordene...

til vores bokse gennem buret...

og ind i kasinoets helligste rum.

Stedet, hvor de tæller alle pengene...

BEMÆRK - INGEN ADGANG det allerhelligste, optællingsrummet.

Rummet var forbudt område.

Selv ikke jeg havde adgang.

Men mit job var at holde det fyldt med kontanter.

Der var sgu så mange penge derinde...

at man kunne bygge et hus af ene 100 dollar-sedler.

Og det allerbedste var, at ovenpå...

anede bestyrelsen ikke en skid om, hvad der foregik.

De troede, at alt gik rigtigt og ærligt til.

Rigtigt? Forkert.

Bekræfter 5.000 dollars.

Fyrene i optællingsrummet...

var alle sammen plantet der for at malke stedet fuldstændigt.

De talte mindre, end der var, og de tabte kvitteringer.

De tog endda kontanter direkte ud af boksene.

Og det var op til fyren her...

med to millioner dollars foran sig...

at snuppe en håndfuld kontanter, uden at nogen opdagede det...

hverken skattevæsnet eller andre.

Læg mærke til, at ingen i rummet ser ud til at opdage noget.

Der er altid nogen, der kigger den anden vej.

Se bare fyrene her. De ser travle ud, ikke?

De tæller penge. Dem vil man da ikke forstyrre, vel?

Gud forbyde, at de skulle begå en fejl og glemme at stjæle.

I mellemtiden er han allerede ude igen.

Går lige forbi vagten, der får 100 dollars mere om ugen...

bare for at holde øje med døren.

Det er rutine. Ganske, som vi plejer...

ind, ud, goddag og farvel.

Så let er det.

Han er bare endnu et fedt svin på vej ud af et kasino med en kuffert.

Kufferten skulle lige hen til ét bestemt sted:

Lige til Kansas City, som var så tæt...

på Las Vegas, som Midtvest-cheferne kunne komme...

uden at blive arresteret.

Den kuffert var alt, hvad cheferne ville have.

Og de ville have det hver måned.

SAN MARINO - ITALIENSK KØBMAND

Det her gamle mormon-svin...

skulle komme med kufferter en gang om måneden, stille og roligt.

- Noget dufter godt herinde. - De har lavet mad til os.

Cheferne kom alle steder fra:

Detroit, Cleveland, Milwaukee...

fra hele Midtvesten...

og de mødtes på et marked i Kansas City.

Ingen vidste noget om det.

En af fyrene lod sin mor stå for madlavningen.

Har du nogensinde mødt ham Jerry Steriano?

Man kunne måske ikke se det på de gamle stoddere...

men tro mig...

det var dem, der styrede Las Vegas i hemmelighed.

Mor, den mand er her igen.

Fordi de styrede transportarbejderne.

Og der skulle man gå hen for at låne penge til at købe et kasino.

- Ville du komme rejer i? - Ja, det ville jeg.

Ingen fik et lån af dem, medmindre fyrene i dette rum...

vidste, at de ville få deres små kufferter.

Fyre, som ham gravballemanden derovre, fra Detroit.

Og især fyre som Remo Gaggi, forsamlingens hovedmand.

Kan du give mig et overslag?

Helt klart den mest magtfulde fyr i rummet.

- 10 kilo. Det giver cirka 700.000. - Godt.

Det er lidt tidligt for Las Vegas...

men jeg vil gerne byde d'herrer og damer fra spil-industrien velkommen...

Så vidt verden vidste...

var Andy Stone, chefen for pensionskassen...

en lovlydig fyr.

En magtfuld mand.

Han spillede golf med præsidenten.

På vegne af Transportarbejdernes Pensionskasse...

- vil jeg gerne præsentere... - Andy tog også imod ordrer.

Da han fik besked på at give et lån til Philip Green...

...denne check på 62.700.000 dollars...

til det nye Tangiers.

... gjorde han, som han fik besked på.

Han var den perfekte stråmand.

Hvad skulle han ellers være? Han vidste ikke meget.

Han ville ikke vide for meget...

og slet ikke, at transportarbejderne blev tvunget til det.

Han ville tro på, at de gav ham pengene, fordi han var kvik.

Det siger jeg velvidende hvor megen konkurrence, der er her i byen.

Og hvor fik de så Green fra?

Det er sgu lige meget.

Jeg ved kun, at han var en ejendomssvindler fra Arizona...

som næsten ikke havde benzin nok til at komme og hente sin skide check.

TRANSPORTARBEJDERNES PENSIONSKASSE Og det var chefernes mand...

Andy Stone, der gav alle ordrerne.

Ikke bestyrelsesformanden Philip Green.

Jeg forstår.

De behøvede kun en mand...

der trygt kunne overlades driften af kasinoet.

Og hvem bedre end Ace? Han havde allerede været i Vegas et par år...

og han forstod fandeme stedet.

Typisk Ace. Da han fik chancen for at styre et kasino...

prøvede han at tale dem fra det.

Jeg ved ikke, om jeg kan gøre det.

Spillekommissionen giver mig aldrig en licens.

Jeg har mindst 24 spille- og bookmakerdomme bag mig.

Du behøver ikke have en licens for at arbejde i et kasino.

Du skal bare ansøge om en.

Loven siger, at du må arbejde i et kasino...

mens de behandler din ansøgning.

De er ti år bagud med sagsbehandlingen.

Hvad sker der, når de opdager det?

Hvorfor skulle det ske?

Vi kommer med 100 millioner. Hvorfor skulle de lukke os ude?

De opdager det aldrig. Du skal bare blive ved med at skifte titel.

For eksempel, fra kasinobestyrer til leder af mad og drikke.

Så ryger din ansøgning nederst i bunken igen.

Jeg kender fyre, der har arbejdet der i 30 år uden en licens.

Det er et svært valg, Andy.

Siger jeg ja, vil jeg køre det på min måde.

Det er en aftale.

Jeg mener det. Ingen indblanding.

Ingen vil blande sig i, hvordan du styrer kasinoet.

Det lover jeg.

Og sådan fik de Ace til at tage over.

De ville have ham, fordi han levede for at spille.

De fandt på en virkelig smart jobtitel...

PR-chef for Tangiers.

Men det eneste, han var chef for, var kasinoet.

Han spillede for første gang, da han var 15, og han tjente altid på det.

Han spillede ikke ligesom du eller jeg.

For sjov eller sådan noget pis.

Hvor har du lært at dele jetoner ud?

Han spillede fandeme som en anden hjernekirurg.

Læg jetonerne ordentligt.

- Sådan skal det gøres. - Javel.

Han skulle vide alt.

Han opsnuste hemmeligheder, ingen andre kendte...

og så satsede han sine penge derefter.

DERHJEMME FOR MANGE ÅR SIDEN Selv derhjemme for mange år siden,

da vi lærte hinanden at kende vidste han, om quarterbacken var på kokain...

20.000 på Columbia.