20,000 Leagues Under the Sea

EN VERDENSOMSEJLING UNDER HAVET

EFTER JULES VERNES ROMAN

RYSTENDE RYGTER! I ÅR 1868

RYSTEDES SKIBSFARTEN AF RYGTER OM

ET FRYGTELIGT UHYRE. EN RÆKKE SÆRE HÆNDELSER

OVERGIK SKIBE, DER KRYDSEDE SYDHAVET

OG KUN MODIGE FARTØJER BEGAV SIG UD PÅ RUTEN.

Jeg tror ikke på uhyret.

Men vi behøver mandskab.

Og da ret skal være ret, får I dobbelt hyre plus en bonus

fra San Francisco til Shanghai med kost og logi.

De mener en kiste at ligge i!

Tag ikke hyre hos ham.

Et uhyre kan ikke bestikkes med dobbelt hyre og en bonus.

I vender aldrig hjem og kan hæve jeres løn.

Her er en, der var med på "Golden Arrow" og overlevede.

Kom nu, Billy.

Fortæl, hvad du så.

Jeg så uhyret.

En kabellængde var det fra snude til hale.

Det dukkede frem i nattemørket

med sit ene øje på størrelse med et fyrtårn.

Vi fik siden trykket ind om styrbord.

Vi blev torpederet hårdt om bagbord.

Til sidst ramte det os midtskibs.

Skibet knækkede midt over, så vi sank.

44 søfolk druknede.

Pointen er, at den går efter skibene.

Det er et mirakel, at gamle Billy er i live.

Fortæl om dens tænder, Billy. De var på størrelse med storsejlet.

Og dens ånde... Uh, den var hed som en ovn.

Og du har endda selv en bister ånde, dit snakkehoved.

Må jeg stille Dem nogle spørgsmål? Jeg er harpunér.

Jeg interesserer mig for uhyrer.

Hold Dem fra ham, nysgerrige rad!

Jeg ville blot lugte hans ånde. Jeg kan allerede lugte Deres.

Kog hans sved ned, og der er gratis grog til alle,

hvis I da kan synke det oven på hans skipperkrøniker...

Dér! Der er de!

Hold op! Kom, Casey.

Det her er ikke noget for en præstesøn.

Minnie!

Daisy, kom!

Lad os forføje os!

Hov, hvad bilder I jer ind?

I behøver ikke læsse af. Turen er aflyst.

Igen?

Det er latterligt. Det finder jeg mig ikke i.

Vent her, kusk. Javel, sir.

Er det sandt, at skibet ikke sejler?

Ja, desværre, professor Aronnax. Mandskabet rømmede i morges.

Vi må og skal til Saigon. Er der ikke et andet skib?

Nej, jeg beklager. Næste.

Vi har rejst den halve jord rundt fra Paris og nu dette.

Vi kan ikke gøre noget.

Kun pakke og pakke ud. Jeg har ikke gjort andet i en måned nu.

Professor.

Så får San Francisco fornøjelsen af Deres selskab lidt længere.

Jeg er fra "The Bulletin". De er fra "The Globe" og "The Post".

Goddag.

Vi vil gerne høre Deres mening om uhyret.

Min mening tæller ikke stort i øjeblikket.

Faktisk ved jeg ikke mere end De selv, mine herrer.

Åh, professor, lige et øjeblik.

Ja?

Hvad mener Nationalmuseet i Paris om sagen?

Det kan jeg ikke svare på.

Men Deres ekspedition skulle jo indsamle fakta om uhyret.

De må være misinformeret.

Jeg tager til Østen af videnskabelige grunde,

hvis jeg da nogensinde når frem.

Professor, er kæmpenarhvalen virkelig 80 fod lang?

Spørg en fisk.

Hvis vi kunne gå dybt nok ned,

ville vi blive overrasket over væsnerne dernede.

Kan sådan et væsen knuse et skib og trække det ned?

Formentlig, hvis det er stort nok.

Tryk ikke det! Var Dem, professor.

Jeg kommer med en udtalelse senere.

De benægter altså ikke, at et sådant uhyre måske findes?

Jeg benægter ingenting. Er De sikker?

Hvad tegner De? Uhyret.

Tak, professor.

Hav en god dag. I lige måde, sir.

Den mangler bare vingerne.

Se, hvad de byder mig. Det har jeg aldrig sagt.

Se denne tegning. Det anede mig.

"Rædslerne i dybet blev i dag beskrevet"

"af professor Aronnax fra Nationalmuseet i Paris."

Aldrig har jeg set noget så langt ude.

Langt ude?

Uhyrets proportioner stemmer vist meget godt.

Det er ikke Deres alvor.

Ikke at det fløj væk med skibet i munden.

Men størrelsen...

Nu jeg tænker over det, er det da en interessant forestilling.

Undskyld mig. Professor Aronnax?

Ikke flere journalister. I har gjort skade nok.

Professoren er travlt optaget.

Jeg er udsendt af USA's regering.

USA's regering?

Må jeg komme ind?

Må han komme ind? Naturligvis, sir.

Kom endelig ind, mr. Howard. Tak.

Jeg skal fatte mig i korthed.

Jeg forstår, De skal til Østen og er blevet forsinket.

Sæt nu, vi kunne skaffe Dem derud ad en omvej.

Et 34 måneders krydstogt gennem Sydhavet?

Kunne De acceptere det? Jeg ville da være interesseret.

Sid ned.

Tak.

Jeg ser intet til hinder for at De og Deres tjener

er den amerikanske regerings gæster...

indtil vi sætter Dem i land i Saigon.

Hvorfor vil De gøre professoren den ære?

Æren er på vor side.

Som førende havekspert er De en glimrende observatør.

Deres iagttagelser vil påvirke den offentlige mening.

Vi kan således be eller afkræfte visse rygter.

Jeg vidste det. Det drejer sig om uhyret.

Er det rigtigt? I højeste grad.

Ifølge aviserne tror De på rygterne.

Nej. Professoren er blevet fejlciteret på det værste.

Ja, jeg blev desværre fejlciteret.

Men jeg har et åbent sind, hvad angår det spørgsmål.

Så meget desto bedre. Deres vurdering er fordomsfri.

Forstår De, også andre lande vil foretage ekspeditioner.

Men vi vil have en fordel,

hvis De tager med.

Det er venligt af Dem. Vi siger ja.

Godt.

Så vil jeg bede Dem gå med nedenunder

og hilse på kaptajn Farragut.

Han har kommandoen over den fregat, De skal sejle med.

Jeg skulle måske tilføje, at han har sine meninger,

hvad angår søuhyrer.

Hans sind er ikke åbent? Så absolut ikke.

Vi stak sydover, og spændingen steg.

Alle om bord spejdede, der blev holdt udkig dag og nat.

Selv om han tænkte sit,

overlod kaptajn Farragut intet til tilfældigheder.

Planen var omhyggeligt at opdele Det Sydlige Stillehav i kvadrater

og afsøge hver enkelt af dem.

Den første måned sejlede vi i cirkler

og frem og tilbage.

Men vi så ikke skyggen af noget.

Falske alarmer var dagens orden,

og det højnede ikke just moralen.

Blæs!

Tværs til luvart!

I dagevis og nætter pløjede vi Stillehavet tyndt.

Vi begyndte at miste håbet.

Det kom ikke som nogen overraskelse,

da kaptajn Farragut den 8. December 1868,

kaldte os sammen i krigsrummet.

Nu mener jeg, jeg har ydet legenden retfærdighed.

Disse optegnelser er beviset.

Det er en nøjagtig logbog...

over tre en halv måneds sejlads...

i jagten på et søuhyre.

Efter min bedste overbevisning har uhyret aldrig fandtes.

Opgiver De eftersøgningen? Der er ikke andet for, professor.

Om ikke andet kan vi afvise rygterne...

og tvinge aviserne til at trække løgnene tilbage.

For mig at se har vi ikke bevist noget som helst, kaptajn.

Jeg føler ikke, vi kan spilde mere tid.

Min beslutning står fast.

Vi sætter Dem i land i Saigon.

Mine herrer.

Op med humøret, professor.

De glemmer alt om fiskeri, når De ser pigerne i Saigon.

Jeg troede, De var lovet en dusør for at harpunere uhyret, mr. Land.

De vidste, jeg aldrig ville kunne indløse den.

Når jeg kommer hjem, tager jeg hyre på den første den bedste hvalbåd.

Jeg bliver ikke rig, men det er bedre end at stange tænder med harpunen.

Måske er vi heldige. Uhyret kunne have sænket os.

De skræmmer mig.

Vær en god taber. Det er altid den største fisk, der undslipper.

Det var en skam, professor.

Jeg ved, De gerne så uhyret udstillet på Nationalmuseet.

Har en hval historie, drenge

En hval historie eller to

Om den store fisk Og piger jeg har haft kær

En aften som denne med Månen i sky

En hval historie, og den er ganske sand

Det sværger jeg på min tatovering

Der var Havfruen Minnie

Mødte hende i Madagascar

Hun ville kysse mig

Til hver en tid hun blev spurgt

Så en aften blev hendes kærlighed kold

Træd mig ned og hjælp mig op

Hun byttede mig for en torsk

Har en hval historie, drenge

En hval historie eller to

Om den store fisk Og piger jeg har haft kær

En aften som denne med Månen i sky

En hval historie, og den er ganske sand

Det sværger jeg på min tatovering

Så var der Tyfonen Tessie