Catching Killers

En mand er død på Aspen Hill Road.

Hvilken mand?

Åh gud. Det er…

Frue, fortæl mig, hvad problemet er.

En mand er blevet dræbt foran mig.

Vi har en såret, der er blod overalt ved tankstationen…

Det var ikke et statisk gerningssted. Det var ikke sikret.

Jeg gik til bagagerummet og fandt en skudsikker vest.

Hvis der var en skytte derude, måtte vi sørge for ikke at blive skudt.

Og så brød kaos bogstaveligt talt ud.

- Montgomery County. - Nogen er blevet skudt.

Vi skal bruge en ambulance til hjørnet af Mills og Connecticut.

Hun har blod ud af næsen og munden.

Man tænkte ikke: "Hvornår stopper det," men "hvad bliver det næste?"

Alarmcentralen.

- Det lød, som om han blev skudt. - En dame er blevet skudt.

Jeg er bange.

Jeg tænkte: "Åh nej, det bliver et helvede."

Godmorgen.

Jeg er Terry Ryan, pensioneret betjent fra Montgomery County, Maryland.

Min far var i TV-branchen.

Han var i ledelsen for en af de lokale tv-stationer,

og han tog ud til gerningssteder.

Og han tog mig ofte med.

Jeg har minder helt tilbage som tiårig, hvor vi kørte i bilen

på vej til en begivenhed i nærheden.

Mine venner syntes, det var sært.

Det var min introduktion til drabsefterforskning.

Jeg blev ansat i afdelingen for alvorlige forbrydelser.

Jeg var i drabsafdelingen, da disse hændelser skete,

og det var alt andet end en normal morgen.

3. OKTOBER

Det skete på hjørnet af Aspen Hill Road, som går fra Washington til forstæderne.

Det var stadig myldretid den morgen.

Flere betjente var allerede på stedet

og havde afspærret området.

Og de interviewede folk, der stod omkring.

En dame havde hørt et knald, da hun stod og pumpede benzin.

Hun hørte offeret sige: "Jeg er blevet skudt," da han faldt om.

Ingen så nogen løbe eller en bil sætte farten op.

Intet kunne antyde, hvad der var sket.

Vi havde en generel idé om, hvor skuddet kom fra,

men vi vidste ikke, om det kom fra en forbipasserende bil,

eller fra indkøbscentret på modsatte side.

Jeg ledte efter projektilet.

Eller et hylster.

Og vi fandt ikke noget.

Min overordnede, Roger Thomson,

stod i spidsen for mit hold.

Roger er den bedste leder, man kan forestille sig.

I skal…

Det har vi gjort.

Har I?

Jeg voksede op i Montgomery County i Maryland. Jeg gik i skole der.

Og så arbejdede jeg der hele min karriere.

Jeg var politibetjent i 30 år.

Jeg var kriminalbetjent i 20 år.

Jeg nød virkelig at samle brikkerne

for at løse puslespillet.

KLOKKEN 08.25

Jeg ankom til Mobil-tankstationen, og Terry Ryan fortalte mig,

hvad der var sket.

Så fik jeg et opkald om…

…at der var sket endnu et skyderi.

En kvinde blev skudt, mens hun sad på en bænk foran en fastfoodrestaurant.

Kun en kilometer væk.

Så jeg havde to forskellige gerningssteder på få minutter.

Meget usædvanligt.

Vi har ikke så mange mord i Montgomery County.

Jeg tænkte på, hvem jeg ellers kunne sende.

For jeg var løbet tør for folk at sende ud til gerningsstedet.

Jeg talte med cheferne i mobilen,

og jeg talte med folk ved begge steder,

da jeg fik et opkald fra en efterforsker ved hospitalet,

der ville fortælle om en hændelse, der havde vist sig at være et skyderi.

Offeret slog græs, da han blev skudt ved højlys dag,

ligesom de andre.

Så nu havde vi tre mordofre,

og vi havde ingen øjenvidner, der havde set den, der skød.

Vi havde et problem. Hvad fanden foregik der?

Vi stod med noget, vi aldrig havde oplevet før.

Jeg var bange for at blive skudt, mens jeg var der.

Jeg vidste ikke, hvor skuddene kom fra.

Roger havde set det hele.

Men jeg kunne se i hans øjne, at han havde en anden stemning.

Intens.

Alle cheferne i kommandokæden gik til Roger.

"Hvad ved du?" Og han var i en uvant situation. Der var meget lidt at sige.

Vi havde ingen vidner.

Alle hørte skuddet, men ingen så det.

Adrenalinen kører løs,

og man forsøger at stoppe den fra at overtage.

Man prøver grundlæggende ikke at miste besindelsen.

KLOKKEN 09.30

Film håndholdt, Doug.

Nu havde vi en jævn strøm af journalister og kamerafolk på vej.

Se bag mig. Dette er Mobil-tankstationen. Her fandt skyderiet sted…

Vi forsøgte at holde dem væk, men det var svært,

for vi havde ikke nok folk.

Seneste nyt. Efterforskerne fortsætter med…

…at forbinde tre skyderier: En mand, der tankede benzin, en kvinde på en bænk…

Der var flere journalister og kamerafolk end politibetjente.

Det gjorde det lidt sværere for os at gøre vores arbejde.

I Montgomery County er gerningsmanden stadig på fri fod.

Det var svært at tale med sine kollegaer, for medierne og politiet

brugte samme radiosystem dengang.

Og der var så meget radiotrafik.

KLOKKEN 09.58

Alarmcentralen.

Send en ambulance til hjørnet af Mills og Connecticut.

På den igen.

Der var skudt endnu en på en tankstation et par kilometer væk.

Jeg ringede til min mor, for hun kom ofte der,

og jeg bad hende blive indenfor og væk fra butikker.

"Bliv i huset."

Roger kom til mig og sagde:

"Jeg hader at gøre det mod dig, men der endnu en hændelse.

Vi må have nogen derhen. Gør du det?"

Det var en hændelse med en ung kvinde i 20'erne. En mor.

Frøken Rivera støvsugede sin bil,

der holdt parkeret lige derovre ved mønt-støvsugeren, der stadig står der.

Hr. Rivera, Lori-Anns mand, blev kontaktet.

Han ankom til stedet.

Jeg fortalte ham om hans kones død.

Jeg kunne se følelserne. Han sørgede.

"Hvad siger jeg til mit barn?"

Undskyld, det er bare…

Tag dig god tid.

Jeg er okay.

Det var godt at komme på kontoret og sidde ned,

så jeg kunne prøve at samle tingene.

Jeg kunne tage al min information og forsøge at finde hoved og hale i det.

Vi fik information fra nattevagten

om endnu et skyderi, der fandt sted natten før.

Omkring klokken 18 blev hr. Martin skudt i et indkøbscenter,

og selvfølgelig var der endnu en gang ingen øjenvidner. Intet.

Nu havde jeg fem skyderier.

Aftenen før blev hr. Martin skudt.

Den følgende morgen var det første skyderi med hr. Buchanan.

Vidner hørte et højt knald.

De troede, hans plæneklipper var eksploderet og ramte ham.

Walekar blev skudt ved Mobil-stationen.

Sarah Ramos blev skudt

i butikscentret nord for Walekar.

Og så blev stakkels Rivera skudt ved Shell-stationen.

Ofte er der en forbindelse mellem et offer

og den mistænkte.

Arbejder de alle samme sted? Bor de alle samme sted?

Havde de alle en konfrontation med den person, der skød?

Man må snakke med offerets familie for at se, om der er en forbindelse.

Det er ens hovedmål som kriminalbetjent.

Man prøver at samle brikkerne som et puslespil.

Vi forsøgte at samle information, og min chef fortalte mig,

han ville stå i spidsen for efterforskningen.

FBI var involveret.

ATF var involveret.

Så det var en lettelse,

at presset blev lettet og gik til nogle andre.

Hej.

Lad os begynde den 3. oktober, og så kan vi tage tidligere ting senere.

Min hjerne kan ikke gå baglæns. Kun fremad, det hele er opdelt.

Jeg er Michael Bouchard.

Jeg var specialagent med ansvar Baltimore-kontoret

i ATF, agenturet for alkohol, tobak, våben og eksplosiver.

En af mine pligter som agent for kontoret var at håndtere medierne.

Da jeg ankom, var der nok 50-60 mediefolk

udstationeret ved politiets hovedkvarter.

Jeg så ikke frem til at gøre det,

især ikke under disse omstændigheder,

men Washington D.C.-området er som en fiskebowle.

Der er folk overalt, der kigger ind.

Agent Bouchard, hvilket agentur styrer efterforskningen?

De stillede mange spørgsmål.

Intet af dette…

…ikke håndteret…

Vi havde ikke mange vidneudsagn, og vi vidste ikke, hvad vi ledte efter.

Så der var ikke meget at give pressen.

Det kan jeg desværre ikke svare på.

Agent Bouchard…

Tak.

Vores vigtigste beviser var ballistikken.

KUGLEFRAGMENT

Kuglen, der blev taget fra hvert af ofrene.

Disse projektiler blev bragt til laboratoriet.

Tæt på hovedkvarteret.

Jeg stolede på Walter Dandridge, der arbejdede i vores laboratorium.

Han var en førsteklasses retstekniker. Nok en af de bedste i landet.

Jeg husker Mike Bouchard, han er en af de store kanoner,

som os på lavt niveau ikke så ofte kommer i kontakt med.

Han er bare en ydmyg fyr, der gør sit job, slider i det

og løser mange gode sager.

Det var en løbende situation.

Presset voksede, og de ville have svar med det samme.

Det første projektil og de fragmenter, jeg fik,

kunne jeg spore til at være affyret fra en riffel.

Det var et kaliber .223 Remington-projektil.

Hvert projektil, der affyres fra et enkelt skydevåben,

har de samme individuelle mærker.

Jeg kunne fastslå, at hvert af skyderierne den første dag

blev udført med samme skydevåben.