Human Nature

Lila! Påvirker det salget af din bog? Er du ked af, at du gjorde det?

Jeg er ikke ked af det.

Jeg er ked af det.

Jeg ved ikke længere, hvad 'ked af det' betyder.

Jeg er ikke ked af det.

Jeg kommer i fængsel på livstid... Jeg er da ligeglad.

Jeg har alligevel været fængslet hele livet.

I et fængsel bestående af blod og væv og uregerlige hormoner.

Et fængsel kaldet menneskekroppen.

Jeg kan kun sige, at jeg er ked af det.

Ked af, at jeg blev forjaget... Ked af, at min Lila

skal rådne op i fængslet. Og ked af det, der skete med Nathan

som rådner op i sin grav.

Jeg ved ikke engang længere, hvad 'ked af det' betyder.

Det er pudsigt. Da jeg var i live, vidste jeg det.

Måske var det det eneste, jeg vidste.

Men her er 'ked af det' så meningsløst.

Kærligheden er meningsløs. Jalousi er meningsløs.

Min historie begynder, da jeg var 12.

Der skete noget grusomt det år.

Min mor sagde, jeg aldrig ville få en mand. At jeg skulle vænne mig

til tanken om at tilegne mit liv videnskaben

eller religionen eller sådan noget.

Det er hormonalt. Naturen er en løjerlig og indviklet størrelse.

Det kan godt blive værre med tiden.

Da jeg var 20, lignede jeg en abe.

Musen kiggede på mig, som om den var ligeglad med alle mine hår.

Jeg var bare, hvad jeg var.

Jeg følte mig så utrolig fri.

Forstår I, hvad jeg siger?

Det var noget med en mus, ikke?

Alle ved vist, at jeg blev opfostret i vildmarken af en abe.

Eller rettere af en mand, der troede, han var en abe.

Men det kommer ud på ét, ikke sandt, mine herrer?

Efter at have været indlagt for at prøve at flytte ind i abeburet

prøvede han at følge jeres regler.

Han fik arbejde og giftede sig med et menneske. De fik mig.

Men en national tragedie ødelagde al terapien

og mindede ham om, hvordan menneskeracen var.

Aber myrder ikke deres præsidenter, mine herrer!

Så han stjal lille mig fra min menneskemor

og opfostrede mig med kærlighed, ømhed og respekt.

Indtil for ganske nylig troede jeg, jeg var en abe.

Jeg vidste nu ikke hvilken art. Aber tænker ikke i arter.

Det er muligt, at aber ikke engang ved, de er aber.

Men når jeg ser tilbage, vil jeg mene, at jeg var en

dværgchimpanse.

Jeg har nu altid hadet aber.

Ja, det gør jeg naturligvis ikke mere.

Nu ved jeg ikke engang, hvad 'had' betyder.

Men da jeg var i live, hadede jeg aber.

Det er mine forældres skyld.

Eller, nej... Jeg ved ikke længere, hvad 'skyld' betyder...

Men de fremelskede mine abehadske tilbøjeligheder.

Mor, se! En abekat! Chimpanser er aber, ikke abekatte.

Og desuden... Harold, giv drengen besked.

Kom så, Harold.

Aben er vores nærmeste biologiske slægtning.

Det gælder især... dværgchimpansen.

Et enkelt kromosom adskiller os.

Ved du, hvad der virkelig adskiller os?

Civilisation. Hvis det ikke var for den, kunne vi lige så godt bo i bure

kaste rundt med vores afføring...

Masturbere offentligt... Snuse til røde, opsvulmede kvinderumper.

Din adoptivfar og jeg har ført dig væk fra et liv

som havde ført til fordærv og alkoholisme.

Til gengæld må du aldrig

mæske dig i dine uhumske drifter. Det kan ethvert dumt dyr finde ud af.

Jeg blev reddet af et dyr

så jeg besluttede mig for at flytte ud til dem i skoven.

Dyrene har nemlig øjne, som ikke dømmer.

Se håret der. Hist og her.

På pungrotten og murmeldyret og den søde bamsebjørn.

Før skammede jeg mig over hår. Jeg var ikke egnet til kærtegn.

Nu er jeg sikker på, jeg er tilsmilet af lykke.

Jeg behøver ikke noget klædningsstykke.

Før syntes jeg, at Gud var en djævelsk prop.

Han gav grønt lys til alle hårene på min krop.

Fra top til lille tå.

Nu er jeg fri uden sorg.

Har sagt ja til de mange kropshår.

Lever vel uden skæl.

Langt væk fra folks grusomme blikke.

Egern og ravn de blæser på

om man er barberet fra top til tå.

Dyr dømmer ej, så jeg har fundet livets lykke.

Og jeg vil ej af sted.

For jeg er en af dem, du ved.

Jeg fandt ud af, hvordan jeg kunne blive. Jeg blev naturforfatter.

'I nat på min bjergtop'

'mærkede jeg vindens pisken i håret.'

'Det var voldsomt.'

'Jeg var døden nær.'

'Alle mine små bekymringer blev fejet væk af stormen.'

'Jeg var i naturen. Jeg var naturen!'

'En odder, en stork, et egetræ.'

'En kvinde.'

Da jeg blev berømt, sagde jeg: 'Menneskeheden kan rende mig.'

Jeg så ikke læsere eller forlægger. Jeg så ingen, og det var skønt.

Men da jeg blev 30, var jeg ærlig talt meget liderlig.

Jeg måtte have en mand.

Jeg ville gøre det nødvendige for at opnå det.

Takket være min succes kunne jeg forvandle mig til en hårløs løgn.

Det går fremad! Gør det?

Skat, du bliver glat over hele kroppen... som en barnenumse.

Jeg bliver ligesom en rigtig pige.

Leder du stadig efter en dreng? Selvfølgelig.

Min bror kender en fyr, der måske falder i din smag.

Jeg vil have en op i min smag. Var der seksuelle undertoner i den?

Flot, i 30'erne, psykolog. Dyreelsker? Det skal han være.

Han elsker dyr. Elsker dig. Hvad mener du?

Det blev bragt på bane, at du var min veninde

og den flotte dyreelskende psykolog sagde, at han gerne vil møde dig.

Opdager han det ikke?

Han er en 35-årig jomfru.

Han ved nok ikke, hvordan kvinder føles. Og så ser han dårligt.

Han er næsten blind. En klar fordel.

Og så har han en ekstremt lille penis, som han skammer sig grusomt over.

Han bliver nok så taknemmelig, at han vil være dig evigt tro.

De må være gode venner. Ja. Min bror er hans terapeut.

'Menneskeheden kan rende mig' var alle tiders.

Jeg er en sand dyreelsker. Jeg arbejder med dyr.

For tiden... er jeg ved at lære mus...

...bordskik, for at være ærlig.

Hvordan går det?

Jeg håber ikke, du synes, jeg er skør. Det er vigtigt.

Det er en del af et stort sociologisk eksperiment.

Hvad går eksperimentet ud på?

Høflighed og velopdragenhed mangler i vores daglige omgang...

Uhøflighed og plathed er normen. Hvis jeg kan lære mus bordskik

kan jeg også lære mennesker det. Og så kan jeg måske

gøre verden lidt mere tryg.

Vor Fader, vi takker dig for den gave, som vi skal til at modtage. Amen.

Åh gud, Nathan. Nej.

Det er den forkerte gaffel, unge mand.

Harold, giv ham besked.

Det er den forkerte gaffel. Undskyld. Jeg tager den rigtige.

Harold...

Giv ham besked.

Det er for sent. Du er nødt til at gå op på dit værelse.

Kan det tænkes, at denne

tidlige indoktrinering har påvirket din interesse for bordskik?

Er det ikke lidt for letkøbt?

Har du nogen idé om, hvor denne lidenskab stammer fra?

Det er mit arbejde.

Du kan ikke reducere min lidenskab til indoktrinering.

Hvorfor malede Picasso? Hvorfor komponerede Mozart?

Picassos far var maler. Mozarts far var musiker.

Nu er du led, Wendall. Nu blærer du dig.

Jeg vil ikke hånes. Det var heller ikke meningen.

Det er mit arbejde. Slet og ret.

Voila.

Hvor ser det vidunderligt ud. Du ser vidunderlig ud.

Jeg er helt på toppen i aften.

Mit arbejde går fortræffeligt...

Og mit privatliv...

Gaflen.

Hvabehar?

Det er bare... den yderste gaffel er som regel... salatgaflen.

Man starter udefra. Undskyld.

Jeg har aldrig rigtig lært det. Pyt skidt.

Nej, hvor smager det godt. Undskyld, at jeg hidsede mig op.

Det er mig, der siger undskyld. Jeg halter efter på visse områder.

Jeg nyder at være sammen med dig. Gør du?

Ja.

Lila... Vær venlig at lade være med at tale med mad i munden.

Du er så smuk, og det skæmmer bare...

Jeg er kritisk.

Tænk, at du synes, jeg er smuk. Jeg er lidt sær.

Jeg synes også, du er smuk. Gør du?

Og jeg er også sær. Jeg er ligeglad.

Hvordan det?

Ikke på nogen måde.

Jeg er ufatteligt forelsket i ham.

Louise, han er bare så sød. Selv hans lille penis.

Det er ligesom en lille grisepenis. Den er bare så nuser.

Du har altid været dyreelsker. Han finder ud af det.

Du er en skøn kvinde. Han er heldig.

Du fjerner hår fra mine fødder. Du har en fysisk særhed.

Ved du, hvad jeg forelsker mig i hos en mand? Hans sind.

Der er en grænse. Nej. Punktum slut.

Luk bogen. Giv mig en klog mand som min bror.

Han ser kedelig ud, men han er vildt klog.

Jeg er ligeglad med indpakningen. Det er ikke den, man knepper med.

Man knepper med sindet. Luk bogen

slut sætningen, luk hele skidtet.

Jeg har en enormt klog ven, du skal møde. Hans IK er på 170.

Hvordan ser han ud? Han er kanonlækker.

Han er sådan ligesom en dværg.

Nej, ved du nu hvad, Lila. Jeg springer sgu ikke på en dværg.

Hvad er kærligheden? Herfra kan jeg pludselig se

at kærligheden blot er et sammensurium

af behov, desperation, dødsangst og peniskomplekser.

Men jeg dømmer ikke.

Jeg ved godt, hvor rædsomt det er at leve.

Hør her.

Jeg vil ikke være død endnu. Er det muligt at...

Hallo?

Nej, åbenbart ikke.

Pyt skidt.