Josh Johnson: Symphony

HVIS KUNST UDSMYKKER RUM, OG MUSIK UDSMYKKER TID,

SÅ UDSMYKKER KOMIK VIRKELIGHEDEN

Mine damer og herrer,

giv en stor hånd til Josh Johnson!

Sådan.

Tusind tak alle sammen, hold da op.

Hvis du som mand ikke er forsigtig,

så ender du med at bruge de sidste 50 år af dit liv

på at regne de første 15 år ud.

Der er bare nogle mennesker,

hvor det, der skete i gymnasiet, bliver ved med at ske

resten af deres liv.

Hør her, jeg gør virkelig mit bedste

for at være et godt menneske. Jeg er ikke perfekt.

Jeg er ret sikker på, du kan finde nogen derude,

der tænker: "Han er trash." Altså...

Det gælder os alle. Ingen af os slipper igennem, vel?

Alle har fjender.

Men jeg gør mit bedste for at behandle folk godt.

Og...

Ikke kun fordi, man skal.

Det er noget, som ville gøre min mor stolt.

Det er sådan, hun har opdraget mig.

Det gør også verden bedre, ikke?

Men når du prøver at være så god som muligt,

især når det gælder dating, bliver man kaldt "rar", ikke?

Og "rar" er en dødsdom.

Det virker ikke sådan, men det er ret slemt.

Hvis du tog på date med en, og senere overhørte:

-"Hvordan var din date med ham?" -"Han er rar."

Så ved du, at det ikke kommer til at ske.

Det er ingenting. Wow, okay.

Det er meningen, man skal være rar.

"Rar" er ikke målet, det er bundniveauet.

Altså, du er...

...forhåbentligt rar.

At sige nogen er rar, efter at have brugt tid med dem,

for husk lige, de sagde ikke "venlig",

de sagde ikke "sød", de sagde "rar".

Det svarer til, hvis du var på date med en

og senere overhørte: "Hvordan var din date med ham?"

"Han har et ansigt."

Det håber man jo.

Det ville være ideelt.

Det er ikke et kompliment at sige: "Øjnene sidder, hvor de skal."

Jeg siger det, fordi da jeg var yngre,

var jeg ikke altid særlig selvsikker.

Jeg ser tilbage på den tid,

og der var en, jeg virkelig godt kunne lide.

Så jeg tog chancen, ikke?

Det viste sig, hun ikke var interesseret.

Man får sin første lille lektion i afvisning.

Og hvordan du håndterer den afvisning, former

hvordan det er at være sammen med dig.

Og så gik der noget tid...

Senere begyndte hun at se en fyr, der ikke var rar.

Han var slet ikke rar. Han var et rigtigt røvhul.

Og jeg er ikke bare en hater. Han havde fjender.

Fra jeg var barn og op i voksenlivet,

er det ikke noget nyt, jeg siger.

Det er næsten en kliché, at kvinderne går efter røvhuller.

Det er ligesom den fortælling, der findes.

Den er derude online.

Det er ligesom ophavet til romantiske komedier.

Og jeg forstod det ikke, for hun var så cool.

Og så var hun sammen med en fyr, der var nederen.

Jeg forstod det ikke rigtigt.

Hvorfor så mange piger, da jeg gik i gymnasiet,

og senere kvinder, valgte fyre, der var...

...røvhuller. Jeg forstod det aldrig...

...indtil for en uge siden.

Jeg var ude at rejse. Jeg var sent på den.

Jeg havde ikke pakket.

Jeg måtte skynde mig, pakke kufferten,

det hele, bestille en Uber.

Jeg kommer ind i Uberen, og chaufføren er fantastisk,

fejlfri chauffør, kører som en drøm, og gør alt, hvad han skal.

Han gør ting, som jeg ikke vidste, man stadig gør.

Hans musik er så lav, at man kan høre blinklyset,

og han stikker også armen ud af vinduet for at...

Han er en virkelig god chauffør og en sød fyr.

Han stoppede for gult og lod folk køre.

Han er meget sød, men jeg har travlt.

Jeg prøvede endda at give ham et praj.

Jeg var ligesom: "Tror du, vi når det?"

Og han var sådan: "Det håber jeg."

Han regnede på det, højt foran mig.

Han sagde: "Okay, vi kører 90 km/t... Det er farligt at køre for hurtigt.

Så vi kører 90 km/t. Du sagde, du skal være der om 36 minutter.

Med det antal kilometer tilbage,

så ser det ud til, at du kommer ti minutter for sent...

Det er ærgerligt for dig."

Og så...

...ankommer vi til lufthavnen, og lige til øllet

når jeg flyet. Det var forsinket.

Et par dage senere... havde jeg stadig ikke lært det.

Jeg vågnede sent igen.

Jeg pakkede og bestilte en Uber samtidig.

Jeg løb ud til Uberen.

Jeg sætter mig ind, og så sidder han der.

Han vender sig om, og siger:

"Er du klar?" og jeg sagde: "Ja."

Og måden han kørte ud på...

Jeg sad i bilen og tænkte...

Han var ikke en sikker bilist.

Det her var en fræk dreng.

Fyren var vild. Han slingrede rundt.

Han kørte ind foran folk. Man kunne høre det.

Den her mand var slet ikke en sikker bilist.

Jeg ved ikke, om han brugte blinklyset overhovedet.

Og man kunne høre dytten bag os.

Han var ikke en god bilist. Han kørte som en idiot.

Men han var en idiot mod alle, undtagen mig.

Jeg ville lyve, hvis jeg sagde...

...at jeg ikke tænker på ham nu og da.

Når man sidder i trafikken...

...og dagdrømmer.

Jeg har været i L.A. i et par dage, og i den tid

har jeg kørt taxa og Uber med nogle meget søde chauffører.

Altså, virkelig søde.

Men hvis du spurgte mig, ville jeg sige: "Han er ok.

Han får mig ligesom bare ikke frem." Forstår I?

Fordi ligeglade mennesker...

...er vildt tiltrækkende, indtil de er ligeglade med dig.

Forstår du? Så steg jeg ind i en bil,

igen, ikke en sikker bilist, ikke særlig rar.

Vi endte i en lille påkørsel, ikke?

Han slingrede. Og jeg slog hovedet ind i ruden.

Og jeg sad bare og tænkte: "Jeg vil bare have en rar en...

...en der følger trafikreglerne. En, der ved, hvad han laver."

Okay?

Tænker I nogensinde over, om den første...

...kiropraktor...

...bare var dårlig til mord?

Jeg skadede min ryg, og jeg tog til kiropraktor.

Jeg vidste ikke rigtig, hvad kiropraktorer laver.

Jeg vidste bare, at de ordner ryggen og sådan.

Og så lå jeg der og vidste ikke, hvad der skete.

Men så lagde han en hånd her og en her.

Og jeg tænkte: "Jeg smutter."

"Nej, jeg ved ikke, hvad jeg gjorde galt,

men jeg har set meget Jason Bourne, og jeg ved, hvad der nu sker.

Du får mig ikke."

Jeg kan ikke tage min onkel med nogen steder...

...fordi han er mærkelig.

Og han er ikke engang den normale slags mærkelige onkel.

Det min onkel gør, gør ingen andre.

Hvis du tager ham med ud at spise, og han får god mad,

som i, det bedste mad, han nogensinde har fået.

Han kan ikke bare sige, det smager godt, og nyde det.

Han spiser det her gode mad, og skal så højlydt...

...flirte med sin mad.

Jeg tog ham med på en fin restaurant. Altså ægte fine dining.

Jeg bad ham klæde sig pænt på.

Han dukkede stadig op i sit favorit joggingtøj.

Jeg sagde: "Du skulle tage pænt tøj på."

Han sagde: "Jeg har min kæde på, hvad?"

Rigtig nok, vi sætter os, han bestiller hummerbisque.

Jeg tror, det var den bedste hummer nogensinde.

For han tog en bid, og i stedet for bare at sige, det var godt,

så sagde han...

"Okay.

Hun er fyldig."

Jeg tog min onkel med hen for at få barbecue.

Og han bestilte en skive smørristet toast.

Jeg tror, det var den bedste toast, der nogensinde er blevet toastet.

For han tog en bid, og i stedet for bare at sige "mums",

så sætter han tænderne i og siger...

"All right.

Kom bare med den fede røv."

På et tidspunkt tænker jeg, om det er mig. Vil han udstille mig?

For folk vender sig om og kigger på os

for lige at bekræfte, hvad det var, de lige hørte.

Han kan ikke gøre for det.

Og jeg ved han ikke kan gøre for det, for jeg bestilte pizza.

Jeg var hjemme hos ham. Vi hyggede, og jeg bestilte pizza.

Pizzaen ankommer.

Jeg går hen til døren, tager pizzaen, giver drikkepenge.

Bærer den tilbage til stuen. Går ud for at vaske hænder.

Manden begynder uden mig. Åbner æsken.

Jeg kommer gående ned ad gangen. Han ved ikke, jeg kan høre ham.

Og så helt alene...

...tager han en slice, smager og siger så...

"Jeg vidste det ikke.

Jeg må hellere bøje dig forover."

Jeg kan ikke have ham med nogen steder.

Nogle gange sker der noget, når man er lille,

og man har ikke helt ordene, og man kan ikke forklare det.

Det tager noget tid,

man bliver ældre og ser tilbage og tænker: "Det var mærkeligt."

Eller noget sker, du bliver ældre, du får venner,

og de hører din historie,

du fortæller dem, hvad der skete, og de siger: "Det var mærkeligt."

Jeg gik til karate som barn, og jeg var ikke god til det.

Jeg var slet ikke god.

Faktisk var jeg så dårlig, at min lærer tog mig til side

og sagde, jeg skulle råbe "brand!", hvis nogen gjorde mig noget.

Og alle på holdet havde hvidt bælte, undtagen en eller to.

Der var én med gult, én med orange eller noget.

Og alle på holdet var 11 år gamle.