Foundation

Tidligere i Foundation...

Den Anden Stiftelse skal holdes hemmelig.

Jeg er færdig med at blive udnyttet.

-Stop! -Jeg er...

Vi overfører dine nanorobotter til mit blod.

Jeg tager tilbage til paladset,

og så skal jeg være dig.

Broder Dag er snart hjemme.

Så kan du bønfalde ham.

Vi kan deles om Invictus. Vi kan reparere det.

Freestone, vent!

Det er da opmuntrende.

At se jer samlet her giver mig håb.

Måske kan det rent faktisk lykkes.

Min mor sagde, at det var en tillidsøvelse at lægge sig til at sove.

Vores sjæle strejfer om, når vi drømmer. Det sagde hun i hvert fald.

Og hvis vi beder...

...finder sjælen hjem igen, inden vi vågner.

Det er også krævende at rejse sig fra vuggen.

Og at forlade hjemmets trygge rammer.

For nogle er det at stævne ud og begive sig ud i det store tomrum.

Vi sender meddelelser ud i rummet, i håb om at nogen svarer,

mens vi beder til, at det lykkes os at finde et fristed.

Anacreon og Thespis,

I har ligget i strid så længe,

at baggrunden for jeres fjendskab nærmest er blevet irrelevant.

Vores had er velbegrundet.

Det første forræderi og tusind ugerninger siden.

Ingen ved, hvad der skete den nat.

Det første forræderi.

En thespinsk konge, der netop var blevet gift med en anacreonisk hofjæger.

De ydre regioners to voksende magter blev forenet i ægteskab.

Vil du belære os om vores egen historie, døde mand? Hvad?

Den thespinske køter skar halsen over på hende i brudesengen.

Ifølge sagnet.

Antyder du, at vores historie er forkert?

Historien skrives af sejrherren, og ingen af jer ser rigtig ud til at vinde.

Der var et vidne.

Det eneste vidne, en anacreonisk tjenestepige, sagde,

at kong Throy un Thark drak sig fuld på bryllupsnatten

og i et raserianfald dræbte jeres hofjæger.

Tjenestepigen løj.

Løgnens art er relevant her.

På sit dødsleje kom tjenestepigen med en tilståelse.

I virkeligheden var morderen Cleon 2.

Den første klon i Det genetiske dynasti indså,

at en plan kunne strække sig over adskillige generationers levetid.

Han så, hvad den nye alliance kunne føre til,

så han fik sin skyggemester til at forføre tjenestepigen, bedøve det nygifte par,

dræbe jeres hofjæger og kaste skylden på jeres konge.

Hvorfor tage kampen med to fremadstormende riger,

når man kan udnytte deres racemæssige fjendskab og lade dem bekrige hinanden?

Klonerne narrede jer.

Men i dag kan vi takket være Stiftelsen

samle det, som Imperiet splittede.

Nej. Vi skal ikke forenes med dem nu, uanset hvordan det her startede.

Selv hvis vi blev det, er Imperiet for stærkt.

Nu har I Invictus.

Invictus er blot ét skib.

Ét skib kan være det første af mange.

Hvis begge folk glemmer hadet til fordel for styrken,

som de stakkels nygifte gjorde,

kan I her finde de evner, der skal til for at bygge flere skibe.

Hvis planen skal lykkes, har Stiftelsen brug for tre søjler,

som en taburet har brug for tre ben.

Den har brug for alle De ydre regioners børn.

Sådan er planen udformet.

Hari, du vidste altså, at Invictus ville blive fundet?

Hej, Mari. Dejligt at se dig igen.

Hvor er Gaal?

Hun nåede aldrig frem til Terminus.

Og hvem er du?

Salvor Hardin.

Maris datter.

Det var mig, der åbnede boksen

og fik bakset det pokkers skib hjem til vores dørtrin.

Salvor Hardin, så er det vist på sin plads at takke dig.

Hvad angår mysteriet om Invictus,

var dets tilsynekomst en af de første prøver for mine forudsigende modeller.

Hvor andre så kaos, fandt jeg et mønster.

Jeg forstår det ikke. Vi er ikke oprørere.

Det sagde du selv i retten.

Ja, lige den del løj jeg vist om.

Jeg er taknemlig, broder Skumring.

For at jeg reddede vores dynasti fra at blive infiltreret?

Jeg gad vide, Dag... Hvis du var blevet på Trantor og ikke var rejst til Jomfruen,

havde du mon så bemærket, at han var anderledes?

Vi to er ens. Jeg må jo tro, at jeg havde set det.

Det vigtigere spørgsmål er: Hvad gør vi nu?

Du ved godt, hvad vi bliver nødt til.

Ud.

Vi undersøger stadig den nøjagtige metode,

men tilsyneladende fordærvede de din nanopartikeldiæt for nogen tid siden.

Du er ikke en af os.

Dit dna er blevet ændret på utallige måder.

Du ligner os.

Du lyder som os, men...

Hvor længe har du vidst det?

At jeg er anderledes?

Jeg sneg mig væk for at se hologrammer af dig...

...hvor du spiste morgenmad...

...og sad i tronsalen.

Jeg talte, hvor tit du smilede til dine undersåtter.

Jeg noterede mig, om du sad med foldede hænder eller ej.

Hvor tit du drak af dit glas, mens du spiste.

Selv da vidste jeg, at jeg ikke var som dig.

Men det ville jeg gerne være.

Hvad vil du gøre?

Du var i ledtog med oprørerne.

Nej, jeg var ej.

Du var fortrolig med vores fjender og stak af fra paladset.

-Hun narrede mig! -Fordi hun havde fodfæste i dit hjerte!

Og hvem skabte det fodfæste?

Se dog på os!

Vi har hverken mødre, tanter eller onkler.

Vi har konkubiner, hvis hukommelse bliver slettet, så snart vi er færdige med dem!

Har du aldrig drømt om at forlade det her sted?

Har du aldrig følt dig hæmmet af vore forgængeres tyngde?

Kan du helt oprigtigt sige, at det eneste, du har villet være,

var endnu en udgave i den lange, lange række af os...

...der udlever et mange hundrede år gammelt manuskript?

Hele mit liv har jeg haft lyst til at kalde dig "far."

Men du er ikke min far.

Vi er ikke engang mennesker, Dag.

Vi er bare... ekkoer af den første Cleon.

Er et forvrænget ekko mere originalt end et perfekt?

Eller svinder det bort til ingenting?

Så forberedelserne og alt vores arbejde her har været forgæves?

Ikke forgæves, Mari.

Jeres tid her på Terminus har ikke været spildt

Den fik jer fri af Imperiets greb.

Den hærdede jer.

Men Stiftelsens formål var aldrig at være varetager af viden.

Den skulle varetage mennesker.

I, der var de oprindelige bosættere,

besidder egenskaber, der er afgørende, når frøene til en ny civilisation skal sås.

Og I anacreonere og thespinere er de fuldendte overlevere.

Dømt af Imperiet til at blive overladt til historiebøgerne.

Men sammen repræsenterer I fremtiden.

Menneskeheden er en historie i evig udvikling,

der fortælles over tusinder af år og af utallige stemmer.

Men alt for længe er det kor blevet kvalt og diskret udvisket.

For under Det genetiske dynasti er der kun plads til én historie.

Én stemme.

Vi kan ikke blive til dem, vi skal være, hvis Imperiet får lov til at bestå.

Den vej fører til udryddelsen af menneskeheden.

Selv hvis vi vælger at tro på din skæbne, vil Imperiet være her om få uger.

Han har ret. De var allerede i gang med at efterforske kommunikationsbøjen.

Det er et spørgsmål om tid, før de sender forstærkninger.

Imperiet kommer ikke. Ikke endnu. Ikke, hvis de tror, I allerede er døde.

Flyv Invictus om på bagsiden af jeres stjerne,

aktiver kvantedrevet, men fasthold jeres position i underrummet...

Energiaftrykket vil blive aflæst som en megastjerne.

En megastjerne ville udslette alt liv i solsystemet.

Imperiet består af titusindvis af planeter.

En farlig stjerne med døde planeter i en fjern afkrog af galaksen

vil ikke blive efterforsket nærmere, selvom det engang var Stiftelsens base.

Det kan godt virke. Det kan det godt.

Så længe vi bliver i De ydre regioner, vil vi være usynlige for dem.

Vi kunne være fri.

I kunne være fri

til at vente på jeres chance, bygge op, blive dem, I skal være.

Er du så spøgelset?

Det er jeg vel.

-Hvordan er det at dø? -Keir.

Hvad? Jeg vil vide det.

Så du noget?

Det er komplicerede spørgsmål.

Så svar på et nemt et. Hvordan kom du hertil?

Hvad hedder du, min dreng?

Poly. Poly Verisof.

Jo, Poly Verisof, kort før jeg døde,

tog jeg en pille, der indeholdt millioner af selvreplikerende molekylære maskiner.

I henhold til mit dødsdirektiv blev min kiste skudt ud i rummet.

Maskinerne gik i gang med at nedbryde mit kropsvæv

i alle dets basale bestanddele.

Så genbrugte maskerne de bestanddele

og opsamlede mere stof, i form af is, mikrometeoritter og så videre,

og opbyggede Boksens indre stillads.

Siger du, at Boksen ikke bare er din grav?

At Boksen er dig?

Har du været på Terminus hele tiden og holdt øje med os?

Nej. Det ville ikke være fornuftigt at være bevidst i al den tid.

Så lang isolation kan nedbryde selv det stærkeste sind.

Nej, min opvågnen blev sat i gang af anacreonerne.

Da nulfeltet udvidede sig.

Det tager tid at genopbygge bevidstheden, Salvor.

Nulfeltet er bare en del af Boksens autoforsvarssystem.

Kommer vi til at se dig igen?

Det tror jeg da, Poly.

Det er ikke Stiftelsens første krise, og det bliver heller ikke den sidste.

I har sikret jer et pusterum, men krig med Imperiet er uundgåelig.

Indtil da skal I huske denne dag. Husk, hvad vi stræber efter.

Jeg ved godt, at tusind år kan virke som en evighed,

men det er kun et kort øjeblik set i forhold til hele menneskets historie,

og muligheden kan let glide os af hænde, hvis vi ikke er årvågne.

-Vent! Var det det? Får vi ikke mere? -Jeg har givet jer det, I har brug for.

Hvad med de syner, du har sendt mig?

Syner?

Ja.