Scream VI

Øjeblik. Hasta El Fuego. Hæng lige på.

Denne vej.

Hej!

Det her er pinligt... Jeg er faret vild.

Må jeg ringe til dig?

Okay.

- En til? - Ja.

- Hej, Reggie. - Laura. Hej.

Rart at telefonmøde dig på den her pinlige måde.

Nej, det er da okay.

Sådan går det, når jeg vælger et trendy sted uden skilt ude foran.

- Ja, hvorfor gør de det her? - Pas. Jeg har kun været her kort.

Det har jeg også kun. Men det er en cool restaurant.

- Ligger den på Hudson? - Ja.

- Er jeg på Hudson? - Det ved jeg ikke.

Jeg er ikke på Hudson. Pis.

Jeg går mod Hudson. Det må du altså undskylde.

Det var ikke det førstehåndsindtryk, jeg ville give en professor.

Lektor, og det er kun i filmvidenskab, så du er ikke på spanden.

Filmvidenskab? Det er da cool.

Ja, men prøv at lære bagstive 19-årige om det 20. århundredes slasherfilm.

Slasherfilm? Hvad er din yndlingsgyser?

Ikke den.

- Hvorfor slasherfilm? - Jeg synes bare, at de er interessante.

Man kan undersøge tidens kultur gennem filmens troper.

Den maskerede morder. Final girl'en. Reglerne:

Ikke dele jer op. Ikke dyrke sex.

- Ikke tage telefonen. - Nemlig. Det hele er klichéer.

Men ud af de klichéer opstår muligheden for outsider-kunst.

En stemme til dem, der ingen har. Kors...

Jeg er nok mere til rom-coms.

- Okay, jeg er vist på Hudson. - Okay.

- Hvilken farve har restauranten? - Jeg tror, den er rød.

- Jeg kan ikke se noget rødt. - Måske tager jeg fejl. Lad mig...

- Lad mig lige tage et kig. - Okay. Tak.

- Ja, den er helt klart rød. - Jeg kan altså ikke se noget rødt.

- Og du er på Hudson? - Pis. Jeg er en gade derfra.

Der er der en gyde, jeg kan skyde igennem. Er restauranten tæt på en gyde?

- Ja, der er en gyde. - Perfekt. Den går jeg gennem.

- Jeg kan ikke se dig. - Virkelig? Er du sikker?

Der er nogle containere halvvejs inde.

Jeg kan se dem, men ikke dig.

Jeg kan heller ikke se dig.

- Det her er creepy, ikke? - En lille smule.

- Slasherfilm, hvad? - Ja. Går du mod Hudson?

Ja. Jeg tror, jeg kan se dig. Kan du prøve at vinke?

Kan du se mig?

Personen, jeg kigger på, vinker ikke. Vedkommende stirrer bare på mig.

Er du sikker?

Okay, det her er underligt.

Nu kommer han hen imod mig.

- Er du okay? - Shit. Han følger efter mig.

Jeg kan ikke se nogen.

- Kors i røven! Han er efter mig! - Hvor er du?

Han har en kniv, og det er ikke det værste.

Det værste er, at du underviser i slasherfilm.

Og alligevel gik du ned ad en mørk gyde. Alene.

Okay, det der er ikke sjovt.

Nej. Det er det ikke.

Nu kan jeg se noget rødt.

- Hej, Tara. - Jason.

- Tager dig og Greg med til OKB-festen? - Hvis han får skrevet sin spanskopgave.

- Kommer din søster? - Ikke til en studenterforeningsfest.

- Man skal jo prøve alting én gang. - Men ikke i aften.

- Kan du ikke overtale hende? - Det er jo din opgave.

- Gem en drink til mig. - Okay. Vi ses.

Så er jeg hjemme, skat.

Greg?

Greg?

Undskyld. Jeg fik lange løg og måtte øve mig lidt på en.

Du må ikke blive vred. Hvor vred er du?

- Jeg er ikke vred, Jason. - Hallo.

Vi aftalte ikke at bruge stemmen mod hinanden.

Vi aftalte en masse ting.

Det er da Greg, ikke?

Hvem skulle det ellers være?

Hvor er du? Jeg vil fortælle dig om det. Og forresten...

Lad os tage til den fest. Tara kommer.

- Hvordan var det? - Ikke i telefonen.

Og sluk for stemmeforvrængeren.

Jeg vil bare have styr på stemmen. Du øvede dig, og det vil jeg også.

- Ja ja. - Bare fortæl, hvordan det føltes.

- Så kommer jeg måske ud. - Jeg ved godt, du ikke er her.

- Gør det nu bare. - Okay, okay.

Det var endnu bedre, end vi kunne have forestillet os det.

Da jeg plantede kniven i hende, var det...

...som om hun ikke var et menneske mere.

Hun var bare et dyr.

Og hver gang jeg dolkede hende...

...blev hun mindre og mindre menneskelig.

Og så...

...var hun bare en klump kød.

Men hun var ikke bare en klump kød, Jason.

Hun var et menneske. Vores filmunderviser.

Ja, men...

...fuck hende.

- Hun gav mig 4 for min giallo-opgave. - Var det derfor, du myrdede hende?

Hvem er den næste? Din skoleinspektør?

Du ved, hvem der er den næste. Hvorfor er du sådan?

Kom nu, Jason. Hvor længe har vi kendt hinanden?

Det kan du fortælle mig.

Otte år. Vi mødtes i skolen. I Atlanta.

Fortæl mig, hvorfor du gør det her. Med dine egne ord.

- Vi gør Richies film færdig. - Nemlig. Ved at dræbe Sam og Tara.

Hvorfor tager du pis på mig? Hvorfor vil du ikke sige, hvor du er?

Hvorfor spørger du hele tiden om det? Jeg har jo sagt det. Jeg er her.

- Lad os lege en leg. - Shit.

Kender du "tampen brænder"? Find mig, og så flænser vi Carpenter-søstrene.

- Bruger du kameraerne? - Ja. Kameraerne.

Og lige nu er tampen meget, meget kold.

Okay, narrøv. Lad os lege.

Kold.

Den bliver varmere.

Varmere.

Varmere.

Okay, det her er for dumt. Jeg lægger på nu.

Men den er varmere.

Koldere.

Varmere.

Varmere.

Tampen brænder!

Fuck!

Føler du dig som et dyr nu, Jason?

Hold op!

Som en kødklump?

- Men vi skal gøre filmen færdig. - Hvem fanden bryder sig om film?

- Hvordan går det med den nye medicin? - Det går vel okay.

Jeg ser stadig ikke nogen, jeg ikke bør se.

- Men jeg er bekymret for Tara. - Og jeg er bekymret for dig.

Du er kommet hos mig i et halvt år, og vi har kun talt om, -

- hvordan din søster ikke bearbejder det, der hændte jer begge for et år siden.

Og du har antydet noget med mishandling og problemer med jeres far.

Men hver gang jeg beder dig gå i detaljer, så lukker du helt ned.

- Jeg har svært ved at stole på folk. - Okay.

Hvis jeg skal hjælpe dig, så er jeg nødt til at kende detaljerne.

Okay.

Min far var Billy Loomis.

Han var en berømt seriemorder.

- De lavede en film om ham. - Ja, det gjorde de i hvert fald.

Sidste år fandt jeg ud af, at min kæreste også var seriemorder, -

- og at han valgte mig, fordi han beundrede min far.

Ham og hans psykokæreste dræbte en masse mennesker.

Da det slap ud, at jeg er Billys datter, gik der et rygte på nettet om, -

- at jeg orkestrerede det hele og lod dem få skylden for det.

Samantha Carpenter er den ægte morder

Richie gik i en fælde

Richie var min kæreste.

Sam Carpenter må gerne myrde mig

Men det gjorde du ikke.

- Selvfølgelig ikke. - Okay.

Han havde nær dræbt både min søster og mig, før jeg stoppede ham.

Okay, og hvordan stoppede du ham?

Jeg dolkede ham 22 gange og skar halsen over på ham.

Så skød jeg ham i hovedet. Men det er ikke derfor, jeg er her.

Hvorfor er du her?

Fordi...

...det føltes godt.

Jeg... Jeg tror, vi er færdige her.

Hvad? Nej. Du bad jo om detaljer.

Jeg er ikke i stand til at tage mig af den slags.

Dr. Stone, jeg beder dig om hjælp.

Loven kræver, at jeg melder det her.

Melder hvad? Jeg sagde ikke, at jeg ville gøre noget.

- Ikke eksplicit, nej. - Ved du hvad?

Glem det.

Du er ligesom alle de andre.

Du har ringet til Tara. Hvorfor skriver du ikke?

Du skal tage den, når jeg ringer. Jeg blev tidligt færdig hos psykologen.

Skal vi ikke lave mad sammen i aften? Hvis du har lyst. Vi ses.

Hej.

Tara?

Quinn?

Var det for højlydt?

Nej, nej. Har du set Tara?

- Ikke blive vred. - Hvorfor?

- Du bliver tit vred. - Er det Paul?

- Hvem fanden er Paul? - Livet handler om afveksling.

Okay.

- Det her er til dig. - Tak.

- Hvor er Tara? - Hun tog med til Omega Kappa Beta-festen.

- Jeg tryglede hende om at blive væk. - Og nu er vi ved vreden.

Tog hun sin taser med?

Jeg kan ikke udtale mig om, hvor svært bevæbnet Tara er til den her fest.

- Kommer du tilbage, skatter? - Skatter?

- Er Lækre Fyr i bar mave igen? - Hvem er Lækre Fyr, skatter?

Det er altid dig... søde.

I har gloet på hinanden i månedsvis. Hvorfor ikke tale med ham?

Fordi jeg ikke er klar til andet end at glo.

- Jeg finder Tara. - Okay.

- Jeg kommer snart tilbage. - Hej. Fandens.

Generer det dig ikke? At være til en fest, -

- efter du næsten blev brutalt myrdet til en fest?

Nej, det er som at blive ramt af lynet.

Det er ekstremt usandsynligt, at det skulle ske to gange.

Så må jeg hellere holde mig til dig.

- Shit, undskyld. - Hej.

- Hvordan går det, T? - Okay.

- Det er løgn. - Nej, den sidste er tom.

Men der er sprut i køkkenet.

- Frankie. - Tara.