To New Beginnings (Det nye år)

- Vincent, det er nu. - Ja ja.

- Har alle noget i glassene? - Lækker champagne.

Næste år får du et fjernsyn.

- Du drikker ikke champagne, vel? - Nej, børnechampagne.

Ingen drikker champagne. Crémant. Champagnen er først til kl. 24.

Jeg kan ikke smage forskel.

- Er klokken ikke snart seks? - Jo jo.

- Er der hul igennem? - Slap nu af.

Okay, så tror jeg, vi er ved at være der.

Nu er der ikke mange sekunder til, at vi får billeder...

Ingen situationsfornemmelse. Stil dig der. Kan alle se?

- Vend den om, far. - Kan alle så se nu?

- Så kommer han! - Skal Vincent ikke herind?

Vincent, Frederik er på nu.

- Ej, hvor er han fin. - Jamen han er en flot mand.

Jeg fatter ikke, han får 12 millioner om året for at sidde og snakke.

Gør han det?

- Én million om måneden skattefrit. - Sådan kan du ikke gøre det op.

Nu koncentrerer vi os om det her.

Jens, huskede du parkering? Nomi, er det grøn zone?

- Blå. Men det ændres ved årsskiftet. - Altså, efter 12 så?

- Det skal vi være opmærksomme på. - Det er pisseligegyldigt!

Der render ikke parkeringsvagter rundt nytårsnat.

- Har alle noget i glassene? - Ja, crémant. Vær nu stille!

Nogle gange savner man Margrethe.

- Hun var flydende på fem sprog. - Ikke fem.

Jo, italiensk, fransk, tysk, engelsk og...

...grønlandsk.

- Ja, danskagtigt. - Så fire.

- Jeg kan ikke høre ham. - Vincent?

Jeg kan også bare slukke det og tage genudsendelsen.

Det bliver talen nok ikke bedre af.

Caro? Jeg drak engang mojitos med Joachim på Simons.

- Ej, hvad?! - Jeg anede ikke, det var ham.

Så fungerede det for ham. Så kunne han bare være...

- Han fortæller historien hvert år. - Det passer jo!

Av for satan, Caro! Lad være med det der!

Av, far! Du er så fucking sur. Ikke mit hår!

- Det sidder godt. - Vincent, det er altså nu!

Så siger vi tusind tak til kong Frederik den niende...

- Tiende. - Ja, tiende. Og så fortsætter vi.

For det er: "Same procedure as last year, Miss Sophie!"

"Same procedure as every year, James."

Inden jeg giver ordet videre til aftenens smukke værtinde, -

som jo lægger hus til igen...

- Igen-igen. - Ja, igen-igen.

...skal vi udbringe en skål for din mand, min bedste ven, Martin, -

som desværre ikke er her mere.

Det er det, vi gør.

- For de venner, vi har mistet. - For de venner, vi har mistet.

Nå, men så vil jeg jo som aftenens smukke værtinde...

- Ja! Tale! - Nej, vist ikke. Men...

Det er jo lidt spændende i år, for Finn kommer.

- Hej, Vincent. - Der har vi jo Vincent-drengen.

Kæft, hvor han ligner sin far!

- Kom her. Giv mig et kys. - Okay, så prøver jeg igen.

Så Finn kommer. Men det hele er nyt for ham. Han kender ikke nogen...

Vi passer på ham. Hold kæft, jeg glæder mig til at møde ham.

Er han sød, Vincent? Er han læge?

- Det, jeg ville sige... - Er det Finnemanden?

Finn er bare et sjovt navn. Finnemanden, ikke?

Bare vi lige husker... at lige omfavne det nye, ikke?

Og vi omfavner også det gamle.

Hvis Caro skal nå at få mad, skal du komme i gang.

Jens kører Caro til fest efter torsken.

- Første nytår uden mor og far. - Jeg kan selv komme derover, far.

Nej, så kan far sige hej til Lauras forældre.

- Hvis de er der. - Det er de. Ikke også, unge dame?

- Vi har en klar aftale? - Ja, mor.

Super! Jeg går i køkkenet og tryller.

Og jeg maner alle rygter til jorden omkring torskens udryddelse.

Der er én tilbage, som vi skal have i aften. Jeg har selv fanget den.

- Kris, spiser Katrine med i aften? - Katinka, ja. Tak, fordi du spørger.

- Bare lige så maden passer. - Hun kan være her anytime.

Der var nogle veninder og noget tøj og en kage...

Kage?! Ikke kransekage, vel? Vi har jo kransekage med.

Jeg kan ikke finde rundt i det.

Skal vi regne med noget, eller er det lala, som det plejer?

"Lala, som det plejer?"

Det er faktisk rigtig godt. Rigtig, rigtig, rigtig godt.

Er der noget, vi skal vide?

Jeg overvejer at få nogle børn. Eller vi gør.

Okay!

Hvordan fanden gør du? Kom, hvisk mig det!

Rolig nu. Vi overvejer. Jeg lufter bare tanken.

Hvad er der at overveje? Er hun ikke 24?

Det er hun så ikke. Hun er 25... Til marts.

Du er for vild! Godt, hun er ældre end mig denne gang.

Hun er supercool! Hun læser jura, snakker om en ph.d.

Og hun er ved at udvikle en app med upcyclet vintagetøj...

Godaften.

- Godaften. - Jeg troede, at min Nomi var her...

- Hej. Står du der? - Hej. Jeg lukkede mig lige ind.

Tager du lige den?

- Det er spændende, det her. - Det er Finn.

- Hej, Finn. - Hej hej.

- Skal vi tage turen rundt? - God idé! Jeg er Kris.

- Nomis bedste ven. - Og ældste. Vi går tilbage til...

Frederiksberg. I arbejdede på café. Er det ikke sådan?

Glædelig nytår, eller hvad man siger.

Man siger "godt nytår". Man siger "glædelig jul" og "godt nytår".

- Det er... - Jeg gætter.

Nomi har fortalt en masse om jer. Det må være Jens.

- Nej, det er mig. - Dav, lille Jens.

- Er du privat investeringsrådgiver? - Du har taget kransekage med.

Blomster er så kedeligt. Så jeg lavede lige et horn.

Ingen behøver at spise det. Bare rolig. Men ja ja.

- Hyggeligt at se dig, sådan i civil. - Hvad mener du?

Underholdt du ikke til Franciskas 50-årsfest med det der band?

- Var du der? - Nej, hvor sjovt.

Jeg var vild med det! Det svingede. Du kan ikke være nybegynder?

Nej! Jeg var bedre for 30 år siden. Dengang stod vi på kanten...

Jeg elsker musik.

Jeg er meget vild med musik, hvis jeg skal være helt ærlig.

Det kan du godt bilde mig ind!

- Vi dansede til Franciskas fest. - Er du sikker?

Okay! Men så var man da heller ikke mere spændende...

Hvis hovedbordet var her, så sad jeg der.

- Så sad jeg der? - Præcis. Og Franciska i midten.

Ja, ja, ja. Nå, det var dig. Eller det er dig.

Der kan man bare se. Det er sjovt. Og der har vi manden i huset.

- Dav, min ven. - Hej.

- Hvad så? - Hvordan var det, I to ...?

Nå, men Finn er jo overlæge på røntgenafdelingen. Og så...

Så begyndte vi at løbe lidt op og ned til hinanden.

Det var den helt klassiske læge-sygeplejerske-historie.

Ej, hvor godt. Det er da dejligt.

Tager lægerne ikke deres vielsesring af, når der er personalefest?

Min kone døde for to år siden, så det har ikke været relevant for mig.

- Undskyld. Det er jeg ked af. - Hold op! Det kunne du da ikke vide.

- Hej. - Det virker da godt med ham Finn.

- Helt bestemt. - Vildt spændende mand!

- Hvad tænker du? - Ikke på den måde.

- Læge og pæn at se på. - Læge og pæn at se på?

Hun kunne have slæbt så mange idioter med hjem.

- Kom nu, skat. - Nå, nej, det er positivt.

Det er godt for hende med sådan et eventyr.

- Et eventyr ligefrem? - Nå, men...

Alle de der følelser og drømme, der rusker op i en.

- Det kan vi da godt huske. - Ja.

Han var rimelig intens på det dansegulv.

Skat, det behøver jeg ikke at høre på.

Ej! Vær da lidt røvsyg.

Jeg ved ikke engang, om hende Katrine kommer.

- Katinka. - Ja! Typisk Kris. Han er så asocial!

Køber fem raketter og regner med, at vi andre sørger for det hele.

Skat, hun må godt.

Det skulle ske på et tidspunkt. Han skal altså have en chance.

Ja, selvfølgelig skal han det.

Hvad er det, du står og prøver at få op at køre?

Han er ikke Martin.

Der er ikke nogen, der er Martin.

Nej.

- Er der noget vino, der skal åbnes? - Du må gerne åbne den derovre.

- Skal jeg øse op? - Det må du gerne.

Kris? Hvordan har Vincent det med det hele?

- Med ...? - Det med Finn og alt det nye.

- Han ser ikke så glad ud. - Det gør han aldrig.

Men han virker da meget sød, gør han ikke? Finn?

- Er I okay? - Ja, vi spiser om lidt.

Jeg kan ikke komme mig over, at Finn ikke kan huske mig.

- Jeg vidste ikke, han var ældre. - Så gammel er han heller ikke.

- I ser bare glade ud, I gør. - Gør vi det?

- Du stråler. - Stråler ligefrem. Jeg ved ikke...

Du stråler altid.

- Der er ikke mere toiletpapir. - Der er noget i skabet.

Ja tak. Det fandt jeg ud af på den hårde måde.

Du dufter dejligt.

- Hvad har vi der? - Det er simpelthen årets torsk.

Jeg fangede den i morges kl. 5. 6,5 kilo, du!

- Det er faktisk en Gadus morhua. - Det havde jeg lige på tungen.

- Den er renset, ikke? - Selvfølgelig.

Ligesom med mennesket er cirka 25 % af en fisk organer.

Så meget alligevel?

Det er det, mine børnebørn kalder for et fun fact.

- Jeg har biologi som bifag... - Kris, husk, hvad du vil sige.

- Hvor længe har den ligget? - Den er det næste.

- Er den ved at blive dårlig? - Nej!

- Vi skal rykke på den. - Er du mand for det, Finn?

- Jeg skal ikke gå i vejen for Jens. - Det er da dejligt med hjælp.

Jeg støtter virkelig gerne op, Jens.

Jeg hopper lige i et forklæde. Det er en ordentlig javertus.

Men med indvoldene taget fra er vi vel nede på en 4-4,5 kilo, ikke?

Jo.

Først skærer vi hovedet af torsken. Det er noget med at lægge et snit...

- Godt, det ikke er mit job. - Det er ikke farligt.

Sålunde. Så har vi den, ikke?

Et meget flot eksemplar, vi har her. Det er godt fanget, Jens.

Nå, og så har vi øjet, som vi lige skal have...

Den djævel, der sidder her. Værsgo. Der har vi torskens øje.

Nej! Hvad laver du?!

- Det gjorde du ikke! - Fantastisk.

Sådan et fiskeøje er fuldt af mineraler og vitaminer.

Hvis vi levede af torskeøjne, ville vi blive 200 år.

- Finn spiste lige et torskeøje. Råt! - Du er den største blærerøv.

Du er min øjesten.

Suppen er varm, så I må gerne sætte jer til bords.

- Skal jeg hjælpe med noget? - Nej tak. Tak for hjælpen, Finn.

- Jeg fortsætter lige om lidt igen. - Tak.

Spændende, hvor man skal sidde.