Shine

Det gjorde jeg. Jeg troede at jeg var en kat.

Jeg identificerede mig med katte. Jeg ved ikke hvorfor.

Var jeg en trist kat?

Det gjorde jeg, ja, for jeg var et rigtigt nussehoved.

Jeg ville kysse alle katte, hvis jeg fik lov.

Ser jeg en kat, kysser jeg den. Er det ikke rigtigt?

Livet er en risiko.

Jeg var anderledes dengang. Ikke? Jeg må blive sådan igen.

Men kan en leopard fjerne sine pletter? Hvem ved?

Det er blodig alvor. Det virker sådan.

Eller et låg? Krusseduller?

Man skal sætte bogstaverne sammen. Danner de et ord? Hvor sjovt.

Det er en gåde.

- farvel - Pas godt på jer selv.

Vi har lukket!

Hvad er problemet?

Problemet er mig. Men det er ikke en ideel verden, vel?

Det er sådan vi fødes ind i den, men den er bedre end den var.

Vi er privilegerede, ikke sandt? Før var folk blevet brændt, Moby.

- Tony. - Tony, ikke Moby.

Hvem er jeg? Hvem ved? Ikke jeg.

- Jeg er David. - Kan Sylvia hjælpe?

Sylvia? Sylvia! Hyggeligt at mødes, Sylvia.

- Schubert sagde: "Hvem er Sylvia?" - Kan vi hjælpe dig?

Hjælpe mig? Jeg må holde op med at snakke.

Det gør ikke noget. Hvad laver du her?

Det er en gåde. Er jeg faret vil? Måske!

Er det dit klaver, smukke Sylvia? Er hun ikke det, Toby?

Ikke Toby, Tony. Du er også smuk.

- Må jeg spille på det? Sig det. - Spil ad helvede til, min dreng.

- Helvede. Djævelen. Diablerie! - Ud herfra!

- Fortæl hvem du er og hvor du bor. - Lev og lad leve. Mo/to...

Livet er en evig kamp. Ikke?

For at overleve. Uskadt, uden at skade nogen.

Begår man fejl, får man straf. Det er en evig kamp.

En kamp for at holde hovedet over vandet. I er vel ikke skuffede?

Sam!

Helfgott, sikke et navn! Undskyld. Jeg lyder som et æsel.

Helfgott, "med Guds hjælp". Far var religiøs, streng og ond.

Men han blev udslettet, ikke? Gud hjalp ikke ham.

Jeg er hjerteløs, siger far. Du tager vel ikke skade?

Jeg har måske ingen sjæl. Der findes ingen, siger far.

- Fjollet. - Jeg er fjollet. Og følelseskold.

Fjollet og følelseskold, for det var en tragedie. Fjollet tragedie.

Jeg skal vinde. Jeg skal vinde.

Jeg skal vinde.

David vil spille klaver for os, ikke sandt?

Hvad vil du spille? David?

- Hvad vil du spille, David? - Undskyld. Chopins polonaise.

Det her er skandaløst.

Klaveret!

- Det er skandaløst. Klaveret... - Knægten er god. Strålende!

Han er min søn. Min søn.

Nu kommer de.

Vandt eller tabte han? Margaret?

Han tabte.

Nu er vi på spanden.

Din tur.

Det er din tur, far.

Lad mig nu se...

Lad mig se.

Du taber, du taber.

Vind altid, David.

Vind altid.

Da jeg var på din alder købte jeg en smuk violin.

- Jeg sparede op. Og hvad skete der? - Han slog den i stykker.

Ja, han slog den i stykker.

Du er heldig, David. Min far undte mig ikke musik.

- Det ved jeg. - Du er heldig.

- Sig det. - Jeg er heldig.

Meget heldig.

- Skal jeg spille for dig nu? - Nej, saml brikkerne op.

- Jeg ville have vundet. - Du havde været for bange.

David!

Lyt, lyt til det her.

Margaret, jeg sagde jo at dine venner ikke må komme her.

'dygtig dreng. - Hej.

Far, der er besøg til dig.

Goddag. Jeg forstyrrer vel ikke?

Ben Rosen. Jeg var en af dommerne.

De forsvandt inden præmieoverrækkelsen.

- Du var meget dygtig, David. - Tak.

- Han kan spille bedre. - Man må ikke være for god.

Han fik en særlig pris for sit mod.

Et svært stykke. Store pianister tøver med at spille polonaisen.

- En pris til tabere. - Han er ikke en taber.

- Hold op. Nu er det nok. - Hun spiller også godt.

De spiller sammen.

David kan vinde mange konkurrencer med god undervisning. Mit kort.

- Jeg underviser ham. - De har gjort det godt.

Ingen har undervist mig. Ingen musiklærere, mr Rosen.

Nej, men visse småting kan have afgørende betydning.

De vil måske overveje det.

Det er Rachmaninov.

- Det er smukt. - Ja, har du selv lært det?

- Fra pladen. - Det er meget svært.

Det er meget svært. Det...

- Det er verdens sværeste stykke. - Kan du lære mig det?

En skønne dag vil du kunne spille det.

Du vil gøre mig stolt. Meget stolt, ikke, David?

Jo.

Og næste gang...

- Hvad gør vi så? - Vinder?

Vi vinder, ja.

Godnat.

Godnat, far.

Kom her.

Ikke røre.

- Ja? - De må lære David at spille.

Det her.

Rachmaninov? Sludder. Små drenge kan ikke udtrykke dén lidenskab.

De er selv en lidenskabelig mand, mr Rosen.

Jeg lærer ham hvad jeg synes er bedst.

Rachmaninov!

- Men De bestemmer. - Tak.

- Vi begynder med Mozart. - Mr Rosen, jeg kan ikke betale Dem.

- Kom, Sylvia bliver våd. - Undskyld, Sylvia. Farvel, Tony.

Ikke en kat er ude i regnen. Hverken hunde eller missekatte.

- Kan du klare dig nu? - Ja, ja. Hjem, kære hjem.

- Du kan spille. - En smule, lille nabo Sylvia.

Chopin, polak, ligesom fars slægt, før de blev koncentrerede.

- Hvor længe har du boet her? - Det ved jeg ikke. I en evighed.

Intet galt med Schubert, bortset fra syfilis. Ham mistede vi.

- Det var uforsigtigt af os! - Er du kommet tilbage?

- Jim! Jeg har været uartig. - Vi ville til at lede efter dig.

- Han var vist faret vild, så... - Det er han god til. Tak.

Farvel, David.

Vores yngste delstatsmester nogensinde. David Helfgott.

Vi vandt, vi vandt! Nu kan han spille Rachmaninov.

Beløbet overrækkes af vores amerikanske gæst på turné her:

Mr Isaac Stern.

- Du er meget dygtig, David. - Tak, mr Stern. Det er De også.

- Hvor meget vil du give musikken? - Hvor meget?

Alt, David!

Alt, men jeg spiller tennis og er glad for kemi.

Lige så godt som du spiller Mozart?

Jeg studser kun bolden mod muren.

Vil du gå på en skole i Staterne, hvor musikken studser mod væggene?

- I Amerika? - Frihedens hjemland! Mickey Mouse?

Mine damer og herrer, en stor ære for vores unge delstatsmester.

Og nu, helt fra Amerika...

David Helfgott!

- Ikke fra Amerika. - Men han skal derover.

- Bagefter kommer han hjem derfra. - Det gør han vel.

Margaret!

Jeg har ikke råd til at sende David til Amerika.

- Vi skaffer pengene. - Hvad?

En bar mitzva. David har ikke haft sin bar mitzva.

- Religion er noget pjat. - Men det kan være en guldgrube.

Jeg skal spille med et orkester. Så må du køre i min Cadillac.

- Hvor skal du bo i Amerika? - Hos en god, jødisk familie.

- Er det her ikke en god familie? - Meget god, far.

Du er heldig at have en familie.

Jeg må af sted.

- Det er en fremragende musikskole. - Hans far afgør det.

Man vil tage sig godt af ham.

- David kan blive en af de store. - Han er kun en dreng, mr Rosen.

Han tisser stadig i sengen.

Kan I se hvor stærk jeg er?

Vis hvor løven rev dig da du arbejdede i et cirkus.

Op, Op, op...

Sådan går det når man kommer for tæt på.

Kom, David. Kom og slå mig. Slå mig.

Ja, så hårdt du kan. Også dig, så hårdt du kan.

En stålmand. Ingen kan skade mig, for kun de stærke overlever.

- De svage knuses som insekter. - Som græshopper?

Skal du overleve i Amerika, O må du være stærk.

- Ligesom dig, far? - Ja.

Ligesom mig.

Godt.

UNGE DAVID PÅ VEJ MOD BERØMMELSEN

- Vi ses. Glem ikke at studere. - Tak, rabbiner.

Spændende, ikke sandt? Borgmesteren vil hilse på dig.

Peter.

- Tak. - Nej tak.

Jeg vil takke borgmesteren-

- fordi han oprettede denne fond, så David kan komme til Amerika.

Nu spiller vores egen David Helfgott for os.

Det er en skændsel. De tror de er så betydningsfulde.

Hvad ved de, med deres pelse og diamanter? Jeg bliver dårlig.

Og hvad er Rosen for en karl? Han er ikke gift og har ingen børn.

- Tal ikke med mig om Rosen. - I ønsker det samme for David.

Sammenlign aldrig mig med ham. Har han måske måttet lide?

Hvad ved han? Ved han noget om familier?

Om hvordan dine søstre døde? Om min mor og far?

Tak, David. Tak, kammerat Helfgott. Deres søn gør Dem ære.

Det sovjetiske venskabsforbund hylder Dem.

Katharine Prichard.

- Du spiller smukt. - Tak.

Jeg hedder Sonia. Jeg ved hvem du er.

Du har vidunderlige hænder.

Det har du også.

- Skal du til Amerika? - Ja.

- Du skal måske også til Rusland. - Hvorfor ikke?

- David? - Jeg er her.

En vigtig person vil hilse på dig.

Jeg må af sted.

Jeg har aldrig mødt nogen der spiller lige så smukt som dig.

- Og jeg aldrig nogen forfatter. - De må være stolt af ham.

Mit klaver derhjemme har lidt længe, af ensomhed.