Shania Twain: Not Just a Girl

Jeg tror, at alle store ledere af deres egen skæbne er frygtløse.

Det må man være.

Bevidst, men frygtløs.

Jeg vil tage mine egne beslutninger i livet, og jeg vil tjene mine egne penge.

Jeg køber min egen bil og finder min egen vej.

Jeg vil ikke afhænge af andre.

Så snart du er afhængig af andre, mister du noget.

Du mister retten til selv at bestemme.

Du er nødt til bare at prøve.

Det kan være skræmmende at løbe risikoen at gøre ting på din egen måde.

Så du skal være modig.

Shania ændrede countrymusikken, fordi hun sagde:

"Er det her teksten? Fedt."

Hun var den første til at bryde døren op og gå på tværs af musikgenrer.

Hun var banebrydende.

Shania gør alt. Spiller guitar, skriver sine sange,

hun har sindssyge liveshows.

Hun var en stærk kvinde i country,

og i country plejer kvinder ikke at klare sig.

Der skal en forhammer til at slå hende ud.

Pladesalg. Ikke streaming.

Hvor mange kunstnere har opfulgt en succesplade

med endnu en, for ikke at sige to mere?

Hun bærer måske ikke et skilt på sin hat, der siger: "Jeg er feminist."

Hun gjorde det bare.

Shania Twain ændrede kulturen.

Hun banede vejen ikke kun for kvinder i countrymusik,

men for musikere overalt.

Er I klar?

Jeg sagde:

"Er I klar?"

Jeg tilbragte det meste af min barndom

i det, jeg vil kalde en mellemstor mineby,

Timmins, Ontario.

SHANIA BOEDE I ET BESKEDENT HJEM MED SINE FORÆLDRE, JERRY OG SHARON TWAIN.

HUN VAR ET AF FEM BØRN.

Vi kæmpede for så vidt angår penge.

Så der var altid problemer med at betale elregninger,

huslejen…

Problemer med køb af dagligvarer.

Så det var en kamp hele tiden.

Min mor elskede musik.

Begge mine forældre elskede musik, så der var altid musik.

Mest countrymusik.

Jeg har lyttet til en masse Dolly, som "Coat of Many Colors".

Så Dolly Parton havde stor indflydelse på mig.

-Mit barn, du er godt nok vokset. -Ja, ikke?

Hendes liv var meget interessant, hun voksede op i en lille hytte.

Med en masse børn, ikke mange penge.

Jeg var fascineret af hendes historie, og jeg tænkte: "Okay,

hvis hun kom helt derovre fra og endte helt herovre,

så er det vel muligt.

Måske har jeg en chance."

Jeg var en slags radiokanalhaj.

Jeg skiftede hele tiden kanal

og fandt musik, jeg syntes, vi skulle lytte til i bilen.

Jeg gik altid efter de flerstemmige og sang med.

Jeg tror, det var der, min mor indså, at jeg havde et andet

øre for musik end et almindeligt barn.

Hun syntes, jeg skulle blive en lille sanger.

Da jeg var tre, satte min mor mig på bardisken,

og jeg sang for folk i restauranten.

Jeg sang til jukeboksen.

Hvor end min mor kunne finde et publikum, tog hun mig med for at synge.

Jeg begyndte at spille guitar som otteårig.

Min far lærte mig mine første tre akkorder.

D, G og A. Jeg husker det tydeligt.

Det var min mors drøm, at jeg skulle være professionel sanger.

FRA SHANIA VAR OTTE, TOG MOREN HENDE MED

FOR AT SYNGE PÅ LOKALE BARER EFTER LUKKETID.

Hun sagde: "Okay, jeg kommer og henter dig,

når din far sover, og så sniger vi os ud,

og tager hen på baren, og så kan du synge lidt."

Og nogle gange kom vi tilbage. og han sov stadig,

og andre gange ventede han på os.

Så endte det ikke godt.

Jeg var rædselsslagen for at gå op og synge.

Det var okay at gå derind som barn,

når baren ikke længere serverede alkohol,

selvom alle bordene var fyldt med folks sidste drinks.

Det var vildt. Jeg skulle i skole næste dag.

Min mor var besat.

Ingen andre børn sang på barer. Sådan var det bare.

Og det var ikke normen. Nej.

Jeg husker, at jeg altid forsøgte at have 100 sange på mit repertoire.

På én gang.

Så hvis bandet ikke kendte en sang, kendte de den anden eller sådan noget.

Og jeg kunne tage imod ønsker.

At vokse op i en voldelig husstand

var

frygteligt.

Men jeg låste mig inde med musikken

for at holde alt andet ude,

så jeg kun kunne se, høre, tænke på og forestille mig musik.

Jeg hørte nok min mor sige: "Du kan godt."

Jeg følte, at det ville redde os, hvis jeg klarede det,

og det var en slags ansvar at være

kunstner, at gøre det som en karriere.

SHANIA SYNGER "TO DADDY" SOM 11-ÅRIG.

PÅ TURNÉ MED SIN MOR MØDTE SHANIA DEN LOKALE COUNTRYSANGER MARY BAILEY.

DET VAR STARTEN PÅ ET SÆRLIGT FORHOLD.

Jeg sang til en koncert i det nordlige Ontario,

og Shania var opvarmningsnummeret.

Og denne lille pige, hun var sikkert 11,

og guitaren var større, end hun var,

hun sad og sang, og jeg stod ude i siden og tænkte:

"Det er helt utroligt."

Jeg mener, denne lyd, stemmen, kontrollen, allerede dengang.

Jeg fik tårer i øjnene, så mange følelser var der i stemmen.

Hendes mor var der, Sharon.

Og Sharon spurgte, om jeg måske ville arbejde med hende.

Jeg troede, at den lille pige havde en chance.

SHANIA SPILLER I TIMMINS GYMNASIE- OG MUSIKSKOLEBAND.

Jeg vidste bare, at jeg elskede musik.

Jeg sang altid, jeg var altid musikalsk kreativ.

Da jeg var teenager, var jeg på…

Jeg lavede forskellige småting til TV.

Sikken fornøjelse!

Her er 15-årige frøken Eilleen Twain! Velkommen!

Da jeg var 16, havde jeg allerede lyst

til at synge rock.

Hvilket mine forældre ikke kunne lide,

for de troede, jeg ville synge "deres country" resten af mit liv.

SHANIAS SYNGER I 1981 PAT BENATARS "HIT ME WITH YOUR BEST SHOT".

De ville have mig til at være den næste Tanya Tucker.

Jeg ville rocke.

Jeg ville bruge min energi, ikke kun bag min guitar.

Det var en hård overgang, for jeg var altid en genert sanger.

Da jeg begyndte at synge rock, begyndte jeg at udvikle min egen stil.

Jeg voksede kreativt, kunstnerisk,

og det påvirkede også min sangskrivning.

Mare var en stor støtte. Hun opfordrede mig til at skrive sange,

lave flere demoer…

Det var på det tidspunkt, jeg tænkte: "Hun har bare det.

Hun har noget unikt."

Idéen var at lave demoer

for at få producenter og pladeselskaber interesseret.

Og…

…så døde mine forældre.

DEN FØRSTE NOVEMBER 1987

BLEV SHANIAS FORÆLDRE DRÆBT I EN BILULYKKE.

SOM 22-ÅRIG MÅTTE SHANIA PASSE SINE YNGRE SØSKENDE,

MARK, DARYL OG CARRIE-ANN.

Og ingen kunne hjælpe mig gennem den

sorg.

Det var en forfærdelig tid.

Hendes verden forsvandt under hende.

Hun sagde: "Mary, jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre."

På det tidspunkt ville jeg bare give op…

…og

få et rigtigt job.

Jeg har børn nu. Jeg har børn at forsørge.

Hvordan skal jeg gøre det?

Og Mary Bailey siger, at der er et sangjob på et feriested,

der hedder Deerhurst i Huntsville, Ontario.

Deerhurst var et feriested med underholdning.

De lavede en mindre produktion af musicals.

Og det var et job.

En mulighed for at tjene penge og brødføde familien.

Og det viste sig, at live-optræden betalte bedre,

selv på dette lille niveau, end at have et almindeligt job.

Det var ganske godt betalt.

Jeg kunne forsørge mine brødre.

Jeg kunne tjene penge nok til at sætte mad på bordet ved at synge.

Jeg startede på Deerhurst,

og Vegas-showet var noget helt nyt.

Det var første gang, jeg lavede sådan noget.

Miss Eilleen Twain. Lav noget larm for hende!

Det var skræmmende. Jeg vidste slet ikke, hvad jeg lavede.

Jeg anede ikke,

hvordan jeg skulle synge og gå med højhælede sko.

På samme tid.

Jeg lærte det snart, for det var mit nye job.

Et sted midt i alt det lærte jeg

at respektere og værdsætte,

at jeg havde et talent, som jeg ikke måtte lade gå til spilde.

Jeg havde travlt med at øve og køre børnene frem og tilbage.

Før og efter showet gik jeg hjem og skrev.

Der var ingen anden måde at komme videre end at arbejde som en gal.

Det var den eneste måde.

JULEN 1991 - SHANIA SPILLER FOR SIN FAMILIE OG VENNER.

Jeg kunne bare fortsætte med at arbejde, lave demoer, skrive

og håbe på et gennembrud.

Shania begyndte at forstå og fokusere mere på,

hvem hun var, og hvilken vej, hun ville gå.

Hun ringede og sagde: "Mary,

jeg er klar til at synge country."

NASHVILLE, TENNESSEE COUNTYMUSIKKENS HJEMLAND

Nashville 95, WSM-FM…

SHANIA UNDERSKREV SIN FØRSTE PLADEKONTRAKT.

Min debutplade var en oplevelse,

der handlede om mig som nybegynder i Nashville.

Jeg gik forsigtigt frem, forsøgte at finde min vej

som en original kunstner med alle mine egne idéer

uden at blive smidt ud af byen.

Jeg var vicepræsident for afdelingen for artister og repertoire,

da jeg hyrede Shania.

Jeg husker lyden af hendes stemme.

Hun lyder stadig ikke som nogen anden sanger.

Hendes sange… Jeg mener det ikke på den forkerte måde,